Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato10 Feb 2017
Dato for udgivelse19 Apr 2017 08:05
SKM-nummerSKM2017.288.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 44C-497/2016 og BS 44C-506/2016
Dokument typeDom
EmneordRansagninger, bilvirksomhed, lejevirksomhed, pengeudlånsvirksomhed, skønsudøvelse, finansieringslister, afviklingsforslag, lejeindtægter, bevisbyrden
Resumé

Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansætttelse for indkomstårene 2006 - 2009.

SKAT bistod i 2010 Politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor sagsøgeren var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at sagsøgeren drev uregistreret bil-, leje- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens skatte- og momsansætttelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som sagsøgeren havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet i perioden maj 2006 til efteråret 2008.

På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens udlånsvirksomhed for perioden 2006 - 2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da sagsøgeren fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.

Byretten udtalte indledningsvist, at det var ubestridt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte sagsøgerens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006 - 2009.

Byretten fastslog, at sagsøgeren ikke havde fremlagt objektive kendsgerninger for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

For så vidt angik SKATs skøn over lejeindtægterne fandt retten, at sagsøgerens frihedsberøvelse ikke havde betydning for udlejningsvirksomheden, hvilket sagsøgerens breve og beskeder til sin ekskone understøttede. Indholdet af disse breve understøttede heller ikke sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgeren skulle have lidt store tab på sin bilvirksomhed, mens han var i fængsel.

Endelig fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at fordringerne fra finansieringslisten var uerholdige fordringer. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke havde forsøgt at inddrive sit tilgodehavende ved domstolene.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Leo Jantzen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. David Knobel)

Afsagt af byretsdommer 

Bettina Bang Jakobsen

Sagernes baggrund og parternes påstande

Disse sager, der er anlagt den 26. januar 2016, angår det skøn, som skattemyndighederne har udøvet vedrørende en skatteyders skattepligtige indkomst og momspligtige omsætning i skatteårene 2006 - 2009.

A har nedlagt påstand om, at hans skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2006-2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagerne

1. Landsskatterettens afgørelser

Landsskatteretten afsagde den 27. oktober 2015 i sags nr. 13-0080620 følgende kendelse vedrørende skønsmæssig forhøjelse af As indkomst i indkomstårene 2006-2009:

"...

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Skønsmæssig forhøjelse

 

4.951.277 kr.

 

0 kr.

 

1.821.887 kr.

Indkomståret 2007

Skønsmæssig forhøjelse

 

5.171.352 kr.

 

0 kr.

 

2.178.911 kr.

Indkomståret 2008

Skønsmæssig forhøjelse

 

7.384.400 kr.

 

0 kr.

 

4.296.188 kr.

Indkomståret 2009

Skønsmæssig forhøjelse

 

7.994.792 kr.

 

0 kr.

 

4.532.131 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og repræsentanten har udtalt sig ved et retsmøde i Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. februar 1996 - 30. juni 2006 været registreret med virksomheden G1 v/A, CVR-nr. ...11. Virksomheden var registreret for henholdsvis moms og A-skat under branchekoden for detailhandel med biler, og virksomhedens aktivitet bestod i handel med brugte biler samt autoreparationer.

Klageren har indsendt selvangivelser for indkomstårene 2006-2008. Ifølge årsrapporterne har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. vedrørende biler. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning ved salg af biler. For indkomståret 2009 har han anmodet om henstand med indsendelse af den udvidede selvangivelse, men har fået afslag herpå.

SKAT bistod i forbindelse med projekt "Prostitutionens bagmænd" politiet ved ransagninger den 11. februar 2010 på 3 adresser, hvor klageren er registreret som ejer, idet det var konstateret, at der blev drevet prostitutionsvirksomhed fra ejendommen Y1-adresse. Der blev foretaget ransagning på følgende adresser:

- Y2-adresse

- Y1-adresse

- Y3-adresse

Materiale, som blev fundet på adresserne gav anledning til, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed for 3 brancher:

- Lejeindtægter, udlejningsejendom

- Udlånsvirksomhed

- Bilhandel

SKAT konstaterede, at der fra flere ejendomme blev drevet adskillige lejemål. Beboerne i de enkelte lejemål blev udspurgt om deres lejebetingelser, og der var en del aktivitet i 2 af værkstederne på adressen Y3-adresse. Der blev fundet en del biler, motorcykler, både mv., som var udstyret med salgsskilte, ligesom flere biler var hejst op på lifte.

Der blev ved ransagningen fundet en del regnskabsmateriale, som blev medtaget sammen med computere på adressen.

Ved en yderligere ransagning den 19. april 2010 på adressen Y4-adresse hos indehaverens tidligere ægtefælle fandt politiet blandt andet nogle instrukser, som var skrevet af indehaveren til hans tidligere ægtefælle. Det fremgik heraf, hvad den tidligere ægtefælle skulle foretage sig mens indehaveren sad i fængsel, herunder inkassation af økonomiske udeståender, varetagelse af aktiver mv.

Materialet gav anledning til en formodning om udeholdte indtægter og uregistreret virksomhed, og det er efterfølgende overgivet til SKAT.

SKAT har løbende modtaget materiale fra politiet, F1-bank og F2-bank. De seneste oplysninger blev modtaget den 10. december 2010 fra F2-bank. Ifølge SKAT var der tale om engagementsoversigter, kontoudskrifter, samt diverse underbilag, som indgår som en del af SKATs grundlag for den gennemførte ansættelse. Der er afsendt forslag til afgørelse den 31. maj 2011. Klagerens repræsentant har blandt andet fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

SKAT har den 29. oktober 2010 ved Byretten fået arrest i en række af klagerens aktiver, herunder ejendomme, biler, bankindestående mv.

Samtidig med afgørelse i nærværende sag har Landsskatteretten truffet afgørelse vedrørende opgørelse af momstilsvar i klagerens virksomhed vedrørende handel med biler. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. 11-0301082.

Lejeindtægter, udlejningsejendom

Sagens oplysninger

Ifølge årsrapporter for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 fremgår det af virksomhedsoplysningerne, at aktiviteten er "Udlejning af ejendomme". Ifølge forsiden af årsrapporterne fremgår det, at de er udarbejdet for Ejendomsudlejningen v/klageren.

Der fremgår følgende omsætningstal:

Tekst

Beløb

Indkomstår 2006

Omsætning biler

0 kr.

Husleje

301.100 kr.

Husleje med moms

8.099 kr.

 

Indkomstår 2007

Indtægt - Y2-adresse

300.000 kr.

Indtægt - Y1-adresse

122.000 kr.

Indtægt - Y20-adresse

182.000 kr.

 

Indkomstår 2008

Indtægt - Y2-adresse

300.000 kr.

Indtægt - Y1-adresse

122.000 kr.

Indtægt - Y20-adresse

182.000 kr.

I forbindelse med ransagningerne blev det konstateret, at der fra de pågældende ejendomme blev drevet udlejning af flere lejemål, herunder et lejemål, hvorfra der blev drevet prostitutionsvirksomhed. Beboerne i lejemålene blev efter det oplyste adspurgt om deres lejebetingelser.

Der blev fundet en del regnskabsmateriale ved ransagningen, og dette blev medbragt til politistationen sammen med computere fundet på adresserne.

Materialet gav anledning til yderligere en ransagning den 19. april 2010 på adressen Y4-adresse, hos klagerens tidligere ægtefælle.

Det fremgår af regnskabet for indkomståret 2006, at der er fratrukket udgifter til drift af ejendommene, dvs. forbrug, el, ejendomsskat mv. med 90.949 kr. i indkomståret 2006.

For indkomståret 2007 fremgår det af balancer udarbejdet af revisor, at der er fratrukket udgifter til varme med 222.191,17 kr., el 113.766,15 kr., rengøring 3.979,46 kr. og ejendomsskatter 61.269,25 kr.

For indkomståret 2008 fremgår det af balancer udarbejdet af revisor, at der er fratrukket udgifter til varme med 97.423,76 kr., el 110.044,89 kr., vand 1.622,40 kr. og ejendomsskatter 84.067 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet omsætningen vedrørende udlejning af ejendomme for indkomstårene 2006-2009 inkl. med følgende beløb:

Indkomstår

Skønnede lejeindtægter

Selvangivne lejeindtægter

Forhøjelse af indkomsten

2006

828.000 kr.

309.199 kr.

518.810 kr.

2007

1.003.000 kr.

604.000 kr.

399.000 kr.

2008

1.178.400 kr.

604.000 kr.

574.400 kr.

2009

1.184.700 kr.

Ikke angivet

1.184.700 kr.

I alt

4.194.100 kr.

1.517.199 kr.

2.676.901 kr.

Klageren har selvangivet lejeindtægter for indkomstårene 2006 - 2008. De selvangivne beløb svarer ikke overens med de beløb, som SKAT er blevet bekendt med i forbindelse med interviews foretaget ved ransagninger af ejendomme og fundne lejekontrakter i samme forbindelse. Der er ikke foretaget bogføring og udarbejdet regnskab for indkomståret 2009.

Skatteankenævnet har foretaget ansættelsen af huslejeindtægterne skønsmæssigt på baggrund af følgende:

- Lejekontrakter indhentet i forbindelse med ransagninger

- Oplysninger modtaget af de enkelte beboere i lejemålene

- Såkaldte finanslister, som er udarbejdet af klageren, og som er fundet ved spejling af klagerens computer

- 1 stk. personligt håndskrevet regnskab, "... regnskab"

- Brev udarbejdet af klageren til hans tidligere ægtefælle med instrukser i forbindelse med klagerens fængsling. Materialet blev fundet i brændeovnen hos den tidligere ægtefælle ved ransagning af hendes bopæl

Lejemålene omfatter følgende adresser:

Adresse

Antal lejemål

Y1-adresse

5 stk.

Y3-adresse

3 stk.

Y2-adresse

1 stk.

Y5-adresse

2 stk.

Y6-adresse

1 stk.

I alt

12 stk.

Annoncering vedrørende de enkelte lejemål har fundet sted via Boligportalen.dk ifølge skriftlige instrukser, som klageren har givet til sin tidligere ægtefælle i forbindelse med klagerens fængsling den 11. februar 2010.

Der ligger ingen skriftlige opsigelser af lejemål i det indhentede materiale, og der er ikke redegjort for anvendelse af forudbetalt husleje.

SKATs opgørelser for lejemålene er baseret på de kendte oplysninger ifølge lejekontrakterne og de foretagne interviews. I opgørelserne er depositum/forudbetalinger udeladt, idet det ikke har været muligt at følge beløbene. Varme og vand er ifølge de tilstedeværende lejekontrakter leveret af udlejeren, og er opkrævet ud over den fastsatte leje. Enkelte huslejebetalinger er indbetalt på klagerens bankkonti.

Det fremgår af telefonaflytninger foretaget af politiet, at klageren i en telefonsamtale med en ukendt kvinde har udtalt, at der er tale om et erhvervslejemål, så man ikke kan have adresse der eller få boligsikring. Man kan dog få adresse i en anden ejendom, og så skal man gå 100 meter for at hente sin post.

Det vil på baggrund af eventuelle regnskaber og underliggende dokumentation være muligt at foretage fradrag i det opgjorte indtægtsbeløb for så vidt, der er tale om, at enkelte lejemål har stået ledige i en periode eller lejeindtægterne har været mindre end de af SKAT antagne. En sådan opgørelse skal indeholde oplysninger om lejeindtægter, indbetalte deposita samt afregning af varme, el og vand.

Der er ligeledes mulighed for fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Dette forudsætter, at der foretages indlevering af fyldestgørende regnskaber vedlagt bilagsdokumentation.

SKAT har hos klagerens revisor indhentet regnskaber for udlejningsvirksomheden samt underliggende kontospecifikationer.

Det fremgår heraf, at der udelukkende er medtaget lejeindtægter for ejendommene Y2-adresse, Y1-adresse og Y20-adresse.

Den årlige lejeindtægt for Y2-adresse er angivet til 300.000 kr. Beløbet, som SKAT har medregnet, er medregnet på baggrund af en lejekontrakt med NP.

Da der ikke er fremkommet nogen form for opgørelser, dokumentation eller regnskaber fra klageren, har skatteankenævnet ikke anset, at der kan lægges afgørende vægt på de af klageren fremførte påstande. Der er herefter ikke grundlag for at ændre SKATs foretagne skønsmæssige ansættelser.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at afgørelsen for indkomstårene 2006 og 2007 er ugyldig.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at ansættelserne vedrørende udlejning af ejendommene skal nedsættes med henholdsvis 518.801 kr., 399.000 kr., 574.400 kr. og 1.184.700 kr. for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et betydeligt beløb, og under sagens forberedelse til retsmøde har repræsentanten fremsat påstand om, at resultatet af udlejningsvirksomheden for 2007-2009 maksimalt bør fastsættes til 750.000 kr., hvorfor der bør ske en nedsættelse med henholdsvis 253.000 kr., 428.400 kr. og 434.700 kr.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført, at afgørelsen for indkomstårene 2006 og 2007 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er ikke opfyldt, idet klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Selv om det måtte lægges til grund, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har SKAT ikke overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor ansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 også af denne grund er ugyldige.

Materialet, som SKAT modtog fra F2-bank den 10. december 2010 har absolut ikke haft nogen relevans, for så vidt angår forhøjelser vedrørende de yderligere lejeindtægter og handlen med biler, hvorfor forhøjelsen for disse poster må anses for ugyldige.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at klageren for så vidt angår indkomståret 2009 er enig med skatteankenævnet i, at der skal ske en forhøjelse af indkomsten vedrørende udlejningsvirksomheden, da han ikke har indleveret regnskab/selvangivelse herfor. Dette skyldes ene og alene, at han ikke havde mulighed herfor, idet SKAT/politiet i begyndelsen af 2010 beslaglagde alle hans papirer. Klageren bestrider, at der er grundlag for en forhøjelse af den størrelse, som skatteankenævnet har foretaget.

Ud over huslejens størrelse har skatteankenævnet ikke taget højde for, at klageren også har haft fradragsberettigede udgifter vedrørende ejendommene, herunder til ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, varme, el, vand mv., som ikke kan overvæltes på lejere.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at samtlige lejemål hele tiden har været udlejede, og til huslejer, som fremgår af de lejekontrakter mv., som nævnet har været i besiddelse af.

Dette er helt klart uberettiget. Skatteankenævnet må dokumentere, at de forskellige lejemål rent faktisk har været udlejet i det af nævnet postulerede omfang og til de angivne huslejer.

Det må være klart, at der har været en vis tomgangsleje, således at der skal ske en skønsmæssig nedsættelse hermed.

Klageren har ikke haft et højere resultat af sin udlejningsvirksomhed end selvangivet.

Klagerens repræsentant har indsendt supplerende oplysninger under sagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Repræsentanten finder det absolut ikke rimeligt, at lejeindtægterne beregnes ud fra en fuld udleje. Som det fremgår af SKATs opgørelse samt lejekontrakterne, så har der løbende været udskiftninger af lejere.

Det har formodningen for sig, at der har været tomgang i visse perioder, herunder også i forbindelse med lejerskifte. Særligt i de perioder, hvor klageren har siddet i fængsel, har mulighederne for at "servicerer" virksomheden været begrænset.

At det ikke er nemt at udleje, fremgår også af Skatteankenævnets sagsfremstilling side 7. Her kan man - godt nok i 2010 - se, at klageren anmodede sin kæreste om at sætte 2 lejligheder til leje via boligportalen. Den store skulle sættes til 6-7.000 kr. bare for at den bliver lejet ud. Dette viser med alt tydelighed, at det ikke er nemt at få lejlighederne udlejet.

Som det også fremgår af visse af forklaringerne til politiet fra lejerne, så var det ikke de bedste lejemål vedligeholdelsesmæssigt. Dette medfører også, at der var en omfattende udskiftning af lejerne, ligesom det ikke var de mest stabile betalere, der lejede sig ind.

Der bør derfor som minimum gives fradrag i den skønnede "max. omsætning" for manglende udlejningsperioder.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. lovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet samtlige indkomster for indkomstårene 2006 og 2007, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage ansættelsen efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT modtog den 10. december 2010 oplysninger fra F2-bank vedrørende klagerens bankkonti, og SKAT har først på dette tidspunkt haft tilstrækkelige oplysninger til at færdigbehandle skatteansættelsen på et fuldt oplyst grundlag, jf. praksis i blandt andet SKM2014.335.VLR.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 31. maj 2011, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ligeledes overholdt.

Landsskatteretten anser derfor ikke afgørelsen for ugyldig på formaliteten.

Realitet, indkomst ved ejendomsudlejning

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Erhvervsdrivendes regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

I denne sag er en stor del af virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, bortkommet. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skatteankenævnet har ved fastsættelse af lejeindtægterne taget udgangspunkt i de lejekontrakter, der blev fundet ved ransagning af klagerens ejendomme, og oplysninger modtaget fra lejerne. Klageren er ikke fremkommet med oplysninger eller dokumentationer, som kan tilsidesætte disse opgørelser, ligesom det er udokumenteret, at der skulle have været tomgang vedrørende lejemålene som anført af klagerens repræsentant. Udgifter til el, vand og varme er efter skatteankenævnets oplysninger afregnet ud over den fastsatte leje, og der er derfor ikke indrømmet fradrag for disse udgifter. Det fremgår dog af langt de fleste lejekontrakter, at vand og varme leveres af udlejer, og at lejeren ikke selv skal sørge for opvarmning. Det fremgår endvidere i de fleste tilfælde, at udlejeren også leverer el til andet end varme. Der er i disse tilfælde ikke anført afregning, og det må heraf konkluderes, at hovedreglen er, at udgifterne til drift er inkluderet i huslejen. Af en enkelt lejekontrakt fremgår dog, at der ud over husleje er betalt aconto varmebidrag. Af enkelte lejekontrakter fremgår det, at udgifter til el er afregnet separat efter måler med 1,70 kr. pr. kWh.

På denne baggrund finder Landsskatteretten sammenfattende, at der skal indrømmes fradrag for udgifter til el, vand og varme for ejendomme, hvor disse udgifter er indeholdt i huslejen. For indkomståret 2006 har klageren i sit driftsregnskab for udlejningsejendommene opgjort udgifter til forbrug, vedligeholdelse, ejendomsskat mv. til 90.949 kr. For indkomståret 2007 fremgår det af balancerne, at der er foretaget fradrag for udgifter til varme med 222.191,17 kr., el 113.766,15 kr., vand 10.107,33 kr. og ejendomsskatter 61.269,25 kr. For indkomståret 2008 fremgår det af balancerne, at der er fratrukket udgifter til varme med 97.423,76 kr., el 110.044,89 kr., vand 1.622,40 kr. og ejendomsskatter 84.067 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at der med ovenstående beløb er foretaget fradrag for udgifter til drift af ejendommene, og stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

For indkomståret 2009 er der ikke indleveret regnskab, og skatteankenævnet har på den baggrund ikke indrømmet fradrag for udgifter i forbindelse med drift af ejendommene. Der er indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter til varme, el, vand og ejendomsskatter med et gennemsnit af udgifterne for sammenligningsårene 2007 og 2008, hvor disse udgifter har udgjort henholdsvis 401.206 kr. og 293.158 kr., i alt 694.364 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen skønsmæssigt med (694.364 kr./2 år) afrundet til i alt 350.000 kr. vedrørende dette punkt i indkomståret 2009.

Bilhandel

Sagens oplysninger

Ifølge årsrapporten for virksomheden G1 har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. vedrørende reparation og salg af biler. Virksomhedens resultat er opgjort til 292.959 kr. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning vedrørende biler, idet der udelukkende er selvangivet resultat af virksomhed vedrørende udlejningsejendomme. Det er dog konstateret via ransagninger og øvrige oplysninger, at klageren har drevet virksomhed med reparation og salg af biler i de efterfølgende indkomstår. Der er blandt andet fundet bilag i form af slutsedler og andre skriftlige aftaler mellem klageren og købere, hvori der er indgået aftaler om køb og salg af biler. Skatteankenævnet har derfor fastsat overskud heraf skønsmæssigt.

Skatteankenævns afgørelse

Skatteankenævnet har anset, at virksomheden har fortsat driften vedrørende reparation, køb og salg af biler efter at være afmeldt.

Materialet vedrørende bilerne er fundet flere forskellige steder på klagerens adresse, blandt andet på skrivebordet og i skrivebordsskufferne samt under gulvtæppet. Materialet er dog mangelfuldt.

Skatteankenævnet har anset virksomheden for at være igangværende på baggrund af følgende fund:

- Slutsedler med indehaveren som køber/sælger, herunder blandt andet ved anvendelse af firmanavnet G1

- Andre skriftlige aftaler, der er håndskrevne, om handel med biler, som er underskrevet af indehaveren som køber/sælger samt en anden kontrahent

- Registreringsattester på tyske og svenske biler

- Udskrifter over biler på Mobile.de med påført oplysninger om betaling/pris

- Ordre på at finde biler

- Fortsat annoncering

- Fortsat brug af firmanavn ved indgåelse af købsaftaler.

- Købsfakturaer vedrørende fortsat indkøb af materialer til brug for reparation af biler

Skatteankenævnet har ved udøvelse af skøn over indkomsten henset til aktiviteten for de tidligere regnskabsår, hvor der for indkomståret 2005 har været en omsætning på 2.753.220 kr. På den baggrund har nævnet fastsat resultat af virksomhed skønsmæssigt således:

Indkomstår

Omsætning

2006

300.000 kr.

2007

400.000 kr.

2008

500.000 kr.

2009

500.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

Materialet, som er indsendt til Skatteankestyrelsen, er udarbejdet på papir påført G1s brevhoved og vedrører finansiering af bilhandler. Dette set i sammenhæng med den af SKAT opgjorte fortjeneste vedrørende handel med biler sandsynliggør, at skønnet er foretaget på et alt for lille grundlag.

SKAT anser derfor, at skønnet vedrørende aktiviteter i forbindelse med bilhandler bør sættes højere end det er angivet i SKATs kendelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at ansættelsen er ugyldig.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med i alt 1.700.000 kr.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et meget væsentligt beløb.

Vedrørende repræsentantens ugyldighedspåstand henvises til det anførte i punktet om lejeindtægter ovenfor.

Det bestrides ikke, at klageren har haft handel med biler i de pågældende år. Men det bestrides, at det har været i det omfang, som SKAT har lagt op til, ligesom det bestrides, at der har været overskud hermed.

Der er under ingen omstændigheder grundlag for en forhøjelse af indkomsten i det omfang, som SKAT har gjort det.

Faktum er, at virksomhedens aktivitet i årene 2006-2009 på ingen måde var af samme intensitet, som i de tidligere år. Klageren havde i perioden fra maj måned 2006 til slutningen af 2007/begyndelsen af 2008 ikke mulighed for at drive den pågældende virksomhed, idet han i den pågældende periode var fængslet.

Da klageren blev fængslet, havde han 40-50 meget gamle biler stående. Bilerne var over en længere periode købt for mellem 5.000 kr. -50.000 kr. stykket. Han havde ifølge regnskabet for år 2005 et varelager på 650.000 kr.

Da han kom ud af fængslet, begyndte han at sælge ud af de pågældende biler, som blev solgt med store tab som følge af, at de var blevet ældre. De var desuden slidte i bremserne mv., som følge af, at de havde stået ubrugte i mere end halvandet år. Det kan ikke udelukkes, at klageren har solgt nogle få af bilerne, mens han sad i fængsel.

Klageren skønner, at den samlede salgssum for de pågældende biler har været mellem 5-600.000 kr. Hans handel med biler blev væsentligt neddroslet efter, at han kom ud af fængslet.

Han har ikke længere papirerne vedrørende salgene, idet politiet/SKAT har konfiskeret dem.

En stor del af køberne af de brugte biler var ikke i stand til at betale købesummen kontant. De pågældende købere havde ikke mulighed for at låne penge andre steder, hvorfor klageren solgte bilerne på kredit. Renten var 24 pct. p.a.

Dette kan bekræftes ved at kontakte de personer, som man kan fremfinde, og som fremgår af de finansudlånslister, som dannede baggrund for SKATs forhøjelse af klagerens udlånsvirksomhed.

Da klageren ikke har udarbejdet regnskaber for handel med biler i indkomstårene 2006-2009 bestrides det ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn over resultatet herved.

Skønnet skal imidlertid være rimeligt og hvile på et korrekt grundlag.

Skattemyndighederne skal inddrage alt relevant faktum, herunder særligt det forhold, at klageren var fængslet i en længere periode.

De af SKAT foretagne forhøjelser må således som minimum nedsættes ganske betragteligt.

Under hensyntagen til det ovenfor anførte er faktum rent faktisk, at klageren i indkomstårene 2006-2009 ikke har haft noget overskud ved bilvirksomheden, men derimod antageligvis nærmere et tab.

Repræsentanten er uforstående over for SKATs bemærkninger til bilvirksomheden i deres udtalelse af 6. oktober 2014.

Ud fra de modtagne finansieringsforslag er der alene følgende finansieringsforslag for indkomstårene 2006-2009:

År

Antal

2006

4 stk.

2007

8 stk.

2008

7 stk.

2009

9 stk.

Dette taler på ingen måde for, at klageren har haft højere overskud ved sin bilvirksomhed i årene 2006 - 2009 end de 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 500.000 kr., som SKAT har fastsat ved sin afgørelse. Snarere tværtimod. Det pågældende viser, at intensiteten af klagerens virksomhed i den pågældende periode har været særdeles lav, og at der på ingen måde har været grundlag for de overskud, som SKAT har opgjort.

Klageren var i perioden fra maj måned 2006 til slutningen af 2007/begyndelsen af 2008 i fængsel, hvorfor han på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at drive sin virksomhed på rationel måde. Det fremgår af oversigten, at alle finansieringsforslag vedrørende 2006 blev udarbejdet forud for maj måned 2006.

Som det videre fremgår, blev de første fire aftaler i 2007 opstartet den 30. august 2007. De to næste blev opstartet den 23. september 2007, og de to sidste den 5. oktober 2007 og 21. oktober 2007. Der har således været en fuldstændig stilstand i perioden fra maj 2006 til og med august 2007. På sidstnævnte tidspunkt fik klageren antageligvis udgang fra fængslet, hvorfor han havde mulighed for at opstarte lidt handel, herunder at begynde at sælge de gamle biler, som han havde på sit lager.

Det bestrides under alle omstændigheder, at der er grundlag for forhøjelser af den størrelse, som SKAT har foretaget. SKAT har på ingen måde konkret sandsynliggjort, at klageren har haft overskud af den pågældende størrelse i de respektive indkomstår. SKAT må konkret påvise de handler, som SKAT vurderer, at klageren har foretaget, og SKAT må på denne baggrund skønne de avancer, som han må antages at have haft.

Særligt for årene 2006 og 2007 er det nødvendigt at man henser til det forhold, at klageren var i fængsel i en stor del af denne periode. Repræsentanten har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indsendt supplerende bemærkninger.

Det er herunder blandt andet anført, at klagerens virksomhed G1 i indkomståret 2005 havde en omsætning på 2.753.220 kr., og at resultatet af virksomheden var på 292.959 kr.

Faktum er tillige, at klageren fra maj 2006 til udgangen af 2007/begyndelsen af 2008 sad i fængsel, og dermed ikke havde mulighed for at drive virksomheden. Det er derfor en gåde, at SKAT, Skatteankenævnet og nu også Skatteankestyrelsen kan være af den opfattelse, at klageren i den periode, hvor han sad i fængsel, var i stand til at lave et bedre resultat af sin bilvirksomhed, end hvor han var ude.

At klageren ikke drev virksomhed i den pågældende periode - ud over måske et par enkelte salg - viser den skrivelse, som han sendte til sin revisor, og som politiet fandt ved en ransagning.

Her forklarede klageren, at han havde 25-30 biler stående i 1,5 år medens han sad i fængsel. Han forklarede tillige, at han efter at han kom ud fik de fleste solgt på afbetaling men kun, så handlerne hang sammen. Det vil sige, at han heller ikke tjente noget på disse biler i 2008 og 2009.

Baggrunden for at han skrev til revisor var, at han ikke havde lavet slutsedler på de pågældende handler, men at afbetalingsbeløbene fremgik af de lister, som er brugt til at opgøre finansieringsvirksomheden.

Faktum er dog, at der ikke har været en salgsaktivitet, medens han sad i fængslet, ligesom der ej heller har været nogen efterfølgende fortjenester, som skulle selvangives i 2008 og 2009, da der ikke var overskud på bilhandlerne.

Det fremgår på ingen måde af den korrespondance, som politiet fandt ved ransagningerne, at klageren har haft en salgsaktivitet af biler, medens han sad i fængsel. Denne har i givet fald været særdeles beskeden, jf. også ovenfor. Han har privat også altid haft dyre biler og motorcykler. Disse kan han naturligvis afhænde uden at skulle beskattes, såfremt der har været en fortjeneste.

Det bestrides, at de ganske få handler fra april 2009 og frem, som er nævnt af Skatteankestyrelsen, udgør erhvervsmæssige handler. Der er tale om ganske få handler, og der er også private handler heri. Det bestrides, at disse ganske få handler på nogen måde kan generere et overskud på 500.000 kr. i 2009. Det er SKAT, som har bevisbyrden for, at der er solgt flere biler end dem, som fremgår af bilagene, herunder at der har været tilsvarende salg i 2006-2008.

På grundlag af det ovennævnte må det være ganske åbenbart, at der på ingen måde er grundlag for forhøjelser af klagerens indkomster for 2006-2009 med samlet 1.700.000 kr. ekskl. moms vedrørende bilvirksomhed.

Såfremt der skal ske en forhøjelse, så skal dette under alle omstændigheder ske med et meget væsentligt lavere beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende sagens formalitet henvises til ovenstående afsnit om lejeindtægter, ligesom lovhenvisninger for skønsmæssige ansættelser fremgår af dette afsnit ovenfor. Afgørelsen anses herefter ikke for at være ugyldig.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

For indkomståret 2005 er resultatet af virksomheden G1 opgjort til 292.959 kr. ifølge regnskabet. Virksomheden er afmeldt den 20. juni 2006. SKAT har fastsat resultatet af virksomheden skønsmæssigt med baggrund af overskuddet i 2005 således:

Indkomstår

Omsætning

Moms

2006

300.000 kr.

75.000 kr.

2007

400.000 kr.

100.000 kr.

2008

500.000 kr.

125.000 kr.

2009

 500.000 kr.

125.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

425.000 kr.

Det fremgår af slutsedler og andre købs- og salgsdokumenter, at indehaveren efter den 20. juni 2006 har købt og solgt flere biler, herunder Audi S8, Mercedes CLK 500, Porsche 911 turbo, Harley Davidson motorcykel og BMW 325i cabriolet. Det fremgår desuden af udgiftsbilag, at indehaveren har anvendt firmanavnet G1 ved køb af reservedele i 2008. Det er desuden bekræftet ved breve, som klageren har skrevet, mens han sad fængslet, at han har handlet med biler.

Landsskatteretten finder det på baggrund af det fundne materiale godtgjort, at klageren har handlet med biler i de omhandlede indkomstår 2006, 2007, 2008 og 2009. Da klageren ikke har selvangivet denne handel med biler, har klageren handlet i hvert fald groft uagtsomt, og SKAT har på den baggrund været berettiget til at ansætte indkomsten for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

SKAT har forudsat, at klageren har fortsat sin virksomhed med køb/salg og reparation af biler på baggrund af materiale fundet ved ransagningen. Det fremgår af foranstående opgørelse, at SKAT har forudsat en positiv udvikling i virksomhedens resultat, som er stigende fra 300.000 kr. i 2006 til 500.000 kr. i 2008 og 2009.

Klageren havde ultimo 2005 et varelager på 650.000 kr. ifølge regnskabet for G1. Det er ikke dokumenteret af klageren, at varelageret bestod i 40-50 meget gamle biler, som først blev solgt efter hans løsladelse fra fængslet. Det er desuden udokumenteret, at der skulle være tab ved salg af dette varelager.

En stor del af køberne af de brugte biler både forud for maj 2006 og efterfølgende, var ifølge klagerens repræsentant ikke i stand til at betale købesummen kontant, og klageren solgte derfor bilerne på kredit. Klagerens lister med afviklingsforslag indikerer, at der også er finansieret dyre biler, ligesom det fremgår af bilagene, som SKAT har fundet ved ransagningerne, at der blandt andet er solgt biler som Mercedes CLK 500, Porsche 911 Turbo og BMW 325i cabriolet.

På den baggrund anses skatteankenævnets skøn over virksomhedens resultat ikke at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlånsvirksomhed

Sagens oplysninger

I forbindelse med ransagning på klagerens adresser er der fremkommet 2 regneark indeholdende opgørelser over klagerens månedlige indtægter. Opgørelserne er blandt andet fremkommet ved en spejling af klagerens computere.

Den ene opgørelse stammer fra den 1. april 2006 og den anden er ikke dateret, men en af gældsposterne er fra den 26. oktober 2007, hvorfor SKAT har konkluderet, at opgørelserne stammer fra et tidspunkt efter denne dato.

Det fremgår af aflytningsrapporter fra politiet, at klageren har været i løbende kontakt med flere debitorer, og at der har været store udeståender. SKAT har anført, at der er en lang række samtaler vedrørende økonomi, og følgende er fremhævet:

Side 205/223

A siger, at ST skylder A 1,8 mio. kr. for gamle dage og har de sagen her med bilhandlerne. FL siger, at IK tidligere er blevet tørret i røven af nogle mennesker herovre. IK har været stukket af til udlandet. Det var på grund af FL, siger FL selv.

Side 44/67

Mand ved navn IK ringer FL. IK er blevet ringet op af OB vedrørende et økonomisk mellemværende. FL siger, at NC skylder ham 1 mill. og OB skylder ham 400.000 kr.

Side 22/67 og side 54/223

SF har fundet ud af, .... FL siger ja, for VD skylder FL 190.000 kr.

Side 12/223

FL har lånt 15.000 til ND for 1 år siden. ND er yderligere bagud med at betale for bilen. FL er træt af ham.

Side 88/223

FL ringer for at få fat i IJs datter NL, der skylder 150.000 kr. IJ lover at give besked videre.

Side 73/223

KJ skylder FL penge. Han beder om udsættelse til i næste uge, så vil han afregne noget af gælden. FL siger ok.

Side 78/223

LM vil gerne mødes med FL. De taler om LMs gæld til FL. LM mener at være færdig med afdragene. Det er FL ikke helt sikker på. LM mener at have betalt 102,5, mens der i kontrakten står 93. gælden var 60 og så var omkostningerne ca. 30 kan LM huske (det er gæld ifm. Bilhandel)

Side 79/223

De taler om en, der hedder VB, der ikke har betalt FL. FL siger, at han slet ikke vil have VBs penge. Han vil vide, om VB stadig bor i Y7-by. UT bekræfter, at han stadig bor i den der skurvogn. FL siger, at han får besøg i dag og han får en ordentlig tur. Det vil UT ikke blandes ind i. Det sker, hvis ikke FL får sine penge inden kl. 18. FL siger, at han helst vil undgå at smadre ham. UT vil ringe og varsko VB for at presse ham til at betale. UT skylder også FL penge, men har ikke fået løn. VB skylder 1.500 pr. md. UT siger, at det er ingenting i forhold til, hvad han selv og andre skylder FL.

Side 98/223

SC skylder FL penge. De aftaler at mødes, så SC kan betale.

Side 143/223

FL håber for JK, at han ikke møder FL, for FL vil have sine penge nu....

Den samlede skønsmæssige ansættelse af klagerens finansieringsvirksomhed for indkomstårene 2006 - 2009 er foretaget således af SKAT:

Indkomstår

Skøn over indkomst

2006

4.132.476 kr.

2007

4.372.352 kr.

2008

6.310.092 kr.

2009

6.310.092 kr.

I alt

21.125.012 kr.

Beløbet på 4.132.476 kr. for indkomståret 2006 er fremkommet ved, at SKAT har opgjort beløb, som er modtaget fra debitorer og har beregnet, at der er indgået aftaler for i alt 344.373 kr. pr. måned. Dette giver for 12 måneder i alt 4.132.476 kr. SKAT har ved opgørelsen anvendt den samlede ydelse, som er sammensat af renter, afdrag og gebyr. Der er til Skatteankestyrelsen indsendt kopi af afviklingsaftaler, som klageren har indgået med debitorerne vedrørende udlån.

Ifølge de fremlagte afviklingsaftaler er der fastsat et betalingsgebyr på 30 kr. pr. måned. Renter udgør op til 120 pct. årligt.

SKAT har til Skatteankestyrelsen indsendt en ny opgørelse med en indstilling om ændringer i forbindelse med virksomhedens finansliste, som er opgjort efter de nye oplysninger fra klagerens repræsentant.

Skatteankenævns afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst vedrørende finansieringsvirksomhed i indkomstårene 2006-2009 med i alt 21.125.012 kr.

Det fremgår flere steder af henholdsvis gældskontrakter og aflytningsrapporter, at de enkelte debitorer betaler 10 pct. i rente af hovedstolen hver måned, uden at der finder afvikling sted.

Dette er blandt andet bekræftet i gældsbrev dateret den 7. juli 2009, hvori IM har underskrevet og erklæret sig indforstået med at betale 10 pct. i rente om måneden af en samlet hovedstol på 450.000 kr.

Klageren har i en aflytning foretaget den 23. december 2009 oplyst, at han har 13 mio. ude at svømme, og at folk ikke betaler.

I en opgørelse, som klageren formodes at have udarbejdet, fremgår der aktiver for i alt 11. 583.000 kr.

Forhøjelsen af indkomsten er foretaget med baggrund i håndskrevet status/opgørelse fundet i forbindelse med ransagninger af klagerens ejendomme. Der er specielt lagt vægt på oplysninger om følgende:

- Tilgodehavende henholdsvis afdrag vedrørende UM, Mercedes 270CDI, fra den 28. december 2008.

- Gældsbrev vedrørende JZ på 200.000 kr. og rente, 20.000 kr. pr. måned, dateret den 22. august 2008.

- Gældsbrev vedrørende IM på i alt 450.000 kr. optaget i perioden 28. juni 2009 - 7. juli 2009. Renten er fastsat til 10 pct. pr. måned af hovedstolen.

- Personlige instrukser til klagerens tidligere ægtefælle vedrørende inddrivelse af husleje samt renter og afdrag for gældsforpligtelser, mens klageren sidder fængslet.

- Personlige instrukser til tidligere ægtefælle vedrørende afhændelse af papirer og mapper, som revisor ikke har haft, om fuldmagt til at hæve indestående på klagerens konto og gemme det væk, ikke indsætte yderligere på kontoen og tømme boksen samt instrukser om afhændelse af diverse aktiver.

- Der er efter klagerens fængsling den 11. februar 2010 foretaget 2 kontante hævninger på driftskonto på hver 500.000 kr.

- Instrukser til tidligere ægtefælle om diverse udlån, herunder hvad der skal oplyses med hensyn til hovedstol, renter og betalingsvilkår.

- Klageren har bedt den tidligere ægtefælle om at undersøge muligheder for, hvordan han kan forklare, hvorfra han har fået midler til finansiering af udlånsvirksomhed.

- I et brev til sin revisor har klageren forklaret omstændighederne ved afmelding af sin virksomhed. Det er forklaret, at SKAT har fået kendskab til klagerens finansliste, gældsbreve, rentebetingelser etc. Og klageren spørger, om han ikke bare skal sige, at det er noget, der er betalt og evt. noget, han skylder, så det passer på bundlinjen.

- Klageren er på overførselsindkomst.

- Ved fængslingen havde klageren 230.000 kr. kontant på sig.

- Kontoudskrifter for perioden 1. januar 2006 - 31. marts 2010 udvisende ind- og udbetalinger i perioden.

For de enkelte indkomstår er der herefter foretaget følgende ændringer:

Indkomståret 2006

Det fremgår af finanslisten, at den månedlige indkomst andrager 344.373 kr., svarende til en årlig omsætning på 4.132.476 kr. I den pågældende periode har der fundet indbetalinger sted på klagerens driftskonto svarende til i alt 1.647.685 kr. Flere af indbetalingerne fra driftskontoen kan direkte henføres til de enkelte debitorer og enkelte poster på listen.

- Det er antaget, at ikke alle afdrag finder sted via driftskontoen, hvilket beror på aflytninger. Det fremgår heraf, at klageren selv kører rundt og inddriver de enkelte beløb, ligesom flere debitorer selv opsøger klageren i forbindelse med betalinger. Dette er endvidere bekræftet af klagerens instrukser til sin tidligere ægtefælle vedrørende inddrivelse af henholdsvis huslejeindtægter og afdrag vedrørende gældsforpligtelser. Denne antagelse bekræftes endvidere af, at klageren havde 230.000 kr. på sig i forbindelse med sin anholdelse.

Indkomståret 2007

For perioden fra den 1. april 2006 til den 1. november 2007 er finanslisten lagt til grund for forhøjelsen. Fra den 1. november 2007 og til regnskabsårets afslutning er den anden finansliste fra den 26. oktober 2007 anvendt fra denne dato.

De første 10 måneder af 2007 er således ansat til 344.373 kr. pr. måned x 10, i alt 3.443.730 kr. og de sidste 2 måneder til 464.311 kr. x 2, i alt 928.622 kr.

Det samlede beløb for indkomståret 2007 udgør herefter 4.372.352 kr. De samlede indbetalinger på driftskontoen udgør 1.671.972 kr., hvoraf 67.200 kr. direkte kan henføres til posterne på finanslisten.

Indkomståret 2008

For indkomståret 2008 er der identificeret indbetalinger for 233.800 kr. til finansieringslisten, og der er uidentificerbare indbetalinger på 4.528.455 kr., i alt 4.762.255 kr.

Der foreligger ikke finanslister, som er nyere end listen fra den 26. oktober 2007.

SKAT har opgjort omsætning fra udlånsvirksomheden, hvoraf det fremgår, at der har været en månedlig indtægt på 612.441 kr. inklusiv huslejeindtægter. Beløbet ekskl. huslejeindtægter udgør 525.841 kr., svarende til 6.310.092 kr. årligt. Indkomsten er forhøjet med dette beløb.

Indkomståret 2009

Den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2009 er fastsat på samme baggrund som for indkomståret 2008. Forhøjelsen udgør derfor ligeledes 6.310.092 kr. for dette år.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om ugyldighed.

Vedrørende repræsentantens ugyldighedspåstand henvises til punktet om lejeindtægter ovenfor.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med i alt 21.125.012 kr. vedrørende dette punkt.

Det bestrides ikke, at klageren for indkomstårene 2006-2009 har haft diverse udlån, og i den forbindelse har oppebåret renteindtægter. Det bestrides heller ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet klageren ikke har selvangivet resultat ved "finansieringsvirksomheden". Det bestrides derimod, at klageren har haft skattepligtige indtægter vedrørende "finansieringsvirksomheden" af den størrelse, som skatteankenævnet er nået frem til.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at forhøjelserne er fremfundet på baggrund af finanslister udarbejdet af klageren.

SKAT har på baggrund af sine opgørelser over de samlede månedlige indtægter, som fremgår af finanslisterne lagt til grund, at alle ydelserne har udgjort renter eller i hvert fald skattepligtige betalinger, ligesom SKAT har lagt til grund, at alle betalingerne er indgået. Begge antagelser er forkerte.

Faktum er, at langt størstedelen af ydelserne er afdrag på gæld.

En meget stor del af de bilsalg, som indgik i klagerens "bilvirksomhed", blev af køberne finansieret ved lån fra klageren som følge af, at køberne ikke havde mulighed for at finansiere købet på anden måde.

Som det fremgår ved en gennemgang af finanslisterne, står der i de fleste tilfælde, ud over navn på skyldneren, et bilmærke. Disse udlån er typisk opstået i forbindelse med bilhandler/motorcykel-handler eller lignende.

I disse situationer udgør de månedlige ydelser dels afdrag på købesummen, og dels renter. Størstedelen af ydelserne vedrører afdrag på gælden, idet den rente, som klageren beregnede sig ved udlån i forbindelse med salg af biler, "alene" var på 24 pct. p.a.

For så vidt angår de debitorer, som fremgik af finanslisten pr. 1. april 2006, hidrører størstedelen af disse fra tiden før 2006. Klagerens avance ved salget af de pågældende biler er således medtaget ved opgørelsen af hans indkomst for 2005 og tidligere år. Der er således ikke grundlag for at beskatte ham af nogen del af afdragene på disse ydelser, da disse tidligere er beskattet.

For så vidt angår den avance, klageren har fået ved salg af biler mv. efter den 1. januar 2006, er disse ikke tillagt eller fratrukket indkomstopgørelsen. Der har næppe været nogen avance.

Klageren er således alene skattepligtig af den del af det pågældende beløb, som udgør renter.

I de situationer, hvor der er tale om rene lån, er faktum tillige, at klageren naturligvis alene skal beskattes af den del af ydelserne, som vedrører rentebetaling. Han skal ikke beskattes af den del af ydelserne, som udgør tilbagebetaling. Det må antages, at størstedelen af ydelserne udgør tilbagebetaling af lån. Skattemyndighederne kan ikke bare anse alle ydelserne for rentebetalinger. Faktum er jo, at lånene på et eller andet tidspunkt skal tilbagebetales.

En stor del af ydelserne er endvidere ikke betalt af debitorerne. Baggrunden for, at klageren dels opkrævede 24 pct. i rente ved lån i forbindelse med salg af biler mv., og dels meget høje renter vedrørende andre lån var, at de pågældende som følge af deres økonomi ikke kunne låne penge andre steder. Tabsrisikoen har således været meget stor.

Klageren har lidt store tab vedrørende udlånene, ligesom han ikke har modtaget alle rentebetalingerne. At en del af låntagerne havde problemer med at betale deres ydelser fremgår af finanslisten efter 26. oktober 2007, hvor blandt andet IK, som skulle betale 40.000 kr. pr. måned, var 7 måneder bagud. Han skyldte således 280.000 kr.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår adskillige eksempler på, at der var mange, som ikke afregnede deres forpligtelser over for klageren. Ved opgørelse af resultatet for finansieringsvirksomheden må der således ske skønsmæssigt fradrag for tab.

Der fremlægges en boopgørelse i dødsboet efter JC. Det fremgår heraf, at klageren i 2007 modtog en arv fra sin far i størrelsesordenen 3 mio. kr. Denne arv har givet klageren mulighed for at foretage en del af udlånene.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev fremlagt forskellige afviklingsaftaler.

Det fremgår af sagen, at SKAT for perioden 2006 til og med 31. oktober 2007 ved beregningen af resultatet for finansieringsvirksomheden har anvendt virksomhedens finansliste pr. 1. april 2006.

Denne finansliste viste betalinger på i alt kr. 344.373 pr. måned. SKAT har anset alle betalingerne for renter.

For så vidt angår de to sidste måneder af 2007, har SKAT taget udgangspunkt i finanslisten fra efter 26. oktober 2007. Denne udviste månedlige betalinger på kr. 525.841 efter fradrag af huslejeindtægter.

SKAT har anset alle betalingerne for renter.

Vedrørende denne finansliste er faktum, at denne ikke er fra 26. oktober 2007, men fra efter 1. oktober 2009. Dette kan udledes af de "afviklingsforslag", som repræsentanten udleverede på mødet. Af det seneste "afviklingsforslag" vedrørende lån nr. 217 fremgår det, at dette er fra 1. oktober 2009. Af det fremlagte materiale fremgår det, at udlånene fra og med nr. 179 alle er sket fra medio 2008 og senere.

For så vidt angår 2008 og 2009 har SKAT lavet deres egen liste bestående af en kombination af de to finanslister. Herudover har SKAT forhøjet den månedlige indtægt med kr. 45.000 vedrørende udlån til IM og kr. 2.000 vedrørende lån til MP. De månedlige rentebetalinger for 2008 og 2009 er således opgjort til kr. 525.841.

I forhold til det af SKAT anførte om, at SKAT ved den af SKAT opgjorte finansliste for tiden efter 26. oktober 2007 har taget det mindste beløb på de to finanslister, er dette ikke korrekt.

Repræsentanten har i denne forbindelse konstateret følgende fejl:

Vedrørende debitor nr. 4, er den månedlige ydelse medtaget til kr. 1.530. Den er imidlertid alene medtaget på den seneste finansliste med kr. 1.000.

Vedrørende debitor nr. 6, er denne medtaget med kr. 2.000. Denne debitor er imidlertid udgået på den seneste finansliste.

For så vidt angår debitor nr. 21, er denne medtaget til kr. 2.500. Denne er imidlertid alene medtaget med kr. 1.500 på seneste finansliste.

For så vidt angår debitor nr. 46, er denne medtaget med kr. 10.000 pr. måned. Efter seneste finansliste er beløbet imidlertid alene kr. 5.000.

For så vidt angår debitor nr. 48, er denne medtaget med kr. 3.000. Denne debitor er imidlertid efter den seneste finansliste alene medtaget til kr. 1.500.

Debitor nr. 84 er medtaget med kr. 2.260. Efter seneste finansliste er denne alene medtaget med kr. 1.000.

Debitor nr. 147 er medtaget på listen med kr. 5.000. Efter seneste finansliste er beløbet imidlertid med håndskrift anført til kr.3.000.

Debitor nr. 156 er medtaget med kr. 2.000. På seneste finansliste er beløbet imidlertid alene med håndskrift medtaget med kr. 1.000.

Mellem debitor 177 og 178 er medtaget et lån LE 26. oktober 2007 (baggrunden for, at SKAT konstaterede, at finanslisten var efter denne dato). På finanslisten står der alene lån LE 26. oktober 2007 kr. 5.000. Der fremgår intet om, at der var tale om en månedlig ydelse. Faktum er således, at det må lægges til grund, at der alene har været tale om et lån på kr. 5.000. Det er således en fejl, når SKAT ved sin opgørelse har medtaget beløbet med kr. 5.000 pr. måned. Vedrørende denne postering skal der således ske en nedsættelse med kr. 60.000 for såvel 2008 som for 2009.

For så vidt angår debitor nr. 198 er denne medtaget med kr. 3.000. På den sidste finansliste er beløbet imidlertid nedsat med håndskrift til kr. 2.000. Faktum er i øvrigt, at en stor del af de personer, som fremgår på listen, ikke mere skyldte penge. Som det fremgår af de beslaglagte lister, var en del af debitorerne rent faktisk overstreget.

Som anført i klagen til Landsskatteretten samt på møde, er faktum, at de angivne beløb på Finanslisterne på ingen måde alle kun udgør renter. I de pågældende beløb indgår der naturligvis også afdrag. En stor del af udlånene vedrører udlån i forbindelse med salg af biler fra den bilvirksomhed, som indehaveren drev frem til sin fængsling i maj måned 2006 og i mindre omfang efterfølgende.

De fremlagte afviklingsforslag vedrørende en stor del af debitorerne på finanslisten viser tillige det pågældende.

Det gøres gældende, at der på tilsvarende måde har været tale om betaling af såvel renter som afdrag for de fleste andre debitorer. Der skal således vedrørende alle debitorerne ske en eller anden opdeling.

Som yderligere anført på mødet, så er faktum tillige, at indehaveren ved sin udlånsvirksomhed har haft ganske betydelige tab, såvel på selve lånene som vedrørende rentebetalingerne. Dette gælder såvel de almindelige afbetalingslån som de lån, som man meget passende kan betegne som "ågerlånene"; det vil sige de lån, hvor renten bliver beregnet med 10 % pr. måned. Baggrunden for den høje rente på "ågerlånene" var, at risikoen for ikke at få pengene tilbage var meget stor. Dette har da også vist sig at være faktum, jf. eksempelvis finanslisten fra efter 26. oktober 2007, hvor det vedrørende nr. 194 fremgår, at pågældende er 7 måneder bagud.

Der skal ved opgørelsen ske et betydeligt fradrag herfor.

For så vidt angår den opgørelse, som SKAT anvendte for hele 2008 og 2009 er faktum, at der her pr. måned indgår kr. 45.000 vedrørende udlån af kr. 450.000 til IM.

Faktum i sagen er, hvilket SKAT og skatteankenævnet også er fuldt opmærksom på, at lånet til IMs er blevet ydet i slutning af juni/begyndelsen af juli 2009. Desuagtet har SKAT og skatteankenævnet ved deres beregninger medtaget den månedlige ydelse for hele 2008 og 2009. Alene udlånet til IM medfører således, at forhøjelsen vedrørende 2008 skal nedsættes med kr. 540.000 og forhøjelsen vedrørende 2009 med kr. 270.000.

Repræsentanten har, som bilag 8, vedlagt en oversigt over de nedsættelser, som der efter hans opfattelse bør ske vedrørende de konkrete debitorer, hvor der er fremlagt afviklingsterminerne. Ved opgørelsen har han alene opgjort de afdrag, som er indeholdt i de månedlige ydelser. Han har ikke taget højde for, at en stor del af ydelserne rent faktisk ikke har været betalt af debitorerne, og at klageren således har lidt tab på disse.

Det gøres afsluttende gældende, at overskuddet af finansieringsvirksomheden har været særdeles begrænset, og i hvert fald væsentligt mindre end de af SKAT og skatteankenævnet skønnede forhøjelser.

I forbindelse med aktindsigten modtaget efter kontorforhandlingen har repræsentanten noteret sig den skrivelse, som indehaveren sendte til en IK, og som politiet beslaglagde. Af denne kan det klart udledes, at han ikke drev virksomheden, medens han var i fængsel. Det fremgår således, at han fandt dem frem igen efter, at han kom ud. Det fremgår endvidere, at han fik solgt de fleste på afbetaling.

Der er til Landsskatteretten indsendt en liste over betalte afdrag og konstaterede fejl, som er oplyst således:

1.

KF - Fiat Brava

2006 4.820

2007 2.642

2008 3.286

2009 4.098

Særskilte bemærkninger:

Der blev alene betalt kr. 1.580 pr. måned, og ikke som anført på finanslisten kr. 1.600. Der er ikke sket betaling i perioden 1. november 2006 til 1. april 2008.

2. Hyundai Pony

2006 18.360

2007 18.360

2008 18.360

2009 18.360

Særskilte bemærkninger:

Som det fremgår af bilag 2, skulle beløbet have været afviklet 1. juli 2005. Baggrunden for, at beløbet fortsat var på finanslisten, var, at JJ manglede at betale nogle af ydelserne.

4. NA Suzuki

2006 15.755

2007 15.300

Særskilte bemærkninger:

På den senere finansliste er medtaget VB, Fiat og varebil.

7. VS

2006 3.106

2007 3.938

2008 4.993

2009 6.333

Særskilte bemærkninger:

Ydelsen er i afviklingsforslaget angivet til kr. 1.630 mod kr. 1.500 på finanslisterne.

9. IB

2007 51.847

2008 12.760

2009 16.183

Særskilte bemærkninger:

Det skal i øvrigt bemærkes, at IB tillige havde lånene 54, 80, 83, 94, 120 og 133

10. NT - VW bus

2007 5.512

2008 25.630

2009 27.304

13. SM Peugeot

2006 8.177

2007 10.371

2008 13.156

2009 16.683

Særskilte bemærkninger:

Pågældende har ikke betalt i 2006-2009. Stoppede helt med at betale i juli 2004, men er begyndt at betale kr. 1.000 pr. måned uden renter fra 1. marts 2013.

14. NK - Ford Scorpio 2006

2007 3.651

2008 7.378

2009 7.257

Særskilte bemærkninger:

NK havde oprindelig et lån til en Peugeot med en månedlig ydelse på kr. 1.660. Pr. 1. april 2008 købte han i stedet en Ford Scorpio og lånte her kr. 2.000. Her en ydelse på kr. 2.300 pr. måned. Det skal bemærkes, at NK ikke betalte en stor del af ydelserne i 2008 og 2009.

15. JM - BMW 520

2006 34.867

2007 36.000

2008 36.000

2009 36.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet var alene på kr. 38.450 og skulle efter afviklingsforslaget være afviklet den 1. juni 2006.

16. Space Wagon - LB

2007 5.121

2008 35.377

2009 44.631

17. Mercedes 124 - MKs bror

2006 13.919

2007 17.652

2008 22.283

2009 24.000

19. Hvid Supra

2006 11.065

2007 11.454 (10 måneder)

Særskilte bemærkninger:

I realiteten skulle der vedrørende ovennævnte bil medtages en yderligere omsætning for 2007 med yderligere kr. 363 og for 2008 kr. 447.

20. VW transporter - IA

2006 21.663

2007 27.432

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Efter afviklingsaftalen er lånet alene på kr. 52.250 og skulle være færdigafviklet den 1. oktober 2007.

21. IK - Sort Vito

2007 5.411

2008 25.164

2009 29.519

23. Spassie

2007 12.820

2008 88.300

2009 96.000

Særskilte bemærkninger:

Der mangler i realiteten en indtægt i 2006 på kr. 28.199 samt en indtægt i 2007 på kr. 22.691.

Beløbene er dog ikke betalt - ud over ydelserne frem til 1. juni 2006.

24. Yamer Harley

2006 10.581

2007 10.955

Særskilte bemærkninger:

Der er ikke sket betaling siden 1. juli 2006.

UJ skulle efter afviklingsaftalen have betalt kr. 10.000 pr. måned. Dette blev dog ændret på et tidspunkt til alene kr. 5.000 pr. måned, jf. finanslisten og tillige det håndskrevne på afviklingsforslaget. Såfremt det lægges til grund, at der er sket afvikling i henhold til afviklingsforslaget, har renterne for 2007 udgjort kr. 11.296 - mod kr. 10.000 opkrævet af SKAT. Renterne for 2008 har udgjort kr. 50.712 mod opgjort kr. 60.000 af SKAT. Renterne for 2009 har udgjort kr. 32.224 mod opgjort af SKAT kr.60.000.

26. NR - Rød Polo

2006 16.990

2007 21.635

2008 27.403

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Det skal bemærkes, at en del af ydelserne i 2006 og 2007 ikke er betalt. Lånet var alene på kr.

56.350, og det skulle have været afviklet pr. 1. oktober 2008.

31. Ford Mondeo grå - IP

2006 13.716

2007 17.396

2008 22.013

2009 24.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet skulle have været afviklet pr. 1. oktober 2008.

36. Ford Fiesta

2006 22.285

2007 24.000

2008 24.000

2009 24.000

Særskilte bemærkninger:

Lånet var alene på kr. 22.850, og det skulle have været afviklet pr. 1. september 2006. Han mangler at betale ydelserne 1. juni 2006, 1. juli 2006, 1. august 2006 og 1. september 2006.

37. PT - Ford Mondeo

2006 9.529

2007 12.087

2008 15.327

2009 19.440

47. LJ

2006 9.540

2007 12.098

2008 16.314

2009 19.534

48. VJ - Golf 3000

2006 23.538

2007 28.820

2008 29.182

2009 36.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke overholdt aftalen, hvilket også var baggrunden for, at der på den efterfølgende

Liste, fortsat var en betaling. Skulle have været færdigafviklet 1. maj 2008.

50. VD

2006 38.616

2007 38.616

2008 38.616

2009 38.616

Særskilte bemærkninger:

Lånet skulle have været afviklet i 2003.

55. LM - transporterlån

2006 6.738

2007 9.295

2008 11.576

2009 12.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke betalt ydelserne fra 1. juni 2006.

58. Audi A3 - SI

2006 15.646

2007 19.844

2008 25.179

2009 31.921

59. G2

2006 72.000

2007 72.000

2008 72.000

2009 72.000

Særskilte bemærkninger:

Der er tale om et gammelt lån, som ikke var færdigbetalt.

68. Sprinter KM

2006 6.230

2007 7.888

2008 10.007

2009 12.692

69. BMW 316 - LC

2006 39.676

2007 54.334

2008 60.000

2009 60.000

Særskilte bemærkninger:

Ydelserne blev ikke betalt. Lånet skulle have været afviklet 1. november 2007.

72. MP lån

2006 30.582

2007 31.656

2008 42.000

2009 42.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet var med på den sidste liste, var, at der var restancer på lånet.

Lånet skulle have været afviklet 1. oktober 2007.

78. KH lån

2006 24.602

2007 24.700

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet var med på den sidste liste, var, at der var restancer på lånet.

Lånet skulle have været afviklet 1. april 2007.

91. BMW MT

2006 12.519

2007 15.879

2008 20.141

2009 23.909

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at den var med på liste nr. 2 var, at han havde restancer.

Lånet skulle have været afviklet 1. februar 2004.

95. LM/ IP - Fiat Ducato

2006 23.902

2007 29.263

2008 30.000

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at beløbet også er med på den sidste finansliste er, at der ikke var sket betaling siden medio 2006. Lånet skulle have været afviklet 1. maj 2007.

121. Toyota Celica

2006 15.528

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at den står på sidste finansliste er, at der har været restancer.

Lånet var alene på kr. 27.950, og skulle have været afviklet 1.juni 2005.

126. KF - BMW

2006 22.415

2007 28.431

127. ØS - BMW 320

2006 16.510

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at han var med på finanslisterne, var, at der manglede betalinger fra 1. juni 2005.

Lånet skulle have været afviklet 1. marts 2006.

134. KH - BMW

2006 23.993

2007 21.851

139. JH

2006 18.000

2007 18.000

2008 18.000

2009 18.000

Særskilte bemærkninger:

Baggrunden for, at han er med på listen er, at der var restancer på lånet.

Lånet var alene på kr. 18.750, og skulle have været afviklet den 1. oktober 2005.

142. IV - transporter

2006 11.837

2007 15.016

2008 19.044

2009 24.153

144. Mercedes - IP/LM

2006 16.242

2007 20.602

2008 26.070

2009 30.000

Særskilte bemærkninger:

Han har ikke betalt siden juli 2006. Lånet skulle have været afviklet pr. 1. december 2008.

146. NK

Som det fremgår af det fremlagte materiale, er der sket ændringer i låneforholdet undervejs. Dette skyldes antageligvis, at NK ikke har kunnet overholde den oprindelige aftale månedlige ydelse på kr. 6.030. Ved min opgørelse har jeg lagt til grund, at der er betalt ydelsen med de kr. 6.030 frem til og med 1. november 2007, og at ydelsen herefter på det tidspunkt er nedsat først til kr. 4.530 og senere til kr. 2.500.

2006 24.152

2007 25.009

2008 nedsættes

2009 nedsættes

147. NB

2006 12.705

2007 16.117

2008 20.442

2009 25.925

Særskilte bemærkninger:

SB var syg, og der er ikke medtaget betalinger fra og med 1. juni 2006.

148. IC

2006 5.219

2007 6.619

2008 8.396

2009 10.650

156. PT

2006 10.050

2007 13.773

2008 17.470

2009 22.115

160. MY

2006 153.951

2007 179.407

2008 180.000

2009 180.000

Særskilte bemærkninger:

Der var tale om et lån, som oprindelig skulle have været tilbagebetalt pr. 1. februar 2007. Debitor stoppede imidlertid med at betale omkring 1. juni 2005.

162. Nissan 200 NX

2006 5.661

2007 7.181

2008 9.110

2009 11.553

164. JB og KC

2006 9.010

2007 11.426

2008 14.494

2009 18.384

Særskilte bemærkninger:

Har ikke betalt siden 1. juni 2006.

175. IV - Fiat Punto

2007 3.469

2008 26.940

2009 30.000

Særlige bemærkninger:

Lånet var alene på kr. 24.850 og skulle have været afviklet pr. 1. november 2008.

179. LA

2007 4.000

2008 20.583

2009 17.439

Særskilte bemærkninger:

Først opstartet 17. juli 2008.

180. UT

2007 4.000

2008 20.942

2009 18.902

Særskilte bemærkninger:

Først opstartet 12. juli 2008

182. ØS

2007 10.000

2008 45.712

2009 21.311

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 29. juli 2008

184. Peugeot 106 - SJ

2007 6.000

2008 34.996

2009 25.511

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 19. august 2008.

191. IF Nissan

2007 4.000

2008 21.997

2009 17.282

Særskilte bemærkninger:

Lånet først opstartet 10. september 2008

196. KH

2007 6.000

2008 36.000

2009 28.515

Særskilte bemærkninger:

Det første lån blev optaget 7. november 2008 til køb af Alfa. I marts 2009 blev lånet ændret til køb af Mitsubishi Colt.

197. NP Mercedes

2007 8.000

2008 46.405

2009 24.647

Særskilte bemærkninger:

Lånet blev optaget den 7. november 2008.

198. ND - VW

2007 6.000

2008 36.000

2009 31.488

Særskilte bemærkninger:

Lånet blev optaget 10. juli 2009.

20. IF - Ford Escort

2007 4.000

2008 24.000

2009 17.785

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 6. december 2008.

203. MD

2007 6.000

2008 36.000

2009 29.381

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 25. februar 2009

206. ÅK

2007 4.000

2008 24.000

2009 14.750

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 26. maj 2009.

207. VJ Vito

2007 6.000

2008 36.000

2009 33.570

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 27. juni 2009.

209. IF - Hiace rod

2007 4.000

2008 24.000

2009 20.766

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 3. juni 2009.

214. NM

2007 6.000

2008 36.000

2009 31.532

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 8. september 2009.

215. JK

2007 3.000

2008 18.000

2009 16.856

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget 22. september 2009.

217. KH

2007 10.000

2008 60.000

2009 52.629

Særskilte bemærkninger:

Lån optaget oktober 2009.

Klagerens repræsentant har herudover anført, at der mangler relevant materiale i sagen, idet SKATs udleverede materiale ligger i nogle ringbind, som starter med ringbind 6. Der mangler således i alt 5 stk. ringbind med materiale, som SKAT har oplyst ikke findes.

Klageren har ikke kunnet lave regnskaber som følge af SKAT og politiets beslaglæggelse af hans materiale.

SKAT har i deres udtalelse af 3. december 2013 oplyst, at der er foretaget en opgørelse af SKATs foged vedrørende værdi af biler. Denne opgørelse er ikke fremlagt, selv om den er blevet efterspurgt.

SKATs yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsen har fremsendt repræsentantens bemærkninger vedrørende finansieringslisten til udtalelse hos SKAT, som har fremsendt yderligere bemærkninger vedrørende finansieringsvirksomheden.

Det fremlagte materiale består af diverse afviklingsforslag/finansieringsforslag, hvoraf nogle er påført oplysninger om navn, bilmodel, pris, udbetaling, stiftelsesomkostninger, rente mv.

SKAT har konstateret, at der ud over de fremlagte finansieringsforslag er yderligere aftaler. Renterne af disse fremgår af regnearket med henholdsvis 31.968 kr. pr. måned og 25.500 kr. pr. måned. SKAT har for indkomståret 2006 lagt 9 måneder til grund vedrørende perioden 1. april 2006 - 31. december 2006. For indkomståret 2007 har SKAT lagt 2 måneder til grund vedrørende perioden 1. november 2007 - 31. december 2007. Renteindtægterne af disse aftaler udgør i alt 2.101.560 kr.

På grundlag af det til Skatteankestyrelsen fremlagte materiale har SKAT opgjort renteindtægterne til 9.780.343 kr., som er sammensat således:

År

Oplysninger fra klageren

Yderligere aftaler

I alt

2006

826.828 kr.

287.712 kr.

1.114.540 kr.

2007

1.098.619 kr.

434.616 kr.

1.533.235 kr.

2008

2.890.251 kr.

689.616 kr.

3.579.867 kr.

2009

2.863.085 kr.

 689.616 kr.

3.552.701 kr.

I alt

7.678.783 kr.

2.101.560 kr.

9.780.343 kr.

Der er konstateret unøjagtigheder i nummerrækkefølgen på afviklingsforslagene sammenholdt med dateringen på aftalernes indgåelse. Der er desuden konstateret huller i det fremsendte materiale i forhold til finanslisterne.

Kun meget få af de fremlagte afviklingsforslag er underskrevet, og størstedelen af afviklingsforslagene/finansieringsforslagene er udfærdiget på G1s papir. Denne virksomhed blev afmeldt den 30. juni 2006.

Klageren har forklaret, at der har været tale om 2 typer af finansiering, hvoraf den ene del var baseret på bilfinansiering. Denne del blev forrentet med en årlig pålydende variabel rente på 24 pct., svarende til en nominel rente på 26,824 pct., jf. materialet. Den anden del af finansieringsvirksomheden var baseret på øvrige lån og disse lån blev forrentet med 10 pct. pr. måned af hovedstolen, indtil denne var betalt. Disse lån fremgår ikke af materialet, som er fremsendt til Landsskatteretten.

SKAT formoder, at de "øvrige lån" er de lån, som fremgår af finanslisten pr. 26. oktober 2007, angivet som ident 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194, idet de på listen er registreret i særligt felt og angivet med et T efter beløbet. Det fremgår endvidere, at der månedligt betales 10 pct. af dette beløb.

Der henvises til en opgørelse udarbejdet af klageren, som ikke er dateret, hvoraf følgende fremgår:

Tekst

Beløb

Lån PJ

1.800.000 kr.

NJ

500.000 kr.

NL

150.000 kr.

IS

600.000 kr.

IK

1.000.000 kr.

ZJ fremgår af regnearket efter 26. oktober 2007, jf. ident. nr. 173 og 174, hvor det i teksten er angivet med henholdsvis 100 T og 500 T. Ydelse er angivet med henholdsvis 10.000 kr. og 50.000 kr. månedligt.

NJ fremgår af regnearket, ident. nr. 188 opført med 500.000 kr. og med en månedlig ydelse på 50.000 kr.

NL fremgår af regnearket, ident. nr. 186 opført med 150.000 kr. og med en månedlig ydelse på 15.000 kr. Denne post fremgår også af aflytningsmaterialet.

IS fremgår af regnearket som ident. nr. 193 med 100.000 kr. IK fremgår af regnearket som ident. nr. 194 med 800.000 kr. Af regnearkets ident. nr. 182 og 183 fremgår 2 poster vedrørende ØS med en ydelse på 5.000 kr. månedligt og en ydelse på 2.000 kr. månedligt. Den sidstnævnte post er anført som 200T. Disse poster understøttes af de oplysninger, som ØS er fremkommet med under politiets afhøring af ham. Der kan endvidere henvises til 2 stk. kontrakter fra 2008 og 2009 vedrørende henholdsvis JZ og IM, lån på henholdsvis 200.000 kr. og 450.000 kr. med en månedlig ydelse/rente på 10 pct., svarende til henholdsvis 20.000 kr. og 45.000 kr.

Herudover fremgår der af aflytningsrapporter oplysninger om lån til MP, hvoraf der betales 2.000 kr. pr. måned, ST om lån på 2,3 mio. kr., NC om lån på 1 mio. kr. og OB på 400.000 kr. Disse lån er ikke medtaget i SKATs opgørelse.

Klagerens endelige bemærkninger

Klagerens repræsentant har indsendt yderligere bemærkninger efter SKATs udtalelse, jf. ovenfor.

SKATs bemærkninger forstås således, at SKAT nu er af den opfattelse, at de samlede renteindtægter for indkomstårene 2006 - 2009 skal ansættes til 9.780.343 kr., og at SKAT således er af den opfattelse, at de tidligere foretagne forhøjelser skal nedsættes som følger:

År

Nedsættes fra

Nedsættes til

2006

4.132.476 kr.

1.114.540 kr.

2007

4.372.352 kr.

1.533.235 kr.

2008

6.310.092 kr.

3.579.867 kr.

2009

6.310.092 kr.

3.552.701 kr.

Der må i klagerens finansieringsvirksomhed antages at have været betydelige tab dels på de renteindtægter, som han efter aftalerne skulle oppebære dels på de udlån, som han har ydet.

Ved en gennemgang af praksis kan det konstateres, at der i de situationer, hvor skatteyderen ikke kan dokumentere, at han har haft en fradragsberettiget udgift, men dog kan sandsynliggøre dette, da skal skattemyndigheden foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til "Det skatteretlige Skøn" af Lars Apostoli.

I en sag som den nærværende, hvor der er tale om en finansieringsvirksomhed, og hvor hverken indtægterne eller udgifterne kan dokumenteres, er skattemyndighederne forpligtet til at se på både indtægts- og udgiftssiden.

I nærværende sag har SKAT alene henset til "de potentielle indtægter" men helt bortset fra, at der som følge af finansieringsvirksomhedens karakter nødvendigvis må anses at være manglende betaling af renter, ligesom det må være relativt åbenbart, at der også var store tab på fordringerne.

Ser man på den konkrete sag med SKATs opgørelse af 6. oktober 2014 med tilhørende opgørelse er repræsentanten enig i, at renteindtægterne som udgangspunkt kan opgøres til de 9.780.343 kr. som angivet af SKAT. Faktum er imidlertid, at det er relativt klart, at klageren dels ikke har oppebåret alle renteindtægterne, dels at han i det pågældende indkomstår har haft betydelige tab på udlån. Spørgsmålet er således, hvor store fradrag der skal ske i de opgjorte renteindtægter.

Der må nødvendigvis sondres mellem de "almindelige fordringer", dvs. dem, hvor der er udarbejdet finansieringsforslag, og de "ualmindelige udlån", dvs. udlånene til posterne 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194, jf. SKATs udtalelse.

Der skal for de skønsmæssige "normale" lån, hvor SKAT på baggrund af det fremlagte materiale har opgjort renteindtægterne til henholdsvis 784.966 kr., 665.473 kr., 690.553 kr. og 671.526 kr. ske nedsættelse med minimum 25 pct., som udgør manglende modtagne renter og tab på fordringer. Det samme gælder for de yderligere renter i henhold til finanslisterne på henholdsvis 287.712 kr., 434.613 kr., 689.616 kr. og 689.616 kr.

For så vidt angår renterne i henhold til de "unormale" lån med nr. 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194 i 2007 til 2009 på henholdsvis samlet 354.000 kr., 2.124.000 kr. og 2.124.000 kr. bør disse derimod nedsættes med 50-75 pct. Det bestrides, at klageren på nogen måde har oppebåret en årlig rente på 120 pct. af de pågældende lån. Det har formodningen imod sig, at de pågældende som har været nødsaget til at optage lån med en beregnet rente på 10 pct. pr. måned, har mulighed for at betale 120 pct. i rente pr. år. Baggrunden for den høje rente på "ågerlånene" var, at risikoen for ikke at få pengene tilbage, var meget stor. Dette har da også vist sig at være faktum, jf. eksempelvis lån nr. 194 til IK, hvor det fremgår af finanslisten fra efter 26. oktober 2007, at han var 7 måneder bagud med afdrag.

Overskuddet ved finansieringsvirksomheden for 2006 og 2007 bør maksimalt fastsættes i niveauet 500.000 kr. - 750.000 kr. og for årene 2008 og 2009 maksimalt til ca. 1.000.000 kr.

Sammenfattende bør der indrømmes et væsentligt højere nedslag end de 10 pct., som Skatteankestyrelsen lægger op til.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Der henvises til ovenstående afsnit om lejeindtægter, ligesom lovhenvisninger for skønsmæssige ansættelser fremgår af afsnittet ovenfor.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Realitet

Skatteankestyrelsen har ad flere omgange indkaldt yderligere materiale fra SKAT. Det fremgår af det modtagne materiale fra SKAT, at bilagene ligger i ringbind, som starter med nr. 6. SKAT har blandt andet oplyst til Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at nummereringen af bilagsmapperne ikke henviser til en fuldstændig nummerering. Der er ifølge SKAT alene tale om, at SKAT har valgt at lade numrene fra 6 til 8 være det, der vedrører de enkelte forhold i selve skatte- og momsansættelsen, dvs. de forhold, som har relevans for selve ansættelsen.

Landsskatteretten lægger til grund, at der i sagen foreligger tilstrækkeligt materiale til fastsættelse af en skønsmæssig omsætning ved handel med biler og ved finansieringsvirksomhed.

Klageren har ikke til SKAT eller skatteankenævnet indsendt afviklingsforslag, som først er tilsendt ved sagens behandling i Landsskatteretten, hvor der er modtaget i alt 62 aftaler.

Ifølge SKATs oprindelige opgørelser er indkomsten vedrørende finansieringsvirksomheden forhøjet ud fra en finansieringsliste med følgende beløb:

Indkomstår

Skøn over indkomst

2006

4.132.476 kr.

2007

4.372.352 kr.

2008

6.310.092 kr.

2009

6.310.092 kr.

I alt

21.125.012 kr.

Til de enkelte afviklingsforslag, som er modtaget i løbet af sagens behandling i Landsskatteretten, kan det konkluderes, at der er betalt langt større beløb i renter end afdrag, mens der er betalt et fast månedligt gebyr på 30 kr. pr. indbetaling.

Repræsentanten har i sit endelige indlæg bemærket, at der skal ske nedsættelse af ansættelsen med 50 - 75 pct. vedrørende "unormale" lån. De "unormale" lån figurerer med en årlig rente på 120 pct., hvilket fremgår af finansieringslisten pr. 26. oktober 2007, angivet som ident 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194. Disse er registreret i et særligt felt og angivet med et T efter beløbet. Beløbene fremgår desuden af materialet, som blev indhentet i forbindelse med ransagning hos klageren.

På baggrund af de i sagen foreliggende gældsbreve for blandt andet JZ og IM er det for godtgjort, at disse tilgodehavender er tilskrevet en rente på 10 pct. pr. måned. Gældsforholdene behandles herefter på samme måde som de "normale" lån.

SKAT har udarbejdet en fornyet udtalelse efter indsendelse af afviklingsforslagene, og SKAT har på den baggrund udarbejdet en oversigt over gældsposterne og deres afvikling. Ændringerne af indkomsten er herefter opgjort til 9.780.343 kr. således:

År

Oplysninger fra klageren

Yderligere aftaler

I alt

2006

826.828 kr.

287.712 kr.

1.114.540 kr.

2007

1.098.619 kr.

434.616 kr.

1.533.235 kr.

2008

2.890.251 kr.

689.616 kr.

3.579.867 kr.

2009

2.863.085 kr.

 689.616 kr.

3.552.701 kr.

I alt

7.678.783 kr.

2.101.560 kr.

9.780.343 kr.

SKATs oversigt kan umiddelbart lægges til grund for ansættelsen af renteindtægter i klagerens virksomhed, hvilket hans repræsentant er enig i, jf. repræsentantens bemærkninger indsendt den 11. november 2014. Renteindtægterne udgør derfor som udgangspunkt i alt 9.780.343 kr. for de 4 indkomstår.

Det fremgår af kommentarer på enkelte af finansieringsforslagene/afviklingsforslagene, at der er foretaget ændringer i betalingerne. Følgende aftaler har bemærkninger for de omhandlede indkomstår:

Aftale

Tekst

Nr. 7

Flere afdrag inden er heller ikke betalt (den 1/7 - 2006)

Nr. 10

Har ikke betalt siden (den 1/10 - 2007)

Nr. 13

Har ikke betalt siden (den 1/7 2004) er begyndt at betale 1.000 kr. pr. måned uden renter fra 1/3 - 2013

Nr. 14

Rest ikke betalt (den 1/12 - 2009)

Nr. 21

4 mdr. ikke betalt (den 1/9 - 2008)

Nr. 19

3000 mangler

Nr. 36

Mangler (1/6 2006 - 1/9 - 2006)

Nr. 126

KF bor i udlandet og er væk, hans mor har nr. (fra 1/11-2006)

Nr. 182

Jeg ryger ind (1/3 - 2010)

Herudover er der flere afviklingsaftaler, hvor der er påført et minus ud for betalingerne, hvilket kan indikere, at der ikke er sket betaling, eller at betaling er sket efter fristen. Endvidere er der på enkelte afviklingsaftaler slettet den sidste betaling i betalingsaftalen.

Klageren har således løbende registreret manglende og forsinkede betalinger på afviklingsforslagene. Der er dog kun i relativt få tilfælde registreret afvigelser på afviklingsaftalerne, og det er derfor ikke godtgjort, at der skal ske en generel nedsættelse af SKATs nye indstilling med 25 pct. vedrørende udgifter og tab.

Landsskatteretten lægger dog til grund som sandsynliggjort af klagerens repræsentant, at der i et vist omfang har været forsinkede eller undladte betalinger, ligesom enkelte fordringer må anses for at være uerholdelige. Omfanget af disse er imidlertid ikke dokumenteret som værende 25 pct. af SKATs forhøjelse.

Der fremgår i alt 220 ident. numre på SKATs nye oversigt, og flere numre dækker over flere tilgodehavender, jf. f.eks. nr. 10, 24, 146 og 147, som figurerer flere gange. Der er kun dokumenteret 62 af de 220 ident. numre over for Landsskatteretten, og af disse 62 er der ca. 20, hvorpå der er noteret afvigelser i betalingerne eller anført minustegn på enkelte betalinger.

Det kan herefter konkluderes, at der i langt de fleste tilfælde er foretaget betaling i hen hold til afviklingsforslagene. Da repræsentanten har godtgjort, at der i visse tilfælde har været uerholdelige fordringer og manglende betalinger, ansætter Landsskatteretten på baggrund af ovenstående gennemgang skønsmæssigt (20 af 220 ident. nr.) 10 pct. i nedslag til dækning af disse, svarende til (10 pct. af 9.780.343 kr.) i alt 978.034kr.

Ansættelsen vedrørende dette punkt ændres herefter således:

Indkomstår

Nyt skøn, SKAT

Nedsættelse 10 pct.

Forhøjelse herefter

2006

1.114.540 kr.

111.454 kr.

1.003.086 kr.

2007

1.533.235 kr.

153.324 kr.

1.379.911 kr.

2008

3.579.867 kr.

357.987 kr.

3.221.880 kr.

2009

3.552.701 kr.

355.270 kr.

3.197.431 kr.

I alt

9.780.343 kr.

978.034 kr.

8.802.309 kr.

Nedsættelsen af SKATs ansættelse udgør herefter i alt følgende beløb:

Indkomstår

Oprindeligt skøn over indkomst

Korrigeret skøn

Nedsættelse i alt

2006

4.132.476 kr.

1.003.086 kr.

3.129.390 kr.

2007

4.372.352 kr.

1.379.911 kr.

2.992.441 kr.

2008

6.310.092 kr.

3.221.880 kr.

3.088.212 kr.

2009

6.310.092 kr.

3.197.431 kr.

3.112.661 kr.

I alt

21.125.012 kr.

8.802.309 kr.

12.322.703 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med i alt 12.322.703 kr. vedrørende dette punkt.

SKAT har i sin udtalelse af 6. oktober 2014 anført, at en del af denne nedsættelse bør henføres til aktiviteter i forbindelse med bilhandler. Dette er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, idet SKATs foretagne skøn vedrørende bilsalg umiddelbart indeholder de af klageren foretagne bilhandler, idet der ligeledes har været afholdt udgifter i forbindelse med anskaffelse af bilerne samt udgifter til køb af reservedele mv. "

Ligeledes den 27. oktober 2015 afsagde Landsskatteretten i sagsnr. 11 - 0301082 kendelse vedrørende skønsmæssig forhøjelse af As momstilsvar i afgiftsperioderne 2006 - 2009. Af kendelsen fremgår:

"...

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2006

Skønsmæssig forhøjelse

75.000 kr.

0 kr.

75.000 kr.

Afgiftsperioden 2007

Skønsmæssig forhøjelse

100.000 kr.

0 kr.

100.000 kr.

Afgiftsperioden 2008

Skønsmæssig forhøjelse

125.000 kr.

0 kr.

125.000 kr.

Afgiftsperioden 2009

Skønsmæssig forhøjelse

125.000 kr.

0 kr.

125.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom virksomhedens indehaver og repræsentanten har udtalt sig ved et retsmøde i Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Virksomheden G1 v/A har i perioden 1. februar 1996 - 30. juni 2006 været registreret med CVR-nr. ...11. Virksomheden var registreret for henholdsvis moms og A-skat under branchekoden for detailhandel med biler. Virksomhedens aktivitet bestod i autoreparationer samt handel med brugte biler.

Virksomhedens indehaver har indsendt selvangivelser for indkomstårene 2006 - 2008. Ifølge årsrapporterne har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. og et overskud på 292.959 kr. vedrørende biler. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning ved salg af biler. For indkomståret 2009 har indehaveren anmodet om henstand med indsendelse af den udvidede selvangivelse, men har fået afslag.

SKAT bistod i forbindelse med projekt "Prostitutionens bagmænd" politiet ved ransagninger den 11. februar 2010 på 3 adresser, hvor indehaveren er registreret som ejer, idet det var konstateret, at der blev drevet bordel fra ejendommen Y1-adresse. Der blev foretaget ransagning på følgende adresser:

- Y2-adresse

- Y1-adresse

- Y3-adresse

Materiale, som blev fundet på adresserne gav anledning til, at SKAT anså indehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed for 3 brancher:

- Lejeindtægter, udlejningsejendom

- Udlånsvirksomhed

- Bilhandel

SKAT konstaterede, at der fra flere ejendomme blev drevet flere lejemål. Beboerne i de enkelte lejemål blev udspurgt om deres lejebetingelser, og der var en del aktivitet i 2 af værkstederne på adressen Y3-adresse. Der blev fundet en del biler, motorcykler, både mv., som var udstyret med salgsskilte, ligesom flere biler var hejst op på lifte.

Der blev ved ransagningen fundet en del regnskabsmateriale, som blev medtaget sammen med computere på adressen.

Ved en yderligere ransagning den 19. april 2010 på adressen Y4-adresse hos indehaverens tidligere ægtefælle fandt politiet blandt andet nogle instrukser, som var skrevet af indehaveren til hans tidligere ægtefælle. Det fremgik heraf, hvad den tidligere ægtefælle skulle foretage sig mens indehaveren sad i fængsel, herunder inkassation af økonomiske udeståender, varetagelse af aktiver mv.

Materialet gav anledning til en formodning om udeholdte indtægter og uregistreret virksomhed, og det er efterfølgende overgivet til SKAT.

SKAT har løbende modtaget materiale fra politiet, F1-bank og F2-bank. De seneste oplysninger er modtaget den 10. december 2010 fra F2-bank. Ifølge SKAT var der tale om engagementsoversigter, kontoudskrifter, samt diverse underbilag, som indgår som en del af SKATs grundlag for den gennemførte ansættelse. Der er afsendt forslag til afgørelse den 31.maj 2011. Indehaverens repræsentant har blandt andet fremsat påstand om ugyldighed.

SKAT har ved udøvelse af skøn over momstilsvaret henset til aktiviteten for de tidligere regnskabsår, hvor overskud af virksomhed udgjorde 292.959 kr. På den baggrund har SKAT fastsat resultat af virksomhed skønsmæssigt således:

År

Omsætning

Moms

2006

300.000 kr.

75.000 kr.

2007

400.000 kr.

100.000 kr.

2008

500.000 kr.

125.000 kr.

2009

500.000 kr.

125.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

425.000 kr.

SKAT har den 29. oktober 2010 ved Byretten fået arrest i en række af indehaverens aktiver, herunder ejendomme, biler, bankindestående mv.

Samtidig med afgørelse i nærværende sag har Landsskatteretten truffet afgørelse vedrørende opgørelse af indkomst i indehaverens virksomheder. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. 13-0080620.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2006-2009 inkl. med henholdsvis 75.000 kr., 100.000 kr., 125.000 kr. og 125.000 kr.

Ifølge årsrapporten har der for indkomståret 2005 været en omsætning på 2.753.220 kr. og et overskud af virksomhed på 292.959 kr. vedrørende biler. For de efterfølgende indkomstår er der ikke selvangivet omsætning ved reparation og salg af biler, idet der udelukkende er selvangivet resultat af virksomhed vedrørende udlejningsejendomme.

Det er dog konstateret via ransagninger og øvrige oplysninger, at indehaveren har drevet virksomhed med reparation og salg af biler i de efterfølgende indkomstår. Der er fundet bilag i form af slutsedler og andre skriftlige aftaler mellem indehaveren og købere, hvori der er indgået aftaler om køb og salg af biler. Skatteankenævnet har derfor fastsat overskud heraf skønsmæssigt.

Materialet er fundet flere forskellige steder på indehaverens adresse, blandt andet på skrivebordet og i skrivebordsskufferne samt under gulvtæppet. Materialet er dog mangelfuldt.

SKATs gennemgang af det fundne materiale har medført, at SKAT har anset virksomheden for at være igangværende på baggrund af følgende fund:

- Slutsedler med indehaveren som køber/sælger, herunder blandt andet ved anvendelse af firmanavnet G1

- Andre skriftlige aftaler, der er håndskrevne, om handel med biler, som er underskrevet af indehaveren som køber/sælger samt en anden kontrahent

- Registreringsattester på tyske og svenske biler

- Udskrifter over biler på Mobile.de med påført oplysninger om betaling/pris

- Ordre på at finde biler

- Fortsat annoncering

- Fortsat brug af firmanavn ved indgåelse af købsaftaler.

- Købsfakturaer vedrørende fortsat indkøb af materialer til brug for reparation af biler

SKAT har ved udøvelse af skøn over momstilsvaret henset til aktiviteten for de tidligere regnskabsår. På den baggrund har SKAT fastsat resultat af virksomhed skønsmæssigt således:

År

Omsætning

Moms

2006

300.000 kr.

75.000 kr.

2007

400.000 kr.

100.000 kr.

2008

500.000 kr.

125.000 kr.

2009

500.000 kr.

125.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

425.000 kr.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at ansættelsen er ugyldig. Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med i alt 425.000 kr.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et meget væsentligt beløb.

Forhøjelsen af momstilsvaret for årene 2006, 2007 og en del af 2008 er ugyldig, idet forhøjelsen fandt sted efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Den manglende angivelse er ikke begået med forsæt eller uagtsomhed, hvorfor skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 ikke finder anvendelse.

Agterskrivelsen er desuden fremsendt senere end 6 måneder efter, at SKAT fik kendskab til de forhold, som kunne danne grundlag for forhøjelsen, hvorfor forhøjelserne ikke ville kunne gennemføres, selv om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 måtte være opfyldt.

Det bestrides ikke, at virksomhedens indehaver har haft handel med biler i de pågældende år. Men det bestrides, at det har været i det omfang, som SKAT har lagt op til, ligesom det bestrides, at der har været overskud hermed.

Der er under ingen omstændigheder grundlag for en forhøjelse af momsgrundlaget i det omfang, som SKAT har gjort det.

Faktum er, at virksomhedens aktivitet i årene 2006 - 2009 på ingen måde var af samme intensitet, som i de tidligere år. Indehaveren havde i perioden fra maj måned 2006 til slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008 ikke mulighed for at drive den pågældende virksomhed, idet han i den pågældende periode var fængslet.

Da indehaveren blev fængslet, havde han 40-50 meget gamle biler stående. Bilerne var over en længere periode købt for mellem 5.000 kr. - 50.000 kr. stykket. Han havde ifølge regnskabet for år 2005 et varelager på 650.000 kr.

Da indehaveren kom ud af fængslet, begyndte han at sælge ud af de pågældende biler, som blev solgt med store tab som følge af, at de var blevet ældre. De var desuden slidte i bremserne mv., som følge af, at de havde stået ubrugte i mere end halvandet år. Det kan ikke udelukkes, at indehaveren har solgt nogle få af bilerne, mens han sad i fængsel.

Indehaveren skønner, at den samlede salgssum for de pågældende biler har været mellem 5-600.000 kr. Hans handel med biler blev væsentligt neddroslet efter, at han kom ud af fængslet.

Han har ikke længere papirerne vedrørende salgene, idet politiet/SKAT har konfiskeret dem.

En stor del af køberne af de brugte biler var ikke i stand til at betale købesummen kontant. De pågældende købere havde ikke mulighed for at låne penge andre steder, hvorfor indehaveren solgte bilerne på kredit. Renten var 24 pct. p.a.

Dette kan bekræftes ved at kontakte de personer, som man kan fremfinde, og som fremgår af de finansudlånslister, som dannede baggrund for SKATs forhøjelse af indehaverens udlånsvirksomhed.

Da indehaveren ikke har udarbejdet regnskaber for handel med biler i indkomstårene 2006-2009 bestrides det ikke, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn over resultatet herved.

Skønnet skal imidlertid være rimeligt og hvile på et korrekt grundlag.

Skattemyndighederne skal inddrage alt relevant faktum, herunder særligt det forhold, at indehaveren var fængslet i en længere periode.

De af SKAT foretagne forhøjelser må således som minimum nedsættes ganske betragteligt.

Under hensyntagen til det ovenfor anførte er faktum, at indehaveren i indkomstårene 2006-2009 ikke har haft noget overskud ved bilvirksomheden, men derimod antageligvis nærmere et tab.

Det fastholdes, at de fastsatte overskud af bilvirksomheden er klart for høje.

Vedrørende indkomsten fra udlejningsvirksomheden fastholdes det tidligere anførte. Som anført under kontormødet i Skatteankestyrelsen kan overskuddet på ingen måde have været over kr. 750.000 om året. Det har antageligvis været meget mindre, men indehaveren har desværre ikke i dag mulighed for at lave regnskaber for virksomheden.

Virksomhedens repræsentant har herudover anført, at der mangler relevant materiale i sagen, idet SKATs udleverede materiale ligger i nogle ringbind, som starter med ringbind 6. Der mangler således i alt 5 stk. ringbind med materiale, som SKAT har oplyst ikke findes.

Virksomheden har ikke kunnet lave regnskaber som følge af SKAT og politiets beslaglæggelse af dens materiale.

SKAT har i deres udtalelse af 3. december 2013 oplyst, at der er foretaget en opgørelse af SKATs foged vedrørende værdi af biler. Denne opgørelse er ikke fremlagt, selv om den er blevet efterspurgt.

Repræsentanten har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indsendt supplerende bemærkninger.

Det er herunder blandt andet anført, at virksomheden G1 i indkomståret 2005 havde en omsætning på 2.753.220 kr., og at resultatet af virksomheden var på 292.959kr.

Faktum er tillige, at indehaveren fra maj 2006 til udgangen af 2007/begyndelsen af 2008 sad i fængsel, og dermed ikke havde mulighed for at drive virksomheden. Det er derfor en gåde, at SKAT, Skatteankenævnet og nu også Skatteankestyrelsen kan være af den opfattelse, at indehaveren i den periode, hvor han sad i fængsel, var i stand til at lave et bedre resultat af sin bilvirksomhed, end hvor han var ude.

At indehaveren ikke drev virksomhed i den pågældende periode - ud over måske et par enkelte salg - viser den skrivelse, som han sendte til sin revisor, og som politiet fandt ved en ransagning.

Her forklarede indehaveren, at han havde 25-30 biler stående i 1,5 år medens han sad i fængsel. Han forklarede tillige, at han efter at han kom ud fik de fleste solgt på afbetaling men kun, så handlerne hang sammen. Det vil sige, at han heller ikke tjente noget på disse biler i 2008 og 2009.

Baggrunden for at han skrev til revisor var, at han ikke havde lavet slutsedler på de pågældende handler, men at afbetalingsbeløbene fremgik af de lister, som er brugt til at opgøre finansieringsvirksomheden.

Faktum er dog, at der ikke har været en salgsaktivitet, medens han sad i fængslet, ligesom der ej heller har været nogen efterfølgende fortjenester, som skulle selvangives i 2008 og 2009, da der ikke var overskud på bilhandlerne.

Det fremgår på ingen måde af den korrespondance, som politiet fandt ved ransagningerne, at indehaveren har haft en salgsaktivitet af biler, medens han sad i fængsel. Denne har i givet fald været særdeles beskeden, jf. også ovenfor. Han har privat også altid haft dyre biler og motorcykler. Disse kan han naturligvis afhænde uden at skulle beskattes, såfremt der har været en fortjeneste.

Det bestrides, at de ganske få handler fra april 2009 og frem, som er nævnt af Skatteankestyrelsen, udgør erhvervsmæssige handler. Der er tale om ganske få handler, og der er også private handler heri. Det bestrides, at disse ganske få handler på nogen måde kan generere et overskud på 500.000 kr. i 2009. Det er SKAT, som har bevisbyrden for, at der er solgt flere biler end dem, som fremgår af bilagene, herunder at der har været tilsvarende salg i 2006-2008.

På grundlag af det ovennævnte må det være ganske åbenbart, at der på ingen måde er grundlag for forhøjelser af indehaverens indkomster for 2006-2009 med samlet 1.700.000 kr. ekskl. moms vedrørende bilvirksomhed.

Såfremt der skal ske en forhøjelse, så skal dette under alle omstændigheder ske med et meget væsentligt lavere beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres af SKAT, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr.3.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at indehaveren har handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet samtlige indkomster for årene 2006, 2007 og 2008, og SKAT har derfor været berettiget til at foretage ændringer efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31.

SKAT modtog den 10. december 2010 oplysninger fra F2-bank vedrørende indehaverens bankkonti, og SKAT har først på dette tidspunkt haft tilstrækkelige oplysninger til at færdigbehandle momsansættelsen på et fuldt oplyst grundlag, jf. praksis i blandt andet SKM2014.335.VLR.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 31. maj 2011, er fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ligeledes overholdt. Landsskatteretten anser derfor ikke afgørelsen for ugyldig på formaliteten.

Realitet

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der er ikke udarbejdet regnskaber for de omhandlede afgiftsperioder. Da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, har SKAT været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

For år 2005 er resultatet af virksomheden G1 opgjort til 292.959 kr. ifølge regnskabet. SKAT har fastsat resultatet af virksomheden skønsmæssigt på baggrund af overskuddet i 2005 således:

Indkomstår

Omsætning

Moms

2006

300.000 kr.

75.000 kr.

2007

400.000 kr.

100.000 kr.

2008

500.000 kr.

125.000 kr.

2009

500.000 kr.

125.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

425.000 kr.

SKAT har forudsat, at indehaveren har fortsat sin virksomhed med køb/salg og reparation af biler på baggrund af blandt andet materiale fundet ved ransagningen. Det fremgår af foranstående opgørelse, at SKAT har forudsat en udvikling i virksomhedens resultat, som er svagt stigende fra 300.000 kr. i 2006 til 500.000 kr. i 2008 og2009.

Virksomheden havde ultimo 2005 et varelager på 650.000 kr. ifølge regnskabet. Det er ikke dokumenteret af indehaveren, at varelageret bestod i 40-50 meget gamle biler, som først blev solgt efter hans løsladelse fra fængslet. Det er desuden udokumenteret, at der skulle være tab ved salg af dette varelager.

En stor del af køberne af de brugte biler både forud for maj 2006 og efterfølgende, var ifølge virksomhedens repræsentant ikke i stand til at betale købesummen kontant, og indehaveren solgte derfor bilerne på kredit. Indehaverens lister med afviklingsforslag indikerer, at der er finansieret dyre biler, ligesom det fremgår af bilagene, som SKAT har fundet ved ransagningerne, at der blandt andet er solgt biler som Mercedes CLK 500, Porsche 911 Turbo og BMW 325i cabriolet.

På den baggrund anses SKATs skøn over omsætningen ikke at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen."

2. Supplerende sagsfremstilling

2.1 - Breve og beskeder skrevet fra fængslet

Der er i sagen fremlagt udaterede breve og beskeder, som A skrev til personer uden for fængslet, mens han var frihedsberøvet fra maj 2006 til efteråret 2008. Brevene og beskederne blev fundet under en ransagning hos As tidligere ægtefælle, JT, den 19. april 2010. Hovedparten af brevene og beskederne er stilet til hende. Af brevene og beskederne stilet til JT fremgår bl.a.:

"Hej skat

...

Prøver i dag at få fat i Adv. i gennem fængelset.

...

IE står under SF bil, mener jeg. Ring og mød's med ham og sæt ham ind i tingene. Han skal også have X3 på et tidspunkt der skulle laves nogle turbo på dem.

Folk der mangler (IF altid, NP 7000, ØS 120 JP, [Hundai Grå] OM, PJ, NK, OJ, NH 5000, alle i tlf. sådan som skrevet.

Den 29. skal en der hedder IS 1, IS 2 IS 3 betale 10000 et af numrene virker. Han er god nok.

Ring IM mød med ham aftal at han skylder 200,000 hvis der er nogen der spørger og han har ingen renter betalt, det er ejendomsmægleren jeg har været rigtig sur på og sig han skal ordne alt med dig i stedet (ikke ringe) ZJ har lige betalt det sidste af et lån til opstart af hans Mad udbring firma sig det til ham uden renter.

Nissan har jeg liset igennem IE spørg om de kan tage den [bevis] det og hvad der er smart for mig at gøre evt. afmelde alt der står i mit navn (Hvid bmw, nissan, lilla mc HD Hvid denli 4 x 4, Blå Husaberg) lige meget hvad afmeld alt undtagen Nissan eller alt også Nissan hvis han siger det

Evt lave fiktive slutsedler på alt så det ikke er mit

...

Gider du også få fat i JD i tlf og spørge om han gider sige hvis der er nogen der spørger så har han fået S 8 tilbage da jeg ikke ville have den alligevel. Og hvid X5 bmw også da jeg ikke har betalt den. (Sig han skal komme ikke i tlf.) men det ved du jo godt."

og

"Hej JT så gik det sku godt igen

De fandt en pistol som jeg havde gemt i garagen det er umiddelbart det eneste de har på mig og den har jeg skrevet under på. Told og skat var der også og de tog 230.000 og nogle smykker på grund af den Mercedes papir sag hvor de tog bilen.

...

Politiet har lovet at jeg måske kunne få en dom til senere afsoning hvis jeg skrev under. Så nu må vi se.

Ring også til ZJ og sig jeg er her og huset er klar til den første han hedder ZJ i tlf. og at han skal afregne alt med dig.

...

Ang. advokat så ring til UH.

UH må godt ringe til ham der hedder IM i tlf., han skylder mange penge og skal betale 4500 hver md. Det er ham ejendomsmægleren og han har mit konto nr.

IE må meget gerne sælge den hvide BM. Stoler på ham han er ikke en plat høvl. Ikke under 200.000,-

Den sorte BMW skal IE have og lave færdig på et tidspunkt derefter kan du jo bare køre i den han må også godt sælge Mercedes 500 på værkstedet og Porche (Grå) ikke under 300.000,-

Varebilen skal i nok flytte på et tidspunkt så den ikke bliver hentet da jeg ikke har papir.

...

Hej Skat.

Savner jer rigtig meget og håber alt er vel der ude ...

Tror der er ordentligt ugler i mosen ang. Told og skat så det er vigtigt at få alt væk af værdi, biler og mc fjern alt der er på værkstedet og hjemme, afmeld alt der er plader på undtagen Nissan og flyt tingene til ØJ og NF. IE kan man også stole på hvis han kan hjælpe, du må ikke sætte penge ind i banken for jeg tror de tager dem, men hæv dem der er og gem dem. Tror ikke du skal stille noget hos dig selv.

Ang møbler i huset kan ... [...] måske hjælpe med at sælge Æg og corona og PK 22 som jeg arvede af far.

Jeg er ikke sikker på det her, men det er en fornemmelse (Husk også bank box)

I kælderen på kontor der ligger en mappe (skal betales) der ligger en giro på mc (1970) kr. tror jeg den skal ikke betales den skal de have i klubben i Y9-by (...) og sig at cyklen skal omregistres eller kan det være de tager den og det vil jeg ikke stå inde for (Told & Skat)

Jeg har fået 4 uger frist det kan jeg ikke forstå, jeg har jo sagt det er min pistol.

...

Husk at fjerne alle papirer og mapper og gem væk (ikke dem revisor har haft).

De har taget slutseddel på BMW X5, tror jeg. Så jeg tænker at hvis der er noget, så har de taget den tilbage da jeg ikke nået at betale den.

Spørg IE om han ikke kan få Mercedes UK 500 tilbage så det har aldrig været min (så får jeg den senere)

...

Hej skat

Har tænkt meget over vores besøg i går tror ikke det er smart at KH snakker med hende der, tror bare han skal sige at hun må have det godt og hun skal ikke være bange for noget, tror jeg er bedst, er nervøs for at det bliver værre.

Få fat i JD og mødes med ham og spørg ham om han ikke kan sige at han har taget S 8 og X5 tilbage da de ikke er betalt, hvis der er nogen der spørger. Og spørg om der er noget ugler i mosen.

Ang møbler så flyt alt æg corona PK 22. spisebord og stole + sofa på loft og det B&O som jeg skrev på listen, der ligger også den lampe oven på skabet i soveværelse 1. sal den skal også væk.

Rolex ur på væg i stuen skal også væk og hvis du har lyst så tag nogle ting hjem til dig selv, figurer og div. mere så jeg ikke bliver knaldet for det også.

Afmeld alle biler i mit navn (ikke kassebil + X3)

Håber alt er overskueligt der ude.

Stort kram til jer alle.

Hvis der er nogen der spørger hvor biler er så er de blevet afhentet af folk der sagde at jeg skyldte dem penge og motorcykler det samme med penge møbler og alt. Husk det er rigtigt truende mennesker og du kender ikke nogen af dem.

...

tror også at i stuen blå reol der står nogle foto mapper, der i mellem står måske nogle papirer kan du ikke se om der gør det skat.

...

Skal husk at gå i banken og hæv hele lortet og folk må ikke sætte noget der ind mere.

...

Få KP til at sælge mine møbler tror jeg er en god ide ingen grund til at spille smart mere måske din mor skal have papirer hjem bare en ide.

...

Du skal også regne med at SH's tlf er aflyttet så pas også lige på der ik

...

NT skal betale 5000 her den 18.

LF skal betale 20000 i husleje her den 18. også + der mangle lidt i sidste md. det ved han selv.

Husk at sige til alle at de ikke ved noget om noget.

Der er en der hedder KM i tlf. han vil gerne leje fejeblad. 5000 pr mc ca. Ring til ham.

Har du husket at lukke tlf. nr og bestille nye skat?

Husk ikke at give nogen nogen penge af nogen art ingen overhoved.

Alt regnskab og papir lad være at læg det hos dig eller KH. Læg det hos din mor eller noget da fængslet's tlf. også er aflyttet"

og

"Skat Hej

Har lige haft besøg af politi, og hørte der var ransagning igen på Y2-adresse

Told & skat er ordentligt efter mig som jeg har skrevet.

Det er meget meget vigtig at i fjerner alt papir på Y2-adresse og på kontor alle tlf. alle steder da de nok vil gå efter alle dem der står på lister

Prøv om i kan få fat i alle dem på lister og sig at det ikke er dem der skylder og ikke kender noget til det.

De spurgte også om det var KH der skulle ordne mine ting nu da han var der ovre sådan skal ikke have noget liggende læg alt hos alle andre ind dig og KH (ved jo ikke noget med sikkerhed. Men vær forsigtig med tlf. ring fra en andens tlf.

Få fat i PM og ZJ de står også på liste og PM der fandt de noget post fra ham hjemme hos mig så måske de vil snakke med ham om hvad han skylder han skal bare sige han ikke skylder noget det skal alle gøre.

Når i får mine tlf. og får dem åbnet og folk begynder at ringe så sig de skal komme og snakke i stedet for at snakke i tlf. få helst fat i dem inden de begynder at ringe.

...

Husk alle papirer & reg attester fjern biler & mc det er meget vigtigt det er noget fuck det hele håber i snart kommer og besøger mig det er sku vigtigt at vi får snakket.

Tror det hele går helt galt Økonomi og alt. X3 stil den hos dig med plader på også varebil da det ikke mine

Måske kan du få ØJ og NF og IE til at tage resten væk. Snak med IE han er en rigtig klog og god mand tro mig og voksen han kan hjælpe med alt. Og jeg tror det er nu det skal ske.

I har også hentet en [cam] i huset gem den væk også

Sig til MA + KH at der stod en masse møbler i huset

Ang. Hus 15

1) Ring JD Han har snakket om det på et tidspunkt (Hus 15)

2) Ring til ZJ han kender nok også nogen (Hus 15)

3) Sig til [LF] at han har det fra 18-3. og to md. frem skal jo sige det op på lejedatoen (Hus 15)

3) 3) Evt. spørg om han vil leje hvis huslejen bliver sat ned om to md. da jeg jo sidder i en svær situation. (Hus 15)

* Spørge om jeg kan have lånt nogle penge af KH & MA

* Aflevere biler tilbage.

(clk 5000 IE X3)

(Grøn HD bliver hos mig)

(Blå HD [...] Slutseddel ØJ? Så lidt som muligt finde nogen der kan eje de her ting

(X5 + lincoln på værksted) JD Giv JD X5 til salg 500.000 hvis det kan lade sig gøre i hvert tilfælde den

(Nissan slutseddel. ? IE)

Værktøj (NH)

Vil gerne have at IE henter Mercedes CLK + X3.

Har købt værktøj af NH for kr. 5000.

IM har lånt 450.000 og har betalt det sidste alt tilbage 1/2 og har betalt 50,000 i renter i alt. fra da han lånte dem til nu.

ØJ hvis han bliver nævnt har lånt 500,000 og har betalt alt tilbage (ingen renter) IS har lånt 400,000 for lang tid siden dem betalte han til bage efter 1 md og betalte 20.000 for tjenesten

IS har lånt 200,000 efterfølgende og betalte 100.000 til bage efter 1 md. og betalte 50000 for det de sidste 100,000 betalte han efter 2 md og betalte 50000 extra for det. IS skylder ikke noget mere.

NH har lånt 50,000 sidste sommer betalte de sidste 5000 den 1/2 det har han betalt 10000 for

ZJ skylder intet mere alt betalt tilbage, det sidste 1/2.

De har måske en lang liste med renter og møbler + alt muligt 1,2 mill., lån, ved ikke spørg ZJ hvad jeg skal sige hvis det er.

Har selv tænkt at sige at han har lånt penge frem og tilbage for at starte sit madudbringning.

(KE)

Audi RS6 var den lieset eller nej?

Skyline var den lieset eller nej?

(KT)

Sig til KT at nu kommer det nok frem med de to reg attest i Grå varebil - skal jeg stadig sige at det var hans hvis de spørger og at han havde lånt bilen derfor lå de der.

4) kan KT sige at det er ham der har givet KE de biler hvis det kommer frem, det har jo noget med de to papirer at gøre alligevel og den S8 kommer måske også til ham.

(KE)

5) hvad skal jeg sige med X3 og Mercedes ang. KE. hvorfor havde jeg dem

(IM)

6) Få fat i PM. da de nok har en masse sms med transfer og beløb. Sig at han skal sige at det er betalt og han bare skal tie stille og han ingen problem har med mig.

7) IS?

8) slutseddel på X5"

Af et udateret brev skrevet af A til sin revisor, IK, fremgår:

"Hej IK

2006 røg jeg ind havde ca. 25-30 biler på det tidspunkt, JT lukkede da mit moms nr. og firma, da jeg havde mulighed for det ca. 1,5 år efter begyndte jeg at finde bilerne frem igen og de var ikke meget værd og ville egentligt tabe en masse penge på dem, men fik solgt de fleste på afbetaling så det hang sammen i sidste ende, men har ikke lavet slutsedler på dem da jeg jo ikke var moms reg og havde jo ikke firma mere, Nu har told & skat fundet en seddel hvor der står nogle navne og hvad de betaler hver md, der er også nogle fra før 2006 hvad gør jeg nu og hvad forklarer jeg dem der står også huslejer på den seddel men det er de huslejer der er registreret i forvejen Har jeg gjort noget forkert?

De har højst sandsynligt fundet nogle skyldner sedler på folk der skylder fra gammel tid før 2006 høje beløb 20.000 og op efter et par enkelte over 500.000, skal jeg ikke bare sige det er noget der er betalt og evt. noget jeg skylder så det passer på bundlinjen og hvad skal jeg sige med renter.

? Hvor langt må de gå tilbage.

Told og skat tog ved ransagning også ca 220.000 kr. plus nogle smykker da jeg har fået en afgift på den Mercedes SL65 Amg på 1.500.000 sammen med lux car men lux car vil ikke udlevere papirer på bilen da de ikke har fået pengene af ham mellemhandleren som jeg har handlet med så lige nu har jeg betalt 750.000 for bilen og er ved at betale 1,5 mill for en bil jeg ikke får bagefter? Hvad gør jeg?

Måske jeg skal sige at jeg har lavet disse finansgeringer rente fri for at komme af med det sidste

Hvis de nu vil knalde mig for at lave finansgeringer, så må man vel også trække dem fra som ikke betaler ik.

(TIL KT)

De fandt VT fra udlands kort hjemme hos mig (ham der er anholdt) det siger jeg til dem at det lå i X5 og måske har de fundet de billeder af forskellige biler fra Mobile de hvis de spørger var det også noget der lå i hvid BMW.

(...)

Måske har de fundet en seddel med alt det frem og tilbage 1,2 mill hvad gør vi? KT skal står for corvette med [fod] da den står i VT's navn.

Jeg kender ikke VT"

2.2 - Ejendomme og lejekontrakter

Af As R-75 blanket for skatteåret 2007 fremgår bl.a., at han ejede ejendomme på Y17-vej, at han havde erhvervet ejendommen Y5-adresse pr. 1. januar 2007, og at han havde erhvervet ejendommen Y2-adresse pr. 1. november 2007.

Af de lejekontrakter vedrørende As ejendomme, som er fremlagt i sagen, fremgår generelt, at lejer skulle betale lejen kontant på udlejers kontor.

Blandt sagens lejekontrakter findes en lejekontrakt af 1. oktober 2007 indgået mellem A og SS. Den 1. oktober 2007 er også angivet som datoen for lejeforholdets begyndelse, og den månedlig leje udgør 7.500 kr. SSs adresse angives i lejekontrakten at være Y2-adresse.

Blandt sagens lejekontrakter findes også en lejekontrakt indgået den 15. marts 2007 mellem A og NP vedrørende ejendommen Y5-adresse, som blev udlejet til NP fra den 1. juni 2007 til en månedlig leje på 25.000 kr.

Af en udateret håndskreven liste, der indgår i det materiale, som blev beslaglagt under ransagning hos As tidligere ægtefælle i april 2010 fremgår teksten:

"...

NP husleje Y10-by aflæs EL + vand + Gas 20000

...

--Y2-adresse --

Polak alt inc 7500,-

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og af vidnerne PJ, ØS, NJ, SL, JZ, JK, VB og IM.

A har forklaret bl.a., at han oprindelig var smed. Derefter blev han mekaniker. Fra 1996 drev han virksomhed med reparation, køb og salg af biler. Først senere påbegyndte han finansieringsvirksomhed. Hans udlejningsvirksomhed startede så småt op, da han købte en ejendom på Y17-vej, hvor der var to lejligheder til udlejning. Fra år 2000 udlejede han flere ejendomme, og efter at hans far døde i 2006 erhvervede han ejendommene på Y2-adresse og Y5-adresse som led i skiftet.

I maj 2006 blev han fængslet. Han var sigtet for forhold vedrørende narkotika og våben. Under varetægtsfængslingen sad han i isolation i 2-3 måneder. Varetægtsfængslingen varede i alt 11 ½ måned, og han overgik herefter til afsoning. Han fik en dom på 5 års fængsel, og han sad fængslet i ca. 2½ år i alt. I begyndelsen var besøg overvågede af politiet. Senere kunne han få et ugentligt besøg af en times varighed. Fra august 2007 havde han udgang ca. hver tredje uge. I starten var varigheden af hans udgang 8 timer, men herefter havde han udgang en weekend ad gangen. Han blev løsladt i efteråret 2008.

Han har været sigtet for alt, som indgår i de foreliggende skattesager. Politiet har efterfølgende frafaldet alle sigtelser.

Udlejningsvirksomhed

Om den del af hans aktiviteter, der vedrørte udlejning, har han forklaret, at han aldrig har ejet 6 ejendomme. I 1997 eller 1998 købte han Y20-adresse. Omkring år 2000 købte han Y1-adresse, som er to huse på samme grund. I 2003 købte hans far Y5-adresse, og han arvede denne ejendom i 2007. Y2-adresse købte han af sin fars bo pr. 1/11-2007. Han måtte købe ejendommen ud af boet, for værdien oversteg hans andel af boet. Y13-vej, hvor ØS boede, købte han nok i 2009. Han købte den kun, for at ØS skulle have et sted at bo.

Over tid kan det i udlejningsejendomme ikke lade sig gøre at have en udlejningsprocent på 100. Der er tomgang, og det var der også i hans ejendomme. Han mener heller ikke, at hans ejendomme var 100 % udlejet, da han røg i fængsel. Han vidste, da han kom i fængsel, at der var flere, der ville flytte fra Y17-vej på grund af problemer med en udlændingebande. Banden havde lejet en lejlighed hos ham og brugte den til ryge/spilleklub. I det første år efter, at han kom i fængsel, betalte banden slet ikke husleje. De reelle lejeindtægter vedrørende Y17-vej var i 2006 nærmere de selvangivne 309.000 kr. end SKATs opgørelse på 738.000. Efter at han røg i fængsel, fik han intet udlejet. Hans ekskone kunne slet ikke finde ud af det. Men fra medio 2007 begyndte han at være til stede igen i forbindelse med udgang fra fængslet, og så havde han mulighed for at udleje.

Han udlejede slet ikke Y2-adresse i 2007, så i hans årsrapport 2007 vedrørende ejendomsudlejning skulle indtægten vedrørende Y2-adresse ikke have været 300.000 kr. men nul. Hans ekskone og revisor gjorde det så godt, de kunne, men tallet 300.000 er ikke rigtigt. På et tidspunkt lejede han et værelse på Y2-adresse ud. Dette skete enten fra slutningen af 2007 eller i begyndelsen af 2008, for da havde han frigang fra fængslet. Foreholdt lejekontrakt af 1. oktober 2007 indgået mellem ham som udlejer og SS, Y2-adresse, vedrørende en treværelses lejlighed på 90 kvadratmeter med månedlig leje 7.500 kr. har han forklaret, at lejekontrakten ikke vedrørte ejendommen Y2-adresse. Det vedrørte en lejlighed på Y1-adresse. Det er det eneste sted, han havde en treværelseslejlighed. SS har slet ikke boet på Y2-adresse. Y2-adresse har været lejet ud værelse for værelse. Så det er slet ikke rigtigt, når SKAT for alle år har medtaget lejeindtægter fra SS for 90.000 pr. år vedrørende Y2-adresse. Foreholdt, at der på en udateret, håndskrevet huskeseddel, som han har lavet, er anført "Y2-adresse ... alt Inc. 7.500,-" har han forklaret, at huskesedlen vedrører 2010, hvor der boede tre forskellige polakker i tre forskellige værelser på Y2-adresse. De delte køkken og bad.

Y5-adresse blev pr. 1. juni 2007 udlejet til NP, der også blev kaldet NP. Lejen var i begyndelsen 25.000 pr. måned. Men NP blev ved med at klage over lejen, og efter et halvt års tid blev lejen sat ned til 20.000 kr.

Fra det tidspunkt, hvor han begyndte at få udgang, var der ikke fuldt udlejet.

Der var udlejet ca. 60 %.

Om SKATs opgørelser af lejeindtægter har han forklaret, at i 2007 skal leje vedrørende Y2-adresse helt sikkert trækkes ud af SKATs opgørelse af husleje på 1.003.000 kr. Den selvangivne leje på 604.000 passer meget godt. I 2008 var ejendommene fuldt udlejede, dog at der kunne være 1-2 måneders ledighed i forbindelse fraflytninger. SKATs opgørelse af lejeindtægter til 1.178.400 kr. er baseret på fuld udlejning, og det var der aldrig. Lejerne var ikke særligt stabile mennesker, og ustabile mennesker maler ikke en lejlighed, når de flytter. I 2009 og 2010 bør der også trækkes 10 % ud på grund af lejeledighed. Der har desuden været udgifter til vedligeholdelse.

Bilsalg

Om den del af hans aktiviteter, der vedrørte bilsalg, har han forklaret, at han startede op med bilvirksomhed på Y4-adresse i 1996. Senere købte han ejendom på Y17-vej og drev virksomheden derfra. I begyndelsen beskæftigede han sig mest med reparation af biler, men han gik mere over til handel med biler. Han har på et tidspunkt haft en lærling. Men fra 2005 og frem havde han ikke nogen ansatte. Det var brugte biler, han handlede med. En gang imellem handlede han med dyre biler, men det var typisk billige biler, han handlede med, og hans kunder var ikke velhavere. Hans kunder var typisk folk, der kom for at få repareret noget gammelt skrammel, og så endte de med hos ham at købe noget andet gammelt skrammel. Kunderne havde ikke god økonomi. Hans biler var som regel billigere end dem, man kunne finde på nettet, for han brugte ikke tid på at gøre noget ved dem. Han var mest til hurtige handler. Der var både kontanthandler og finansierede handler. Efter sin løsladelse i 2008 var der flest finansierede handler, fordi han skulle sælge ud af de biler, han havde haft på lager siden sin fængsling, og de var ikke i god stand. Han holdt styr på betalingerne for de finansierede handler ved hjælp af huskelisterne.

Da han kom i fængsel, stod der 20-25 biler på Y17-vej. Pladsen, hvor bilerne stod, var indhegnet. Efter at han var blevet anholdt, var der en masse udlændinge, der brød ind og stjal biler, bl.a. hans Porsche. Hans ekskone blev også truet med pistol. Fra hans fængsling i 2006 til hans første udgang i 2007, lavede han overhovedet ikke nogen bilsalg. Han lavede heller ikke nogen finansieringer. Foreholdt håndskrevet brev fra ham til revisoren IK, har han forklaret, at salget af de biler, han havde på lager, da han blev fængslet, til sidst gik cirka lige op med, hvad han havde brugt på dem. Nogen af bilerne havde stået i flere år, så der var mos i vinduesrammerne og skimmelsvamp indenfor. Nogen af bilerne finansierede han uden udbetaling til virkelig dårlige kunder bare for at komme af med bilerne.

De tre handler, der blev foretaget den 30. august 2007, var tre biler, som han havde haft på lager. Salget vedrørte højst sandsynligt nogen af de bedre biler, han havde på lager. De priser, der er anført vedrørende tre bilhandler foretaget i juli og august 2008, medtager finansieringsudgifter. Det var brugte biler, der blev handlet, og han havde forud for salget haft istandsættelsesudgifter. Den Mercedes, som han solgte til NP den 7. november 2008, havde han købt af en veninde med henblik på at bruge den selv. Men den var for lille, syntes han, så han videresolgte den til NP. Nu er NP død, og han har ikke fået sine penge. De øvrige bilsalg i 2008 og 2009 er også enten biler fra hans lager eller biler, som han havde taget i bytte for at kunne sælge lagerbilerne. Over en årrække fik han uden at have tabt penge på det solgt de 20-25 biler, han havde haft på lager, da han blev fængslet.

Foreholdt slutseddel af 28. marts 2008 vedrørende 1 stk. husaberg motorcykel har han forklaret, at han købte denne til privat brug. Han købte også nogen gange dyrere biler til privat brug.

Foreholdt aftale af 11. april 2008 vedrørende salg af 1 stk. BMW 325I CAB til NI har han forklaret, at dette var en gammel BMW, som også stod hos ham, da han røg i fængsel.

Foreholdt slutseddel af 18. maj 2008 vedrørende en Hyundai Accent har han forklaret, at dette også er en af de lagerbiler, der stod, da han kom i fængsel.

Foreholdt aftale om salg af en Mercedes 270 CDI til UM, hvoraf fremgår, at første del af betalingen for bilen forfaldt den 30. oktober 2008, har han forklaret, at han ikke helt husker denne handel. Muligvis solgte han bilen på vegne af en kammerat. Det var ikke en af de lagerbiler, han havde haft stående. Han kan godt huske personen, som købte bilen.

Foreholdt slutseddel vedrørende en Mercedes CLK 500 underskrevet af ham som sælger den 17. april 2009 har han forklaret, at han købte denne bil i april 2009. Han mener, at han købte den uden afgiftsberigtigelse. Han kan ikke forklare nærmere om denne bil.

Foreholdt aftale af 28. maj 2009 vedrørende hans salg af en Porsche 911 Turbo CAB til G3 har han forklaret, at han havde købt denne Porsche til sig selv. Han havde kørt rundt i den på prøveplader. Det var en fin bil, men det var alt for dyrt at afgiftsregistrere den, så han videresolgte den for 800.000 kr. uden afgift. Dette var det samme, som han havde givet for den.

Foreholdt erklæring af 20. juli 2009 om hans salg af en Harley Davidson har han forklaret, dette var en privat Harley, som han havde haft længe.

Foreholdt erklæring af 7. juli 2009 om hans salg af en Mercedes 108 Diesel har han forklaret, at dette var en gammel kassevogn. Han mener, at det var en af hans lagerbiler fra tiden før, han kom i fængsel.

Foreholdt slutseddel af 4. november 2011 vedrørende hans salg af en mandskabsvogn har han forklaret, at han ikke husker denne handel. Han tror ikke, at det var en bil, der havde stået på lager.

Foreholdt slutseddel af 1. december 2009 vedrørende KNs salg af en Audi S8 Sedan til ham, har han forklaret, at denne bil var til ham selv. Den blev imidlertid hentet af sælgeren igen, fordi han ikke betalte, som han skulle.

Foreholdt faktura af 27. maj 2008 fra G6 til ham vedrørende salg af en afgiftsregistreret Dinli 450 har han forklaret, at dette også var noget, han købte til sig selv.

Foreholdt salgsannoncer fra mobile.de med håndskrevne notater, der blev fundet under SKATs ransagning hos ham, har han forklaret, at dette slet ikke er hans papirer, og at det ikke er hans håndskrift, der ses på papirerne. KN, som han havde købt Audi S8 Sedan af, havde været på besøg hos ham, og KN havde disse papirer med og foreslog ham nogle ting, der aldrig blev til noget. Foreholdt delvist håndskrevet seddel om, at en person til i morgen skal skrive 10 præcise biler ned, der kan finansieres, har han forklaret, at han ikke har lavet denne seddel.

Foreholdt transskription af udateret brev til sin ekskone, hvoraf fremgår "... IE må meget gerne sælge den hvide BM. ... Ikke under 200.000,-. " har han forklaret, at der var tale om den Audi S8 Sedan, der skulle hentes af KN. Foreholdt følgende afsnit i samme brev "... han må også godt sælge Mercedes 500 på værkstedet og Porche (Grå) ikke under 300.000,-" har han forklaret, at SKAT har taget den omtalte Porsche. Den omtalte Mercedes kan være blevet stjålet. Foreholdt transskription af udateret besked, hvoraf fremgår "(TIL KT) De fandt VT fra udlands kort hjemme hos mig (ham der er anholdt) de siger jeg til dem at de lå i X5 og måske har de fundet de billeder af forskellige biler fra Mobile de hvis de spørger var det også noget der lå i hvid BMW" har han forklaret, at de omtalte billeder er de print fra mobile.xx, som var KNs papirer. Både den hvide BMW og Audi S8 var biler, han skulle købe af KN. Audien blev hentet igen af KN, og BMW ‘en tog SKAT.

Udlån

Om den del af hans aktiviteter, der vedrørte finansiering og udlån, har han forklaret, at finanslisten af 1. april 2006 og den udaterede finansliste er huskelister. Han lavede listerne, så han kunne huske, hvem han skulle mødes med eller have kontakt med hver måned. Huskelisterne dækker både private forhold, udlån af penge og huslejebetalinger.

Han lånte penge ud i forbindelse med bilfinansiering. Han lånte også penge til bekendte og til bekendtes bekendte. Han havde ry for at have penge og for, at han ville finansiere biler også for folk, der var registrerede i RKI.

De fleste af de biler, han finansierede, er solgt af ham. Han kan dog også have finansieret enkelte biler, som han ikke selv havde solgt til den, der lånte pengene. Han finansierede i første omgang bilsalg gennem F2-bank, men banken smed ham ud, da det i 2000 stod i avisen, at han var blevet taget for hæleri. Efterfølgende brugte han stadig det it-system, han havde brugt, da han finansierede gennem F2-bank. Da der i systemet stod en rentesats på 24 % p.a., fortsatte han bare med denne sats. Han tog ikke pant i bilerne. Hans biler var ikke så fine, at det kunne betale sig. Det kostede mange penge og meget papirarbejde at tage pant i bilerne.

Rentesatsen på de udlån, der ikke vedrørte bilfinansiering, var bare vilkårligt sat til 10 % pr. måned. Enkelte låntagere fik en lavere sats. Han ved ikke i dag, hvorfor han var så tåbelig at låne penge ud til folk, der var villige til at betale 10 % i rente pr. måned. Risikoen for, at de ikke betalte, var rigtig stor, men han håbede på, at bundlinjen ville vise mere plus end minus. Han tabte mange penge på noget og tjente penge andre steder. Han ved ikke, hvad nettoresultatet blev, men han tror, at det gik i nul eller minus.

Adspurgt om sine udlån til JK, der i hans egne huskelister kaldes NK, har han forklaret, at fluebenene ud for de første syv ydelser i dokumentet finansieringsforslag af 2. august 2004 betyder, at JK først betalte af på lånet. Herefter overholdt JK ikke sine betalinger, og de lavede to gange nye låneaftaler. Den sidste af disse findes i dokumentet afviklingsforslag af 5. oktober 2007. Den ydelse, som JK skulle betale i henhold til denne aftale, var 2.500 kr. pr. måned. Når det er påført med håndskrift, skyldes det, at låneprogrammet ikke med den størrelse, som lånet var på, kunne lave en ydelse, der kun var 2.500 kr. JK kunne heller ikke overholde dette vilkår. I 2006 - 2009 har han ikke fra JK modtaget de renter, der fremgår af lånene.

PJ, som han kalder ZJ, fik lån på 100.000 kr. og 500.000 kr. til 10 % pr. måned, mens han afsonede sin dom i fængslet. PJ var presset fra et andet sted. Han har ikke fået nogen af de penge, han lånte PJ, for PJ har siddet i fængsel næsten siden da. Han har på et tidspunkt opgjort renter plus hovedstol til 1,8 mio. kr. I dag ville han være glad, hvis han bare havde fået halvdelen af hovedstolen.

KC holdt op med at betale, da sagsøger kom i fængsel. Han kan ikke finde hverken KC eller hans bror. De skylder ham stadig hovedstol og renter. Han har ikke søgt at inddrive beløbet ved retten. Han bruger generelt ikke retten, og det, der fremgår af huskelisterne, var jo ikke noget, der blev selvangivet. Foreholdt, at SKAT under ransagning hos ham fandt et brev fra F3-incasso til KL vedrørende inkassation af F4-banks tilgodehavende hos KL, har han forklaret, at dette ikke har noget at gøre med hans finansiering af en bil for KL. Han tog dette papir, da han var hjemme hos KL, for så havde han KL' personlige oplysninger. Det kunne ikke betale sig for ham at bruge fogedretten.

ØS var en af hans rigtig gode venner, som fik to lån. Det ene var et billån vedrørende en BMW, som ØS betalte lidt på. Da ØS holdt op med at betale, hentede han bare bilen, så ØS skylder ikke længere noget vedrørende dette. Det andet lån på 200.000 kr., som fremgår af sagen, var i virkeligheden et lån på 500.000 kr. ØS lånte dette beløb, fordi han ville lave en smørrebrødsforretning. De blev uvenner, og sagsøger kom i fængsel. Han fik kontakt med ØS fra fængslet, og ØS syntes, at det var synd for ham. De blev enige om, at gælden - som ØS havde betalt lidt på skulle skrives ned til 200.000 kr. Efterfølgende tabte han også penge på at hjælpe ØS med et hus i Y7-by, som han købte, for at ØS og hans kone kunne blive boende i huset ved at blive lejere hos ham.

SL, som han i huskelisterne kalder NL, lånte 150.000 kr. til 10 % pr. måned. Men hun kunne ikke betale, og herefter blev renten sat ned til 5 % pr. måned. Men hun betalte stadig ikke, og han har ikke engang fået renterne. Hun har betalt lidt på lånet, og hun har også givet ham en kaffemaskine og et gulvtæppe.

NJ, som han i huskelisterne kalder VJ, var hans kammerat fra Y11-by. NJ lånte 500.000 kr. til brug for noget med at løfte afgift af biler. NJ har betalt det meste af hovedstolen - ca. 450.000 kr. - men ikke nogen renter. De er blevet uvenner.

JZ, som han i huskelisterne kalder IS, havde en god idé med at hente sodavand i udlandet og sælge dem i udlandet. JZ ville gerne gøre denne forretning større, og han lånte ham 300.000 kr. fordelt på 100.000 kr. og 200.000 kr. til dette. Men det var en dårlig forretning, for han har ikke fået nogen penge tilbage. JZ siger, at andre snød ham.

IK havde lånt 800.000 kr. til 5 % pr. måned i rente. IK var kommet i unåde et grimt sted med nogle rockere. IK har end ikke betalt i nærheden af halvdelen af hovedstolen. Han har ikke set IK, siden han lånte ham pengene. Han har hørt, at IK har afsonet en dom i udlandet, og at han derefter kom hjem til udslusning fra et fængsel i Y12, men at han nu sidder i fængsel igen.

Når han i huskelisterne ikke ud for andre end IK har skrevet, hvor meget folk var bagud, skyldes det, at hvis folk var døde, forsvundne eller i fængsel, så satte han i stedet streg over navnet, så han ikke skulle koncentrere sig om den person.

VB, som han kalder SB, har han ydet tre lån. Først købte VB en bil, som han finansierede. Da VB smadrede denne bil, købte og finansierede VB hos ham en anden bil. De to lån blev samlet i det lån, der findes i dokumentet afviklingsforslag af 2. august 2004 vedrørende SB. VB stoppede med at betale, da sagsøger kom i fængsel.

IM kom ud til ham via en, som sagsøger kendte, og IM spurgte, om han kunne låne penge. IM skulle bruge 500.000 kr. eller 450.000 kr. til at åbne en ejendomsmæglerforretning. Der blev betalt renter én gang. IM's forældre overførte denne betaling til sagsøgers konto. Derudover har sagsøger kun fået IM's stereoanlæg. Ejendomsmæglerforretningen åbnede aldrig, og IM er nu gået fra hus og hjem.

Halvdelen af de personer, der er omfattet af oversigten udarbejdet af SKAT i sagens bilag 14, har aldrig betalt noget eller kun lidt af det, de skylder. Da han kom i fængsel, mistede folk interessen for at betale. Hans ekskone forsøgte, så godt hun kunne, at tage sig af det, han bad hende om. Men hun havde 7-15 job og et barn på 7 år at tage sig af. Foreholdt SKATs transskriptioner af de beskeder, han skrev fra fængslet, har han forklaret, at mens han var varetægtsfængslet, fortalte en anden indsat ham, at alle hans biler var blevet fjernet. Derfor skrev han brev til sin ekskone, om ting, hun skulle fjerne, inden andre gjorde det. IE, som er omtalt i brevene til hans kone, er en kammerat, som han stoler på. Han blev bange for, at han ville blive tømt for alt, hvad han havde. Han blev forskrækket og nervøs. Da han til sin ekskone skrev, at hun skulle gå i banken og hæve hele lortet, samt at folk ikke måtte sætte noget ind der mere, skyldtes det, at SKAT allerede havde taget hans biler, hans penge i banken og indholdet af hans bankboks. Hvis der blev sat penge ind, ville de blive taget, og hvad skulle han så betale sine terminer med. Når han instruerede om, at der skulle fjernes papirer, var det fordi, han godt vidste, at han ikke betalte skat og moms af finansiering. Han har tjent penge på finansiering, og han har tabt penge på finansiering, men alt i alt går det i nul. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvad SKAT ville. Så hans holdning var, at det hele skulle gemmes væk, og så måtte han klare det med SKAT senere, når han kom ud. Derfor skrev han også til sin revisor. Han anerkender, at der er grundlag for, at SKAT forhøjer hans indtægt for 2006 - 2009. Men han er uenig i størrelsen af de forhøjelser, der er foretaget ved Landsskatterettens afgørelser.

Adspurgt om baggrunden for, at det først var til brug for Landsskatterettens behandling af hans klage over skatteansættelsen, at han fremlagde dokumenterne benævnt "afviklingsforslag", som har dannet grundlag for oversigten udarbejdet af SKAT i sagens bilag 14, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor afviklingsforslagene først blev fremlagt til brug for Landsskatterettens behandling af sagen.

PJ har forklaret bl.a., at han i 1990 blev uddannet elektriker. Han har samlet arbejdet i ca. 3 år som elektriker. Han har siddet rigtig meget i fængsel. Fra 2005 til september 2009 sad han i fængsel. Derefter rejste han til udlandet i en årrække, men han har efterfølgende afsonet flere lange domme i Danmark. Han har senest fået en dom for to måneder siden, og han er i gang med afsoning. Han håber at komme ud i september 2018.

Han har på et tidspunkt lånt ca. 500.000 kr. af A. Det kan godt passe, at han har lånt først 100.000 kr. og så derefter 500.000 kr. af A. Det kan godt passe, at det var i 2007, han lånte pengene, for han mødte A i fængslet, da han kom dertil i april 2007. Han skyldte penge for noget hash, som politiet havde taget fra ham. Han fik trusler om at blive slået til invalid, og han henvendte sig til A, der havde sagt, at han havde nogle penge, fordi hans far var død året før. Som han husker det, var renten 10 %. Han ved ikke, om de 10 % er pr. måned eller pr. år. Han var mindre bange for A end for de andre, han skyldte penge. Han betalte et eller to afdrag på de 100.000 kr., han lånte af A. Derefter fik han lov til at låne flere penge.

De penge, han lånte af A, fik han kontant på As bopæl under en udgang. Det var helt nye sedler med originalt bånd om. Lånet blev indgået ved mundtlig aftale. Der er ikke noget på skrift. A stolede på ham.

Foreholdt at A i et udateret brev til sin ekskone skrev "ZJ skylder intet mere. Alt betalt tilbage, det sidste ½" har han forklaret, at han ikke ved, om han går under navnet ZJ. Han ved, at han ikke har betalt det tilbage, som han skylder A. Han har ikke betalt noget af hovedstolen. De betalinger, der er foretaget, er sket kontant. Han tror, at han sendte sin fætter over med pengene. Han ved ikke, hvordan han skal komme ud af det, men han håber, at han kan få en ordning med A.

ØS har forklaret bl.a., at han har arbejdet som lastvognschauffør i 30 år. Han har ikke nogen uddannelse. En tidligere kammerat præsenterede ham for A i 2005 eller 2006. Han har lånt penge af A, fordi han skulle bruge penge til sit firma. Han lånte 500.000 kr. Han betalte lidt af på det. Ham bekendt har de aldrig aftalt noget om renter. Han husker ikke, hvad de aftalte om månedlige afdrag. Lånet på 500.000 kr. blev udbetalt kontant på baggrund af en mundtlig aftale.

I 2007 blev han og A uvenner, men så blev de gode venner igen. Derefter nedskrev A gælden til 200.000 kr. Han skylder i princippet stadig A penge. Han fratrækker ikke renter i sin skatteopgørelse og har aldrig gjort det. Hans økonomiske situation er i orden, og han står ikke i Ribers. Han har været på kontanthjælp, men han skal starte med at arbejde igen i februar 2017.

Han og A har aldrig været uvenner over penge. Da han betalte på gælden, var det rene afdrag på hovedstolen. Der var ikke nogen renter.

Han har købt bil af A. Han husker ikke, hvornår han købte bil af A. Han købte den på afbetaling. Han betalte ikke pengene. Han afleverede derfor bilen til A efter et års tid.

Han har boet i en ejendom på Y13-adresse, som A overtog. Han betalte A for at blive boende. Han husker ikke, om der var en lejekontrakt.

NJ har forklaret bl.a., at han er uddannet inden for handel. Han får nu pension på grund af en ulykke i 2012. Han kender A fra Y14-by. Han har for en del år siden lånt 500.000 kr. af A. Det var en rente på 10 % pr. løbende måned. De 500.000 kr. fik han kontant på én gang. Han mener, at han hentede pengene hos A. De aftalte, at han skulle betale af allerede fra den første. Han har betalt næsten hele hovedstolen. Det er i alt 472.000 kr., han har betalt. Det lånte beløb skulle han og en person ved navn IH bruge i forbindelse med bilhandler, hvor der skulle løftes afgift ud. Han og IH blev uvenner, og han blev varetægtsfængslet. Herefter havde han problemer med at betale. Ud over 28.000 kr. af hovedstolen skylder han renter til A. Han ved ikke, hvad dette beløb er. Det er meget stort. Han har kun ca. 2.000 kr. om måneden at leve for. Han har på intet tidspunkt fratrukket renteudgifter vedrørende gælden til A i sin skatteopgørelse. Han har ikke betalt renter, fordi han blev uvenner med IH, og han fik af politiet besked om, at han skulle holde sig væk.

SL har forklaret bl.a., at hun er uddannet fængselsbetjent fra Y15 Statsfængsel. Hun ophørte med at arbejde som fængselsbetjent i 2006. Hun kender A gennem en fælles bekendt. Hun ejede i årene 2005 - 2008 en café i Y16-gade. Det er nok derfor, A kalder hende NL.

Hun lånte penge af A omkring 2007. Hun spurgte selv A, om hun kunne låne penge af ham. Hun lånte ca. 150.000 kr. Hertil kom renter. De blev enige om renten. Hun tror, at renten var 10 % pr. måned. Hun var meget ivrig for at få pengene. Hun husker ikke, om der er en skriftlig låneaftale. Hun hentede de 150.000 kr. hos A. Hun var ved at gå på røven med caféen, og hun vidste, at de 150.000 kr. kunne redde hende. Hun vidste også, at det var en midlertidigt, for hun havde et godt overskud i caféen. Lånet ville derfor ikke løbe over ret mange måneder. Men kort tid efter mødte hun den mand, som hun fik sin datter med. Han var en mand, der brugte mange penge, og hun kunne ikke sige nej, og så gik caféen ned. Hun har på lånet betalt et eller to afdrag af hver ca. 15.000 kr. Hun har også givet A en kaffemaskine, som hun havde købt brugt til caféen. Hun er igen på SU, og hun har kun 2.200 kr. om måneden til sig og sin datter, så hun kan ikke betale noget til A. Hun har på intet tidspunkt fratrukket renteudgifter på lånet til A i sin skatteopgørelse.

JZ har forklaret bl.a., at han godt ved, at han har kælenavnet "IS". Det har han, fordi han handler med sodavand. Han kender A, fordi han har lejet nogle lokaler af A, og derefter har han lånt penge af A. Han har lånt i alt 300.000 kr. med rente 10 % pr. år. Han fik en kopi af det håndskrevne dokument, der findes i sagen vedrørende lånet til ham, men han har ikke længere denne kopi. Det telefonnummer, der står i dokumentet, var hans telefonnummer. Foreholdt indholdet af dokumentet, har han forklaret, at det er korrekt, at han skulle betale 20.000 kr. pr. måned for at låne 200.000 kr. Han regnede med, at pengene kunne betales tilbage inden for en måned.

Han skulle bruge pengene til at købe energidrik og sodavand. Han har ikke betalt pengene tilbage, fordi han blev snydt og hverken fik varer eller penge tilbage. Han handler ikke længere med IS. Han vil gerne betale sin gæld, hvis han får arbejde, men han har indtil videre ikke haft penge til at betale.

JK har forklaret bl.a., at han har prøvet lidt at hvert, siden han gik ud af folkeskolen. Han kender A fra skoletiden. Han lånte penge af A, da han skulle bruge penge til en bil og nogle andre udgifter.

Det kan godt passe, at A lånte ham penge i 2003. Han husker ikke, om han skulle betale 10.000 kr. pr. måned i ydelse. Han kan huske, at han ikke kunne overholde vilkårene. På et tidspunkt blev aftalen lavet om. Han har ikke rigtig haft noget at betale med, så A har ikke rigtig fået nogen penge. Han husker ikke rigtig noget om, hvordan tingene blev lagt om. Han husker ikke, hvad han endte med at skulle betale pr. måned, men det endte nok med at være 5-10.000 kr. pr. måned. Han mener faktisk ikke, at han har betalt én krone tilbage. Han tror ikke, det er rigtigt, at der er betalt i henhold til de flueben, der fremgår i dokumentet finansieringsforslag af 2. august 2004. Han har ikke nogen penge.

VB har forklaret bl.a., at han tidligere hed ZB. Han skiftede efternavn i 2008 eller 2009. Han har ingen uddannelse. Han har arbejdet hos en værktøjsmager, men han har været meget syg. Han kender A fra Y14-by. Han har lånt penge af A, bl.a. til en bil. Det kan godt passe, at han i 2002 købte en bil af A og lånte penge af A til det. Det samme skete i 2003, fordi han gerne ville have en anden bil at køre i. På et tidspunkt blev det to lån lagt sammen til ét stort lån. Han husker ikke præcis hvornår, det skete. Det er længe siden. Fra medio 2005 eller begyndelsen af 2006 har han slet ikke betalt, fordi han blev syg. Han har kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Fra 2006 har han sammenlagt nok haft arbejde i 1 års tid. Resten af tiden har han været på kontanthjælp.

IM har forklaret bl.a., at han er uddannet ejendomsmægler. Han startede hos G4, derefter arbejdede han hos G5, og så startede han ud som selvstændig ejendomsmægler. Han var kun selvstændig et kort stykke tid. Han kender A gennem en fælles bekendt.

Han lånte 450.000 kr. af A. Foreholdt erklæring vedrørende lån på i alt 450.000 kr. udbetalt i juni og juli 2009 har han forklaret, at det er ham, der har skrevet under. Han fik pengene fra A over 4 gange. Han hentede pengene hos A. Han skulle bruge penge til at starte op som selvstændig. Da hans partner ikke kunne låne penge i banken, kunne han heller ikke få lov til at låne penge i banken. Han troede stadig på projektet, og han gik med til at betale 10 % pr. måned i rente til A, fordi han regnede med, at lånet skulle betales tilbage hurtigt. Han har ikke betalt alle pengene tilbage. Han afleverede nogen penge til en, der hedder UP, som skulle aflevere dem videre til A. Han turde ikke selv aflevere penge til A, for han var rigtig bange for A. Han afleverede samlet omkring 300.000 kr. til UP, men de penge blev aldrig afleveret til A. Der kom en politisag ud af det. Han ved ikke, hvorfra UP vidste, at han skyldte A penge. UP sagde, at han skulle aflevere penge til ham, og at UP ville derefter aflevere pengene til A. Han husker ikke, om det var ham eller A, der tog kontakt for at tale om, at UP ikke havde afleveret nogen penge til A, men de fandt i hvert fald ud af, hvad der var hoved og hale i det. I dag er han for tredje gang i færd med at søge gældssanering. Hans gæld til A indgår ikke i hans ansøgning om gældssanering. Han har ikke fratrukket nogen renter vedrørende sin gæld til A i sin skatteopgørelse.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 21. december 2016 anført følgende:

"...

Sagsfremstilling

1. Overordnet om sagen og dens hovedtemaer

Landsskatteretten afsagde den 27. oktober 2015 to kendelser vedrørende As indkomst- og momsforhold. Den ene kendelse vedrørte SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skatteansættelse for indkomstårene 2006-2009, mens den anden kendelse vedrørte SKATs forhøjelse af As momstilsvar for afgiftsperioderne 2006-2009. Den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret var en konsekvens af den skønsmæssige forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende bilhandelsvirksomheden, idet SKAT fandt, at A i 2006 - 2009 havde haft indtægter fra blandt andet uregistreret - og momspligtig - bilhandelsvirksomhed.

Den del af sagen, der vedrører skatteansættelsen, drejer sig overordnet om, hvorvidt A i indkomstårene 2006 - 2009 har udeholdt omsætning fra udlejningsvirksomhed, handel med biler og udlånsvirksomhed, og om den som følge heraf af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af As indkomst i disse år har været berettiget. Hovedtemaet er i den forbindelse, om de af SKAT og Landsskatteretten foretagne skøn af As indkomst for de pågældende indkomstår er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Den del af sagen, der vedrører momstilsvaret, er direkte afledt af, hvordan den del af sagen, der vedrører skatteansættelsen, falder ud, hvorfor hovedtemaet er som ovenfor.

2. Sagens baggrund

A er uddannet smed og drev i perioden februar 1996 - juni 2006 virksomheden G1 v/A under CVR-nr. ...11. Virksomhedens aktivitet bestod i handel med og reparation af brugte biler, og bortset fra en kort periode, hvor han havde en lærling ansat, drev A virksomheden alene. Virksomheden blev afmeldt pr. 30. juni 2006, da A blev fængslet i maj 2006.

A var fængslet i perioden maj 2006 - november 2008. De første ca. 14 måneder var A ikke ude af fængslet, ligesom han i den periode kun havde kontakt til sin (nu daværende) kone, JT. I sommeren 2007 begyndte A at komme på udgang. Dette skete hver 3. weekend.

Foruden bilhandelsvirksomheden ejede A ligeledes fem ejendomme, hvoraf nogle blev udlejet. Der var tale om både beboelses- og erhvervslejemål, herunder værksteder. A selvangav for indkomstårene 2006-2009 følgende indkomster herfra:

2006

2007

2008

2009

Udlejning

309.199

604.000

604.000

-

Den 11. februar 2010 blev tre af As ejendomme ransaget, og SKAT observerede i den forbindelse, at der var aktivitet i to af ejendommenes værksteder, ligesom flere lejemål var beboet. SKAT beslaglagde under ransagningerne en del regnskabsmateriale og computere og foretog på den baggrund endnu en ransagning den 19. april 2010 af en fjerde ejendom tilhørende As ekskone, JT.

På baggrund af observationerne og det beslaglagte materiale fra ransagningerne fandt SKAT grundlag for, at A havde udeholdt indtægter fra følgende virksomheder:

1. Udlejningsvirksomhed

2. Handel med biler

3. Udlånsvirksomhed

3. Forhøjelserne af As indkomst

SKAT forhøjede ved afgørelse af 24. august 2011 As skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 med i alt 25.501.913 kr.

Forhøjelserne fordelte sig således på de tre virksomheder:

2006

2007

2008

2009

I alt

Udlejning

518.801

399.000

574.400

1.184.700

2.676.901

Handel med biler

300.000

400.000

500.000

500.000

1.700.000

Udlån

4.132.476

4.372.352

6.310.092

6.310.092

21.125.012

I alt

4.951.277

5.171.352

7.384.492

7.994.792

25.501.913

Skatteankenævnet stadfæstede efterfølgende ved afgørelse af 17. december 2012 SKATs forhøjelser. Skatteankenævnets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 27. oktober 2015 nedsatte de af SKAT og Skatteankenævnet foretagne forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2006 - 2009. Forhøjelserne på i alt 25.501.913 kr. blev nedsat med 12.672.796 kr., således at de samlede forhøjelser herefter beløber sig til 12.829.117kr.

Forhøjelserne fordeler sig herefter således, idet de forhøjelser, der er nedsat, er markeret med *:

2006

2007

2008

2009

I alt

Udlejning

518.801

399.000

574.400

834.700*

2.326.901

Handel med biler

300.000

400.000

500.000

500.000

1.700.000

Udlån

1.003.086*

1.379.911*

3.221.880*

3.197.431*

8.802.309

I alt

1.821.887

2.178.911

4.296.188

4.532.131

12.829.117

3.1 Vedrørende udlejningsvirksomheden

SKAT har udarbejdet en oversigt over lejemålene, hvoraf fremgår den årlige lejeindtægt, som SKAT har opgjort på baggrund af de under ransagningerne beslaglagte lejekontrakter samt interviews af lejerne.

SKAT har opgjort den årlige leje for indkomstårene 2006-2009 til henholdsvis 828.000 kr., 1.003.000 kr., 1.178.400 kr. og 1.184.700 kr., mens A for indkomstårene 2006-2008 har selvangivet henholdsvis 309.199 kr., 604.000 kr., og 604.000 kr. SKAT har på det grundlag forhøjet As indkomst med differencerne, som for indkomstårene 2006-2008 udgjorde henholdsvis 518.801kr., 399.000 kr. og 574.000 kr. For indkomståret 2009 har A ikke selvangivet en lejeindtægt, hvilket alene skyldtes, at SKAT havde beslaglagt det fornødne materiale. SKAT har på det grundlag forhøjet As indkomst for 2009 med den fulde lejeindtægt på 1.184.700 kr.

SKAT har således i sine forhøjelser af As indkomst medregnet den fulde lejeindtægt for samtlige lejemål i samtlige indkomstår.

Det var alene A, der forestod udlejningen. Mens A var fængslet, blev der derfor ikke annonceret med ledige lejemål, ligesom der ikke flyttede nye lejere ind, når nogen flyttede ud. Da A ikke længere var til stede fysisk, forsvandt også mange af lejerne, ligesom der fra flere lejeres side ikke blev betalt leje.

---

Årsrapport for 2006 for Ejendomsudlejning v/A er gennemgået af R1, som under revisors erklæring på side 5 konkluderer, at revisor ved gennemgangen ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens resultat, aktiver og passiver. Tilsvarende er årsrapport for 2007 og 2008 med tilhørende balance og account statement for Ejendomsudlejning v/A opstillet af R1.

---

Af en skriftlig instruks fra A til hans daværende kone, JT, i forlængelse af As fængsling den 11. februar 2010 fremgår under pkt. 3 følgende:

"Lej alle værksteder ud undtagen mit eget"

Skatteministeriet tager instruksen til indtægt for, at værkstederne var fuldt udlejede. Dette bestrides. Havde værkstederne været fuldt udlejede, ville instruksen netop ikke have været nødvendigt.

Af en anden skriftlig instruks fremgår følgende:

"Den store lejlighed kan i sætte i boligportalen til 6-7000 kr., bare for at den bliver lejet ud og lille lager 3000. Det er nemt der inde, og den er under favorit på mincomputer"

3.2 Vedrørende bilhandelsvirksomheden

Som nævnt ovenfor drev A i perioden februar 1996 - juni 2006 virksomheden G1 v/A, der beskæftigede sig medhandel og reparation af brugte biler. Virksomheden blev afmeldt pr. 30. juni 2006, da A blev fængslet i maj 2006. I de første ca. 14 måneder var A ikke ude af fængslet og havde kun kontakt til sin daværende kone. Fra august 2007 begyndte A at komme på udgang hver 3. weekend, indtil han i november 2008 blev løsladt.

A havde på det tidspunkt, hvor han blev fængslet, en større beholdning af gamle, brugte biler. A erhvervede ikke i det tidsrum, hvor han sad fængslet, nye biler i erhvervsøjemed, men foretog dog, da han fra august 2007 fik bevilget udgang fra fængslet, salg af nogle af de biler, som han havde på lager.

Der er som bilag 12a-j og C, faneblad 1-6, fremlagt slutsedler på følgende handler:

Handelsdato

Køb/salg

Køretøj

Bilag

28/3-2008

Køb

Husaberg MC

12a / C, faneblad 6.3

11/4-2008

Salg

BMW 325i cabriolet

12b / C, faneblad 6.4

18/5-2008

Salg

Hyundai Accent

12c / C, faneblad 2

2008

Salg

Mercedes 270 CDI

12d / C, faneblad 6.5

17/4-2009

Køb

Mercedes CLK 500

12e / C, faneblad 3

28/5-2009

Salg

Porsche 911 Turbo

12f / C, faneblad 4

20/7-2009

Salg

Harley Davidson

12g / C, faneblad 6.1

7/9-2009

Salg

Mercedes 108d

12h / C, faneblad 6.2

4/11-2008

Salg

VA Letvogn

12i / C, faneblad 5

1/12-2009

Køb

Audi S8

12j / C, faneblad 1

Det skal til salget af Porsche 911 Turbo den 28/5-2009 bemærkes, at bilen blev solgt til G3 kr. 800.000 uden afgift. A havde købt bilen kort tid forinden til privat brug. Da registreringsafgiften imidlertid blev for høj, valgte han at sælge bilen igen.

Af ovennævnte slutsedler kan det udledes, at A i indkomstårene 2008-2009 købte tre og solgte syv køretøjer.

Af den af SKAT udarbejdede finansieringsoversigt fremgår det videre, at A solgte og finansierede tre bilhandler i januar - marts 2006 (linje 1, 23 og 26), tre bilhandler i 2007 (linje 14, 16 og 21), otte bilhandler i 2008 (linje 14, 179,180, 184, 191, 196, 197 og 200) og otte bil-/bådhandler i 2009 (linje 196, 198, 206, 207, 209, 214, 215 og 217). Bilhandlerne i 2006 fandt sted før As fængsling, mens bilhandlerne i 2007 fandt sted den 30. august 2007 i forbindelse med As udgang. Ingen af de nævnte bilhandler fandt således sted i den periode, hvor A sad i fængsel uden udgangstilladelse.

Det bestrides, at de som bilag C, faneblad 8, fremlagte udskrifter fra mobile.de samt det udaterede dokument i bilag C, faneblad 9, dokumenterer yderligere bilhandler. Tilsvarende bestrides det, at de som bilag C, faneblad 10 og 11, fremlagte kvitteringer for reparation eller køb af reservedele dokumenterer, at A har foretaget en bilhandel. Skatteministeriet har på opfordring bekræftet, at samtlige af politiet/SKAT fundne slutsedler og andre skriftlige aftaler mellem A og tredjemand, hvor der er indgået aftaler om køb og salg af biler, er fremlagt. Der er således ingen dokumentation for, at A i den periode, hvor han sad i fængsel uden udgangstilladelse, har købt eller solgt biler/motorcykler. Ligeledes er der heller ingen dokumentation for yderligere bilhandler end de ovennævnte.

---

Af årsrapport for 2005 for A fremgår det, at bilvirksomheden havde en omsætning på 2.753.220 kr. og omkostninger til indkøb af biler og hjælpematerialer på 2.372.379 kr. Resultatet før øvrige udgifter var således på ca. 380.000 kr. Det fremgår yderligere, at lokaleomkostningerne udgjorde ca. 250.000 kr., mens der var udgifter til annoncering på ca. 11.000 kr. Endeligt fremgår det, at varelagerets værdi pr. 31. december 2005 udgjorde 650.000 kr.

A skrev efter sin fængsling den 11. februar 2010 et brev til sin revisor IK, hvoraf følgende fremgår:

"2006 røg jeg ind havde ca. 25-30 biler på det tidspunkt, JT lukkede da mit moms nr og firma, da jeg havde mulighed for det ca. 1,5 år efter begyndte jeg at finde bilerne frem igen og de var ikke meget værd og ville egentligt tabe en masse penge på dem, men fik solgt de fleste på afbetaling så det hang sammen i sidste ende...

... Hvis de nu vil knalde mig for at lave [finansieringer], så må man vel også trække dem fra som ikke betaler ik. "

For så vidt angår Skatteministeriets bemærkninger om bankkontoen benævnt "A" skal det bemærkes, at det forhold, at A opretholdt den pågældende bankkonto, ikke er ensbetydende med, at bilvirksomheden fortsatte, herunder fortsatte i det hidtidige omfang fra tiden, før A blev fængslet. Den pågældende bankkonto blev også anvendt såvel før som efter i de andre virksomheder.

3.3 Vedrørende udlånsvirksomheden

A tilbød i forbindelse med sine bilsalg, at køberne kunne få finansieret købesummen hos ham. Derudover foretog A ligeledes rene udlån.

SKAT har udarbejdet en oversigt, der indeholder navne på As debitorer; hvilket køretøj de købte (medmindre der var tale om et rent udlån); hvornår låneforholdet påbegyndte; hovedstolens størrelse; gebyrer samt renter og afdrag for indkomstårene 2006-2009.

Oversigten er udarbejdet på grundlag af to finanslister, som blev fundet hos A under ransagningerne af dennes ejendomme, og de afviklingsforslag, som A fremlagde for Landsskatteretten. Af eksempler på disse afviklingsforslag fremgår det, at der beregnes en årlig rente på 24 %. Denne rentesats er aftalt i hovedparten af afviklingsforslagene. Dog kan det for ident nr. 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194, der fremgår af oversigtens sidste side nederst, udledes, at der beregnes en årlig rente på 120 % af disse udlån.

A kan anerkende de i oversigten anførte beløb. Han kan dog ikke anerkende, at han har modtaget alle beløbene.

ANBRINGENDER

1. Skønsmæssig ansættelse

Det anerkendes, at SKAT/Landsskatteretten har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst i indkomstårene 2006-2009, dog ikke for så vidt angår udlejningsvirksomheden i 2006. Dette berettiger imidlertid ikke SKAT/Landsskatteretten til at foretage et frit skøn, men forpligter i stedet til ved skønnet at søge at opnå det materielt korrekte resultat. SKAT/Landsskatteretten er således forpligtet til at hense til såvel indtægts som udgiftssiden, herunder at inddrage normale udgiftstyper ved de pågældende virksomheder. SKAT/Landsskatteretten har ved sin skønsudøvelse klart tilsidesat denne forpligtelse.

For så vidt angår udlejningsvirksomheden har SKAT/Landsskatteretten uden videre bl.a. lagt til grund, at samtlige lejemål har været udlejet i hele perioden, og at der ikke har været tab på lejere.

For så vidt angår bilhandelsvirksomheden har SKAT/Landsskatteretten helt ignoreret det forhold, at A i perioden maj 2006 til november 2008 sad i fængsel og dermed ikke havde mulighed for at drive virksomheden. Skatteministeriet gør gældende, at skønnet over bilhandelsvirksomheden er baseret på objektivt konstaterbare forhold og underbygget af de oplistede momenter. Dette bestrides. Stort set alle såkaldte "objektivt konstaterbare forhold" er forskellige handler foretaget i 2009. Man kan ikke på baggrund af handler foretaget i 2009 foretage et skøn vedrørende indkomstårene 2006-2008. Efter min opfattelse er det desuden ganske usagligt, når SKAT lægger til grund, at A har en højere intensitet i sin virksomhed og dermed et større overskud i perioden 2006-2008, hvor han bevisligt har siddet fængslet - endda i isolation - end i årene forud, hvor han ikke var fængslet. Dette gælder så meget desto mere, når SKAT ikke kan påvise, at der rent faktisk i den pågældende periode har været foretaget salg af biler m.v. i et omfang, som kan berettige hertil.

For så vidt angår udlånsvirksomheden har SKAT uden videre lagt til grund, at A har modtaget samtlige rentebetalinger, og at han ikke har lidt tab på udlånene. Det anførte viser, at SKAT på ingen måde har foretaget et skøn i sagen, men blot har fastsat As skatteansættelser til det maksimale, som oplysningerne har kunnet trække. Landsskatteretten har dog i stor udstrækning rettet op herpå. Landsskatterettens skøn over tabet er dog åbenbart urimeligt, ligesom det hviler på et forkert grundlag.

På baggrund heraf burde SKATs skøn - og dermed SKATs forhøjelser - principielt set bortfalde som følge af ugyldighed. Dette synspunkt gøres dog ikke særskilt gældende som anbringende, da de administrative myndigheder og domstolene generelt er utilbøjelige til at erklære SKATs afgørelser for ugyldige. SKATs skøn bør derimod helt eller delvist tilsidesættes som følge af, at skønnene hviler på et urigtigt grundlag, ligesom skønnene fører til åbenbart urimelige resultater.

2. Bevisbyrde

Skatteministeriet gør gældende, at A bærer bevisbyrden for tomgangsperioder, og at virksomhedens intensitet i perioden 2006 - 2008 ikke var af samme omfang som for indkomståret 2005. For det første er og bliver det SKATs bevisbyrde, at bilvirksomheden har været i drift i den pågældende periode, herunder at intensiteten berettiger til en forhøjelse af As skatteansættelser for de pågældende år. For det andet er det absurd at pålægge A bevisbyrden for forhold, som ikke har fundet sted. A kan alene sandsynliggøre, at hans virksomhed ikke har haft den samme intensitet ved at henvise til, at han sad i fængsel i en stor del af perioden, og at det fremgår af de finansieringslister, som SKAT/Politiet konfiskerede, at der rent faktisk slet ikke blev indgået nye aftaler i perioden fra maj 2006 til august 2007.

---

Nedenfor behandles hver virksomhed for sig.

1. Udlejningsvirksomhed

1.1 Indkomståret 2006

Årsrapporten for 2006 for Ejendomsudlejning v/A er gennemgået af R1, som under revisors erklæring på side 5 konkluderer, at revisor ved gennemgangen ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens resultat, aktiver og passiver.

Det bestrides derfor, at der er grundlag for at forhøje As selvangivne resultat for udlejningsvirksomheden for 2006. En eventuel forhøjelse skal under alle omstændigheder nedsættes væsentligt, jf. de nedenfor anførte bemærkninger vedrørende indkomstårene 2007 - 2009.

1.2 Indkomstårene 2007-2009

Det anerkendes, at SKAT har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af udlejningsvirksomheden for indkomstårene 2007-2009. Det gøres imidlertid gældende, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt, hvorfor det skal tilsidesættes. A bestrider, at han for indkomstårene 2006-2009 har foretaget udlejning i videre omfang end det, som SKAT har dokumenteret i form af lejekontrakter samt interviews. A bestrider således, at ejendommen har været udlejet i de perioder, hvor SKAT ikke har dokumenteret, at lejemålene har været udlejet.

Det gøres gældende, at SKAT i forbindelse med en skønsudøvelse er forpligtet til at inddrage alle relevante forhold, herunder at der ved udlejningsejendomme er tomgangsperioder. Som det fremgår af oversigten over lejemålene sammenholdt med de af SKAT foretagne forhøjelser, har SKAT medtaget de fulde lejeindtægter for samtlige ejendomme i samtlige indkomstår. SKAT har dermed ikke taget højde for, at der ved udlejningsejendomme er perioder - tomgangsperioder - hvor ejendommen ikke genererer en indtægt. Det er tilfældet, når en ejendom står tom, fordi ingen ønsker at leje den, fordi ejendommen skal renoveres, eller fordi ejendommen i forbindelse med et lejerskift skal istandsættes. Ingen udlejere har således over længere perioder en fuld udlejning af alle lejemål, ligesom ingen udlejere undgår tab på den konto.

As ejendomsportefølje bestod af to blandede bolig- og erhvervsejendomme (registreret som beboelse, forretning, lager og fabrik) i Y14-by; en storvilla i Y8-by; en blandet bolig- og erhvervsejendom på knap 1.000 kvm. i Y10-by og et parcelhus med tilhørende værksted på 300 kvm. i Y7-by. Der var således ikke tale om lejemål, der appellerer til en bred kreds af lejere. Det er i sig selv urealistisk, at en udlejningsejendom ikke har tomgangsperioder, men dette gør sig i særdeleshed gældende, når ejendommene tilmed er af speciel karakter.

Dertil kommer den særlige omstændighed, at udlejningen alene beroede på A og dennes tilstedeværelse. Da A blev fængslet i maj 2006, gik udlejningen i vidt omfang i stå. A havde som følge af sit fængselsophold ikke mulighed for at følge op på genudlejninger m.v. Det gøres derfor gældende, at der ikke blot var sædvanlig tomgang for As ejendomme, men at disse tomgangsperioder var hyppigere end sædvanligt.

At det ikke er realistisk, at der ikke er tomgangsperioder bekræftes af de fremlagte instrukser fra A, hvor det fremgår, at "værkstederne", "den store lejlighed" og "det lille lager" skal lejes ud og dermed ikke allerede er udlejet, ligesom det fremgår, at lejen på lejligheden skal nedsættes, bare for at den overhovedet bliver udlejet. Jeg er opmærksom på, at de pågældende bilag er fra 2010, men de viser, at A også var ramt af tomgangsperioder.

Det gøres derfor gældende, at SKAT har skønnet lejeindtægtens størrelse på et forkert grundlag, når SKAT ikke har taget højde for tomgangsperioder. Ret beset kan der næppe tales om et skøn, når SKAT blot har lagt sammen og ganget op.

Det gøres yderligere gældende, at SKAT i forbindelse med en skønsudøvelse er forpligtet til at inddrage det forhold, at der foruden udgifter til varme, el, vand og ejendomsskatter er andre udgifter knyttet til driften af en udlejningsejendom. Der er således også udgifter til almindelig vedligeholdelse, istandsættelser, forsikringer, tab på lejere mv. Disse udgifter er der ikke taget højde for i SKATs skøn, hvorfor skønnet også for så vidt angår omkostningernes størrelse er foretaget på et forkert grundlag.

2. Handel med biler

Af årsrapport for A for 2005 fremgår det, at As bilvirksomhed i 2005 havde en omsætning på 2.753.220 kr. og omkostninger til indkøb af biler- og hjælpematerialer på 2.372.379 kr. Resultatet før øvrige udgifter, herunder lokaleomkostninger, var således på ca. 380.000 kr. Lokaleomkostningerne udgjorde ca. 250.000 kr., ligesom der var andre omkostninger forbundet med virksomheden, herunder annoncering på ca. 11.000 kr. Overskuddet var således på maksimalt 120.000 kr.

SKAT har i sin afgørelse side 17-18/20 anført ved den skønsmæssige ansættelse af resultatet for bilhandelsvirksomheden for indkomstårene 2006-2009 at have henset til aktiviteten for tidligere regnskabsår. Ikke desto mindre er overskuddet ansat til henholdsvis 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 500.000 kr. Denne ansættelse viser i sig selv, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt.

For det første skulle der ved skønnet være henset til et overskud på maksimalt 120.000 kr. for indkomståret 2005, men desuagtet er overskuddet for indkomstårene 2006-2009 uden begrundelse skønnet til at være 3 - 4 gange så stort.

For det andet er denne multiplikation yderligere absurd henset til, at A var fængslet i perioden fra maj 2006 til ultimo 2008. A havde derfor ikke i den periode nogen mulighed for at drive virksomheden, ligesom han ikke havde nogen ansatte til at gøre det på hans vegne. Det er på det grundlag helt uforståeligt, hvordan SKAT kan være af den opfattelse, at A var i stand til at generere et større overskud ved hans bilvirksomhed, mens han sad i fængsel i forhold til, da han var ude af fængslet.

For det tredje har SKAT yderligere lagt til grund, at indtægten fra bilvirksomheden ville stige over årene. Der er intet, der dokumenterer eller indikerer, at dette skulle være tilfældet. Tværtimod var bilvirksomheden afmeldt.

Som det fremgår af As brev til sin revisor IK, havde A 25-30 brugte biler på lager, da han blev fængslet i maj 2006, og virksomheden blev nedlukket. Efter ca. 15 måneder - da A blev tilladt udgang - fandt han "bilerne frem igen og de var ikke meget værd". A skriver videre, at de nok ville give ham tab, men at det lykkedes ham at sælge dem, så det hang sammen. For så vidt angår de som bilag 12b, c, h og i fremlagte slutsedler er der tale om salg af disse lagerbiler.

As udsagn i brevet til revisor er meget troværdige. Det fremgår klart af brevets indhold, at det ikke var tiltænkt at skulle komme i SKATs besiddelse, og A har derfor ikke haft nogen anledning til at skjule eller pynte på sandheden. Udsagnene i brevet kan derfor lægges til grund.

At bilerne ikke var meget værd underbygges af virksomhedens årsrapport for 2005, hvor varelageret var ansat til ca. 650.000 kr. svarende til en gennemsnitlig værdi på ca. 20-25.000 kr. pr. bil. Bilerne var desuden i mellemtiden blevet ca. 1½ år ældre, ligesom de havde stået stille i denne periode. Ingen af delene forhøjer værdien af en bil.

Af den af SKAT udarbejdede oversigt over udlånsvirksomheden fremgår det, at A foretog tre bilsalg i 2006. Disse fandt sted i januar-marts, hvor A ikke var fængslet. Der er ingen dokumentation for, at A skulle have handlet yderligere biler i 2006. Af oversigten fremgår yderligere, at der i 2007 blev foretaget tre salg pr. 30. august 2007, på hvilket tidspunkt A var tilladt udgang hver 3. weekend. Overskuddet for indkomstårene 2006-2007 er ikke desto mindre ansat af SKAT til 700.000 kr., selvom der i disse indkomstår kun er dokumenteret disse få salg af brugte og stillestående biler.

Af de fremlagte slutsedler og den af SKAT udarbejdede oversigt fremgår det, at A i indkomstårene 2008 - 2009 solgte henholdsvis 11 og 12 biler. For så vidt angår de som bilag 12d, f og g fremlagte slutsedler var der for disse bilers vedkommende tale om større og dyrere biler, som A havde købt og nu solgte privat, da han interesserer sig for biler. Tilsvarende blev de biler, som fremgår af de som bilag 12a, e og j fremlagte slutsedler, købt af A til privat brug.

Det anerkendes således, at A solgte ud af de biler, som han havde på lager, men det bestrides, at han fortsatte eller genoptog sin tidligere bilhandelsvirksomhed. Det er Skatteministeriet, der bærer bevisbyrden for, at A har solgt flere biler end dem, som fremgår af de fremlagte slutsedler og finansieringsoversigten, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der var alene tale om ren afvikling af de biler, som A havde på lager.

Det anerkendes også, at A foretog nogle bilhandler i indkomstårene 2008-2009, men det gøres gældende, at disse hovedsageligt var private og dermed ikke skattepligtige handler. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, hvilke skattepligtige bilhandler A har foretaget. A har af gode grunde ikke mulighed for at bevise, hvilke handler han ikke har foretaget.

For det fjerde er skønnet foretaget på et forkert grundlag, når SKAT ud fra en observeret aktivitet i 2010 konkluderer, at der har været en tilsvarende eller endda større aktivitet i årene forud.

Skatteministeriet henviser i den forbindelse til ransagningen den 11. februar 2010, hvor SKAT registrerede en del biler og motorcykler, som alle var udstyret med salgsskilte, ligesom flere biler var hejst op på lifte. For det første udtrykker en nuværende aktivitet intet om, hvorvidt og i hvilket omfang der tidligere har været aktivitet. For det andet har Skatteministeriet trods opfordring hertil ikke kunnet oplyse hverken, hvilke biler og motorcykler SKAT fandt ved ransagningen, herunder oplyse til hvilke værdier de pågældende køretøjer var sat til salg, eller hvor mange - og hvilke - biler der var hejst op på lifte. SKATs oplysninger vedrørende ransagningen er derfor alene postulater, der hverken udtrykker noget om aktiviteten på tidspunktet for ransagningen eller aktiviteten i årene forud. Ligeledes kan heller ikke de handler, som blev foretaget i 2009, og som vedrørte dyrere biler, have nogen bevismæssig betydning for SKATs skøn for perioden forud herfor.

Ligeledes bestrides det, at A opnåede nogen avance ved salgene - og under alle omstændigheder slet ikke en avance svarende til den af SKAT skønnede. Skatteministeriet gør gældende, at SKATs skøn er lempeligt sat, når salgspriserne på slutsedlerne lægges sammen med de angivne priser fra finansieringsoversigten. A skal imidlertid ikke beskattes af salgspriserne, men alene af sine eventuelle fortjenester.

SKAT har derfor foretaget en åbenbar fejlslutning, som kun understreges af det faktum, der foreligger i sagen - nemlig at A var fængslet i en del af perioden, at der alene blev solgt ud af varelageret, og at der ikke blev opnået en fortjeneste herved.

Ovennævnte viser, at SKATs skøn ud over at være åbenbart urimeligt også hviler på et klart forkert grundlag og derfor skal tilsidesættes. Det gøres gældende, at forhøjelserne helt skal bortfalde, subsidiært nedsættes ganske væsentligt.

---

I det omfang As momsansætttelse fastholdes af domstolene, gøres det gældende, at der skal ske en nedsættelse af As skattepligtige indkomst vedrørende bilvirksomheden, da han ikke har mulighed for at overvælte momsen på køberne af bilerne. Der kan i denne forbindelse henvises til praksis vedrørende de såkaldte Tyskland-handler.

3. Udlånsvirksomhed

Det anerkendes, at SKAT/Landsskatteretten har været berettiget til at foretage et skøn over udlånsvirksomheden, da A ikke har selvangivet noget resultat. Det anerkendes også, at renterne på de foretagne udlån kan opgøres i overensstemmelse med oversigten over udlånsvirksomheden.

I oversigten er der imidlertid tale om en opgørelse af de aftalte og ikke nødvendigvis modtagne renter. Ligeledes er der tale om aftalte hovedstole, hvilke ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de beløb, der faktisk tilbagebetales. Landsskatteretten har i sin afgørelse givet et skønsmæssigt nedslag på 10 % til dækning af disse tab på renter og hovedstol. Det gøres gældende, at dette nedslag langt fra er tilstrækkeligt.

Det støttes for det første af de særdeles høje rentesatser. Ingen, der er i stand til at optage et banklån eller lignende på normale vilkår, vil således betale en rente på 24 % p.a. og slet ikke 10 % pr. måned. I denne høje rentesats ligger netop, at risikoen for ikke at modtagende aftalte ydelser eller ikke at få hele gælden tilbagebetalt er ganske betragtelig.

Af oversigten over udlånsvirksomheden fremgår på sidste side nederst ident nr. 173, 174, 183, 186, 188, 193 og 194. Disse udlån forrentes med 10 % pr. mdr. Alene disse syv udlån tegner sig for ca. 70 % af de samlede renteindtægter. Risikoen for tab på renter og hovedstol var derfor markant større end de 10 %, som Landsskatteretten har givet nedslag for, da størstedelen af udlånene netop var højrisikable lån.

At nedslaget på 10 % ikke er tilstrækkeligt støttes for det andet af typen af debitorer. Ingen gode betalere vil optage et lån med en årlig rente på 24/120 %. Debitorerne var derfor, hvad man kalder dårlige betalere, og tabet på disse debitorer er derfor større end på sædvanlige - gode - debitorer. At der var tab på debitorer fremgår også af As brev til sin revisor IK.

Ovennævnte fremgår også af de aflytninger, der blev foretaget af As telefonsamtaler. Alene af de samtaler, der er refereret fra i Landsskatterettens kendelse side 14/40, kan udledes restancer på 3,5 mio. kr. Det fremgår også ganske klart, at der i adskillige tilfælde ikke betaltes til tiden.

Tilsvarende fremgår eksempelvis også af finanslisten, hvor ident nr 194 (IK) er noteret for at være syv måneder bagud med sine månedlige betalinger på 40.000 kr. Alene denne debitor var således på daværende tidspunkt i restance med 280.000 kr. I oversigten over debitorerne er samme debitor på oversigtens sidste side nederst noteret for at indbringe A en renteindtægt i indkomstårene 2007 - 2009 på 1.040.000 kr. På baggrund af restancen må det konkluderes, at renteindtægten fra alene denne debitor skal nedsættes med i hvert fald mindst 280.000 kr. Når debitor allerede så tidligt i låneperioden var i væsentlig restance, skal renteindtægten nok snarere nedsættes med det fulde beløb. Hertil kommer tabet på det udlånte beløb.

For det tredje er et nedslag på 10 % ikke tilstrækkeligt, når der henses til typen af udlånsvirksomhed. Udlånene skete dels til finansiering af brugte biler og havde en afviklingsperiode på 10 år, dels som rene udlån. I ingen af tilfældene blev der stillet sikkerhed. Kunne debitor ikke betale, var udlånet derfor tabt.

3.1 Ågerrenter

Det kan udledes af finansieringsoversigten, at henholdsvis kr. 354.000, kr. 2.124.000 og kr. 2.124.000 for indkomstårene 2007 - 2009 hidrører fra lån, hvor A ifølge låneaftalen skulle have enten 10 % pr. måned svarende til 120 % p.a. (6 udlån) eller 60 % p.a. (alene lån nr. 194 IK).

Det gøres gældende, at der for disse lån er tale om ågerrenter, som civilretligt ikke kan gøres gældende. Debitors manglende betaling af disse renter udløser derfor ikke skattepligt af renteindtægten, da A civilretligt ikke kan gøre krav herpå. Tilsvarende gøres det gældende, at A har fradragsret for tab på lånene, selvom det ikke ved insolvenserklæring, forgæves udlæg e.l. er konstateret, at fordringen er uerholdelig - netop fordi fordringen civilretligt ikke kan retsforfølges.

Skatteministeriet har trods flere opfordringer hertil ikke villet besvare, om Skatteministeriet betragter de nævnte rentesatser som ågerrenter, herunder om en kreditor, som opkræver disse rentesatser, kan få domstolenes hjælp til at inddrive disse. Opfordringerne er netop fremsat, da Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har fradragsret for tab på lånene, når det ikke ved insolvenserklæring, forgæves udlæg e.l. er konstateret, at fordringen er uerholdelig. Det må komme Skatteministeriet processuelt til skade, at Skatteministeriet ikke vil besvare opfordringerne, da det gør det umuligt for A at tilskære sagen og foretage den rette dokumentation.

Vedrørende fradragsret for tab på lånene har Skatteministeriet yderligere afvist at besvare, om Skatteministeriet finder det sandsynligt, at ZJ (lån 173), ZJ (lån 174), ØS (lån 183), NL (lån 186), VJ (lån 188), IS (lån 193) og IK (lån 194) har betalt de af SKAT opgjorte renter i 2007-2009. Det gøres gældende, at de opgjorte renter kun for en mindre del er betalt. Havde ovennævnte skyldnere haft mulighed for at betale de pågældende renter, havde de ikke optaget de pågældende lån. Havde ovennævnte skyldnere været i stand til at fremskaffe rentebetalingen, havde de nok også haft mulighed for at skaffe et beløb til nedbringelse af gælden. Faktum er, at A alene har modtaget en meget begrænset del af renterne, og at det aldrig har været As forventning, at han ville modtage alle renterne.

På baggrund af ovennævnte må det være ganske klart, at der ikke er grundlag for den af Landsskatteretten foretagne forhøjelse af As skatteansættelse med de såkaldte ågerrenter. Ligeledes må det være ganske åbenbart, at A ikke har haft mulighed for at benytte de sædvanlige retsmidler til inddrivelse af sine krav, da renterne klart må anses for ågerrenter. Som følge heraf må der foretages en friere bedømmelse af, om der er grundlag for at beskatte A af ikke oppebårne renter, ligesom der også må foretages en friere bedømmelse af beviset for fradragsret for tab.

A har tillige haft betydelige tab på de øvrige skyldnere. Eksempelvis kan det vedrørende MO (lån 24) nævnes, at A tog motorcyklen tilbage i 2006, hvorefter der ikke var grundlag for rentebetalingerne. Motorcyklen var aldrig blevet omregisteret, og A meldte den stjålet og fik den tilbage med politiets hjælp.

---

For så vidt angår de momsmæssige forhøjelser gøres det gældende, at disse skal nedsættes i det omfang, der sker en nedsættelse af de skattepligtige indkomster, som momsforhøjelserne er afledt af.

...

Sagens værdi

For så vidt angår skattesagen kan sagens værdi fastsættes skønsmæssigt til kr. 3.500.000.

For så vidt angår momssagen kan sagens værdi fastsættes skønsmæssigt til kr.425.000."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 29. december 2016 anført følgende:

"...

Sagernes tema

Sagerne angår en prøvelse af to Landskatteretsafgørelser af 27. oktober 2015. Den ene afgørelse (E, s. 3-42) vedrører skatteansættelsen for As ("sagsøgeren") virksomheder i 2006-2009, mens den anden afgørelse (bilag E, s. 43-50) vedrører momsansættelsen for sagsøgerens bilvirksomhed i 2006-2009.

Hovedspørgsmålet i begge sager er, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst henholdsvis momstilsvar for årene 2006-2009.

Det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage et skøn over sagsøgerens indtægter i indkomstårene 2006-2009. Sagsøgeren bestrider dog, at SKAT var berettiget til at skønne over sagsøgerens indtægter fra udlejningsvirksomheden i 2006, jf. sagsøgerens påstandsdokument, side 11, 7. afsnit (herefter "påstandsdokumentet").

Sagerne angår for det første spørgsmålet, om SKAT var berettiget til at skønne over sagsøgerens indtægter fra udlejningsvirksomheden i 2006.

For det andet angår sagerne spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst og momstilsvar.

Det bemærkes, at forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar kun angår overskuddet fra sagsøgerens salg af biler, der er forhøjet som konsekvens af forhøjelsen af overskuddet fra den momspligtige bilvirksomhed i indkomstårene 2006-2009. Sagsøgerens øvrige virksomhedsaktiviteter er ikke momspligtige.

Sagernes væsentligste faktiske omstændigheder

1. Sagernes baggrund

SKAT bistod i forbindelse med projekt "Prostitutionens bagmænd" politiet ved ransagning den 11. februar 2010 på 3 adresser, hvor sagsøgeren var registreret som ejer. Ransagningen omfattede ejendomme på følgende adresser:

Y2-adresse,

Y1-adresse

Y3-adresse.

Det er ubestridt, at det ved ransagningerne på adresserne kunne konstateres, at der var aktivitet i to af ejendommenes autoværksteder på Y17-vej, ligesom flere lejemål var beboet, jf. påstandsdokumentet, s. 2, sidste afsnit.

Den 19. april 2010 blev der foretaget en ransagning på en fjerde ejendom, beliggende på adressen Y4-adresse, der tilhører sagsøgerens ekskone, JT. Her fandt politiet blandt andet håndskrevne instrukser fra sagsøgeren til JT. Instrukserne gik bl.a. på, at JT skulle udleje alle værkstederne, inkassere økonomiske udeståender og forvalte sagsøgerens øvrige aktiver (bilag 9 og 10 i E, s. 433-435). En transskribering af de håndskrevne instrukser er fremlagt som et støttebilag i E, s. 433-435.

SKAT har løbende modtaget materiale fra politiet, F1-bank og F2-bank. De seneste oplysninger blev modtaget den 10. december 2010 fra politiet. Om forløbet i forbindelse med fremskaffelse af materialet fra F2-bank op til den 10. december 2010 skal følgende fremhæves:

Byretten afsagde den 23. marts 2010 kendelse om editionspålæg hvorved flere pengeinstitutter blev pålagt at udlevere en række oplysninger om sagsøgerens økonomiske forhold. SKAT rykkede politiet ved e-mail af 2. september 2010 (E, s. 251) for materiale fra F2-bank, der bl.a. omfattede en samlet engagementsopgørelse vedrørende sagsøgeren, samt kontoudskrifter fra perioden 1. januar 2006-31. marts 2008 og fra den 1. januar 2009 til 2. september 2010.

SKAT har oplyst, at F2-bank imidlertid var af den opfattelse, at banken ikke i henhold til editionskendelsen af 23. marts 2010 var forpligtet til at udlevere det underliggende materiale til sagsøgerens kontoudskrifter.

Byretten imødekom anklagemyndighedens editionsbegæring ved kendelse af 28. oktober 2010 (E, s. 253) om at pålægge F2-bank at udleverede materialet, som fremgik af SKATs e-mail af 2. september 2010.

Materialet belyste de enkelte posteringer der fremgik af sagsøgerens kontoudskrift (bilag B, faneblad 10 i E, s. 648-697), hvilket var nødvendigt som følge af, at sagsøgeren ikke førte regnskab over sine virksomhedsaktiviteter.

Af flere af posteringerne i sagsøgerens kontoudskrift fremgår blot teksten "indbetalt kontant". Ved at inddrage F2-banks "underliggende materiale" for posteringerne - hvis der var foretaget en indbetaling i banken - kunne SKAT identificere indbetaleren og dermed også den mulige debitor. SKAT kunne endvidere for enkelte posteringer konstatere, hvilken af sagsøgerens tre uregistrerede virksomheder, som indbetalingen angik. Det fremgår også af det underliggende materiale for posteringerne, at der i årene efter 2006 blev indbetalt til "G1", selvom virksomheden blev afmeldt i 2006.

Materialet indeholdt underliggende dokumentation for nogle af posteringerne på sagsøgerens konti i F2-bank, da det ikke var muligt for SKAT alene ud fra teksten på kontoudskrifterne at identificere indbetaleren. Den underliggende dokumentation var nødvendig for at afklare, om posteringen vedrørte sagsøgerens udlejnings-, finansierings- eller autovirksomhed. Dokumentationen var således nødvendig for at SKAT kunne foretage et så præcist og underbygget skøn som muligt henset til, at sagsøgeren i et betydeligt omfang drev uregistreret virksomhed.

Den 29. oktober 2010 fik SKAT arrest i sagsøgerens aktiver for et beløb på 13.348.254 kr., jf. udskrift af kendelse fra Byretten (E, s. 255). SKATs fordring var opgjort som manglende betaling af skat, moms og registreringsafgift i perioden 2006 til 2010.

1.1 Udlejningsvirksomhed

Under CVR.nr. ...11 drev sagsøgeren udlejningsvirksomhed, og han aflagde i den forbindelse regnskab for indkomstårene 2006-2008 (E, s. 145ff., s. 173ff. og s. 197ff.). Det fremgår af forsiden til årsrapporterne, at de er udarbejdet for "Ejendomsudlejning ved A".

For indkomståret 2006 fremgår det af regnskabet for ejendomsudlejning (E, s. 153), at nettoomsætningen var 309.199 kr. Nettoomsætningen dækkede "husleje", jf. note 1 i regnskabet (E, s. 156).

Der er fratrukket 90.949 kr. i udgifter til drift af ejendommene, som er uddybet i regnskabets note 4.

For indkomståret 2007 fremgår det af regnskabet for ejendomsudlejning (E, s. 178), at nettoomsætningen var 604.000 kr. var fordelt på følgende adresser:

- Y2-adresse: 300.000 kr.

- Y1-adresse: 122.000 kr.

- Y20-adresse: 182.000 kr.

Det fremgår af regnskabet, at der er fratrukket udgifter til varme med 222.191,17 kr., el 113.766,15 kr., vand 10.107,33 kr., rengøring 3.979,46 kr. og ejendomsskatter 61.269,25 kr.

Det fremgår videre af regnskaberne for ejendomsudlejningsvirksomheden for årene 2006 - 2008, at sagsøgeren har fradraget udgifter til drift af ejendommene for hhv. 90.949 kr., 407.333 kr.

For indkomståret 2008 fremgår det af regnskabet for ejendomsudlejning (E, s. 201), at nettoomsætningen var 604.000 kr., der var fordelt på følgende adresser:

- Y2-adresse: 300.000 kr.

- Y1-adresse: 122.000 kr.

- Y20-adresse: 182.000 kr.

Det fremgår af regnskabet, at der er fratrukket udgifter til varme med 97.423,76 kr., el 110.044,89 kr., vand 1.622,40 kr. og ejendomsskatter 84.067 kr.

For indkomståret 2009 har sagsøgeren ikke udarbejdet regnskab eller selvangivet lejeindtægter.

---

I E, s. 468ff. og E, s. 553ff. er eksempler på de lejekontrakter, der var til stede ved ransagningerne af sagsøgerens ejendomme. Lejekontrakten i E, s. 468ff. angår lejemålet Y1-adresse, mens lejekontrakten i E, s. 553ff. angår lejemålet Y5-adresse.

I E, s. 507 og s. 514 er eksempler på de interviews, SKAT foretog af beboerne i de enkelte lejemål i forbindelse med ransagningen den 11. februar 2010. Begge lejere oplyste, at de betalte lejen kontant til sagsøgeren og at de ikke var i besiddelse af lejekontrakten.

SKAT udarbejdede på baggrund af de interviews, som blev gennemført ved ransagningerne af ejendommene, og de fundne lejekontrakter, en detaljeret opgørelse for lejemålene (E, s. 431), der viser sagsøgerens månedlige og årlige lejeindtægter i årene 2006-2010.

Det fremgår af E, s. 431, at sagsøgeren skønnes at have haft indtægter i et væsentligt større omfang end det, der fremgik af regnskaberne i bilag 6-8 i E, s. 145ff., s. 173ff. også. 197ff.

Det har ikke været muligt for SKAT at følge pengestrømmene for huslejebetalingerne, da betalingerne hovedsageligt har fundet sted personligt og kontant på udlejers (dvs. sagsøgerens) kontor, jf. bestemmelser i de enkelte lejekontrakter, jf. SKATs afgørelse (bilag 3, E, s. 371, næstsidste afsnit) og E, s. 453 ff.

Enkelte af lejeindtægterne er dog indsat på sagsøgerens konti i F2-bank, henholdsvis Grundkonto nr. X1 (E, s. 589 postering den 9. december 2009) og Driftskonto nr. X2 (E, s. 593, postering den 8. juni og 2. november2006).

Det bemærkes, at sagsøgeren også har udarbejdet sin egen opgørelse over månedlige tilgodehavender (E, s. 583), der synes at indeholde en oversigt over lejeindtægter. Bilaget er udateret.

---

SKAT opgjorde sagsøgerens lejemål til samlet 12 lejemål, der er fordelt på følgende adresser, jf. SKATs afgørelse (bilag 3, E, s. 370ff.):

Adresse:

Aktivitet:

Antal lejemål:

1.Y1-adresse

-Garager (porte)

-Lejligheder til beboelse

-Særskilt ejendom anvendt til bordel

5 stk.

2.Y3-adresse

-Autoværksteder

-Lejligheder til beboelse

3 stk.

3.Y2-adresse

-Lejemål

Del af ejendommen bebos af sagsøgeren

1 stk.

4.Y5-adresse

-Lejligheder til beboelse

2 stk.

5.Y6-adresse

-Værkstedsbygning på 303m2

-Enfamiliehus på 168m2

1 stk.

Lejemål i alt

12 stk.

Sagsøgeren har selv oplyst i en telefonsamtale, at han havde 6 ejendomme og op til 14 lejemål, hvilket fremgår af uddrag fra telefonaflytningsrapport mellem sagsøgeren og en person benævnt "...". Telefonsamtalen er refereret i SKATs afgørelse (E, s. 371, nederst).

Det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse (E, s. 373, 1. afsnit) har tilkendegivet, at det med behørig dokumentation, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vil være muligt at foretage fradrag i de af SKAT opgjorte indtægtsbeløb.

1.2 Finansieringsvirksomhed

Ved ransagning på sagsøgerens adresser foretog SKAT en spejling af sagsøgerens computere. På computeren var der bl.a. lagret to finansieringslister over sagsøgerens udlånsvirksomhed.

Den ene finansieringsliste er dateret den 1. april 2006 (bilag 15 i E, s. 169), mens den anden (bilag 16 i E. s449) er udateret. Det fremgår imidlertid af bilag 16, at en af gældsposterne er fra den 26. oktober 2007, hvorfor det kan lægges til grund, at listen i hvert fald stammer fra et tidspunkt efter denne dato.

SKATs renskrivning af de to finansieringslister fremgår af E, s. 603-606 og s.611-615.

Det fremgår af aflytningsrapporter fra politiet, at sagsøgeren har været i løbende kontakt med flere af debitorerne, og at der har været tale om store udeståender. Dette fremgår af de refererede telefonsamtaler, der er gengivet i Landsskatterettens afgørelse, bilag 1 i E,s. 16-17. Af telefonsamtalerne fremgår videre, at sagsøgeren selv kører rundt og inddriver enkelte beløb, ligesom flere af debitorerne selv opsøgte sagsøgeren i forbindelse med betalingerne.

Det bemærkes i den sammenhæng, at sagsøgeren ved fængslingen havde 230.000 kr. i kontanter på sig, jf. SKATs forslag til afgørelse af 31. maj 2011 i E, s. 376, næstsidste punkt.

Personerne, der fremgår af finansieringslisterne, er delvist identificeret via telefonnumre, jf. bilag B, faneblad 4 i E, s. 611.

Finansieringslisterne er omtalt i sagsøgerens brev til JT, jf. bilag B, faneblad 5 i E, s. 619. Heraf fremgår:

"...

Ang. penge og smykker, så grav det ned et godt sted, ik, skat. Told og Skat tog nogle af de der finans lister, som jeg kalder dem med. Det som jeg har lavet skyldner lister af husleje og diverse og dem var de meget interesserede i. Så må vi se, hvad de vil med det, men derfor fjern alt". [Sagsøgtes understregning].

Tilsvarende bad sagsøgeren i et håndskrevet brev til JT (E, s. 748) om at:

"fjerne alle papirer og mapper og gem væk (ikke dem revisor har haft) ".

Sagsøgeren skrev i et brev til sin revisor (E, s. 757) bl.a. følgende om det forhold, at SKAT fik kendskab til sagsøgerens finansieringslister:

"Skal jeg ikke bare sige, at det er noget, der er betalt og evt. noget jeg skylder, så det passer på bundlinjen og hvad skal jeg sige med renter?

Om de enkelte debitorer instruerede sagsøgeren i et håndskrevet brev til JT (E, s. 753) om:

"... prøv om i kan få fat i alle dem på listen og sig at det ikke er dem der skylder og ikke kender noget til det".

---

På baggrund af oversigterne over posteringerne på sagsøgerens driftskonto (E, s. 648-697), udarbejdede SKAT en opgørelse, der identificerede de personer, der havde foretaget indbetalingerne på driftskontoen med angivelse af teksterne "indbetalt kontant", "overførsel", "optælling" (E, s. 698f).

I E, s. 702f. har SKAT udarbejdet en opgørelse, der viser de "uidentificeret" personer, som har foretaget indbetalinger på sagsøgerens konto. SKATs samlede oversigt over sagsøgerens finansieringsvirksomhed fremgår af E, s.595ff.

På baggrund af ovenstående materiale foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens udlånsvirksomhed for perioden 2006 - 2009 på 21.125.012 kr. SKATs beregninger fremgår af SKATs afgørelse i E, s. 378-379.

Endelig bemærkes, at SKAT fandt to opgørelser (E, s. 709f), som sagsøgeren formodes at have udarbejdet. Heraf fremgår, at sagsøgeren har lavet to oversigter, der viser en aktivopgørelse på henholdsvis 10.273.000 kr. og 11.583.000 kr.

1.2.1 Nye oplysninger om finansieringsvirksomheden ved Landsskatteretten

Sagsøgeren fremlagde ved sagens behandling i Landsskatteretten 62 afviklingsaftaler (E, s. 759-973) af i alt 220 lån. Renteberegningerne fremgår særskilt af de fremlagte afviklingsaftaler og viser, at debitorerne har betalt større beløb i renter end afdrag.

Det fremgår af flere gældskontrakter og af aflytningsrapporterne, at de enkelte debitorer betalte 10 % i rente af hovedstolen hver måned, uden at der skete afvikling af hovedstolen, jf. bilag K, SKATs forslag til afgørelse i E, s. 379.

Som eksempel herpå er gældsbrev til JZ på 200.000 kr. (E, s. 714), samt gældsbrev til IM på i alt 450.000 kr. (E, s. 715), der begge indeholder en månedlig rente på 10 % af hovedstolen.

På baggrund af sagsøgerens afviklingsforslag foretog SKAT i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen en beregning (bilag N i E, s. 429) over sagsøgerens renteberegninger. SKAT opgjorde sagsøgerens renteindtægter for perioden 2006 - 2009 til 9.789.343 kr. Sagsøgeren er enig i renteopgørelsen, jf. stævningen side 8, næstsidste afsnit, men bestrider at have modtaget alle beløbene.

1.3 Handel med biler m.v.

Sagsøgeren havde i perioden 1. februar 1996 - 30. juni 2006 registreret enkeltmandsvirksomheden G1 v/A under CVR-nr. ...11, jf. udskrift fra CVR (E, s. 973).

Ifølge resultatopgørelsen i årsrapporten (E, s. 133) var der for indkomståret 2005 en nettoomsætning på 3.207.630 kr. Af regnskabets note 1 (E, s. 136) fremgår, at omsætningen af biler udgjorde 2.753.220 kr.

Af resultatopgørelsen følger videre, at driftsresultatet var 292.950 kr.

For de efterfølgende indkomstår er det ubestridt, at sagsøgeren ikke har selvangivet omsætning ved salg af biler. Det blev dog konstateret ved ransagningerne, at sagsøgeren fortsat drev virksomhed med reparation og salg af biler i de efterfølgende indkomstår.

Ved ransagningen den 11. februar 2010 fandt SKAT en del biler og motorcykler, som alle var udstyret med salgsskilte, ligesom flere biler var hejst op på lifte, jf. Landsskatterettens afgørelse i E, s. 4.

SKAT fandt endvidere bilag i form af slutsedler og andre skriftlige aftaler mellem sagsøgeren og købere, hvori der er indgået aftaler om køb og salg af biler. Materialet blev fundet flere forskellige steder, blandt andet på skrivebordet og i skrivebordsskufferne samt under gulvtæppet, jf. SKATs afgørelse i E, s. 381.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget i sagsøgerens virksomhed lider af sådanne fejl og mangler, at SKAT har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af hans indkomst i de omtvistede indkomstår.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte disse.

1. Sagsøgerens regnskabsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. skattekontrollovens § 3 og bogføringslovens § 7.

Momsregistrerede virksomheder skal i medfør af momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven, og årsregnskabsloven.

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, såfremt regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i ovennævnte forskrifter indeholdte bestemmelser.

Sagsøgeren bestrider ikke, at SKAT som følge af hans mangelfulde regnskabsgrundlag har været berettiget til at foretage de skønsmæssige ansættelser, jf. stævningen, side 11, afsnit

Sagsøgeren bestrider imidlertid, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for lejeindtægterne i 2006.

For indkomståret 2006 fremgår det af regnskabet (E, s. 153), at nettoomsætningen var 309.199 kr. Nettoomsætningen dækkede "husleje", jf. note 1 i regnskabet (E, s.156).

SKAT har gennemgået bogføringsmaterialet, som lå til grund for revisorens regnskab for 2006, og regnskabet omfatter ikke de af SKAT påviste udeholdte lejeindtægter. Sagsøgeren har modtaget flere af indtægterne kontant fra lejere, ligesom lejekontrakterne kun findes i begrænset omfang. SKAT har derfor i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for indkomståret2006. Med andre ord er regnskabet så mangelfuldt, at det giver anledning til en skønsmæssig forhøjelse, jf. f.eks. SKM2007.64.VLR

Hertil kommer, at sagsøgeren instruerede sin ekskone om, at "Husk at fjerne alle papirer og mapper og gem dem væk (ikke dem revisor har haft)", jf. ekstrakt side 748. Dette udsagn viser, at revisoren ikke har haft adgang til altmateriale.

Spørgsmålet er herefter udelukkende, om der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser.

2. Skattemyndighedernes skøn

Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/ 2 H og UfR 2011.1458H (SKM2011.209.HR).

Bevisbyrden for at SKATs skøn er tilsidesætteligt påhviler sagsøgeren, og bevisbyrden er skærpet som følge af sagsøgerens manglende overholdelse af kravene i bogføringsloven, jf. f.eks. SKM2002.487.HR og det forhold, at han har drevet uregistreret virksomhed. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagens omstændigheder i øvrigt skærper ligeledes sagsøgerens bevisbyrde, idet sagsøgeren har instrueret sin ekskone, JT, om at destruere dokumenter, der bl.a. kunne belyse omfanget af sagsøgerens uregistrerede virksomhed. Følgende skal særligt fremhæves: "Evt. lave fiktive slutsedler på alt så det ikke er mit". jf. E, s. 745

2.1 Lejeindtægter

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. punkt, at lejeindtægter er skattepligtige.

SKATs skøn er baseret dels på de lejekontrakter, der blev fundet ved ransagning af sagsøgerens ejendomme, dels på oplysninger modtaget fra lejerne og dels på sagsøgerens kontoudskrift (E, s. 648-697). På den baggrund har SKAT udarbejdet en detaljeret opgørelse for lejemålene (bilag 5 i E, s. 431-433), der viser sagsøgerens månedlige og årlige lejeindtægter i årene 2006 - 2009.

Det fremgår af regnskaberne for ejendomsudlejningsvirksomheden for årene 2006 - 2008, at sagsøgeren har fradraget udgifter til drift af ejendommene, jf. afsnit 1.1. De selvangivne lejeindtægter med fradrag for udgifter for 2006-2008 har Landsskatteretten fratrukket i den skønsmæssige opgørelse, hvilket kan skitseres på følgende måde:

Indkomstår

Skønnede lejeindtægter

Selvangivne Lejeindtægter (inkl. fradrag)

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

2006

828.000 kr.

309.199 kr.

518.810 kr.

2007

1.003.000 kr.

604.000 kr.

399.000 kr.

2008

1.178.400 kr.

604.000 kr.

574.400 kr.

For indkomståret 2009 - hvor der ubestridt ikke indleveret et regnskab - indrømmede Landsskatteretten et skønsmæssigt fradrag for udgifter til varme, el, vand og ejendomsskatter med et gennemsnit af udgifterne for sammenligningsårene 2007 og 2008, hvor disse udgifter ifølge sagsøgerens regnskab udgjorde henholdsvis 401.206 kr. og 293.158 kr., i alt 694.364 kr. (gennemsnit pr. år 350.000 kr.(afrundet)

Landsskatteretten nedsatte dermed SKATs og Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2009 skønsmæssigt fra 1.184.700 kr. til 834.700 kr.

---

Sagsøgeren har fremført tre indsigelser mod den skønsmæssige fastsættelse af lejeindtægterne i bilag 5 (E, s. 431-433).

Sagsøgeren gør for det første gældende, at bilag 5 ikke tager højde for, at der for udlejningsejendommene skulle have været "tomgangsperioder", hvor de ikke generede indtægt, jf. påstandsdokumentet, side 8.

Hertil bemærkes, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der skulle have været en tomgangsperiode, der medfører, at SKATs skøn bygger på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgerens synspunkt om, at ejendommene skulle have stået tomme som følge af renovation eller i forbindelse med istandsættelse ved lejeskifte er i det hele udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation herfor.

Hvis sagsøgeren havde ført regnskab, som han var forpligtet til, ville eventuelle tomgangsperioder kunne dokumenteres. Det er dermed sagsøgerens egen risiko, at han ikke har levet op til regnskabskravene.

Det bemærkes, at det i øvrigt ikke har været muligt at følge de enkelte udskiftninger af lejemålene, da registreringerne i Folkeregistret ikke har været retvisende. Det kommer bl.a. til udtryk i telefonsamtale mellem sagsøgeren og en ukendt kvinde, der er refereret i SKATs afgørelse. Heraf fremgår, at sagsøgeren giver mulighed for, at lejere kunne registrere sig på en adresse, selvom de reelt ikke boede på adressen.

Det bemærkes, at sagsøgeren i stævningen, afsnit 2.1.3, gjorde gældende, at han ikke kunne have opnået lejeindtægter på i alt 202.500 kr. fra udlejning af værkstedet på Y3-adresse på 90 m2, da værkstedet selv blev anvendt af sagsøgeren. Dette anbringende frafaldes imidlertid i replikkens side 6, næstsidste afsnit, da sagsøgeren nu gør gældende, at værkstedet rent faktisk var udlejet.

Sagsøgeren gør dernæst gældende, at skønnet ikke tager højde for de udgifter, sagsøgeren har haft til vedligeholdelse, forsikringer og tab på lejere m.v., jf. stævningen, side 13, 2. afsnit. Dette er ikke korrekt.

De udgifter, som fremgår af sagsøgerens regnskab for 2006-2008, er der taget højde for i Landsskatterettens skønsudøvelse (E, s. 10).

Sagsøgerens påståede afholdelse af yderligere udgifter er i det hele udokumenteret, idet han ikke har fremlagt kvitteringer eller lignende objektiv dokumentation herfor, jf. f.eks. U.2009.476/2H.

At sagsøgeren skulle have afholdt yderligere udgifter forekommer i øvrigt usandsynligt, idet det f.eks. fremgår af interviewet med lejerne på adressen Y19-adresse (E, s. 514), at de var utilfredse med den manglende færdiggørelse af lejemålet, manglende varme og en høj husleje.

Endelig gør sagsøgeren - for det tredje gældende, at han ikke har haft årlige indtægter på 90.000 kr. fra leje af værkstedet på Y20-adresse i perioden 2006-2008, idet han selv har anvendt værkstedet, jf. stævningen, side 13, afsnit 2.1.3.

Sagsøgeren har imidlertid ifølge sine egne oplysninger i stævningens side 3 været fængslet i perioden maj 2006 til november 2008, og det har derfor formodningen imod sig, at han selv har anvendt dette.

2.2 Finansieringsvirksomhed

Efter kursgevinstlovens § 13 skal personer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed med finansiering medregne gevinst og tab på fordringer i såvel danske kroner og fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 3, at personer skal medregne indtægter og udgifter ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fodringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed vedfinansiering.

Finansieringsvirksomhed omfatter også personer, der som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån. Renteindtægter fra finansieringsvirksomheden medregnes til den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3.

Det er enighed om SKATs renteberegning på 9.789.343 kr. for perioden 2006 - 2009, jf. stævningen side 8, næstsidste afsnit.

Landsskatteretten fandt med henvisning til sagsøgerens håndskrevne bemærkning på enkelte af afviklingsforslagene, at enkelte fordringer var uerholdelige. På den baggrund gav Landsskatteretten et skønsmæssigt nedslag på 10 % (10 % af 9.789.343 kr.), jf. Landsskatterettens afgørelse i E, s. 40.

Sagsøgeren gør gældende, at dette nedslag langt fra er tilstrækkelig, jf. svarskriftet side 16, afsnit 4.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab påhviler sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og f.eks. SKM2004.162.HR.

Fradrag for tab på debitorer forudsætter efter praksis, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retsskridt, jf. eksempelvis SKM2002.100.HR, SKM2004.138.ØLR og SKM2011.248.BR.

Det er således ikke - som sagsøgeren antager - tilstrækkeligt, at kreditor godtgør, at de relevante beløb ikke er "indgået" hos denne.

Kun under særlige omstændigheder kan et tab anses for sandsynliggjort uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Af Ligningsvejledningen for 2006, afsnit E,B.2.6.5. fremgår, at kun under særlige omstændigheder kan det f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Det bestrides som udokumenteret, at der forelå "særlige grunde", som berettigede sagsøgeren til ikke at forfølge de omhandlede krav.

Ud fra den foreliggende Højesteretspraksis (SKM2002.100.HR og SKM2004.108.HR) om fradrag på tab på debitorer, er Landsskatterettens skønsmæssige fastsatte fradrag på 10 % lempeligt sat, idet sagsøgeren ikke har anført "særlige grunde" der kan føre til fradrag.

Det bestrides på den baggrund, at der alene på baggrund af afviklingsforslagene er grundlag for at give sagsøgeren et større fradrag end 10 % som følge af uerholdelige fordringer.

Det bemærkes i den sammenhæng, at kun enkelte af de fremlagte afviklingsforslag er underskrevet af sagsøgeren, og at de fremstår som ensidige erklæringer fra sagsøgerens side, der alene er udarbejdet til brug for Landsskatteretten. Der er desuden kun fremlagt afviklingslister for 62 ud af i alt 220 numre, jf. numrene i sagsøgerens finansieringslister (bilag 15 i E, s. 169 og bilag 16 i E, s. 449).

2.3 Bilhandelsvirksomhed

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at sagsøgerens indtægter fra bilhandelsvirksomheden er skattepligtige.

Årsrapporten for G1 v/A for 2005 viste et driftsresultatet på 292.950 kr. eksklusiv moms. SKAT fastsatte på baggrund af driftsresultatet for 2005 resultatet af bilvirksomheden for indkomstårene 2006-2009 skønsmæssigt således:

Indkomstår

Årets skønnede resultat

2006

300.000 kr.

2007

400.000 kr.

2008

500.000 kr.

2009

500.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

Materialet, som SKAT fandt i forbindelse med ransagningerne, er fragmenteret, men understøtter, at sagsøgeren i væsentlig grad har fortsat sine aktiviteter inden for bilhandelsvirksomhed i indkomstårene 2006-2009.

Det forhold, at sagsøgeren sad i fængsel, har ikke afskåret sagsøgeren fra at drive uregistreret virksomhed, hvilket understøttes af de adskillige økonomiske instrukser fra sagsøgeren til JT, jf. bilag B, faneblad 6-9. Fuldmagten til JT er dateret den 16. november 2007, dvs. på et tidspunkt hvor sagsøgeren sad i fængsel.

Det er desuden bekræftet ved breve (bilag 9, 10, 13), som sagsøgeren skrev, mens han sad fængslet, at han har handlet med biler.

Sagsøgeren erkender, at han på baggrund af finansieringslisten i E, s. 439 i perioden 2008-2009 har finansieret 22 biler.

Hertil kommer, at det langt fra kan udelukkes, at sagsøgeren har solgt flere biler end dem, som fremgår af bilag 12 og 14 i E, s. 439.

Det understøttes for det første af, at SKAT i forbindelse med ransagningen fandt flere udskrifter over biler på Mobile.de (E, s. 730-737), hvor der var påført oplysninger om betaling/pris.

Herudover viser et udateret dokument (E, s. 738) som SKAT også fandt i forbindelse med ransagningen, at sagsøgeren modtog en købsordre på mindst 4 biler af mærket Audi A4 biler. Det fremgår af dokumentet, at "du skal til i morgen skrive 10 præcise biler ned, der kan finansieres. Det kan både være BMW, Audi og VW". Det må sammenholdt med de øvrige instrukser formodes, at personen, der skal udføre arbejdet, er sagsøgerens ekskone.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at finde købs - og salgsaftaler for alle bilhandler, da sagsøgerens regnskabsmateriale har været særdeles mangelfuldt. Det gælder også for de biler, der var påført salgsskilte, som SKAT konstaterede i forbindelse med ransagningen på Y3-adresse.

---

Det er i det hele udokumenteret, når sagsøgeren gør gældende, at varelageret bestod af i alt 25-30 brugte biler, der "ikke var meget værd", jf. stævningens side 13, 4. afsnit. Tværtimod fremgår det af salgsdokumenterne (bilag 12) og af finansieringslisten (bilag 14), at der (også) blev finansieret dyre biler, der blandt andet omfatter biler af mærket Mercedes CLK 500, Porsche 911 Turbo og BMW 325i cabriolet.

Det er desuden udokumenteret - og fremstår som ren efterrationalisering -, at sagsøgeren skulle have store tab ved salg af bilerne.

Det bestrides, at skattemyndighederne ikke begrunder den skønsmæssige fastsættelse af overskuddet for indkomstårene 2006-2009. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 13), at skønnet er begrundet i årsrapporten for G1 v/A for 2005 (bilag 11), der viste et driftsresultatet på 292.950 kr. eksklusiv moms. Det fremgår videre af Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side 13, nederst, at en stor del af køberne af de brugte biler både forud for maj 2006 og efterfølgende ifølge klagerens repræsentant ikke var i stand til at betale købesummen kontakt. Klageren solgte derfor bilerne på kredit, hvilket ifølge Landsskatteretten indikerer, at der også blev finansieret dyre biler.

2.1 Momsfastsættelsen af bilhandelsvirksomheden

Sagsøgeren har i processkrift 1 (E, s. 117) gjort gældende, at der i medfør af EU-Domstolens dom i C-249/12, Tulicã, og SKATs tilhørende styresignal (SKM2014.783.SKAT), skal ske en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for hans uregistrerede bilvirksomhed for 2006-2009.

Det skal hertil bemærkes, at opgørelsen af SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret ikke er foretaget på grundlag af konkrete momspligtige transaktioner eller konstaterede indsætninger på konti el.lign., hvor der kan være tvivl om, hvorvidt fakturabeløb eller faktiske betalinger er incl. moms.

Derimod har SKAT fastsat overskuddet fra sagsøgerens salg af biler m.v. for 2006-2009 skønsmæssigt på grundlag af det regnskabsmæssige overskud af hans virksomhed med bilhandler i 2005, jf. SKATs afgørelse (E, s. 381-382). Overskuddet er i regnskabet opgjort til 292.959 kr. eksklusiv moms. Den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret er herefter opgjort som 25 % af det skønnede overskud i 2006-2009.

Som en konsekvens af den skønsmæssige forhøjelse af overskuddet fra bilvirksomhed, forhøjede SKAT således momstilsvaret vedrørende overskuddet fra As salg af biler for 2006-2009 på følgende måde:

Indkomstår

Årets skønnede resultat

Moms (25 pct.)

2006

300.000 kr.

75.000 kr.

2007

400.000 kr.

100.000 kr.

2008

500.000 kr.

125.000 kr.

2009

500.000 kr.

125.000 kr.

I alt

1.700.000 kr.

425.000 kr.

Tulicã-dommen er kun relevant, når forhøjelsen af momstilsvaret sker på baggrund en vare eller ydelse, hvor varens/ydelsens pris er blevet fastsat uden nogen angivelse af moms, jf. dommens præmis 35 og 44.

I styresignalet i SKM2014.783.SKAT anfører SKAT tilsvarende, at styresignalet gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, hvor parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig eller i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion, men hvor parterne desuagtet har undladt at angive noget om moms i aftalen eller fakturaen. I alle de 3 i styresignalet nævnte situationer, er der tale om, at der er identificeret konkrete transaktioner, hvor det ikke fra parternes side er tilkendegivet, hvorvidt den aftalte eller betalte pris er inklusiv moms.

I situationer omfattet af Tulicã-dommen og styresignalet, lægges det til grund, at varens eller ydelsens pris er inklusiv moms, hvorfor efteropkrævning af moms alene skal ske med 20 % af det aftalte/fakturerede beløb.

I nærværende sag er SKATs skøn over virksomhedens overskud i 2006-2009 imidlertid foretaget på grundlag af virksomhedens overskud i 2005 ifølge årsregnskabet.

Forhøjelsen af As momstilsvar er med andre ord sket på grundlag af et for 2005 beregnet overskud, der utvivlsomt er angivet uden moms, og situationen er derfor ikke omfattet af Tulicã-dommen eller styresignalet.

Den skønnede omsætning fra bilvirksomheden i indkomstårene 2006-2009 udgør dermed As omsætning eksklusiv moms, hvorfor efteropkrævning af moms skal ske med 25 %. SKATs opgørelse af momstilsvaret er dermed korrekt.

---

Med henvisning til praksis om de såkaldte Tyskland-handler gør sagsøgeren i påstandsdokumentet, side 10, 5. afsnit, gældende, at i det omfang momsansættelsen fastholdes af domstolene, skal der ske en nedsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst vedrørende bilvirksomheden, da sagsøgeren ikke har haft mulighed for at overvælte momsen på køberne af bilerne.

Det bestrides, at der er grundlag for at godkende et fradrag for det efteropkrævede momsbeløb som et fradragsberettiget driftstab efter statsskattelovens § 6 a, da sagsøgeren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet samtlige indkomster, jf. Landsskatterettens afgørelse side 9. Det bestrides endvidere, at Landsskatterettens afgørelser om fradrag for efteropkrævet moms i de såkaldte "Tyskland-handler" finder anvendelse (Landsskatterettens afgørelse af 23. maj 2014 (LSR j.nr. 11-0298177)."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. A har under hovedforhandlingen præciseret, at det anerkendes, at SKAT for indkomstårene 2006-2009 har været berettiget til at foretage skønsmæssig skatteansættelse vedrørende alle hans virksomhedsområder. Han bestrider det grundlag, der er skønnet på, og han bestrider resultatet af skønnet, idet SKAT ikke har udøvet et sagligt skøn, jf. også påstandsdokumentet.

Rettens begrundelse og afgørelse

1. Sagens hovedspørgsmål og bevisbyrden

Det er ubestridt, at SKAT for indkomstårene 2006-2009 i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, kunne ansætte As indkomst skønsmæssigt, idet As bogføring og regnskaber for disse indkomstår ikke opfyldte lovkravene. Det er ligeledes ubestridt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte As momstilsvar for årene 2006 - 2009, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagen angår herefter, om Landsskatterettens skøn over resultatet af As virksomhed i skatteårene 2006-2009 er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Bevisbyrden for, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, påhviler skatteyderen, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. februar 2011 (U2011.1458 H) (SKM2011.209.HR).

Retten bemærker, at det fremgår af de breve, som A under sin fængsling fra maj 2006 til efteråret 2008 skrev til sin tidligere ægtefælle, at A aktivt søgte at bortskaffe objektive kendsgerninger i form af bilagsmateriale mv., der ville kunne indgå i grundlaget for skønnet over hans indkomst. Også derfor kan bevistvivl beroende på manglende objektive kendsgerninger ikke komme A til gode ved vurderingen af, om han har løftet sin bevisbyrde for, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

2. Den skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst 2006-2009

Den skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst i skatteårene 2006-2009 vedrører henholdsvis udlejning, salg af biler og udlån.

Vedrørende det skøn, som Landsskatteretten har udøvet over As udlejning af ejendomme i skatteårene 2006-2009, bemærker retten indledningsvis, at udviklingen i driftsudgifterne vedrørende ejendommene, som er gengivet i Landsskatterettens afgørelse, ikke giver grundlag for at antage, at frihedsberøvelsen af A i perioden maj 2006 til efteråret 2008 havde betydning for udlejningsaktiviteten. Det fremgår da også af As breve og beskeder til sin tidligere ægtefælle, at hun skulle fortsætte driften af ejendommene, mens han var frihedsberøvet. Der er ikke for retten fremlagt objektiv dokumentation vedrørende tomgangsperioder for nogen af lejemålene i de relevante skatteår, og retten finder henset til indholdet af lejekontrakterne med SS og NP ikke, at As forklaring om tidspunkterne og vilkårene for udlejning af Y2-adresse og Y5-adresse kan lægges til grund. Samlet finder retten ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens skøn over hans skattepligtige indkomst fra udlejning hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Vedrørende det skøn, som Landsskatteretten har udøvet over As aktiviteter med salg af biler i skatteårene 2006-2009 lægger retten efter indholdet af de breve og beskeder, som A skrev til sin tidligere ægtefælle fra fængslet, til grund, at hun eller andre på As vegne i ikke ubetydeligt omfang forestod hans salg af biler efter fængslingen, og at disse bilsalg også omfattede dyre biler. As forklaring om, at bilsalget gik i stå efter hans fængsling i maj 2006 og først langsomt blev genoptaget fra august 2007, hvor han begyndte at få udgang fra fængslet, hvorefter han afhændede varelageret til omtrent dettes bogførte værdi, støttes endvidere ikke af objektive kendsgerninger i form af regnskabsbilag vedrørende sådanne transaktioner. As forklaring om private bilsalg kan heller ikke lægges til grund. Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens skøn over hans skattepligtige indkomst fra salg af biler hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Retten finder endvidere ikke, at de betingelser for at fratrække efteropkrævet moms i den skattepligtige indkomst, som følger af henholdsvis EU-Domstolens dom i sag C-249/12, Tulica, og Landsskatterettens praksis om "Tyskland-handler" (LSR j.nr. 11-0298177), er opfyldt.

Vedrørende det skøn, som Landsskatteretten har udøvet over As skattepligtige indtægter fra udlån i skatteårene 2006-2009, bemærker retten, at A ikke ved forgæves forsøg på inddrivelse af sine tilgodehavender ved domstolene har bevist, at fordringerne herunder fordringer på renter er helt eller delvist uerholdelige. Det forhold, at en del af lånene bl.a. som følge af rentesatsen 10 % pr. måned kan være ulovlige og ikke kan inddrives ved domstolene, indebærer ikke i sig selv, at A ikke er skattepligtig af renterne på sådanne lån, jf. Højesterets dom af 18. december 1998 (U1999.426 H). Det fremgår af bl.a. de telefonaflytninger, som er gengivet i Landsskatterettens kendelse, at A uden brug af domstolene har søgt at fuldbyrde betaling af renter mv. på udlån. Det fremgår endvidere af de breve og beskeder, som A skrev til sin tidligere ægtefælle fra fængslet, at en del fordringer på renter mv. blev betalt. Det forhold, at en række personer, som har lånt penge af A, under sagens behandling for retten har forklaret, at de ikke har betalt noget vedrørende lånene eller kun har betalt af på hovedstolen, samt at de ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at betale noget, kan henset til de objektive kendsgerninger i form af telefonaflytningerne og As breve og beskeder til sin tidligere ægtefælle ikke medføre, at renter på lån ydet til vidnerne under sagen ikke anses som skattepligtige for A. Henset til disse forhold, og til at Landsskatteretten i sit skøn har indregnet 10 % tab på uerholdelige fordringer, finder retten ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens skøn over hans skattepligtige indkomst fra udlån hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

3. Den skønsmæssige forhøjelse fastsættelse af momstilsvar for 2006-2009

Den skønsmæssige forhøjelse af As momstilsvar for årene 2006-2009 hviler på skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af As skattepligtige indtægt fra salg af biler skatteårene 2006-2009. Da retten ikke har fundet grundlag for, at skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af indtægterne fra salg af biler skal tilsidesættes, er der heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af As momstilsvar for årene 2006-2009.

4. Konklusion og sagsomkostninger

Samlet finder retten, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens skøn over hans skattepligtige indkomst og momstilsvar i skatteårene 2006-2009 er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Vedrørende sagernes samlede omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der i passende beløb til dækning af advokatudgifter er tilkendt Skatteministeriet 250.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagernes samlede værdi, til forberedelsens forløb, til at hovedforhandlingen omfattede to retsdage, samt til sagernes udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 250.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-0080620&docId=dom-lsr-13-0080620-full

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=11-0301082&docId=dom-lsr-11-0301082-full