Gratiale til medarbejdere i koncern, i anledning af moderselskabets jubilæum

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Mar 2017
Dato for udgivelse04 Apr 2017 14:38
SKM-nummerSKM2017.251.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1703473
Dokument typeBindende svar
EmneordLigningslovens § 7 U, stk. 1 og 4
Resumé

Skatterådet kan bekræfte at tildeling af aktier som jubilæumsgratiale skattemæssigt anses for og behandles på samme måde som kontanter.

Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at tildeling af jubilæumsgratiale, der ydes af det ultimative moderselskab, der har jubilæum, kan ske skattefrit efter ligningslovens § 7 U. Medarbejderne i datterselskaberne er ikke formelt ansat i moderselskabet, hvorfor der ikke er tale om konkret ansættelse i jubilæumsselskabet. Herefter kan koncernen ikke anses for at være "én virksomhed". Det er Skatterådets opfattelse, at jubilæumsselskabet ikke længere driver den oprindelige virksomhed, der lægges til grund ved jubilæet. Denne del blev solgt af moderselskabet til et af datterselskaberne i 20xx. Moderselskabet driver dermed ikke længere den oprindelige virksomhed efter tidspunktet for frasalget i 20xx. 

Tildeling af aktier vil heller ikke kunne ske fra de selskaber, hvor medarbejderne formelt er ansat, med samme begrundelse.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21

Reference(r)

Ligningsloven § 7 U

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.A.3.5.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2017-1, afsnit C.A.3.5.3


Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og dermed redigeret form.

Spørgsmål

1. Er Skatterådet enig i, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - skattemæssigt anses for og skal behandles på samme måde som kontanter?

2. Er Skatterådet enig i, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - der ydes fra jubilæumsselskabet, til alle medarbejdere i hele koncernen er omfattet af ligningslovens § 7 U?

3. Er Skatterådet enig i, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - der ydes af de selskaber, hvor medarbejderne formelt er ansat, er omfattet af ligningslovens § 7 U?

Svar

1. Ja

2. Nej

3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

H A/S er en dansk koncern med hovedvægten lagt på forretningsområde X. Koncernen beskæftiger sig med X- samt Y-virksomhed.

Virksomheden (M) blev etableret i år xxxx. Der var ligeledes et stigende behov for den service M tilbød. Virksomheden er i dag kendt som H A/S.

I dag udbyder koncernen en række services til almindelige danskere i alle dele af landet samt har aktiviteter inden for tilstødende områder. Koncernens grundlæggende opgave har imidlertid ikke ændret sig igennem årene og er fortsat at tilbyde den oprindelige service.

Den oprindelige virksomhed fungerede som serviceselskab helt frem til 20xx, hvor alle aktiviteter blev solgt til datterselskabet D2.

Koncernen består i dag af et børsnoteret holdingselskab, H A/S, hvorunder der er en række datterselskaber.

Overordnet set er alle medarbejdere ansat i datterselskabet D1 og D2, herunder medarbejderne i DD1 DD2. Mellem selskaberne sker fuld fordeling af omkostninger, herunder løn. M er skattepligtig efter selskabsskatteloven §1, stk. 1, nr. 6. Efter Landsskatterettens kendelse af xxxx opgøres der ikke en skattepligtig indkomst, ligesom der heller ikke indsendes selvangivelse. Som følge heraf er M for nuværende derfor ikke sambeskattet med de øvrige selskaber.

I forbindelse med, at M i 2017 har virksomhedsjubilæum, overvejes det at give jubilæumsgratiale til alle medarbejdere i hele koncernen og det påtænkes, at jubilæumsgratialet skal bestå af aktier i H A/S.

Jubilæumsgratialet i form af aktier vil enten blive ydet af M til samtlige medarbejdere i hele koncernen eller jubilæumsgratialet vil blive ydet af selskaberne, hvor medarbejderne er tilknyttet via ansættelsesforholdet.

Historikken og koncerndannelsen taget i betragtning, herunder at den oprindelige aktivitet har ligget i M, men af forretningsmæssige årsager er overført til D2, er det efter koncernens opfattelse den samlede koncern, der kan anses for at have jubilæum, og koncernen ønsker at anvende reglerne i ligningslovens § 7 U, således at værdien af de tildelte aktier omfattes af det særlige skattefrie bundfradrag på 8.000 kr.

Koncernen er bekendt med betingelserne og forudsætningerne for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 7 U, og en tildeling af jubilæumsgratiale vil ske under følgende forudsætninger:

  • Alle fuldtidsansatte medarbejdere modtager samme beløb/værdi.
  • Deltidsansatte medarbejdere modtager et gratialebeløb, der forholdsmæssigt svarer til det beløb, som en fuldtidsansat får udbetalt.
  • Det er medarbejdernes tilknytning på jubilæumsdagen, der er afgørende for, om betingelserne er opfyldt, og det er også jubilæumsdagen, der er afgørende i relation til fuldtids-/deltidsansættelse.
  • Samtlige medarbejdere, der er ansat på jubilæumsdagen, herunder også medarbejdere, der er opsagte eller har opsagt deres stilling, vil være omfattet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

De særlige regler for beskatning af jubilæumsgratiale fremgår af ligningslovens § 7 U, og praksis er yderligere beskrevet i Juridisk Vejledning, afsnit C.A.3.5.1 og C.A.3.5.3.

Ad. spørgsmål 1:

Et jubilæumsgratiale skal som udgangspunkt medregnes til den personlige indkomst. Er betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 7 U opfyldt, er en arbejdstager dog kun skattepligtig af et jubilæumsgratiale, hvis det sammen med værdien af en eventuel fratrædelsesgodtgørelse samt gaver givet i anledning af fratrædelse eller jubilæum overstiger 8.000 kr. Hvis beløbsgrænsen på de 8.000 kr. overstiges, er arbejdstageren skattepligtig af det beløb, der overstiger de 8.000 kr.

Ved udbetaling/tildeling af jubilæumsgratiale gives et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr., jf. ligningslovens § 7 U, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier. Kontanter beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn og er tilsvarende omfattet af AM-bidragspligt, men dog kun for beløb, der indgår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst - dvs. kun den skattepligtige del af et gratiale udover evt. bundfradrag, jf. ligningslovens § 7 U (8.000 kr.). Dog skal der ikke betales AM-bidrag af naturalier/tingsgaver.

Tildeling af aktier til lønmodtagere m.v. er som udgangspunkt omfattet af ligningslovens § 16, og værdien indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 7: "Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4", og sidestilles skattemæssigt således med kontanter.

Det er aktiernes markedsværdi på tildelings-/overdragelsestidspunktet (anskaffelsessum), som skal anvendes i relation til beskatning og indberetning af jubilæumsgratiale, jf. ligningslovens § 7 U.

Det er altid bruttobeløbet (før evt. AM-bidrag og før evt. bundfradrag), som skal indberettes i felt 69 til eIndkomst. Den del af værdien af et jubilæumsgratiale (som indberettes i felt 69), der er givet som en naturalieydelse eller tingsgave, skal supplerende indberettes i felt 71.

Da værdien af aktier tildelt medarbejdere er omfattet af AM-bidragspligt, skal værdien heraf tildelt som jubilæumsgratiale - efter spørgers vurdering - sidestilles med kontanter og derfor alene indberettes i felt 69 til eIndkomst (og ikke supplerende i felt 71), og spørger er derfor af den opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

Ad. spørgsmål 2 og 3:

Det er - som udgangspunkt - en betingelse for, at et gratiale er omfattet af ligningslovens § 7 U, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet står i et tjenesteforhold til arbejdsgiveren og er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

Der kan i denne forbindelse henvises til praksis, hvoraf det fremgår, at anvendelse af ligningslovens § 7 U og det skattefrie bundfradrag er tilladt, selvom gratialet udbetales fra et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, jf. SKM2013.826.SR og LSRM1979.59 LSR.

Historikken og koncerndannelsen taget i betragtning, herunder særligt at aktiviteten oprindeligt lå i M, og at denne af forretningsmæssige årsager er overført til D2 samt at selskaberne er såvel økonomisk som administrativt tæt forbundet og at der består et tæt koncern-fællesskab mellem M og de øvrige selskaber, må alle selskaberne - efter koncernens opfattelse - i relation til ligningslovens § 7 U kunne betragtes som én samlet enhed.

Koncernens service- og stabsfunktioner mv. deles mellem samtlige koncernens enheder efter koncernens forretningsmodel.

Dette medfører således også, at ansatte i koncernen betjener alle koncernens selskaber, herunder M, hvorfor der i princippet er tale om, at medarbejderne er ansat i alle selskaber, men at fordelingen af ressourceanvendelse mv. sker via omkostningsfordelingsaftaler i stedet for splitansættelser i de enkelte selskaber, der ville være unødigt administrativ og overenskomstmæssigt tungt.

Under henvisning til ovenstående er det derfor vores opfattelse, at SKM2013.826.SR, ud fra en analog betragtning, kan finde anvendelse, ligesom en effektiv administrativ tilgang til ansættelsesforhold ikke skal være til hinder for, at medarbejdere der arbejder i en og samme virksomhed, der i dette tilfælde juridisk er organiseret som en koncern, ikke kan anvende reglerne om jubilæumsgratiale, når virksomhedens fundament bestående af X-aktiviteter har været drevet siden xxxx, hvor størstedelen af ejerkredsen har været uændret.

I SKATs udkast til sagsfremstilling anføres det desuden, at LSRM1979.59, der netop afgjorde at der kunne udbetales jubilæumsgratiale fra et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, er afsagt på et tidspunkt, hvor ligningslovens § 7 U ikke var i sin nuværende form.

I denne forbindelse skal vi henvise til LFF1999-2000.1.88, afsnit 2.3, sidste afsnit, hvori det anføres "Afgrænsningen af begreberne fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer bygger dog fortsat på den praksis, der er opbygget, da de nævnte indkomstkategorier var særlig indkomst". Der er således ikke påtænkt nogen ændringer af definitionen af jubilæumsgratiale.

På denne baggrund er det efter vores opfattelse ikke korrekt, at besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 er et "nej" med en begrundelse om, at Koncernen ikke kan anses for at være "én virksomhed" i relation til ligningslovens § 7 U. Vi skal opfordre SKAT til at genoverveje argumenter og indstilling.

Spørger er også bekendt med andre afgørelser, herunder SKM2001.24.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at medarbejdere i selskaber i en koncern ikke kunne få udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale i anledning af moderfondens 25 års jubilæum, idet medarbejderne ikke var ansat i fonden. Samme praksis er tilsvarende bekræftet i f.eks. SKM2012.417.SR.

Praksis er efter disse afgørelser dog ikke anvendelig i nærværende sag. I SKM2012.417.SR var det datterselskabet, der havde jubilæum og ville udbetale til moderfonden, hvor det i denne sag vedrører en aktivitet, der oprindeligt har ligget i moderfonden, og i SKM2001.247.LSR var der tale om, at det var aktiviteterne i datterselskaberne, der ikke havde ligget i moderfonden.

Nærværende sag adskiller sig blandt andet derved, at en væsentlig del af aktiviteten oprindeligt er drevet af M og efterfølgende alene af forretningsmæssige årsager er overført til et datterselskab. Der er således tale om, at den oprindelige aktivitet, der er drevet siden xxxx, fortsat drives i koncernen, hvor der i de pågældende afgørelser var tale om, at det var datterselskabernes egen aktivitet.

Ifølge SKATs sagsfremstilling har M slet ikke jubilæum i relation til reglerne i ligningslovens § 7 U, da der er sket ophør af den oprindelige virksomhed ved overdragelsen af aktiviteterne i 20xx.

Vi er ikke enige i, at der er sket ophør af den oprindelige virksomhed ved overdragelsen af aktiviteterne i 20xx.

Koncernen driver i dag fortsat nøjagtig samme aktivitet som ved etableringen i xxxx, og efter vores opfattelse kan der ikke være tvivl om, at M i 2017 har virksomhedsjubilæum.

Årsagen til, at aktiviteterne blev overdraget til datterselskabet D2 var som del af en strategi, og i 20xx blev H A/S og X A/S fusioneret, og alle aktiviteter blev samlet under det børsnoterede holdingselskab. En sådan strategisk og forretningsmæssig begrundet omstrukturering kan efter vores opfattelse ikke have den betydning, at virksomheden ikke har jubilæum.

Koncernen har af flere omgange foretaget tilkøb af porteføljer til den eksisterende aktivitet i form af forskellige porteføljer. Den primære aktivitet har gennem alle årene været den oprindelige aktivitet, hvilket den også er i dag. Koncernen er børsnoteret via holdingselskabet H A/S.

Den omtalte overdragelse af aktiviteten i 20xx skal ses som et strategisk tiltag, hvor alle aktiviteter blev samlet under det børsnoterede selskab, og ikke som det anføres et ophør af aktivitet, men som en koncernintern omstrukturering.

Aktiviteten er i koncernen derfor uændret før og efter salg af aktiviteten internt i koncernen.

I den i indstillingen refererede afgørelse LSRM.1980.60 LSR er det helt åbenbart en anden situation, der er gældende, nemlig at den oprindelige aktivitet simpelthen ophører med at blive drevet.

Der er en entydig og klar identitet i virksomhedens (koncernens) arbejdsområder, og henvisningen til LSRM.1980.60.LSR kan umiddelbart kun fortolkes positivt i forhold til en "rimelig" identitet, og vi er ikke enige i SKATs af opfattelse, at da M overdrog de oprindelige aktiviteter til D2 i 2002, er der sket ophør af den oprindelige aktivitet.

På denne baggrund er det efter vores opfattelse ikke korrekt, at besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 er et "nej" med en begrundelse om, at M ikke har jubilæum, da den oprindelige aktivitet ikke længere drives, som følge af en koncernintern forretningsmæssig begrundet omstrukturering, og vi skal opfordre SKAT til at genoverveje argumenter og indstilling.

Det må - efter spørgers opfattelse - således være den samlede koncern, der kan anses for at have jubilæum, og derfor vil en tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 U, således at værdien af de tildelte aktier omfattes af det særlige skattefrie bundfradrag på 8.000 kr.

Såfremt det er M, der yder jubilæumsgratiale til alle medarbejdere i hele koncernen, kan situationen sammenlignes med ovenstående gældende praksis, og spørger er derfor af den opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Såfremt det er selskaberne, hvor medarbejderne formelt er ansat, der yder jubilæumsgratiale til medarbejderne, kan situationen tilsvarende sammenlignes med ovenstående gældende praksis, og spørger er derfor af den opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - skattemæssigt anses for og skal behandles på samme måde som kontanter.

Begrundelse

Efter ligningslovens § 7 U, kan en arbejdsgiver, i anledning af virksomhedens jubilæum, give et skattefrit gratiale, godtgørelse eller gave på 8.000 kr. Overstiger værdien af gratialet 8.000 kr. er arbejdstageren skattepligtig af beløbet der overstiger de 8.000 kr.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

Det følger af ligningslovens § 16, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Det følger videre af ligningslovens § 16, at værdien af godet ved skatteansættelsen, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel (markedsværdien).

Begrebet "vederlag" omfatter enhver økonomisk fordel. I bestemmelsen nævnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, m.v. Som et eksempel herpå, er omsættelige aktiver som værdipapirer og lignende omfattet af begrebet.

Markedsværdien af godet, fastsættes på overdragelsestidspunktet. I det konkrete tilfælde, er der tale om et formuegode, der overdrages til eje, hvorfor den skattemæssige værdi af godet fastsættes til det beløb, godet kan købes for på overdragelsestidspunktet på det frie marked. Markedsværdien skal derfor fastsættes på øjeblikket, hvor overdragelse sker.

Det er herefter SKATs opfattelse, at aktier der overdrages til medarbejdere, som jubilæumsgratiale, skattemæssigt skal behandles på samme måde som kontanter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - der ydes fra M til alle medarbejdere i hele koncernen er omfattet af ligningslovens § 7 U.

Begrundelse

Efter ligningslovens § 7 U, kan en arbejdsgiver, i anledning af virksomhedens jubilæum, give et skattefrit gratiale, godtgørelse eller gave på 8.000 kr. Overstiger værdien af gratialet 8.000 kr. er arbejdstageren skattepligtig af beløbet der overstiger de 8.000 kr.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Herudover er det også et krav, at den virksomhed der yder gratialet, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25.

Efter spørgers opfattelse, er det M, der har jubilæum. Gratialet påtænkes at gives til alle medarbejdere i hele koncernen. Gratialet skal bestå af aktier i H A/S.

Det fremgår, at M frem til 20xx fungerede som x-selskab, hvorefter disse aktiviteter blev solgt til datterselskabet D2.

Hovedaktionær i H A/S er M med en ejerandel på omkring x %.

Ifølge det oplyste, er stort set alle medarbejdere ansat i D1 og D2. M har ingen medarbejdere.

Spørgsmålet der skal besvares er hvorvidt M har jubilæum efter ligningslovens § 7 U, efter overdragelse af aktiviteterne til datterselskabet i 20xx.

I LSRM.1980.60.LSR blev et selskab erhvervet af et andet selskab i 1973. Det erhvervede selskab var stiftet i 1899. Indtil overtagelsen beskæftigede det erhvervede selskab sig med møbelproduktion. Efter overtagelsen overgik produktionen til salg af entreprenørmateriel. I anledning af det erhvervede selskabs jubilæum i 1974 var udbetalt jubilæumsgratiale. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at henføre gratialet under daværende bestemmelse, ikke var til stede, idet der ikke var rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde.

På nuværende tidspunkt er M et holdingselskab, hvis formål er at opretholde og videreføre koncernens virksomhed gennem ejerskabet af aktiemajoriteten i H A/S og derved - direkte eller indirekte - eje aktier i et eller flere selskaber, der driver X virksomhed, herunder Y virksomhed og Z virksomhed samt anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed.

Datterselskabet, D2, formål er, direkte eller indirekte, at eje kapitalandele i X-selskaber og Y-selskaber og andre selskaber. Endvidere er formålet at drive enhver form for X-virksomhed i henhold til de til enhver tid gældende love om X-virksomhed og Z-virksomhed.

Af nærværende sag fremgår det, at den oprindelig virksomhed siden xxxx var X. Dette blev i 20xx solgt til datterselskabet D2.

Det er SKATs opfattelse, at da M solgte de oprindelige aktiviteter til datterselskabet D2 i 20xx, er der umiddelbart sket ophør af den oprindelige virksomhed for så vidt angår M.

SKAT er dermed af den opfattelse, at M ikke kan udbetale jubilæumsgratiale i 2017, som kan anses for omfattet af ligningslovens § 7 U, idet selskabet siden 20xx ikke længere driver den oprindelige virksomhed, og det er denne virksomhed der er baggrunden for jubilæet. Dette uanset om koncernen til stadighed beskæftiger sig med bl.a. X.

Hvorvidt koncernen kan anses for at være "én virksomhed" efter ligningslovens § 7 U skal undersøges på baggrund af foreliggende retspraksis.

Ligningslovens § 7 U fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 955 af 20. december 1999. Det fremgår her af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at reglen kun kan bruges, når det er selve den virksomhed, hvori modtageren er ansat, har jubilæum. Berettiget til at modtage jubilæumsgratiale er medarbejdere, der er ansat i et tjenesteforhold i en virksomhed, der i øvrigt opfylder betingelserne for skattefri udbetaling af jubilæumsgratiale.

Betingelsen om at modtageren skal være ansat i den virksomhed der har jubilæum bekræftes af retspraksis, med en enkelt undtagelse.

I LSRM1979.59.LSR fandt landsskatteretten, at udbetaling af jubilæumsgratiale i anledning af et selskabs udenlandske moderselskabs 75-års jubilæum var omfattet af daværende lov om særlig indkomst § 2, nr. 10 (nu ligningslovens § 7 U). Efter det oplyste, var selskaberne såvel økonomisk og administrativt tæt sammenknyttede, at kapital i det danske selskab var totalt ejet af moderselskabet, samt at der foregik en vis rotation af medarbejderne mellem moderselskabet og specielt mellem de skandinaviske søsterselskaber. Landsskatteretten fandt, at der bestod et sådant fællesskab mellem moder- og datterselskab, at gratialet kunne henføres til lov om særlig indkomst § 2, nr. 10.

Det skal bemærkes, at LSRM1979.59.LSR blev truffet inden vedtagelse af ligningslovens § 7 U.

Efter vedtagelsen af reglerne i ligningslovens § 7 U er der afsagt følgende domme, der bekræfter, at det formelle ansættelsesforhold er afgørende:

I SKM2001.247.LSR kunne medarbejdere i selskaber i en koncern ikke få udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale i anledning af moderfondens 25-års jubilæum, idet medarbejderne ikke var ansat i moderfonden. Dette, uanset om at der var en tæt økonomisk og administrativ forbindelse mellem selskaberne.

I SKM2012.417.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgers udbetaling af jubilæumsgratiale i anledning af dette selskabs 25-års jubilæum, til ansatte formelt ansat i moderfonden, kunne omfattes af ligningslovens § 7 U. Dette, uanset at de ansatte via administrationsaftale mellem fonden og spørger, både udførte arbejde, der tjente fonden og spørgers virksomhed - Skatterådet fandt, at der skulle lægges vægt på medarbejdernes egentlige ansættelsesforhold i fonden.

I SKM2013.826.SR kunne Skatterådet bekræfte, at et selskabs udbetaling af jubilæumsgratiale til ansatte i selskabet, samt dettes datterselskaber kunne omfattes af ligningslovens § 7 U. Skatterådet lagde vægt på, at selskabet havde fremlagt kopi af allonger til hovedansættelseskontrakterne, der dokumenterede, at medarbejderne ligeledes var ansat i koncernens øvrige selskaber og ikke blot udlånt eller stillet til de andre selskabers rådighed. Skatterådet var derfor af den opfattelse, at selskabet og dettes datterselskaber i relation til ligningslovens § 7 U kunne betragtes som én virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at sidstnævnte afgørelse ikke skal ses som en ændring af retspraksis, men som en nærmere specificering af, at der stadig lægges vægt på den formelle ansættelse. De konkrete allonger til hovedansættelseskontrakten må anses for at være blevet sidestillet med formel ansættelse i det eller de selskaber allongerne tilknytter sig til.

I sagerne SKM2001.247.LSR, SKM2012.417.SR og senest i SKM2013.826.SR, er det SKATs opfattelse, at Landsskatteretten og Skatterådet har lagt vægt på det konkrete ansættelsesforhold og retspraksis er konsekvent blevet videreført med dette kriterium. Er medarbejderne ikke ansat i det selskab der har jubilæum, kan ligningslovens § 7 U ikke finde anvendelse.

Det er SKATs opfattelse, at LSRM1979.59.LSR er afsagt på et tidspunkt, hvor ligningslovens § 7 U ikke var til i sin nuværende form. Der er et antal afgørelser fra senere tid, som anlægger en anden praksis.

Det er herefter SKATs opfattelse, at koncernen i relation til ligningslovens § 7 U ikke kan anses som "én virksomhed". Endvidere er medarbejderne formelt ikke ansat i M.

Herudover er det også SKATs opfattelse, at M ikke har jubilæum i ligningslovens § 7 U's forstand, da selskabets oprindelige virksomhed, blev solgt til et af datterselskaberne i koncernen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at tildeling af aktier - som jubilæumsgratiale - der ydes af de selskaber, hvor medarbejderne formelt er ansat, er omfattet af ligningslovens § 7 U.

Begrundelse

Som det fremgår under besvarelsen af spørgsmål 2, er det SKATs opfattelse, at M ikke har jubilæum efter ligningslovens § 7 U, idet selskabets oprindelige virksomhed i 20xx blev solgt til et datterselskab i koncernen.

Herudover er det SKATs opfattelse, at koncernen ikke kan anses som "én samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 U's forstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.