Skønsmæssigt fastsat - vederlag for udført arbejde

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato15 Mar 2017
Dato for udgivelse06 Apr 2017 10:56
SKM-nummerSKM2017.260.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 9-199/2016
Dokument typeDom
EmneordLandmænd, jordjodder, aftalepart, formidlingsaftale, opkøb
Resumé

Sagsøgeren havde bistået danske landmænd med opkøb af jordlodder i Rumænien, både som selvstændig aftalepart i en formidlingsaftale og via sit rumænske selskab, som ligeledes var aftalepart i formidlingsaftalen. Den samlede købesum på et større millionbeløb var indbetalt til sagsøgerens private bankkonto, hvorefter beløbene efter sagsøgerens forklaring var blevet anvendt til opkøb af jordlodderne.

Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at lægge til grund, at en skønsmæssig fastsat del af de modtagne beløb udgjorde vederlag til sagsøgeren for det udførte arbejde. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over det fastsatte vederlag var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at skattemyndighederne ved skønsudøvelsen havde taget udgangspunkt i sagsøgerens egne beløbsmæssige opgørelser over anskaffelsessummer og afståelsessummer.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Mads Kringelbach)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer 

Bo Dietz

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt A har haft en skattepligtig indtægt ved formidling af landbrugsjord i Rumænien.

As påstande er:

  • Principalt: at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for 2008 skal nedsættes med 557.002 kr.
  • Subsidiært: at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
  • Mest subsidiært: at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for 2008 skal nedsættes med et beløb mindre end 557.002 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 16. november 2015 følgende kendelse om As indkomstansættelse for indkomståret 2008:

"Faktiske oplysninger

Efter at SKAT modtog en anmeldelse af klageren, kontaktede SKAT klagerens samhandelspartner G1 med henblik på indsendelse af dokumentation for selskabets samhandel med klageren for indkomstårene 2007 og 2008.

G1 opkøbte jord i Rumænien, oprindeligt af klageren. Ifølge selskabet skulle klageren have opnået en stor fortjeneste herved, som skulle være anvendt på religiøse aktiviteter i Rumænien uden at svare skat heraf.

Der fremgår følgende af et brev fra advokatfirmaet R1 til advokatfirmaet G2 dateret den 12. november 2007:

"Jeg er af A blevet bedt om at bistå ham i forbindelse med hans tilgodehavende hos G1 i forbindelse med opkøb af jordstykker i Rumænien.

Afvikling af tilgodehavendet:

Jeg forstår deres brev af 2. oktober 2007 som en anerkendelse af at G1 er A skyldig et beløb stort 492.641,18 kr. som følge af sidst nævntes opkøb af jordstykker i Rumænien.

Den af dem foretagne opgørelse er imidlertid ikke fuldstændig. Opgørelsen af opkøbt jord er som følger:

Delini, 222.7658 ha a 1.180 Euro x kurs 7,45 = 1.958.334,15

Ville, 611 ha x 3.100 Ron x kurs 2,25 = 4.261.725,00

Samlet erhvervelsessum 6.220.059,15

 

G1 har i denne forbindelse overført i alt 5.501.832,52

As tilgodehavende er herefter i alt: 718.226,63"

Der foreligger en aftale, udarbejdet af advokatfirmaet G2, om formidling af jordkøb i Rumænien indgået i maj 2008 mellem G1, cvr-nr. ...11, Y1-adresse, klageren, klagerens selskab, G3, registreringsnummer ...12 og Hr. ZI. Der fremgår bl.a. følgende heraf:

"
1. Præambel

1.1 G1 blev stiftet i 2006 med henblik på, at investere i selskaber, der opkøber og driver landbrug i Rumænien og andre lande. Der blev i den forbindelse indgået aftale med A, der gennem det rumænske firma G3 (ejet 100 % af A), samt hans yderligere kontakter i Rumænien, skulle forestå opkøb af jord i Rumænien, samt sikring af endelig adkomst dertil for G1.2 (ct 100 % ejet rumænsk datterselskab af G1).

1.2 Formålet med nærværende aftale er at kodificere og præcisere de aftaler, der allerede er indgået mellem parterne samt at regulere parternes rettigheder og forpligtelser frem til sikring af endelig adkomst til jorden i det rumænske tingbogssystem.

...

4. Parternes forpligtelser

4.1 Ved indgåelse af nærværende aftale har G1 forudbetalt et beløb stort DDK 5.504.832,52 til erhvervelse af de i bilag 2 anførte jordlodder. Der udestår betaling af et beløb i danske kroner svarende til modværdien af RON 374.155,12, som skal afvikles i overensstemmelse med det under punkt 5.1 anførte.

...

4.3 A, G3 og ZI forpligter sig til at sikre endelig adkomst til G1.2 til de jordlodder, der er angivet i denne aftales bilag 2, indenfor den kortest mulige tidshorisont.

...

4.5 Når nærværende aftale anvender begrebet "sikring af endelig adkomst" forstås modtagelse af en skriftlig bekræftelse fra det rumænske tinglysningsvæsen på, at G1.2 er registreret som ejer af den pågældende jordlod.

..."

Ifølge aftalens pkt. 5, der regulerer en betalingsplan, betales restkøbesummen først med 30 % heraf ved aftalens underskrift til klageren. Herefter udbetales 40 % af restkøbesummen i 8 rater, og de resterende 30 % udbetales ved sikring af G1.2's endelige adkomst til samtlige jordlodder, der er omfattet af aftalen. Klageren og/eller klagerens selskab G3 hæfter ifølge aftalen solidarisk for opfyldelse af tilbagebetalingskravet. Derudover regulerer aftalens pkt. 5.2 hvilke omkostninger, der betales af klageren og/eller klagerens selskab G3. G1 refunderer 50 % af de af klageren allerede afholdte dokumenterede papiromkostninger. Visse afholdte løbende omkostninger vil blive refunderet med 50 %.

Derudover foreligger der en tillægsaftale. Dokumentet er dateret den 1. december 2009. Ifølge tillægsaftalen er baggrunden herfor, at:

"

2.1 Aftalen har til formål, at sikre endelig adkomst for G1.2 i den rumænske tingbog for jordlodder, hvor ZI eller G3 har fået udstedt fuldmagter fra jordloddernes oprindelige ejere, med henblik på endelig overdragelse af ejendomsretten til den pågældende jord til G1.2...

2.2 Siden aftalens indgåelse har praksis ved det rumænske notarialkontorer imidlertid ændret sig, hvilket giver anledning til nedenstående ændringer i aftalen.

...

4.2 Aftalens punkt 4.2 ændres til:

4.3 A og G3 og forpligter sig individuelt og solidarisk og ZI forpligter sig individuelt til i videst muligt omfang at sikre registreret ejerskab i G1.2s navn til de jordlodder, der er angivet i denne aftales bilag 1a og bilag 1b indenfor den kortest mulige tidshorisont, og ikke senere end 31. januar 2010, og umiddelbart efter sikring af registreret ejerskab at yde G1.2 den hjælp som måtte være påkrævet for at der kan ske sikring af endelig adkomst i den rumænske tingbog til G1.2 for de pågældende jordlodder.

...

4.4. Aftalens punkt 4.5 ændres til:

4.5 Når nærværende aftale anvender begrebet "registreret ejerskab" forstås modtagelse af underskrevet købsaftale for det pågældende jordlod med G1.2 anført som køber, underskrevet af ZI eller G3 på vegne af sælger i overensstemmelse med fuldmagterne fra de oprindelige lodsejere (Procurá Specialá), påført gyldig notarpåtegning fra en rumænsk notar, og vedlagt skøde for det pågældende jordlod, ligeledes på ført gyldig notarpåtegning fra en rumænsk notar.

Når nærværende aftale anvender begrebet "sikring af endelig adkomst" forstås modtagelse af en skriftlig bekræftelse fra det rumænske tinglysningsvæsen på, at G1.2 er registreret som ejer af den pågældende jordlod. En sådan skriftlig bekræftelse skal være i form af en beslutningsskrivelse fra det rumænske tingbogskontor, vedlagt udskrift fra den rumænske tingbog, der udviser adkomst til G1.2."

Klageren har ikke selvangivet en indkomst/ et tab på sin selvangivelse i 2008. SKAT har anmodet klageren om oplysninger om pengetransaktioner samt om en opgørelse af avance.

SKAT har fra G1 modtaget en købsaftale mellem G1 og klageren, hvoraf det fremgår, at det er klageren, der har foretaget handlerne. Det fremgår også af aftalen, hvordan det rent teknisk foregår i Rumænien med fuldmagtshaver osv. Der er ikke fremsendt dokumentation vedrørende klagerens selskab.

Klageren har sendt en opgørelse over avance ved salg af jord som følge af opfordring fra SKAT. Da klageren ikke er ejer af jorden, er der efter SKATs opfattelse ikke tale om en ejendomsavance. SKAT har herefter ud fra det foreliggende materiale beregnet klagerens vederlag således:

"Fortjeneste:

Afståelsessum

 

6.220.059

-Omkostninger

92.500

6.127.559

Anskaffelsessum

5.445.596

+Omkostninger

124.961

5.570.557

Vederlag

557.002"

SKAT har herefter anset klageren for skattepligtig af vederlaget som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

G1 har til SKAT oplyst, at deres opkøb i Rumænien primært er sket i 2007 og 2008 og i mindre omfang i 2009. Da de første køb er foretaget af klageren, har SKAT ud fra det indsendte vurderet handlerne til at være sket fortrinsvist i 2008.

SKAT har ikke modtaget indsigelser på selve købs- og salgssummen.

Der er ikke indsendt dokumentation for klagerens formidlerrolle vedrørende jordhandlerne, ligesom der ikke er foretaget noteringer/opdelinger med køb og salg af de enkelte jordlodder. De indsendte dokumenter er på rumænsk.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af vederlag for formidling af salg af jord i Rumænien.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at formidling af jord i Rumænien skulle være sket gennem et selskab, og at dette selskab skulle have sendt regnskab ind til de rumænske myndigheder. Det fremgår således klart af brev fra advokatfirmaet R1 til advokatfirmaet G2 dateret den 12. november 2007, at klageren på et tidspunkt personligt skulle have et tilgodehavende hos G1 på 718.226,63 kr.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at G1 har overført 5.501.832 kr. til klageren, men det er ikke dokumenteret, at klageren fortsat skulle have et tilgodehavende på 718.226 kr.

SKAT har som salgssum for jorden i Rumænien anvendt klagerens egen opgørelse, der i øvrigt stemmer overens med den fremsendte opgørelse fra klagerens advokat. Derudover har SKAT anvendt klagerens egen opgørelse af anskaffelsessummen for jorden. Det er derfor klageren, der skal dokumentere yderligere omkostninger til tinglysning m.v.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes i forbindelse med salg af jord i Rumænien. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Der er i perioden 2006 til 2013 sket overdragelse af et større antal hektar rumænsk landbrugsjord fra rumænske landmænd til G1.2 (køber), som er et rumænsk selskab ejet af det danske selskab, G1, cvr-nr. ...11. Overdragelsen af den aftalte mængde landbrugsjord er ikke afsluttet, og en væsentlig del af købesummen er fortsat deponeret på en bankkonto på de vilkår, at køber opnår ejerskab til den aftalte mængde landbrugsjord, samt at dette ejerskifte bliver korrekt registreret hos de rumænske myndigheder.

Der er således tale om en betinget aftale mellem de involverede parter, og betingelserne er uden for parternes indflydelse, idet de afventer de rumænske myndigheder. Betingelserne er ikke opfyldt endnu.

Det er en grundbetingelse i statsskattelovens § 4, at der er tale om "realiserede økonomiske fordele". Klageren har ikke realiseret en økonomisk fordel af de ovennævnte aftaler om overdragelse af rumænsk landbrugsjord. Det fremgår netop af aftalen hvilke betingelser, der gælder. Dette understøttes af, at klageren ikke har modtaget det anførte vederlag eller købesummerne. Der er således ikke erhvervet en indkomst som anført i statsskattelovens § 4.

Klageren har ikke noget personligt krav på vederlagt for bistand som følge af aftalerne, ligesom klageren ikke har et krav af den af SKAT angivne størrelsesorden. Derudover bestrides opgørelsen af vederlaget.

Klageren har igennem en årrække rejst og opholdt sig i Rumænien og har herigennem opnået et godt kendskab til landet, og herunder mulighederne for opkøb af landbrugsjord.

Klageren er medejer af det rumænske selskab G3.

I 2006 kom klageren i kontakt med G1 i forbindelse med, at G1 ønskede at investere i landbrugsjord i Rumænien. Parterne aftalte herefter et videre samarbejde om G1' køb af rumænsk landbrugsjord. På daværende tidspunkt kunne dette alene ske til rumænske selskaber og med bistand fra rumænske personer/virksomheder. Klageren skulle således hverken købe eller videresælge jorden til køber eller gennemføre købene. Han skulle alene være kontaktperson og bindeled mellem køber og de rumænske selskaber og personer, som skulle bistå med gennemførelsen af transaktionerne.

På grund af manglende viden om forholdene i Rumænien og procedurerne for gennemførelse af sådanne transaktioner krævede G1 som et vilkår for købene, at klageren var kontaktperson og bindeled. Med henblik på bedst mulig kontrol med gennemførelse af transaktionerne krævede G1 endvidere, at købesummerne blev deponeret på danske bankkonti kontrolleret af klageren/dennes advokat.

Klageren har ikke udført arbejdet med gennemførelse af transaktioner og har ikke haft alle omkostningerne ved at gennemføre transaktionerne. Han har som følge heraf ikke krav på at modtage hverken provenuet/avancen af salget eller et formidlingsvederlag. Derfor er betingelserne i statsskattelovens § 4 heller ikke opfyldt.

Klageren har ikke personligt krav på at skulle modtage købesummerne, idet klageren ikke har været indehaver/sælger af de pågældende stykker jord, og det har ikke været ham, der skulle gennemføre overdragelserne.

Hvis der skulle opgøres et vederlag til klageren, kan det ikke opgøres som avance ved overdragelse af jordstykkerne. Dette beløb vil aldrig tilkomme klageren. I stedet burde klagerens arbejde være værdiansat.

Derudover er klagerens arbejde primært udført i 2006 og 2007, og såfremt der skulle være fastsat et vederlag til klageren, hvilket bestrides, skulle en eventuel beskatning være sket i 2006 eller 2007. En sådan beskatning er på nuværende tidspunkt forældet.

De rumænske selskaber og personer, som er involveret i transaktionerne, har afholdt en del yderligere udgifter og har betalt skatter og afgifter som følge af forsøget på at gennemføre overdragelserne.

Subsidiært er det gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling med henblik på at skaffe fyldestgørende grundlag for, om der skal ske beskatning og i givet fald af hvilket beløb.

Ejendomshandlerne blev primært indgået i 2006, 2007 og 2008, og blev foretaget via et rumænsk selskab, G3, som er ejet af klageren.

Det rumænske selskab har afleveret skatteregnskab til myndighederne i Rumænien for aktiviteterne i 2006, 2007 og 2008. Regnskaberne udviser et underskud for 2006 på Ron 65.377, for 2007 på 63.876 og et underskud på Ron 51.660 for 2008, i alt 180.913 x 2,25 = 355.705 kr.

Klagerens revisor har beregnet resultatet således:

Afståelsessum:

Kontant salgssum ejendom

6.220.059 RON

Tilbagebetaling for grund

-96.830 RON

Tinglysning Delina

-248.418 RON

Tinglysning Ville

-358.080 RON

Handelsomkostninger

-92.500 RON

5.424.231 RON

 

 

 

Anskaffelsessum:

Kontant anskaffelsessum

5.445.596 RON

Omkostninger ved køb

-124.961 RON

-5.570.557 RON

 

 

 

Bankudgifter

-13.400 RON

Rejser vedr. køb

-24.000 RON

 

 

Skattepligtig avance

-183.726 RON

Hertil skal udgiftsføres vederlag til ZI og køb af manglende leverancer af grund. Ifølge klagerens revisor bliver det faktiske underskud omkring 300.000 - 400.000 kr.

Afståelsessummen på 6.220.059 kr. og det resterende beløb, som endnu ikke er udbetalt, er afhængig af, at selskabet, G3, opfylder kontrakten ved tinglysning. Da det ikke er tilfældet, er sagen gået til en advokat.

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Henset til ordlyden af aftalen af maj 2008 og til det i øvrigt oplyste i sagen, anses klageren for at have modtaget et vederlag fra G1 i forbindelse med klagerens assistance ved G1' køb af rumænske jordlodder.

Det kan konstateres, at der er overført 5.501.832 kr. fra G1 til klageren, jf. brev af 12. november 2007.

SKAT har som anskaffelsessum og salgssum for jorden i Rumænien anvendt klagerens egen opgørelse. SKAT har alene godkendt fradrag for handelsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med køb af jord. Der er ikke fremlagt dokumentation for yderligere udgifter, hvorfor der ikke er grundlag for at godkende et yderligere fradrag. Landsskatteretten tiltræder derfor SKATs opgørelse af klagerens vederlag. Klageren anses herefter for skattepligtig af 557.002 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at handlerne med jordlodder i Rumænien primært er foretaget i 2006-2007, således at klageren skal beskattes i disse indkomstår og ikke i 2008. Der er herefter ikke grundlag for at ændre det indkomstår, hvori klageren beskattes.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse."

Forklaringer

A har forklaret, at han i 2004 i forbindelse med noget kirkeligt arbejde fik forbindelse med en den rumænske præst ZI. ZI døde i 2016. Når det er sommer, sælger han solbriller fra en plads i Y2. Fra Y2 kendte han IB, der var interesseret i at opkøbe landbrugsjord i Rumænien. ZI syntes det var en god ide at stifte et selskab i Rumænien til opkøb af landbrugsjord. Det endte med, at IB fik samlet nogle landmænd, hvorefter de tog til Rumænien og så på mulighederne. De danske landmænd stiftede på denne baggrund det rumænske selskab G1.2, og han stiftede det ligeledes rumænske selskab G3. Det var ham selv, der stod som ejer og direktør, ZI fungerede som administrator. Han havde ikke forstand på jord i Rumænien, det var ZI, der havde viden herom. ZI havde fuldmagt til alt og styrede også firmaets bankkonto. ZI skulle gennemføre opkøbet af jord. Han skulle selv mest af alt bare være kontaktperson mellem ZI og de andre danske landmænd. Pengetransaktionerne foregik således, at han havde en privat konto i F1-bank, hvor pengene fra G1 gik ind, og derfra blev overført til G3. Når ZI for eksempel havde købt 20 ha jord, kom der penge for 20 ha ind på kontoen i F1-bank, og han sendte pengene videre til G3. Han tog ingen penge fra til sig selv for arbejdet.

ZI havde et team, der havde kontakten til de rumænske jordejere. ZI tog selv penge ud fra G3 til at betale jordejeren og til kommission til ham selv og hans team. Han havde selv ingen kontakt til teamet, han taler ikke rumænsk. De eneste, der fik kommission var ZI og teamet. G3 var skattepligtig til de rumænske myndigheder. Han fik ikke selv overskud ud af G3. Årsagen til at han i dokumenterne står som aftalepart er, at han er direktør i G3. Han skulle ikke selv modtage penge for arbejdet, det var kun i G3, der skulle aflønnes folk. Status i dag er, at der mangler effektuering af handler vedrørende omkring 100 ha jord.

De har brugt 4-5 år herpå, og det ser ikke ud til at det lykkes. De 570.000 kr. skulle udbetales til G3, hvis de kunne fuldføre kontrakten, og det kan de ikke. Han har ikke tjent penge på sit arbejde.

KK har forklaret, at han er virksomhedsrådgiver, uddannet agronom. Han er en af idemændene bag G1 og bestyrelsesmedlem i samme. I 2006 stiftede de G4, og et par måneder efter stiftedes datterselselskabet G1.2 i Rumænien. Det var et af de andre bestyrelsesmedlemmer, der introducerede ham for A. Forud for den præciserende aftale fra 2008 var der alene mundtlige aftaler om håndteringen af jordopkøbet i Rumænien. Opkøbene startede i 3. kvartal 2006. De godt 5,5 mio. kr., der nævnes i aftalens pkt. 4.1. var for jord, der allerede var blevet opkøbt. Første pengeoverførsel til A var i november 2006, derefter var der mange overførsler i 2007 og en enkelt postering i 2008. Den primære aktivitet var således i 2006 og 2007. Pengestrømmen var således, at deres rumænske erhvervsjurist i G1.2 hver weekend sendte ham et regneark med opkøb af jord, hvorefter han med jævne mellemrum overførte penge for den opkøbte jord til As konto i F1-bank. Han formoder, at A har sendt pengene videre til Rumænien, hvor de ultimativt er blevet betalt kontant til sælgerne af jorden. Ellers ville de vel af sælgerne være blevet rykket for betaling. Det var As rumænske selskab, der stod for opkøb af jorden. ZI var tilknyttet som eneste medarbejder, der blandt andet stod for papirarbejdet. Han mener ikke, at A skulle have betaling for arbejdet. Status er, at hovedparten af papirarbejdet på grund af ZIs sygdom og død er lavet af dem. De har i eget regi købt ca. 4 gange så meget jord op, som der er købt gennem A. Af jorden købt gennem A mangler omkring 100 ha at komme på plads, og der er risiko for at ingen af disse 100 ha kommer på plads. Der er derfor deponeret ca. 500.000 kr. hos en advokat.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 10. oktober 2016 til støtte for de nedlagte påstande anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte principale og mere subsidiære påstand gøres det gældende,

at sagsøger ikke har været eller er ejer af jordstykkerne omfattet af den i sagen omhandlede ejendomshandel, og ikke sælger nogle jordstykker, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af avance ved salg af jordstykkerne,

at sagsøger ikke personligt er formidler af jordstykker i den i sagen omhandlede ejendomshandel, og modtager således ikke personligt formidlingshonorar eller anden honorar af det danske selskab G1, dettes rumænske datterselskab eller af sælgerne af jordstykkerne,

at sagsøger således ikke skal beskattes af en avance eller et vederlag, sådan som SKAT opgjort

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen ikke er fyldestgørende belyst,

at den aftale, som SKAT henviser til, aldrig er blevet gennemført fuldt ud

at der fortsat mellem aftalens parter er et uafklaret mellemværende, hvorefter der er uenighed om betaling af de sidste ca. kr. 580.000

at ikke al den jord der er beskrevet i den oprindelige aftale mellem parterne er leveret.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 10. oktober 2016 til støtte for den nedlagte påstand anført følgende:

"Sagsøgerens principale påstand

Det gøres gældende, at sagsøgeren skal beskattes af et vederlag på kr. 557.002, vedrørende sagsøgerens formidling af salg af jordlodder i Rumænien, jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren har ydet et stykke arbejde i form af formidling af salg af jordlodder til køberen, G1, jf. formidlingsaftalen (bilag C), hvor sagsøgeren figurerer som aftalepart. Sagsøgeren har også selv oplyst, at han har været involveret i denne ejendomshandel, jf. stævningen, side 2. Der er herefter en formodning for, at sagsøgeren for denne arbejdsindsats har krav på og har modtaget et vederlag, jf. U.1998.898H. Sagsøgeren har da også modtaget et ganske højt millionbeløb fra G1, ligesom det fremgår af formidlingsaftalen (bilag C), punkt 5.1.3, at restkøbesummen skulle betales til sagsøgeren. Sagsøgerens advokat anfører også i brev af 12. november 2007 (bilag B) til G1' advokat, at det er sagsøgeren, der har krav på restvederlaget i forbindelse med salgene af jordlodderne.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at beløb, som han har modtaget i forbindelse med jordhandlerne skulle være skattefrie.

Sagsøgeren har anført, at handlerne med jordlodder ikke er tilendebragt, og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte sagsøgeren.

Dette bestrides.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at handlerne ikke skulle være tilendebragte. Sagsøgeren har som allerede nævnt selv opgjort avancen ved jordhandlerne uden at anføre, at disse ikke var endelige (bilag F og G). Det er udelukkende i hånden påført, at enkelte udgifter forbundet med handlerne endnu ikke var opgjort (bilag F).

I sagsøgerens brev til Skatteankenævnet (bilag E) fremstår det endda som om sagsøgeren har modtaget hele afståelsessummen på kr. 6.220.059,-, men at der herudover foreligger en rest, som endnu ikke er betalt.

Herudover bemærkes, at det under alle omstændigheder hverken fremgår af sagsøgerens advokats opgørelse af et resttilgodehavende i forbindelse med formidling af jordopkøb (bilag B), eller af sagsøgerens egne opgørelser (bilag F og bilag G), at betaling af et resttilgodehavende skulle være underlagt eventuelle betingelser herunder, at jordhandlerne skulle være endelige.

Sagsøgerens subsidiære påstand

SKAT har opgjort formidlingsvederlaget på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger, jf. opgørelser over avance fremsendt af sagsøgeren til SKAT forud for SKATs afgørelse af 3. juli 2012 (bilag F og bilag G).

Anskaffelsessummen for de omhandlede jordlodder er identisk i de to opgørelser. For så vidt angår afståelsessummen for jordlodderne har SKAT taget udgangspunkt i opgørelsen i bilag G på kr. 6.220.059,-. Dette beløb er også i overensstemmelse med sagsøgers advokats opgørelse af afståelsessummen i bilag B.

Sagsøgeren har ikke fremført argumenter for, hvorfor SKATs opgørelse ikke er korrekt. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at SKATs opgørelse kan tilsidesættes.

Sagsøgeren har nedlagt en subsidiær påstand om, at sagsøgeren skal anses for skattepligtig af et af retten fastsat mindre beløb. Sagsøgeren har ikke fremført anbringender til støtte for, at retten skulle opgøre formidlingsvederlaget anderledes end som fastsat af SKAT i afgørelsen af 3. juli 2012 (bilag A). Der er således ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i den subsidiære påstand.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har efter sin egen forklaring og den øvrige dokumentation udført arbejde for G1, ligesom han i aftalen af maj 2008 er nævnt som aftalepart. Der er i denne forbindelse indgået et større millionbeløb på As bankkonto, hvorved skattemyndighederne findes at være berettiget til at lægge til grund, at en skønsmæssig fastsat del af det modtagne beløb udgør vederlag til A for det udførte arbejde. Skattemyndighederne har ved skønnet anvendt As egne opgørelser over anskaffelsessummen, uagtet at aftalen af maj 2008 omtaler en højere afståelsessum. A har ikke godtgjort, at skønnet over vederlaget hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det forhold, at den fulde afståelsessum eventuelt ikke er betalt, ændrer ikke ved, at der skal ske beskatning af det vederlag, arbejdet skønsmæssigt modsvarer. Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er fastsat ud fra sagens værdi, karakter og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.