Opgørelse af genvundne afskrivninger - fradrag for hensættelser - fradrag for rejseomkostninger - manglende møde i Skatteankenævnet

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Mar 2017
Dato for udgivelse20 Apr 2017 07:47
SKM-nummerSKM2017.290.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 156-1768/2015
Dokument typeDom
EmneordInvestering, opløst, udleje, fast ejendom, hensat, tab, bestyrelseshverv, rejseomkostninger, afskrivninger, tvangsauktion, afståelsessum, skønserklæring
Resumé

Sagen angik en række spørgsmål i relation til sagsøgerens investering i et opløst K/S, der havde haft til formål at investere i og udleje en fast ejendom.

Sagsøgeren ønskede fradrag for et beløb, der i K/S'ets årsrapport var hensat til tab. Sagsøgerens revisor havde til Skatteankenævnet meddelt, at man var ved at undersøge, hvad posten dækkede over, og at man ville vende tilbage herom. Der var ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for udgiftsposten. Retten fandt det under disse omstændigheder ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at posten berettigede til et fradrag.

Sagsøgeren havde endvidere fået udbetalt et beløb fra K/S'et i anledning af sagsøgerens bestyrelseshverv. Beløbet var af K/S'et indberettet som personlig indkomst. Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet principalt kunne fradrages som rejseomkostninger, og subsidiært at beløbet skulle beskattes som udbytte. K/S'ets direktør havde i en mail oplyst, at beløbet var udbetalt til dækning af sagsøgerens rejseomkostninger i forbindelse med sit bestyrelseshverv. Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for de specifikke rejser, eller for at K/S'et havde udført den fornødne kontrol, jf. rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen. Sagsøgeren havde derfor hverken godtgjort, at beløbet udgjorde skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse eller udbytte.

Endelig omhandlede sagen den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens genvundne afskrivninger i forbindelse med, at K/S'ets ejendom var blevet solgt på tvangsauktion. Retten udtalte, at den fulde budsum som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af ejendommens afståelsessum, og at den indhentede skønserklæring, hvor ejendommens markedsværdi var skønnet lavere end budssummen, ikke kunne føre til en anden vurdering. Retten udtalte også, at det måtte lægges til grund, at et beløb, som køberen af ejendommen havde betalt via størstebeløbet, angik K/S'ets ejendomsskatterestancer, og retten tiltrådte derfor, at beløbet som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af afståelsessummen.

Retten fastslog endvidere, at sagsøgeren ikke havde fradragsret for dette beløb. Retten henviste herved til, at sagsøgerens revisor tidligere havde oplyst, at man var i gang med at få bekræftet, om beløbet allerede var fratrukket i K/S'ets resultat, og at sagsøgeren ikke efterfølgende havde fremlagt nogen form for dokumentation.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for sagsøgerens påstand 1-8.

Reference(r)

Statsskattelovens § 6

Ligningslovens § 9, stk. 4

Afskrivningslovens §§ 21 og 47

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.7.2.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.H.2.1.8.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, C.C.2.4.4.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.5.2


Parter

A

(v/Adv. Jan Blicher Grunnet)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Jette Christiansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 24. november 2015, omhandler prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 25. august 2015.

As påstande er:

Principalt

Sagsøger nedlægger principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skatteankenævnets afgørelse af 26. august 2015 er ugyldig (påstand 1).

Subsidiært

Subsidiært nedlægger sagsøger følgende sideordnede påstande:

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag for hensættelser på kr. 46.437 i indkomståret 2008 (påstand 2)

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst i 2008 skal nedsættes med kr. 133.333 (påstand 3)

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 skal nedsættes med 1.849.628 kr. (påstand 4)

Mere subsidiært

Mere subsidiært nedlægger sagsøger følgende påstande:

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende mere subsidiært i forhold til påstand 4, at opgørelsen af sagsøgers genvundne afskrivninger i G1 for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT (påstand 5)

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende mere subsidiært i forhold til påstand 2, at sagsøger er berettiget til fradrag for endeligt konstateret tab i G1 på kr. 46.437 i indkomståret 2009 (påstand 6)

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende mere subsidiært i forhold til påstand 3, at beløbet på kr. 133.333 skal beskattes som udbytte i indkomståret 2008 (påstand 7)

- Skatteministeriet tilpligtes at anerkende mere subsidiært i forhold til påstand 4, at sagsøger er berettiget til fradrag for sin andel af en driftsomkostning i G1 i indkomståret 2009 på kr. 819.666 (påstand 8).

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Der har under sagen været gennemført syn og skøn. Der henvises til oplysningerne i skønserklæringen nedenfor.

Skatteankenævnets afgørelse af 26. august 2015

Af Skatteankenævnets afgørelse af 26. august 2015 fremgår bl.a.:

"...

Klagepunkter

Selvangivet beløb

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Nævnets afgørelse

Indkomståret 2008

Fradrag for hensættelse til tab i G1, klagers andel (10/90).

46.437 kr.

0 kr.

46.437 kr.

0 kr.

Fradrag for rejseudgifter

133.333 kr.

0 kr.

133.333 kr.

0 kr.

Fradrag for renteudgifter i G1, klagers andel (10/90).

540.000 kr.

825.759 kr.

Ikke angivet

825.759 kr.

Indkomståret 2009

Genvundne afskrivninger i G1, klagers andel.

0 kr.

1.849.628 kr.

Ikke angivet

1.849.628 kr.

Tab til fremførsel i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

-

302.021 kr.

-

302.021 kr.

Fradrag for renteudgifter i G1, klagerens andel (10/90)

918.258 kr.

512.655 kr.

Ikke angivet

512.655 kr.

Faktiske oplysninger

G1 blev stiftet i 1998. Kommanditselskabet erhvervede en fast ejendom beliggende Y1-adresse, Y2-adresse og Y3-adresse samme år. Ejendommen består af 27 bygninger. Kommanditselskabets formål var således at erhverve, eje og udleje ejendommen. Kommanditselskabet gik konkurs i sommeren 2008.

Af bilag til selvangivelsen for 1999 fremgår det, at ejendommens kontante anskaffelsessum var 63.151.412 kr. Den offentlige ejendomsvurdering var pr. 1. januar 1999 på 33.600.000 kr., hvoraf grundværdien udgjorde 5.566.600 kr. Ved opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger blev den kontante anskaffelsessum fordelt på grundlag af den offentlige vurdering. Grundværdien var som følge heraf opgjort til 10.462.460 kr.

I bilag til selvangivelsen for 1999 er ejendommens anskaffelsessum specificeret som følger:

Købesum i henhold til skøde

57.750.000 kr.

Mæglerhonorar inkl. markedsføring

1.155.000 kr.

Advokatsalær

150.000 kr.

Udbyderhonorar og låneomkostninger

5.047.500 kr.

 

 

Kursregulering, sælgerpantebrev

-765.000 kr.

Kursregulering, sælgerpantebrev

210.800 kr.

Heraf låneomkostninger

-396.888 kr.

 

 

Kontant anskaffelsessum i alt

63.151.412 kr.

Klageren har ifølge bilaget til selvangivelsen for 2008 anskaffet sine 10 anparter ud af de samlede 100 anparter i 1998, svarende til 10 %.

I 1999 er en anpartshaver udtrådt af G1 og de resterende kommanditister har overtaget hans ti anparter til 6.315.141 kr., hvoraf 3.777.565 kr. kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger. Klageren har overtaget én af disse ti anparter, hvorefter han ejer 11/100, svarende til 11 % eller svarende til 10/90.

Fra 1999 er antallet af anparter i G1 reduceret fra 100 til 90. Klagerens andel svarede herefter til 10/90 eller =11 %.

Tilgang 1998 (100 anparter)

100 anparter - 1998

100 anparter omregnes til 90 anparter

Bygninger

8.006 m2/15.965 m2

23.986.853 kr.

21.588.168 kr.

Bygninger

4.712 m2/15.965 m2

14.117.668 kr.

12.705.901 kr.

Ikke afskrivningsberettigede arealer

3.247/15.965 m2

9.728.368 kr.

8.755.531 kr.

Grund

10.003.758 kr.

9.003.382 kr.

Særlige installationer

5.314.765 kr.

4.783.288 kr.

63.151.412 kr.

56.836.270

Tilgang 1999 (10 anparter )

Bygninger

12.718 m2/15.965 m2

3.777.565 kr.

Ikke afskrivningsberettigede arealer

3.247 m2/15.965 m2

964.440 kr.

Grund

1.046.246 kr.

Særlige installationer

526.890 kr.

6.315.141 kr.

De i 1998 anskaffede bygninger, er afskrevet med forskellige satser, idet de har været delvist afskrivningsberettigede igennem ejertiden. For den del af bygningerne, der er anskaffet i 1998, kunne der afskrives på 67,68 %. For den del af bygningerne, der vedrører anparter anskaffet i 1999, herunder de 10 anparter, der er overtaget i 1999 af de resterende kommanditister kunne der afskrives på 66,49 %.

Udbyderhonorar er af SKAT opgjort til 4.303.512 kr., og er opgjort således:

Udbyderhonorar og låneomkostninger ifølge bilaget til selvangivelsen for 1998

5.047.500 kr.

Heraf finansieringsomkostninger

-396.888 kr.

Fradrag for stempel til skøde 50 % af 694.200 kr.

-347.100 kr.

Udbyders avance

4.303.512 kr.

Kommanditselskabets ejendom blev solgt på tvangsauktion den 23. april 2009 for 58.500.000 kr. Køber var F1-bank.

SKAT har sammen med oversendelsen af klagesagen medsendt et sagsreferat, hvoraf det fremgår, at F1-bank samme dag videresolgte ejendommene for 61 mio. kr. til G2.

F1-bank har i brev af 22. september 2011 oplyst til SKAT, at banken har afholdt 1.690.996 kr. som tvangsauktionsomkostninger og 819.666 kr. ifølge refusionsopgørelse. I alt 2.510.662 kr., der er overtaget uden for budsummen. Tvangsauktionsomkostningerne består blandt andet af diverse udgifter til salærer, salgsopstilling, gebyrer, attester mm.

Klageren har egenhændigt indhentet en vurdering fra ejendomsmægler IB fra R1. IB har vurderet grundens værdi til 20.000.000 kr. omkring tidspunktet for salget i 2009. Vurderingen er foretaget den 22. maj 2012. Vurderingen er foretaget på grundlag af "de foreliggende oplysninger, besigtigelsen samt diverse beregninger".

F2-bank har indberettet at renteudgifterne for indkomståret 2008 androg 571.749 kr. Ifølge mail af 21. september 2009 og tilhørende bilag fra F1-bank og til klageren, fremgår det, at der i 2008 er tilskrevet 6.519.660 kr. i renter og morarenter. Renteudgiften er blevet dækket af budsummen ved tvangsauktionen den 23. april 2009.

Overfor SKAT har F1-bank og F2-bank indberettet, at renteudgifterne for indkomståret 2009 udgjorde hhv. 3.731.180 kr. og 882.711 kr. Klagerens andel heraf (10/90) svarede til hhv. 414.576 kr. og 98.079 kr.

Af årsrapporten for 2008 for G1 fremgik, at en udgift på 417.940 kr., som er hensat til tab var fradraget. Beløbet var bogført som en driftsomkostning, og beløbet var ikke tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for kommanditselskabet, hvorfor der skattemæssigt ligeledes er taget fradrag for tabet. Klagers andel (10/90) af 417.940 kr. er 46.437 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ved sin afgørelse af 1. juni 2012 forhøjet de af klageren selvangivne renteudgifter for 2008 med 285.759 kr., nedsat klagerens selvangivne rentefradrag for 2009 med 405.603 kr. samt forhøjet klagerens personlige indkomst med 133.333 kr.

Derudover har SKAT forhøjet de genvundne afskrivninger vedrørende salg af ejendommen i G1 K/S med 1.849.603 kr., og nedsat tab til fremførsel på ejendommen i G1 K/S til 303.021 kr.

Endelig har SKAT nægtet at anerkende fradrag for hensættelse til tab i G1 på kr. 46.437 kr.

SKAT har i sin afgørelse anført følgende:

"(...)

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har selvangivet for 2008 og 2009.

Du er kommet med bemærkninger til forslaget, som er indarbejdet i afgørelsen.

Resultatet er, at vi har ændret din indkomst med i alt 225.903 kr. i 2008 og 2.228.484 kr. i 2009. Tab til fremførsel vedrørende salg af ejendom udgør 302.021 kr. opstået i 2009.

Når du på et senere tidspunkt får en ny årsopgørelse, kan du se, hvad ændringerne betyder for din skat.

Selvom vi har gennemgået materialet, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

...

...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Resultat af virksomhed før renter

1. 1 De faktiske forhold

Du har selvangivet underskud af virksomhed med 355.550 kr.

SKAT har ved brev af 23. februar 2011 bedt dig dokumentere grundlaget for det selvangivne underskud af virksomhed.

Du har ved brev af 30. april 2011 til SKAT sendt skattebilaget for 2008. Du oplyser, at da det administrationsselskab der bestyrede ejendomsaktiviteterne i G1 gik konkurs i sommeren 2008, var der en del udfordringer med at få udarbejdet regnskab og skattebilag for 2008. Som det ses af datoen for revisorens underskrift på skattebilaget var skattebilaget først færdig den 10. september 2009. Denne dato var efter indsendelse af din selvangivelse for 2008. De tal du brugte i din selvangivelse på indsendelsestidspunktet var derfor revisorens bedste estimat, som desværre varierer en anelse fra de tal der er i skattebilaget.

Du oplyser at de rigtige tal er for dine 10/90 andele:

Overskud af virksomhed før finansielle poster

297.665 kr.

Skattemæssig afskrivning

-231.168 kr.

Finansielle udgifter (netto) heri dine renter af indskudslån 28.975 kr.

-758.505 kr.

Samlet skattemæssigt nettoresultat

-692.008 kr.

Skattebilaget for 2008 er vedlagt. Det viser samme resultat som du oplyser.

Men det er ikke det korrekte skattebilag du har sendt. Du har sendt skattebilaget for investorer som er indtrådt i 1999.

Af standard skattebilaget for investorer som er indtrådt i 1998, fremgår følgende tal:

Overskud af virksomhed før finansielle poster

297.665 kr.

Skattemæssig afskrivning

-188.800 kr.

Finansielle udgifter (netto)

-729.525 kr.

Samlet skattemæssigt nettoresultat

-620.660 kr.

Af årsregnskabet for 2008 for G1 fremgår, at der er fratrukket 417.940 kr. som hensat til tab. Udgiften er bogført som driftsomkostning, og ses ikke at være tilbageført ved opgørelse af det skattemæssige resultat for G1.

1.2 Dine bemærkninger

Hvis SKAT ikke godkender fradrag i 2008, så må der efter din opfattelse være fradrag i 2009, da tabet så er i 2009, hvor K/S'et er ophørt, da beløbet ikke er tilgået K/S'et.

1.3 Retsregler og praksis

Udgangspunktet for opgørelse af den skattepligtige indkomst er § 4 og § 6 i statsskatteloven (lov om indkomstskat til staten).

Efter hovedreglen i statsskattelovens § 4, skal alle indkomster medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Statsskattelovens § 6 beskriver hovedreglen for, hvilke udgifter der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL §§ 4 6. Det, der er spørgsmålet, er på hvilket tidspunkt tabet skal påvirke den skattepligtige indkomst. Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. SKM2002.100.HR, SKM2004.108.HR og SKM2006.527.ØLR,

SKM2010.858.LSR. En kommanditists tab af indskud i et kommanditselskab, som følge af besvigelser fra udbyder/administrators side kunne ikke fradrages

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse.

Efter statsskattelovens § 4 skal du medregne nettoresultatet fra din deltagelse i kommanditselskaber.

I henhold til Statsskattelovens § 6a kan driftsomkostninger, det vil sige de udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst.

I henhold til Kursgevinstlovens § 14 kan tab på fordringer ikke fradrages, når det ikke er tale om næring ved køb af salg af fordringer (§ 17).

Det er afgørende for den skattemæssige behandling af et tab, om der er tale om forretningsdebitorer eller tab på andre fordringer. Forretningsdebitorer er fordringer, som er opstået ved virksomhedens salg af varer eller ydelser, og hvor virksomheden har indtægtsført indtægten.

For andre fordringer end ovennævnte har personer som udgangspunkt ikke fradrag for tab. Der vil alene være fradrag for tab, når der er tale om fordringer erhvervet som led i deres næringsvej (køb og salg af fordringer).

Det er endvidere en betingelse for eventuelt fradrag, at tabet er konstateret endeligt ved forgæves udlæg eller lignende.

Da K/S'et har trukket en hensættelse til tab fra, det vil sige et tab, som ikke er endeligt konstateret, kan der ikke godkendes skattemæssigt fradrag. Indkomsten forhøjes med 417.940 kr. hvor din andel udgør 10/90 svarende til 46.437 kr.

SKAT mener, der skal foretages følgende ændringer af din selvangivne indkomst fra virksomhed:

Selvangivet underskud af virksomhed

355.550 kr.

Resultat før renter ifølge skattebilaget efter afskrivninger på 188.800 kr.

108.865 kr.

Ikke godkendt fradrag for hensættelse til tab 10/90 af 417.940 kr.

46.437 kr.

Resultat før renter (felt 221 på selvangivelsen)

 

155.302 kr.

Forhøjelse af selvangivet indkomst af virksomhed

510.852 kr.

Du skriver i dine bemærkninger til forslaget, at du mener at der må være fradrag i 2009, da beløbet ikke er tilgået K/S'et. Der foreligger ikke nogen dokumentation for hvilket tab der er tale om, og i øvrigt ingen dokumentation eller bogføring for indkomståret 2009.

Der foreligger således ikke eksterne bilag, der kan bekræfte tabet, eller belyse hvad tabet dækker over. Det er således ikke muligt for SKAT at foretage nogen form for kontrol heraf, fastholder SKAT, at der kan ikke gives fradrag. Vedrørende dokumentationskravet kan der henvises til ikke offentlig gjort afgørelse fra Landsskatteretten 10-03210 LSR som vedlægges som bilag 2. I denne sag blev der ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter.

2. Renter F2-bank og F1-bank m.fl.

2.1 De faktiske forhold

Du har selvangivet renteudgifter af virksomhed med 540.000 kr.

SKAT har ved brev af 23. februar 2011 bedt dig dokumentere grundlaget for det selvangivne underskud af virksomhed.

Du har ved brev af 30. april 2011 sendt skattebilaget for 2008. Du oplyser at da det administrationsselskab der bestyrede ejendomsaktiviteterne i G1 gik konkurs i sommeren 2008, var der en del udfordringer med at få udarbejdet regnskab og skattebilag for 2008. Som det ses af datoen for revisorens underskrift på skattebilaget var skattebilaget først færdig den 10. september 2009. Denne dato var efter indsendelse af din selvangivelse for 2008. De tal du brugte i din selvangivelse på indsendelsestidspunktet var derfor revisorens bedste estimat, som desværre varierer en anelse fra de tal der er i skattebilaget.

Ved brev af 3. september 2011 har du vedlagt e-mail korrespondance mellem dig og MC fra F1-bank. Der er til mailen vedhæftet et bilag hvoraf følgende fremgår:

Låneaftale

Morarenter (2H 2008)

Renter fra årsopgørelse (1H 2008)

Renter i alt

X5

1.687.700,12

768.751,86

2.458.451,98

X6

1.339.217,83

634.289,35

1.973.507,18

X7

1.522.346,75

567.354,37

2.089.701,12

4.549.264,71

1.970.395,58

6.519.660,29

Du oplyser at de rigtige tal er 10/90:

Overskud af virksomhed før finansielle poster

66.497 kr.

Finansielle indtægter

10 kr.

Finansielle udgifter

730.540 kr.

Ej fradragsberettigede renter

-1.000 kr.

Renter af indskudslån (gældsbrev)

28.975 kr.

Finansielle udgifter i alt

-758.515 kr.

-758.515 kr.

Samlet skattemæssigt nettoresultat

-692.008 kr.

Det fremgår af årsregnskabets note 4 finansielle omkostninger for hele K/S ét:

Renter, prioritetslån

5.995.195 kr.

Renter, bank

490.829 kr.

Renter kreditorer

27.187 kr.

G3

15.550 kr.

Andre renter og gebyrer mv.

37.028 kr.

Ej fradragsberettigede renter

9.028 kr.

6.574.817 kr.

Pr. 10/90 andel 730.540 kr. (afrundet)

SKAT har modtaget følgende indberetninger fra F2-bank:

Reg.nr./cvr. nr.

Kontonr.

Kursværdi

Restgæld

Renteudgift

X1

X1

2.033.108 kr.

2.033.108 kr.

160.471 kr.

X2

X2

4.636.452 kr.

4.636.452 kr.

330.358 kr.

X3

X3

80.920 kr.

...12

X4

2.301.912 kr.

2.301.912 kr.

Sum

8.971.472 kr.

8.971.472 kr.

571.749 kr.

og følgende indberetninger fra F1-bank:

Reg.nr./ cvr.nr.

Kontonr.

Kursværdi

Restgæld

Renteudgift

...11

X5

20.386.899 kr.

20.386.899 kr.

768.757 kr.

...11

X6

16.266.164 kr.

16.266.164 kr.

634.289 kr.

...11

X7

18.648.696 kr.

18.648.696 kr.

567.354 kr.

Sum

55.301.759 kr.

55.301.759 kr.

1.971.378 kr.

2. 2 Dine bemærkninger

Du har ikke sendt bemærkninger til dette punkt.

2.3 Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6 stk. e er hovedreglen for fradrag for renteudgifter / finansielle udgifter.

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har ikke dokumenteret de selvangivne renteudgifter på 540.000 kr., derfor kan du ikke få fradrag efter statsskattelovens § 6 stk. e.

K/S'ets har i årsregnskabet medregnet 5.995.195 kr., men ifølge mail af 21. september 2009 og tilhørende bilag fra F1-bank til dig, er der i 2008 tilskrevet 6.519.660 kr. i renter og morarenter i 2008. K/S'et har derved ikke fået fradrag for hele renteudgiften, hvorfor der gives yderligere fradrag med 524.465 kr. efter Statsskattelovens § 6 stk. e. Renteudgiften bliver dækket / betalt af budsummen ved tvangsauktionen den 23. april 2009.

Vedrørende mellemværende med F2-bank har K/S'et udgiftsført 490.829 kr.

Ifølge de årlige indberetninger fra F2-bank til SKAT har K/S'et haft en samlet renteudgift på 571.749 kr.

K/S'et har derved ikke fået fradrag for hele renteudgiften, hvorfor der gives fradrag med yderligere 80.920 kr. efter Statsskattelovens § 6 stk. e. i forhold til det som er medregnet i regnskabet og skattespecifikationen

Ud fra den dokumentation SKAT har modtaget, gives der fradrag for:

Renter, prioritetslån F2-bank

6.519.660 kr.

Renter, F1-bank

571.749 kr.

Renter kreditorer

27.187 kr.

G3

15.550 kr.

Andre renter og gebyrer mv.

37.028 kr.

Finansielle indtægter ifølge regnskabet

-120 kr.

Finansielle nettoudgifter

7.171.054 kr.

Ændringen af dine selvangivne renteudgifter af virksomhed bliver: (10/90 dele)

Selvangivne renteudgifter af virksomhed

540.000 kr.

Godkendt fradrag af netto renteudgifter

-796.784 kr.

Dine renter af indskudslån jf. dit skattebilag

-28.975 kr.

Ændring af selvangivne renteudgifter af virksomhed 
(Nedsættelse af indkomsten)

-285.759 kr.

3. Honorar fra G1

3.1 De faktiske forhold

Ifølge årsregnskabet er der afholdt og fradraget 266.666 kr. i bestyrelseshonorar.

G1 har indberettet til SKAT, at du har modtaget 133.333 kr. i honorar som B-indkomst, men du har ikke medregnet beløbet på din selvangivelse.

3.2 Dine bemærkninger

Beløbet er udbetalt til dig, som en kompensation for de udgifter, som du har haft i forbindelse med udførelse af sit bestyrelseshverv for K/S-et. Som følge af den tilspidsede situation i K/S-et i årene 2006-2009 havde du en del rejseudgifter, da du hver måned var i Y4-by. De rejseomkostninger har bestået i kørsel og broafgift. Der er 234 km fra din hjemme adresse til Y4-by, hvor møderne blev afholdt. Du oplyser, at du har været i Y4-by 30-40 gange i perioden, og at alene denne udgift, der er forbundet med befordringen udgør ca. 70 t. kr. opgjort på grundlag af statens takster for skattefri befordringsfradrag med tillæg af broafgift. Herudover har der været nogle forplejningsudgifter af en eller anden given størrelse. Så ud fra disse betragtninger om,

Du sender den 19. april 2012 en erklæring fra IO, hvor han bekræfter du har været direktør i administrationsselskabet for G1 indtil udgangen af 2008, og at A i 2008 modtog et beløb på 133.000 kr. til dækning af de rejseudgifter (transport, fortæring mm.) der opstod i forbindelse med månedlige møder i Y4-by, møder i Retten, møder med banker i Y4-by og Y5-by, møder med ejendomsmægler og investorer i Y4-by og Y5-by i perioden 2006 til 2008.

3.3 Retsregler og praksis

I statsskattelovens § 4 c står, at honorar er skattepligtig indkomst I personskattelovens § 3 står, hvad der er personlig indkomst.

I cirkulære 1994-07-04 nr. 129 om personskatteloven, punkt 3 a, står at lønindkomst, honorarer og lignende er personlig indkomst.

Honoraret er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, idet der ikke foreligger noget tjenesteforhold. Honoraret er udbetalt og indberettet som udgangspunkt som B-indkomst.

I dagældende lovbekendtgørelse 2008-09-25 nr. 961 om arbejdsmarkedsbidrag står der i § 7 c, at personer der er fuldt skattepligtige til Danmark skal betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har ikke selvangivet de 133.333 kr. som du har modtaget i honorar fra G1.

Honoraret er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 c. Derfor forhøjes din personlige indkomst med 133.333 kr. jævnfør personskattelovens § 3. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af honoraret, jævnfør § 7 i dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag

SKATs konklusion svar på bemærkninger

Du har ikke dokumenteret de afholdte rejseudgifter mv.

En erklæring fra IO om at honoraret på 133.333 kr. er til dækning af rejseudgifter (transport, fortæring mm) er ikke tilstrækkelig dokumentation som berettiger til fradrag.

Vedrørende dokumentationskravet kan der henvises til ikke offentlig gjort afgørelse fra Landsskatteretten 10-03210 LSR som vedlægges som bilag 2. I denne sag blev der ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter.

Derfor fastholdes forhøjelsen af indkomsten med 133.333 kr. som udgør honorar.

Indkomståret 2009

4. Skattemæssigt resultat efter renter

4.1 De faktiske forhold

Du har ikke selvangivet resultat af virksomhed, men du har selvangivet renteudgifter af virksomhed med 918.258 kr. som kapitalindkomst.

SKAT har ved brev af 23. februar 2011 bedt dig dokumentere grundlaget for de selvangivne renteudgifter af virksomhed.

I brevet af 30. april 2011 til SKAT, oplyser du at 1. januar 2009 gik alle lejeindtægter direkte til F1-bank (overdraget af Byretten på grund af misligholdte lån). G1 har derfor ikke haft overskud/underskud af virksomheden. Eneste udgifter G1 havde i 2009 var renteudgifter på de misligholdte lån til F1-bank og F2-bank. Bilag over G1s gældsforpligtelser fra regnskabet 2008 er vedlagt.

Du har beregnet renteudgifterne således:

F1-bank: gæld i alt 58.750.853 kr. x 18 % (pga. misligholdte lån)

10.575.153 kr.

Rente indtil tvangsauktion den 23. april 2009 (113/360 af 10.575.153 kr.) 

3.319.423 kr.

F2-bank: Gæld i alt 8.971.473 kr. x 10.35 % i rente

928.547 kr.

Samlet renteudgift for 2009

4.242.970 kr.

Du oplyser, da kun 4 investorer er i stand til at betale renteomkostningerne deles denne renteudgift med 4, hvilket giver dig en renteudgift på 1.060.742 kr. Dette tal er lidt forskellig fra det du har opgivet på selvangivelsen.

I brev af 23. juni 2011 skriver SKAT igen til dig, og anmoder om yderligere oplysninger og dokumentation.

I brevet skriver SKAT blandt andet, at det er SKATs opfattelse, at du alene kan trække de renter fra med den andel du hæfter for i G1, det vil sige din andel af gælden og de dertil knyttede renter. (10/90)

Det forudsættes herved, at de øvrige skattemæssige betingelser for at få fradrag for renterne er opfyldt. Det fremgår af ligningslovens § 5 stk. 8, at det er en betingelse for fradrag for forfaldne renter, at tidligere års renter er betalt.

Endvidere ønskes en opgørelse / dokumentation misligholdte lån, med opgørelse/dokumentation af hvilke renter og afdrag som ikke er betalt. Samtidig vil jeg gerne have dokumentation for om restgælden fra F1-bank og F2-bank efter salget af ejendommene er oprethold overfor jer investorer. Såfremt gælden er eftergivet ønskes der dokumentation herfor.

SKAT har modtaget følgende indberetning fra F2-bank og F1-bank for 2009:

F2-bank.

X1

X1

2.643.752 kr.

2.643.752 kr.

236.944 kr.

Restance X2

X2

5.095.339 kr.

5.095.339 kr.

458.886 kr.

...12

X4

2.081.912 kr.

2.081.912 kr.

186.881 kr.

Sum

9.821.003 kr.

9.821.003 kr.

882.711 kr.

F1-bank

...11

X5

1.935.441 kr.

...11

X6

1.455.021 kr.

...11

X7

340.467 kr.

Sum

3.731.180 kr.

Ved brev af 3. september 2011 skriver du nu til SKAT, at de renteudgifter SKAT har oplysninger om fra F1-bank og F2-bank accepteres.

Du skriver videre i brevet af 3. september 2011, at i forbindelse med misligholdte lån til F1-bank skal forstås, at administrationsselskabet for G1 i primo 2007 ikke fik betalt lånene til F1-bank til de kontraktuelle datoer der lå i låneaftalerne. Betalingerne blev først foretaget nogle måneder senere. Dette førte til at F1-bank opsagde låneaftalerne, med lang frist, og da G1s investorer ikke var i stand til at få refinansieret lånene (du skriver at dengang var I midt i finanskrisen, hvor ingen banker ville røre ved K/ S-selskaber) valgte F1-bank i 2008 at lade kravet om indfrielse af lånet overgå til inkasso. Det skete ved møde i retten den 1. december 2008, og med efterfølgende tvangsauktion 23. april 2009

Med hensyn til driftsregnskabet for hele 2009 oplyser du nu følgende, men beløbene er ikke dokumenterede:

Indtægter i alt

1.674.088 kr.

Udgifter i alt

-1.427.224 kr.

Resultat før afskrivning og renter

246.784 kr.

- regulering/ refusion til G2 for meget opkrævet husleje

-487.503 kr.

Resultat i alt for perioden 1. januar 2009 23. april 2009

-240.719 kr.

 

 

Renteudgifter 2009 F1-bank

3.731.180 kr.

Renteudgifter 2009 F2-bank

882.711 kr.

SKAT har ikke modtaget svar fra dig på om eventuel restgæld efter tvangsauktionen er eftergivet af F1-bank og F2-bank eller om der fortsat er et krav hos de enkelte investorer. G1 er ophørt den 21. september 2009.

SKAT har derfor skrevet til F1-bank og F3-finans, og bedt dem om en redegørelse for, hvad der er sket med restfordringen efter tvangsauktionen. SKAT har bedt om at opgørelsen bliver specificeret mellem renter, morarenter, restgæld af oprindelige hovedstol og indkomstår.

F1-bank har ved brev af 22. september 2011 oplyst, at af F1-bank's fordring på auktionsdagen udgør morarenter 3.149.000 kr. fra 1. januar 2009 til 23. april 2009. Hele F1-bank's restfordring efter tvangsauktionen udgør 3.000.876 kr. og udgør ikke betalte morarenter for 2009.

Endvidere oplyses, at restfordringen ikke er gjort gældende overfor G1, men er heller ikke eftergivet.

F3-finans har ved brev af 22. september 2011 oplyst, at der ikke er yderligere rentetilskrivninger, end de renter som er indberettet til SKAT ved den årlige indberetning..

Af K/Séts kontoudtog fra F3-finans fremgår, at den konto som i 2009 har fået en restance markering ved den årlige indberetning til SKAT, først har overskrevet max. På 5.000.000 den 31. december 2009.

Det oplyses også af F3-finans, at der i nævnte skatteår ikke er sket gældseftergivelse i relation til kommanditisterne.

4.2 Dine bemærkninger

Det selvangivne beløb på 918.258 kr., som renteudgifter vedrørende virksomhed består af to poster, virksomhedsrenter 325.982 kr. og tab på unoterede aktier 592.276 kr., som negativ aktieindkomst.

Tabet på unoterede aktier burde have været anført med -592.276 kr. i rubrik 67

Tabet er opgjort således på de enkelte aktier:

Navn på virksomhed

Oplyst købspris

Dokumenter et købs pris

Oplyst "afståelses" årsag

Dokumenteret "afståelses" årsag

G4

215.000 kr.

215.000 kr. Købt i 2003

Firmaet eksiterer ikke mere

Ingen dokumentation

G5

151.200 kr.

151.200 kr. Købt i 2001

Firmet er gået konkurs

Ophørsdato indsat i

Det centrale virksomhedsregister 25.08.2004

G6

35.700 kr.

34.325 kr. Købt i 2003

Firmaet er gået konkurs

Ingen dokumentation

G7

40.000 kr.

110.200 kr. Købt i 2001

Eksisterer ikke mere

Ingen dokumentation

G8

41.064 kr.

41.064 kr. Købt i 2003

Eksisterer ikke mere

Ingen dokumentation

I alt

592.276 kr.

551.789 kr.

4.3 Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6 stk. e, som er hovedreglen vedrørende fradrag for renteudgifter/finansielle udgifter.

Ligningslovens § 5 stk. 1. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling.

Ligningslovens § 5 stk. 8. Renteudgifter kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifterne for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.

Renteudgifter anses for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum

TFS 1987.341 DEP, hvor skattedepartementet blandt andet skriver "sælgernes fradragsret begrænses ikke af ligningslovens § 5 stk. 8 for renter, som er omfattet af budsummen og derfor berigtiges kontant i forbindelse med tvangsauktionen. Fratrukne ikke-betalte, forfaldne renter, der ikke omfattes af budsummen, vil tvangsauktionssælger blive beskattet af i det år, hvor rentekravet forældes, det vil sige efter en 5 års frist.

Bemærk med virkning fra den 1. januar 2008 er der kommet nye forældelsesregler. Efter de nye forældelsesregler er udgangspunktet, at fordringer forældes efter en 3 års frist, der regnes fra sidste rettidige betalingsdag. Der kan her henvises til Forældelsesloven.

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Skattemæssigt resultat før renter

Du har ikke selvangivet resultat af virksomheden, men du har beregnet et underskud før renter til 240.719 kr.

Din andel udgør 10/90 svarende til 26.747 kr. som du får fradrag for som personlig indkomst

Renter F1-bank

Der gives skattemæssigt fradrag for de til SKAT indberettede renter på 3.731.180 kr. for perioden 1. januar 2009 23. april 2009, jævnfør statsskattelovens § 6 stk. e og ligningslovens § 5 stk. 1 og stk. 8.

Din andel udgør 10/90 svarende til 414.576 kr., som du får fradrag for som kapitalindkomst.

SKAT gør samtidig opmærksom på, at du skal beskatte renterne igen, såfremt de bliver eftergivet af F1-bank. Dette kan ske stiltiende, ved at F1-bank ikke gør kravet gældende overfor dig, og rentekravet derved forældes, jævnfør TFS 1987.341 DEP og de nye forældelsesregler jævnfør forældelsesloven.

Renter F2-bank

Der gives skattemæssigt fradrag for de til SKAT indberettede renter på 882.711 kr., jævnfør statsskattelovens § 6 stk. e og ligningslovens § 5 stk. 1 og stk. 8.

Din andel udgør 10/90 svarende til 98.079 kr., som du får fradrag for som kapitalindkomst.

SKAT gør samtidig opmærksom på, at du skal beskatte renterne igen, såfremt de bliver eftergivet af F3-finans. Dette kan ske stiltiende, ved at F3-finans ikke gør kravet gældende overfor dig, og rentekravet derved forældes, jævnfør TFS 1987.341 DEP og de nye forældelsesregler jævnfør forældelsesloven.

SKATs konklusion - svar på bemærkninger

Du har ikke kunnet dokumentere tabene på unoterede aktier, du har alene sendt dokumentation for købet, men du har ikke kunnet dokumentere afståelsen.

Af den dokumentation du har sendt vedrørende G5, som er et udskrift fra Det central virksomhedsregister fremgår en ophørs dato tilbage til 28. august 2004, hvilket er indkomståret 2009 uvedkommende.

Du har heller ikke sendt dokumentation for virksomhedsrenter 325.982 kr. SKAT fastholder den forslåede forhøjelse af indkomsten med 405.603 kr.

Selvangivet beløb, renteudgifter virksomhed

918.258 kr.

Godkendte renteudgifter F1-bank og F2-bank

512.655 kr.

Ændring (forhøjelse af indkomsten)

405.603 kr.

5. Genvundne afskrivninger og ejendomsavance/tab.

5.1 De faktiske forhold

Du har ikke selvangivet genvundne afskrivninger eller ejendomsavance eller tab vedrørende salget af ejendommene i G1.

Ejendommene er solgt på tvangsauktion den 23. april 2009 for 58,5 mio.kr. (budsum).

Ejendommene har i ejertiden været delvis afskrivningsberettigede med forskellige afskrivningsintervaller.

Af standard skattebilagene for de enkelte indkomstår fremgår følgende afskrivningsintervaller:

Oprindelig bygninger:

År

Afskrivningsberettiget areal m2

Ikke afskrivningsberettig et areal m2

Samlet areal i m2

1998

12.718

3.247

15.965

1999

12.718

3.247

15.965

2000

12.198

3.767

15.965

2001

10.673

5.292

15.965

2002

11.582

4.383

15.965

2003

9.887

6.078

15.965

2004

9.904

6.061

15.965

2005

9.982

5.983

15.965

2006-2008

9.734

6.231

15.965

Ombygning og øvrige forbedringer i 1999:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 1999 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt (100 % afskrivningsberettiget)

Heraf straksafskrevet


8.078.626 kr.

-702.326 kr.

Afskrivningsgrundlag 31. december 1999 31. december 2008

7.376.300 kr.

Ombygning 2000:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2000 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


1.296.298 kr.

-1.107.516 kr.

Ikke afskrivningsberettiget

188.782 kr.

Ombygning 2001:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2001 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


7.375 kr.

-7.375 kr.

Rest

0 kr.

Ombygning 2002:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2002 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


1.079.857 kr.

-1.079.857 kr.

Rest

0 kr.

Ombygning 2004:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2004 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


1.739.721 kr.

-1.739.721 kr.

Rest

0 kr.

Ombygning 2005: 

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2005 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


2.244.704 kr.

-1.171.164 kr.

Ikke afskrivningsberettiget

1.073.540 kr.

 

År

Afskrivningsberettig et ifølge skattebilag for de enkelte år

Ikke afskrivningsberettig et ifølge skattebilag for de enkelte år

Samlet ombygning

2005

671.223 kr.

402.317 kr.

1.073.540 kr.

2006-2008

654.547 kr.

418.993 kr.

1.073.540 kr.

Ombygningen 2006:

Ifølge bilag til selvangivelsen for 2006 udgør ombygning og øvrige forbedringer i alt

Heraf straksafskrevet


1.054.704 kr.

-944.702 kr.

Ikke afskrivningsberettiget

109.957 kr.

Du har sendt følgende opgørelse af genvundne afskrivninger. (alle tal i t.kr.)

Anskaffelsessum jf. årsrapport 2008

79.622

Skattemæssig anskaffelsessum for bygninger/ installationsdelen

61.939

Forskel grundandel 22,21 %

17.683

 

Fordeling skattemæssig anskaffelsessum

Afskrivningsberettiget:

Tilgang 1999

28.912

Ombygning 1999

7.500

Ombygning og øvrige forbedringer 1999

452

Tilgang 2005

664

37.528

 

 

Installationer

5.269

 

Fordeling jf. skattespecifikation

Afskrivningsberettiget jævnfør ovenfor

37.528

Installationer jævnfør ovenfor

5.269

Ikke afskrivningsberettiget andel 30,9%:

1999

18.508

1999, ombygning

126

2005

398

2006

110

19.142

Skattemæssig anskaffelsessum i alt

61.939

 

 

Salgssum

58.500

Salgsomkostninger matr. ...21

-474

Salgsomkostninger matr. ...22

-300

Salgsomkostninger matr. ...23

-905

56.821

Grundandel som ved anskaffelsen 22,21 %

-12.619

Bygning-/installationsandel

44.202

Heraf ikke afskrivningsberettiget, 30,9 % se ovenfor

-13.660

Salgssum afskrivningsberettiget andel

30.541

 

Opgørelse af uafskreven andel af afskrivningsberettiget andel af ejendommene:

 

 

Tilgang 1999 oprindelig

52.689

Heraf ikke afskrivningsberettiget

-9.644

43.045

 

 

 

Tilgang 1999 ombygning 1

7.500

Heraf ikke afskrivningsberettiget

0

7.500

 

Tilgang 1999 ombygning 2

579

Heraf ikke afskrivningsberettiget

-126

453

 

Tilgang 2005, ombygning 2

1.062

 

Heraf ikke afskrivningsberettiget

-398

664

 

Tilgang 2006, ombygning 2

110

Heraf ikke afskrivningsberettiget

-110

0

Afskrivningsberettiget tilgang i alt

51.662

Akk. Afskriv. jf. skattespec.for 2008

-21.769

 

 

Uafskreven andel af afskrivningsberettiget andel (nedskreven værdi)

29.893

 

Genvundne

Salgssum afskrivningsberettiget andel

30.541

Uafskreven andel af afskrivningsberettiget andel

-29.893

Genvundne afskrivninger i alt

648

 

 

Din andel 10/90 i hele kr.

72.046

Nedslag 10 %

7.205

Til beskatning din andel i hele kr.

64.841

Du har sendt følgende opgørelse over ejendomsavance i t. kr. Du skriver at det er en grov opgørelse, hvor der alene er henset til oprindelig anskaffelsessummer og salgssum.

Anskaffelsessum

79.622

Foretagne afskrivninger jf. opgørelse af genvundne afskrivninger

21.769

Heraf genvundne

-648

Ikke genvundne

21.121

Reguleret anskaffelsessum

58.501

Salgssum jævnfør opgørelse af genvundne afskrivninger

56.821

Du skriver, at der er således realiseret et tab efter ejendomsavancelovens regler.

Køber af ejendommene F1-bank har oplyst til SKAT, at de har afholdt tvangsauktionsomkostninger 1.690.996 kr. og udgifter som fremgår af refusionsopgørelsen 819.666 kr.

Tvangsauktionsomkostninger på 1.690.996 kr., som består af udgifter til rekvirentsalær, inkassosalær, mødesalær, andre omkostninger, mangfoldiggørelse af salgsopstillinger, salær nøgletal, foged- og auktionsgebyrer, tingbogsattester, annoncer, skattemeddelelse og BBR, kommunalt oplysningsskema og udskrift servitutter, og omkostninger ifølge refusionsopgørelse udgør 819.666 kr.

Af dokumenterne til salgsopstillingen ved tvangsauktion over fast ejendom, fremgår at G1 har været i restance med ejendomsskatter og krav i henhold til leje- eller brandsikringslovgivningen. Restancen udgør i alt 1.219.870 kr. Restancerne er indregnet i størstebeløbet sammen med tvangsauktionsomkostningerne.

5.2 Dine bemærkninger

Du har delt dine bemærkninger i punkterne A, B, C, D og E

A - erhvervelsesår for andel i K/S-et.

Du mener du har erhvervet andelen af K/S-et i 1999, det baserer du på, at du først har betalt i 1999.

Du kan godt se, dit navn på skattebilaget står anført med indtrådt i 1998, men du står også anført som indtrådt i 1999 på skattebilaget, og det er sidstnævnte, der er korrekt.

Det giver jo nogle ændringer i opgørelsen af de genvundne afskrivninger.

B - udbyder honorar reguleret af skat i opgørelse af de genvundne afskrivninger.

Du mener ikke det er korrekt, at der skal korrigeres for udbyderhonorar, da du selv mener først at være indtrådt i K/S-et i 1999, og er derfor indtrådt i K/ S-et til den regnskabsmæssige værdi i henhold til årsregnskabet for 1998, hvoraf den samlede anskaffelsessum udgør 64.102.500 kr. Så derfor mener du, at det er en fejl, at SKAT korrigerer for dette forhold i opgørelsen. Du henviser i den forbindelse til, at der tale om køb af brugte anparter, og erhvervelsen er sket før 2008, de er erhvervet i 1999, og derfor er det ikke korrekt at korrigere for udbyderhonorar i opgørelsen.

C - tillæg af omkostninger uden for budsummen til salgssummen 2.510.662 kr.

Du mener ikke der er korrekt de nævnte omkostninger til salgssummen. De anførte beløb kan opdeles i 2 beløb:

1. omkostninger ifølge refusionsopgørelse 820 t.kr

2. tvangsauktionsomkostninger 1.691 t.kr.

Ad. 1. Hvis beløbet skal tillægges salgssummen, så er det din opfattelse, at der kan gives et tilsvarende fradrag enten i opgørelsen af salgssummen eller som sædvanlige driftsomkostning i opgørelsen af resultatet for K/S'ét for 2009. For når beløbet indgår i købers anskaffelsessum, så skal der modsat også løftes et fradrag enten i en salgssum eller som driftsomkostning hos sælger, eller hænger tallene ikke sammen.

Ad 2. Du mener ikke, at det er korrekt, at der skal ske et tillæg, modsat skal der gives et fradrag i salgssummen, da tvangsauktionsomkostninger er beløb, som ikke tilgår sælger, men modsat er en reduktion af sælgers salgspris. Og når F1-bank oplyser, at de har betalt beløbet, så er det korrekt, men modsat har F1-bank bogført det på gæld til K/S'et. Det er derfor din opfattelse, at K/S'ets salgssum for ejendommen er 58.500.000 kr. fratrukket 1.690.996 kr. svarende til 56.809.004 kr., og derfor er det den salgssum, der skal ligges til grund for opgørelsen af genvundne afskrivninger. Disse tvangsauktionsomkostninger er primært advokat honorar, og den pågældende advokat indtægtsfører dette honorar, så der er også nogle, der skal have fradrag, og det er i dette tilfælde K/S'et. På den måde som SKAT har gjort i sine foreløbige opgørelser, så sker der jo indtægtsførelse både som advokat og ligeledes hos K/S'et i form af tillæg til tvangsauktionssummen, og dermed sker der dobbelt beskatning af det samme beløb, beskatning både hos advokaten og hos K/S'et, hvor det rigtige jo er henholdsvis en indtægtsførelse (beskatning), og det hos advokaten og et fradrag, i dette tilfælde hos K/S'et i form af reduktion af salgssummen.

C - andel af bygning, der ikke er afskrivningsberettiget

På side 6 i SKAT's bilag 1, opgøres den afskrivningsberettigede salgssum til 33.134. t. kr. for bygningen, svarende til 70,4 % af den opgjorte salgssum for bygningen på i alt 47.078 t.kr. Du er enig i princippet for opgørelsen, men du kan ikke forstå den anvendte procent på 70,4 %. Det din opfattelse, at den korrekte procent for den afskrivningsberettiget andel af bygningen er 66,5 %, og det har du beregnet på grundlag den gennemsnitlige fordeling af afskrivningsberettiget areal, jævnfør side 2 på bilag 1 i SKATs opgørelser. På grundlag af SKATs opgørelser udgør den afskrivningsberettigede andel følgende i de enkelte år:

1999 - 79,7 %

2000 - 76,4 %

2001 - 66,9 %

2002 - 72,5 %

2003 - 61,9 %

2004 - 62,0 %

2005 - 62,5 %

2006 - 60;9 %

2007 - 60,9 %

2008 - 60,9 %

Dette giver i gennemsnit 66,5 % og det er denne procent, som du mener skal danne grundlag for opgørelsen af den afskrivningsberettigede andel af bygningen på salgstidspunktet.

D - grundværdi på salgstidspunktet

Du kan ikke forstå grundlaget for opgørelsen af grundværdien i opgørelsen af salgssummen for bygninger og installationer på side 6 i bilag 1 i SKAT's opgørelser. Det fremgår af regnskabet for K/S'et et ejendomsvurderingen udgør 56.900 t.kr. hvoraf grundværdien udgør 9.938 t.kr. svarende til en grundværdi på 17,5 %, og grundværdi i SKAT's opgørelse udgør 14,3 %.

Derfor mener du umiddelbart, at dette forhold skal korrigeres i SKATS opgørelser.

Den 24. maj 2012 sender du en vurdering af grundpris til ejendommene tidligere tilhørende G1. Vurderingen er den 22. maj 2012 udarbejdet og underskrevet af IB, Erhvervsmægler.

Grundværdien på tvangssalgstidspunktet er vurderet til 20.000.000 kr. i forhold til budsummen på 58.500.000 kr. Vurderingen vedlægges som bilag 3.

5.3 Retsregler og praksis

Det fremgår af afskrivningslovens § 21, at genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger og installationer, hvorpå der har været afskrevet, medregnes i den skattepligtige indkomst i salgsåret.

Som genvundne afskrivninger medregnes i alt højest de fratrukne afskrivninger, jævnfør afskrivningslovens § 21, stk. 6.

For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 procent ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jævnfør afskrivningslovens § 21. stk. 6.

I afskrivningslovens § 47 står, med salg sidestilles andre former for afhændelse og afståelse.

I ejendomsavancebeskatningslovens § 1 står, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes den skattepligtige indkomst, og i § 4 står at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 stk. 1, at anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvor ejendommen har været ejet. Tillægget gives dog ikke i det kalenderår hvor ejendommen sælges.

I ejendomsavancebeskatningslovens § 6 stk. 4 står, at årets tab kan fradrages i fortjeneste følgende indkomstår.

I juridisk vejledning afsnit C,H.2.1.8.2 fremgår, ved køb af en ejendom på tvangsauktion er anskaffelsessummen lig med den kontantomregnede budsum (herunder forfaldne ydelser samt påløbne renter indtil auktionstidspunktet), med tillæg af de omkostninger og forfaldne skatter og ydelser mv. som køberen betaler uden for budsummen.

I samme afsnit står, at sælgers kontantomregnede afståelsessum opgøres på samme måde, selv om ejendomme på tvangsauktionen er overtaget af en ufyldestgjort panthaver. Afståelsessummen opgøres derfor også som den kontantomregnede budsum på auktionen med tillæg af de beløb, som køberen har overtaget uden for budsummen.

Af juridisk vejledning afsnit C,H.2.1.8.4 fremgår, at omkostninger ved erhvervelse af ejendom normalt tillægges anskaffelsessummen.

Det følger af praksis i SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR, at der til ejendommens anskaffelsessum kan medregnes de handelsomkostninger, der er knyttet til gennemførelse og berigtigelse af handlen, så som advokat- og mæglersalær samt tinglysning af skødet.

Af Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2010, afsnit E,C.4.3., fremgår det, at hvis udgifterne til advokat og mægler eller byggeteknisk gennemgang m.v. er afholdt af en udbyder af et ejendomsinvesteringsprojekt som led i udarbejdelsen af det færdige investeringsprojekt, som købes af investorerne kan investorerne ikke medregne de pågældende udgifter i opgørelsen af anskaffelsessummen. I givet fald har udgifterne således ikke karakter af handelsomkostninger for investorerne.

Hvis handelsomkostningerne er afholdt af udbyder som et udlæg for kommanditselskabet, kan de dog tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Udgiften til projektudbyderens honorar har heller ikke en så nær tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at den kan medregnes som en handelsomkostning, jf. SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR. Honoraret til projektudbyderen er en etableringsudgift, der hverken er fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget.

Prioriteringsomkostninger herunder kurstab samt udgifter til finansiering udgør heller ikke en del af den skattemæssige anskaffelsessum.

Fra praksis om honorar til udbyder kan henvises til:

I SKM2008.967.HR stadfæstede Højesteret, at et honorar benævnt projektomkostninger betalt til udbyderen af ejendomsprojektet ikke kunne medregnes som handelsomkostninger ved ejendomserhvervelsen. Retten fandt, at honoraret var medgået til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet og dermed et honorar, der ikke knytter sig direkte til kommanditselskabets køb af ejendommen, hvorfor det ikke kunne ligestilles med handelsomkostninger, der kunne indgå i afskrivningsgrundlaget.

I SKM2009.562.HR godkendte retten ikke, at udgifter til honorar til udbyderen af et ejendomsinvesteringsprojekt kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for investorerne. Udgifter vedrørende finansiering indgår heller ikke i afskrivningsgrundlaget. Efter fast ligningsmæssig praksis kan sædvanlige handelsomkostninger, der er afholdt til berigtigelse og gennemførelse af selve købet, medregnes til den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for en afskrivningsberettiget fast ejendom, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1, og § 45, stk. 1. De omhandlede honorarer til F4-finans og til R2 vedrører den overordnede koordinering af processen omkring købet af ejendommen. Disse honorarer har herefter ikke en sådan tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at de kan medtages som en del af afskrivningsgrundlaget.

I SKM2008.776.LSR om opgørelse af en kommanditists andel af genvundne afskrivninger samt avance ved kommanditselskabets salg af ejendom kunne udbyderhonorar ikke medtages i anskaffelsessummen. Opgørelse af ejendomsavance, herunder afståelsessummen og anskaffelsessummen skal foretages i det år hvor ejendommen afstås.

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af ejendom opgøres efter § 4 og § 5 i ejendomsavancebeskatningsloven, som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og anskaffelsessum.

Afskrivningslovens § 21 indeholder reglerne for opgørelse af fortjeneste eller tab ved salg af bygning er og installationer.

I afskrivningslovens § 47 står, med salg sidestilles andre former for afhændelse og afståelse.

For bygninger som nævnt i afskrivningslovens § 19 skal der efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, 3. pkt. ske en opgørelse af den andel af den samlede anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. udgør. Andelen opgøres som et vægtet gennemsnit.

Det er i afskrivningslovens § 21, stk. 2, 5. pkt., ved lovændringen præciseret, at den andel af de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring m.v. udgør af den samlede anskaffelsessum, også er den andel, som skal medregnes af den samlede salgssum ved opgørelse af fortjeneste på bygningen efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, 1 pkt., eller ved tab efter afskrivningslovens § 21, stk. 3.

I Juridisk vejledning afsnit C,H.2.1.8.2 står, at sælgers kontantomregnede afståelsessum opgøres på samme måde, selv om ejendomme på tvangsauktionen er overtaget af en ufyldestgjort panthaver. Afståelsessummen opgøres derfor også som den kontantomregnede budsum på auktionen med tillæg af de beløb, som køberen har overtaget uden for budsummen.

SKAT har beregnet afståelsessummen således, det forudsættes at overtagen restgæld til F1-bank er kurs 100 værd.

Kontantomregnet budsum på tvangsauktion

58.500.000 kr.

Omkostninger ifølge refusionsopgørelse, (indgår i størstebeløbet)

819.666 kr.

Tvangsauktionsomkostninger, (indgår i størstebeløbet)

1.690.996 kr.

Samlet afståelsessum

61.010.662 kr.

De salgsomkostninger på henholdsvis 474 t.kr. 300 t.kr. og 905 t.kr du har trukket fra salgsprisen ved beregningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavance, er udlægs og auktionsomkostninger som ikke er dokumenteret. Derfor kan G1 ikke få fradrag for disse omkostninger.

Ved opgørelse af anskaffelsessummen har udgiften til projektudbyderens honorar ikke en så nær tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at den kan medregnes som en handelsomkostning, jf. SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR. Honoraret til projektudbyderen er en etableringsudgift, der hverken er fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget.

Derfor kan udbyders avance på 4.303.512 kr. ikke indgå i anskaffelsessummen for ejendommene.

Beløbet er beregnet således:

Udbyderhonorar og låneomkostninger ifølge bilaget til selvangivelsen for 1998

5.047.500 kr.

Heraf finansieringsomkostninger

-396.888 kr.

Fradrag for stempel til skøde 50 % af 694.200 kr.

-347.100 kr.

Udbyders avance

4.303.512 kr.

Der henvises til bilag 1 for SKAT beregninger af genvundne afskrivninger og tab til fremførsel efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

SKAT har beregnet dine genvundne afskrivninger til beskatning til 1.958.173 kr. Du har selv beregnet 806.345 kr.

Du har ikke selvangivet nogen genvundne afskrivninger, hvorfor SKAT forhøjer din personlige indkomst med 1.958.173 kr. vedrørende genvundne afskrivninger. (Resultat af virksomhed)

SKAT har beregnet et tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven på 234.738 kr. for dine 10/90 andele, som du kan fremføre til modregning i fremtidige avancer

SKATs konklusion svar på bemærkninger.

Ad A - erhvervelsesår for andel i K/S-et

SKAT mener du har anskaffet de oprindelige anparter i 1998, hvilket fremgår af dine skattebilag for de enkelte år som SKAT er i besiddelse af, og når man følger opgørelse af afskrivningsgrundlaget.

Med de begrundelser som anført under punkt 5.4 fastholdes, at udbyders avance på 4.303.512 kr. ikke kan indgå i anskaffelsessummen for ejendommene.

I 1999 har du overtaget en andel fra andre kommanditister (brugt anpart)

Af dit skattebilag for 1999, er anført tilgang 1998 samt tilgang 1999, hvor kommanditisterne har overtaget yderligere 1 andel fra andre kommanditister i 1999 til samme kontantværdi opgørelse som i 1998.

Tilgang 1998 (100 anparter)

100 anparter - 1998

Omregnet til 90 anparter - 2000

Bygninger

8006/15965

23.986.853

21.588.168

Bygninger

4712/15965

14.117.668

12.705.901

Ikke afskrivningsberettige de arealer

3247/15965

9.728.368

8.755.531

Grund

10.003.758

9.003.382

Særlige installationer

5.314.765

4.783.288

63.151.412

56.836.270

Tilgang 1999 (90 anparter)

Bygninger

12718/15965

3.777.565

Ikke afskrivningsberettigede arealer

3247/15965

964.440

Grund

1.046.246

Særlige installationer

526.890

6.315.141

Eksempel fra dit skattebilag indkomståret 2000 - 90 anparter:

 

Afskrivningsberettiget

Ej afskrivningsberettiget

Installationer

Total

Tilgang 1998

32.891.890

10.157.710

4.783.288

47.832.888

Tilgang 1999 overtagelse af anparter fra andre kommanditister

3.623.112

1.118.893

526.890

5.268.895

Tilgang 1999 ombygning og øvrige forbedringer

7.376.300

7.376.300

Ad - B udbyder honorar -reguleret af SKAT i opgørelse af de genvundne afskrivninger.

SKAT er enig i, at der er tale om køb af en brugt anpart i 1999, se begrundelsen under Ad A.

Derfor er der alene reguleret for udbyderhonorar vedrørende de oprindelige anparter (bygning) købt i 1998 jf. bilag 1 side 5 af 6, hvor det er anført:

"udbyders avance, 67,68 % vedrørende oprindelig anparter bygning 2.206.109 kr. og vedrørende oprindelig anparter installation 362.180 kr."

Med de begrundelser som anført under punkt 5.4 fastholdes, at udbyders avance på 4.303.512 kr. ikke kan indgå i anskaffelsessummen for ejendommene, med den gennemsnitlige procentdel som vedrører afskrivningsgrundlaget for de anparter du har købt i 1998 (oprindelige anparter bygninger og installationer) svarende til 67,68%

Ad - C tillæg af omkostninger uden for budsummen til salgssummen 2.510.662 kr.

Af dokumenterne til salgsopstillingen ved tvangsauktion over fast ejendom, fremgår at G1 har været i restance med ejendomsskatter og krav i henhold til leje- eller brandsikringslovgivningen. Restancen udgør i alt 1.219.870 kr. Restancerne er indregnet i størstebeløbet sammen med tvangsauktionsomkostningerne.

1 C. Omkostninger ifølge refusionsopgørelse 820 t.kr.

SKAT har ikke modtaget årsregnskab, bogføring eller anden dokumentation for indkomståret 2009.

Med hensyn til driftsregnskabet for 1. januar til 23. april 2009, har vi fra en anden investor, modtaget følgende oplysninger, dog ikke nærmere dokumenteret:

Indtægter i alt

1.674.088 kr.

Udgifter i alt

-1.427.224 kr.

Resultat før afskrivning og renter

246.784 kr.

regulering/ refusion til G2 for meget opkrævet husleje

-487.503 kr.

Resultat i alt for perioden 1. januar 2009 23. april 2009

-240.719 kr.

Der foreligger ingen dokumentation for at udgifter, at de udgifter som er i restance (ejendomsskatter og krav i henhold til leje- eller brandsikringslovgivningen) ikke er udgiftsført i tidligere år eller indkomståret 2009, derfor kan der ikke godkendes fradrag, da det ville betyde dobbelt fradrag.

I Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår punkt 6 B er oplistet de beløb, der skal betales ud over auktionsbuddet:

a. Auktionsrekvirentens udlægsomkostninger og omkostninger ved gennemførelse af auktionen, herunder salær til advokat honorar til en af fogedretten antaget sagkyndig.

b. Salær og rejseomkostninger til repræsentanterne for de andre i ejendommen berettigede

c. Ejendomsskatterestance

d. Brandforsikringsbidrag

e. Gade og fortorvsbidrag

f, Spildevands- og kloakbidrag

g. Restancer forbrug af vand

h. Brugspanthavers underskud mv.

i. Nødvendige udgifter til ejendommens bestyrelse mv.

j. Krav, der i henhold til lejelovgivningen brandsikringslovgivningen og bygningslovgivningen

SKAT fastholder derfor, at beløbet skal tillægges budsummen ved opgørelse af K/S'ets salgspris for ejendommene, og at det ikke er dokumenteret, at der ikke allerede er givet fradrag for udgifterne, som fremgår af refusionsopgørelsen.

2 C. tvangsauktionsomkostninger 1.691 t.kr.

SKAT fastholder, at ved opgørelse af afståelsessummen skal salær til advokat (heri blandt rekvirentsalær mv.) tillægges budsummen jævnfør C,H.2.1.8.2

SKAT godkender fradrag for udgifter til tvangsauktion som salgsomkostning, jævnfør juridisk vejledning afsnit C,H.2.1.8.3 hvor der står at omkostninger ved afhændelsen af ejendommen, som sælgeren afholder, kan fratrækkes i afståelsessummen.

Det gælder fx udgifter til mægler, annoncer, advokat, stempelafgift mv., der vedrører selve afståelsen af ejendommen.

Kontantomregnet budsum på tvangsauktion

58.500.000 kr.

Omkostninger ifølge refusionsopgørelse, (indgår i størstebeløbet)

819.666 kr.

Tvangsauktionsomkostninger, (indgår i størstebeløbet)

1.690.996 kr.

Samlet afståelsessum

61.010.662 kr.

Godkendt fradrag for salgsomkostninger

-1.690.996 kr.

Afståelsessum herefter

59.319.666 kr.

SKAT har således ændret beregningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavance (tab) i overensstemmelse hermed, se vedlagte bilag 1.

D - andel af bygning, der ikke er afskrivningsberettiget

SKAT mener, det er den rigtige procent som er anvendt, da beregningen skal foretages på hele den afskrivningsberettigede del incl. ombygninger/forbedringer. Du mener, SKAT skal anvende procenten, som alene vedrører den oprindelige bygning.

Afskrivningslovens § 21 stk. 2, 3-5 pkt. beskriver, hvorledes opgørelsen af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, 1 pkt. og tab efter afskrivningslovens § 21 stk. 3 skal foretages for blandede benyttede bygninger. For disse bygninger skal der ske en opgørelse af den gennemsnitlige andel af den samlede anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer udgør. Den andel, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring mv. udgør af den samlede anskaffelsessum, er også den andel som skal medregnes af den samlede salgssum ved opgørelse af fortjeneste på bygningen, jævnfør juridisk vejledning fra SKAT afsnit E,C.4.6.

E - grundværdi på salgstidspunktet

Den anvendte grundværdi og ejendomsvurdering er lig den offentlige vurdering fremgår af K/S'ets vurderingsoplysninger:

I perioden 1/10 2006 - 1/10 2008 udgør vurderingen:

Ejendomsnr. ...31 Ejendomsværdi 49.000.000 kr. og grundværdi 4.803.500 kr.

Ejendomsnr. ...32 Ejendomsværdi 6.000.000 kr. og grundværdi 1.991.600 kr.

Ejendomsnr. ...33 Ejendomsværdi 18.500.000 kr. og grundværdi 4.137.200 kr.

Ejendomsværdi i alt 73.500.000 kr. og grundværdi 10.932.300 kr.

Der foreligger ingen overdragelsesaftale, da ejendommene er solgt på tvang hvorfor senest kendte offentlige vurdering anvendes.

Der burde således have stået, "vurdering 1/10 2008" i bilag 1 side 6 af 7 til forslaget, men resultatet forandres ikke.

Efter SKATs opfattelse, foreligger der ikke nogen begrundelse for at anvende grundværdien på 20.000.000 kr., som erhvervsmægler IB har fastsat i maj måned 2012.

Der er ifølge SKATs opfattelse ingen elementer i grundlaget for vurderingen af grunden, foretaget af erhvervsmægler IB, som begrunder at anvende en anden grundværdi ved beregningen af genvundne afskrivninger, end den grundværdi som er fastsat ved den offentlige vurdering 1. oktober 2008.

1/10 2008 er grundværdien vurderet til 10.932.300 kr. (seneste kendte før tvangssalget den 23. april 2009) og 1/10 2010 er grundværdien vurderet til 9.575.200 kr.

Der har ikke været klaget til SKAT over den fastsatte grundværdi.

SKAT har beregnet dine genvundne afskrivninger til beskatning til 1.849.628 kr. (se bilag 1) Du har selv beregnet 64.841 kr. (der står fejlagtig 806.345 kr. i forslaget se punkt 5.4) Du har ikke selvangivet nogen genvundne afskrivninger, hvorfor SKAT forhøjer din personlige indkomst med 1.849.628 kr. vedrørende genvundne afskrivninger. (Resultat af virksomhed)

SKAT har beregnet et tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven på 302.021 kr. for dine 10/90 andele, som du kan fremføre til modregning i fremtidige avancer (se bilag 1).

(...) "

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han skal have fradrag for en hensættelse på tab på 46.437 kr., samt at han skal have fradrag for rejseomkostninger på 133.333 kr.

Endvidere har klageren fremsat påstand om, at der skal ske en regulering af de genvundne afskrivninger, herunder at omkostninger ifølge refusionsopgørelsen på 820.000 kr. samt tvangsauktionsomkostninger på kr. 1.961.000 kr. ikke skal tillægges salgssummen.

Endelig har klageren fremsat påstand om, at grundværdien på salgstidspunktet skal ansættes til 20 mio. kr., samt at kursværdien af gælden på salgstidspunktet skal ansættes til kurs 80.

Derudover har klageren også påklaget de påløbne renter vedrørende 2008 og 2009.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse anført følgende:

" (...)

2008

Vedr. fradrag for andel af hensættelse — en forhøjelse på 46.437 kr.

Det er vor opfattelse, at der er fradrag for beløbet, da selskabets statsautoriserede revisor — SB — har vurderet, at der er fradrag, da beløbet ikke i skattebilaget for 2008 er korrigeret i opgørelse af den skattepligtige indkomst. Vi er ved at undersøge hvad forholdet dækker over, og vil vende retur i den forbindelse, jf. nedenfor.

Såfremt der ikke er fradrag i 2008, så må der være fradrag i 2009, da tabet så er konstateret i 2009, hvor K/S-et ophørt, da beløbet ikke er tilgået K/S-et.

Vedr. - honorar en forhøjelse på 133.333 kr.

Beløbet er udbetalt til A som en kompensation for de udgifter, som A har haft i forbindelse med udførelse af sit bestyrelsesarbejde for K/S-et. Som følge af den tilspidsede situation i K/S-et i årene 2006-2009 havde A en del rejseudgifter, da A hver måned var i Y4-by. De rejseomkostninger har bestået i kørsel, og broafgift. Der er 234 km fra A's hjemadresse til Y4-by, hvor møderne blev afholdt. A oplyser, at han har været i Y4-by 30-40 gange i perioden. Vi vil hurtigst vende retur med nærmere dokumentation herfor.

2009

Vedr. forhøjelse på 1.849.628 kr. vedr. genvundne afskrivninger

De fremsendte opgørelser fra SKAT er gennemgået og på det fremsendte bilag 1 er det vor opfattelse at punkterne anført nedenfor skal korrigeres i opgørelsen af de genvundne afskrivninger.

Erhvervelsesåret for andel i K/S-et

A er i tvivl om hvornår anparten er erhvervet og mener umiddelbart, at erhvervelsen er sket i 1999 og ikke i 1998, som forudsat af skat, og det er basereret på, at A først har betalt i 1999. A vil forsøge at finde nærmere dokumentation herfor og vi vil derfor vende retur med nærmere til dette punkt.

B Udbyder honorarreguleret af skat i opgørelse af de genvundne afskrivninger

A er umiddelbart af den opfattelse, at erhvervelsen er sket i 1998 jf. ovenfor og derfor mener vi ikke er korrekt, at der skal korrigeres for udbryder honorar i opgørelsen af afskrivningsgrundlagt, hvis A først er indtrådt i 1999 i k/s-et, idet A dermed er indtrådt i ks-et til den regnskabsmæssige værdi i henhold til årsregnskabet for 1998, hvoraf ejendommens samlede anskaffelsessum udgør 64.102.500. Vi henviser i den forbindelse til, at hvis erhvervelsen først er sket i 1999, så er der tale om køb af brugte anparter, og erhvervelsen er sket før 2008 de er erhvervet i 1999 og derfor er det i såfald ikke korrekt at korrigere for udbyder honorar i opgørelsen.

Tillæg af omkostninger uden for budsummen til salgssummen 2.510.662 kr.

Vi mener ikke at det er korrekt, at der tillægges de nævnte omkostninger til salgssummen. De anførte beløb på 2.511 t.kr. kan opdeles i 2 beløb:

1. omkostninger ifølge refusionsopgørelse - 820 t.kr.

2. tvangsauktionsomkostninger - 1.691 t.kr.

ad 1 hvis de skal tillægges salgssummen så er det vor opfattelse, at der skal gives et tilsvarende fradrag enten i opgørelsen salgssummen eller som sædvanlig driftsomkostning i opgørelsen af resultatet for KS-et for 2009. For når beløbet dermed indgår i købers anskaffelsessum, så skal der også modsat løftes et fradrag enten i en salgssum eller som driftsomkostninger hos sælger, ellers hænger tallene ikke sammen. Vi er ved at søge at få bekræftet, at disse omkostninger ikke er fratrukket i den ordinære indkomst, jf. nedenfor.

ad 2 her mener vi ikke, at det er korrekt, at der skal ske et tillæg, da tvangsauktionsomkostninger ikke er et beløb, som tilgår sælger, og derfor skal det ikke tillægges, som skat har gjort i bilaget.

Grundværdi på salgstidspunktet

Vedrørende grundværdien mener vi ikke, at det er rigtigt, at ligge den offentlige vurdering til grund for fordelingen af salgssummen mellem bygning/installation og grund.

Baggrunden herfor er, at på en tvangsauktion er det jo ikke muligt at aftale en fordeling af købesummen. Og køberen på tvangsauktionen er i mange tilfælde ligeglad med fordelingen, da ejendommen sælges videre på et transportskøde.

Synspunktet er at grundværdi — på grund af den centrale beliggenhed — ikke falder i værdi, men modsat er det bygningsdelen. Derfor er der indhentet en ekstern vurdering af grundværdien hos en lokal ejendomsmægler.

I årene og tiden op til tvangsauktionen i 2009 havde G1 en dialog med en lokal erhvervsmægler IB omkring ejendommene i G1, og IB var derfor bekendt med ejendommen også på tidspunktet for tvangsauktionen. Erhvervsmægler IB, som på grundlag af hans kendskab til ejendommene i G1 har vurderet den samlede grundværdi til 20 mio. kr. på tidspunktet for tvangsauktionen. Vi har vedlagt kopi af denne vurdering. Det er vor opfattelse, at denne vurdering bør lægges til grund for fordelingen tvangsauktionssummen på 58,5 mio.kr. Således at fordelingen af det nævnte beløb fordeles således:

- Samlet bygningsdel (og installationsdel) 38,5 mio.kr.

- Samlet grundværdi 20 mio.kr.

Vi mener ikke, at der kan bortses fra en mæglervurdering i sagen, når en sådan foreligger, og når der henses til omstændighederne omkring salget af ejendommen:

- Ejendommen er afhændet på tvangsauktion hvor det ikke er muligt at aftale fordeling af købesummen mellem køber og sælger.

- Køber på tvangsauktionen F1-bank har ikke haft nogen interesse i hvorledes fordelingen af købesummen er fordelt fordi ejendommene er afhændet til tvangsauktionssummen på 58,5 mio.kr. på et transportskøde til G2 i forlængelse af tvangsauktionen.

Vi er ved at undersøge om den ejendomsmægler, der har foretaget vurderingen jf. ovenfor kan underbygge vurderingen, og vi vil vende retur i den forbindelse.

Kurs værdi af gæld overtaget på tvangsauktionen

I forbindelse med SKAT's opgørelse salgssummen på ejendommen, er budsummen på 58,5 mio.kr. ansat på grundlag af at kursværdien på gælden er kurs 100 jf. afgørelsen fra skat side 21, 4. afsnit,

Det er vor opfattelse, at det ikke er rimeligt at antage, at gælden er kurs 100, når der ses på omstændighederne i K/S-et.

Dels er det vor opfattelse, at buddet på tvangsauktionen fra F1-bank's side er teknisk fastsat, da F1-BANK har budt 58,5 mio.kr. svarende til F1-bank's gæld i ejendommen. Det er opfattelsen, at ejendommen reelt set er mindre værd, og det afspejler sig i, at kursværdien på gælden ikke er kurs 100, men en lavere kurs.

Situationen i K/S-et har også været, at en række af kommanditisterne er gået konkurs, således at alene 4 kommanditister A, NN, PH, SP ikke er gået konkurs. Disse 4 kommanditister har en samlet ejerandel i K/S-et på 44/90 - altså ca. 50 %.

Så F1-bank's dækning af gælden via stamkapitalen har været reduceret.

F1-bank har ikke efterfølgende gjort krav på resthæftelsen hos nogen af kommanditisterne, vedr. den påstående restgæld fra F1-bank's side.

Så på det grundlag mener vi ikke at kursen på prioritetsgælden kan ansættes til kurs 100 men en lavere kurs, da F1-bank alene kun har haft ejendommen som sikkerhed for lånet, og som nævnt er budsummen en teknisk budsum, da F1-bank har afgivet bud svarende til deres gæld.

Det er vor opfattelse, at gælden kan ansættes til kurs 80 således at den kontantomregnede budsum på tvangsauktionen hermed ansættes til 46.800.000 kr.

- 0 -

Klagen inkluderer også klage over de påløbne renter vedr. 2008 og 2009

(...)"

Skatteankenævnets afgørelse

Indkomståret 2008

Fradrag for hensættelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages.

Efter kursgevinstlovens § 17, medregnes tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring ved indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til praksis skal tab på debitorer fratrækkes i det indkomstår, hvori tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. for eksempel Østre Landsrets dom af 3. februar 2011, SKM2012.231.ØLR. (SKAT red. Forkert henvisning)

Der er ingen oplysninger om, hvad hensættelsen til tab dækker over, ligesom der ikke er dokumentation for, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Det er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, at hensættelsen fremgår af et revideret regnskab.

Det forhold, at klageren har oplyst, at der må være fradrag i 2009, såfremt der ikke er fradrag i 2008, kan ikke føre til en ændret vurdering for 2009. Der lægges herved vægt på, at det ikke ses tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget hensættelse.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for rejseudgifter

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har modtaget et vederlag fra kommanditselskabet G1 på 133.333 kr., som er indberettet som B-indkomst. Af kommanditselskabets årsrapport for 2008 fremgår, at der er afholdt og fradraget 266.666 kr. i bestyrelseshonorar.

Det fremgår endvidere, at klageren var formand for bestyrelsen på tidspunktet for modtagelsen af vederlaget.

I medfør af statsskattelovens § 4, betragtes en skattepligtiges samlede årsindtægter, som skattepligtig indkomst. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1, at den personlige indkomst omfatter alle indkomster, der ikke er kapitalindkomster. Endelig fremgår det modsætningsvist af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at honoraret ikke er A-indkomst, såfremt der ikke foreligger et tjenesteforhold.

Henset til at der ikke foreligger et ansættelsesforhold mellem klageren og G1, må honoraret således anses for at være B-indkomst, således som det er også er indberettet af G1.

Klageren har oplyst, at beløbet modsvarer de af ham afholdte rejseudgifter, der er medgået til transport, fortæring mm. i forbindelse med udførelse af hans bestyrelseshverv for G1 i Y4-by.

I medfør af ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for godtgørelse for rejseudgifter mv., der er omfattet af ligningslovens § 9A, eller ligningslovens § 31, stk. 5, eller ligningslovens § 31, stk. 4, eller befordringsudgifter i medfør af ligningslovens § 9 B eller ligningslovens § 31, stk. 5.

Reglerne om befordringsgodtgørelse gælder ligeledes for medlemmer af bestyrelser, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 5, men det er en betingelse, at det vederlag, som bestyrelsesmedlemmet modtager, er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning 2015-1, C,A.7.2.6, at honorarmodtagere også har mulighed for at få dækket de faktiske omkostninger til overnatning mv. som udlæg efter regning, og at der i så fald er der ikke fradrag herfor.

Henset til, at der ikke er dokumenteret et ansættelsesforhold mellem klageren og G1 og til, at de af klageren afholdte rejseudgifter ikke ses at være dokumenteret, anser nævnet beløbet for at være honorar. Honorarer er B-indkomst, hvorfor beløbet skal indgå i klagerens personlige indkomst.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009

Genvundne afskrivninger - Udbyderhonorar

Det fremgår af afskrivningslovens § 21, stk. 1,( LBK nr. 1191 af 11. oktober 2007), at genvundne afskrivninger ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter lovens § 14 eller 15 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af afskrivningslovens § 47, at andre former for afhændelse og afståelse sidestilles med salg.

Det fremgår af afskrivningslovens § 21, stk. 2 og 3, at fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Det fremgår af afskrivningslovens § 21, stk. 6, at der for personer skal medregnes 90 pct. af de genvundne afskrivninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af afskrivningslovens § 45, stk. 1, at anskaffelsessummen og salgssummen omregnes til kontantværdi.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 2, at sælger og køber i en købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

En deltager i et ejendomsinvesteringsprojekt kan ikke medregne betaling for udbyderhonorar og lignende i sin andel af afskrivningsgrundlaget for en ejendom, idet der er tale om betaling for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet med henblik på at give de enkelte deltagere et afkast af deres investering, jf. fx SKM2014.362.HR.

Ved "brugte anparter" forstås, anparter, der købes af en investor efter at have været ejet af en anden ekstern investor, jf. SKM2008.390.SKAT.

Inden den af SKAT i 2008 gennemførte praksisændring kunne en køber af en brugt anpart afskrive på hele det beløb, der udgjorde den aftalte anskaffelsessum for anparten herunder udbyderhonoraret.

Efter praksisændringen skal anpartens samlede salgssum derimod fordeles på den faste ejendom og på udbyderhonorar mv.

Henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at hans anparter skulle være anskaffet i 1999, må det herefter lægges til grund, at klageren har anskaffet sine anparter i G1 i 1998, idet dette fremgår af skattebilaget fra 2000.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren har erhvervet yderligere én anpart, idet dette fremgår af skattebilaget for 1999.

Det fremgår af den af SKAT udarbejdede beregning af genvundne afskrivninger, at SKAT alene har fratrukket den del af udbyderhonoraret, der vedrører de i 1998 anskaffede anparter. Afskrivningsgrundlaget for den del af ejendommen, der var anskaffet i 1998, udgjorde 67, 68 %, og SKAT har således fratrukket 67,68 % af udbyderhonoraret, der kunne henføres til bygningerne anskaffet i 1998.

De af klageren afholdte udgifter til udbyderhonorar, er således alene fratrukket af SKAT i det omfang, at de vedrørte de i 1998 anskaffede anparter.

Det kan således lægges til grund, at udbyderhonoraret alene er fratrukket den del af afskrivningsgrundlaget, som vedrører anskaffelsesåret 1998, og der er således ikke fratrukket udbyderhonorar vedrørende den af klageren i 1999 anskaffede anpart.

På baggrund heraf, stadfæster skatteankenævnet således SKATs afgørelse på dette punkt.

Omkostninger udenfor budsummen

Såfremt en ejendom erhverves på tvangsauktion kan køberen af ejendommen medregne omkostninger, der overtages uden for budsummen, jf. SKATs Ligningsvejledning, afsnit E,J.2.2.2. Køberen (F1-bank) af kommanditselskabets ejendom kan derfor tillægge udgifterne til tvangsauktionen til den skattemæssige anskaffelsessum.

Køberens omkostninger vedrørende tvangsauktion skal således ikke samtidig tillægges sælgerens afståelsessum, idet anskaffelses- og afståelsessummen alene skal reguleres med egne afholdte købs- og salgsomkostninger.

Tvangsauktionsomkostningerne på 1.690.996 kr. skal derfor ikke medregnes til kommanditselskabets afståelsessum.

SKAT har indledningsvist tillagt tvangsauktionsomkostninger til kommanditselskabets afståelsessum ved en fejl, således at kommanditselskabet blev beskattet af omkostningerne. Efterfølgende har SKAT fratrukket tvangsauktionsomkostningerne i afståelsessummen igen, da disse ikke skulle indgå som en del af afståelsessummen. Herved belaster tvangsauktionsomkostningerne således ikke kommanditselskabets afståelsessum.

Der skal således ikke foretages en korrektion af den talmæssige opgørelse på dette punkt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at kommanditselskabet var i restance med betaling af ejendomsskat mm. Disse restancer må umiddelbart antages at indgå i beløbet på 819.666 kr., jf. refusionsopgørelsen.

Hvis køberen overtager en gæld på ejendommen, der ikke indgår i købesummen, skal denne gæld medregnes ved opgørelsen af afståelsessummen, jf. SKATs Ligningsvejledning 2009, E,J.2.2.1.

Det er herefter Nævnets opfattelse, at køberens overtagelse af kommanditselskabets restancer skal sidestilles med overtagelse af gæld udenfor købesummen, hvorfor beløbet på 819.666 kr. skal medregnes i kommanditselskabets afståelsessum.

Klagers repræsentant har oplyst, at det ville blive undersøgt, om udgifter til ejendomsskat mm. (restancerne) var fratrukket i tidligere indkomstår. Der er ikke fremlagt oplysninger herom. Der er derfor ikke grund til at antage, at udgifterne ikke tidligere har været trukket fra.

På denne baggrund skal der ikke ske en korrektion af SKATs beregning af de genvundne afskrivninger for så vidt angår tvangsauktionsomkostningerne på 1.690.996 kr. og omkostninger på 819.666 kr., jf. refusionsopgørelsen.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Grundværdi på salgstidspunktet

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund og bygninger.

Parterne har i forbindelse med salget af ejendommen på tvangsauktion ikke foretaget en fordeling som omtalt ovenfor.

Grundens andel af den samlede salgssum skal dermed beregnes med udgangspunkt i den senest kendte offentlige ejendomsvurdering.

Det selvangivne afskrivningsgrundlag blev beregnet med udgangspunkt i den daværende offentlige ejendomsvurdering, og udgangspunktet må derfor være, at grundværdien på salgstidspunktet fastsættes ud fra samme princip.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at grundværdiens andel af den samlede ejendomsværdi på købstidspunktet omtrentligt svarer til den tilsvarende andel på tidspunktet for den seneste offentlige vurdering forud for salget på tvangsauktion.

Der er af klageren indhentet en mæglervurdering i maj 2012 med henblik på at vurdere grundens værdi. De forudsætninger (f.eks. oplysninger om prisniveauet på sammenlignelige grunde) og de beregninger, der er lagt til grund for den af klageren fremsendte vurdering, er ikke oplyst, og det er derfor ikke muligt for nævnet at vurdere, om den offentlige vurdering skulle være misvisende.

Klagerens oplysning om, at mægleren har været involveret i salgsovervejelserne i tiden op til tvangsauktionen, kan ikke i sig selv føre til, at mæglerens vurdering lægges til grund.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Kontantomregning

I medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 skal ejendommens afståelsessum omregnes til kontantværdi, ved at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de gældsposter, der overdrages på afståelsestidspunktet. Dette gælder endvidere, selvom ejendommen afhændes på tvangsauktion, jf. den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C,H.2.1.8.2.

Det er klagerens opfattelse, at ejendommen er mindre værd end de af F1-bank budte 58,5 mio. kr., idet kursværdien på gælden er lavere end kurs 100. Gælden skal ansættes til kurs 80, således at den kontantomregnede budsum på tvangsauktionen hermed ansættes til 46.800.000 kr.

F1-bank har videresolgt ejendommene til G2 for 61 mio. kr., hvilket overstiger budsummen ekskl. omkostninger.

Der er samtidig ikke nogen objektivt konstaterbare oplysninger, der indikerer, at prisen ved videresalget skulle afvige fra ejendommens reelle markedsværdi. Det må endvidere lægges til grund, at overdragelsen mellem F1-bank og G2 er sket mellem uafhængige parter, idet der ikke er noget, der indikerer, at handlen blev gennemført mellem interesseforbundne parter.

Det lægges således til grund, at gældens kursværdi på afståelsestidspunktet fastsættes til kurs 100.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for renteudgifter for årene 2008 og 2009

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Renteudgifter kan dog først fradrages, når betaling sker, hvis renteudgifter m.v. fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

SKAT har godkendt fradrag for renteudgifter ud over det selvangivne og i overensstemmelse med oplysninger fra F1-bank og F2-bank.

Klagers repræsentant har ikke nærmere begrundet klagen over "de påløbne renter vedr. 2008 og 2009".

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

..."

Syn- og skønsrapport af 8. februar 2017 fra ejendomsmægler & valuar, MDE OH

Af skønserklæring af 8. februar 2017 fremgår følgende:

"...

8. Faktuelle oplysninger

Genstanden for syn og skøn er ejendommen matrikel nr. ...20 (i dag opdelt i matr. nr. ...23 og ...24), matrikel nr. ...22 og matrikel nr. ...21, beliggende Y6-adresse samt Y2-adresse og Y3-adresse, Y4-by.

Ejendommen var ejet af kommanditselskabet "G1", som sagsøgeren var kommanditist i, men blev solgt på tvangsauktion den 23. april 2009 til F1-bank

Den samlede budsum udgjorde kr. 58,5 mio. kr., hvortil kommer omkostninger forbundet med tvangsauktionen samt køberens betaling af skyldige restancer over refusionsopgørelsen.

På tvangsauktionsdagen var der ifølge sagsøgeren en brutto lejeindtægt kr. 4.777.902 kr. og en reduktion af lejeindtægten pr. 31. juli 2009 til 4.545.080, kr.

Skønsmanden bedes indkalde til skønsforretning med henblik på en besigtigelse af ejendommen med mindst 14 dages varsel forud for besvarelse af spørgsmålene.

9. Generelt om skønsforretningen

Skønsforretningen blev afholdt den 17/1 2017.

Til stede var for sagsøger advokat Jan Blicher Grunnet, R3 samt sagsøger A. For sagsøgte Skatteministeriet var mødt advokat Camilla Bjerg Nielsen, Kammeradvokaten.

Derudover var som skønsmand ejendomsmægler OH, G10 og som assistent ejendomsmægler KH, begge G11.

Efter en kort velkomst blev hele temaet og spørgsmålene læst op. Der var ikke spørgsmål fra sagsøgtes advokat, og der blev ikke stille yderligere spørgsmål. OH spurgte til evt. bilag, da der ikke var medsendt nogen, forud for skønsforretningen. Disse ville blive eftersendt med kopi til alle.

Skønsforretningen blev foretaget ved en gennemgang og besigtigelse af alle de lejemål, vi kunne få tilladelse til at se, samt enkelte, vi havde nøgle til. Vi fik mulighed for at komme ind i de fleste lejemål samt konstatere, at alle bygninger jf. salgsopstillingen og BBR var fysisk på grunden.

Efter gennemgangen forhørte jeg, om der var yderligere spørgsmål eller bemærkninger, og da det ikke var tilfældet sluttede skønsforretningen.

10. Spørgsmål fra rekvirenten

Spørgsmål fra rekvirenten skal anføres fortløbende og være nummeret (1, 2, 3 osv.). Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en kort beskrivelse af ejendomme og bygninger.

Svar på spørgsmål 1:

Generel beskrivelse

Ejendommen Y1-adresse er en villa til beboelse, og Y6-adresse er oprindeligt opført til produktion af mejeriudstyr og maskiner til de mange mejerier, andelsbevægelsen oprettede. Derfor er det en meget forskellig bygningsmasse, som med tiden er homogeniseret og omdannet til især kontorer, men flere bygninger har stadigt industrielt præg. Disse anvendes til oplag og konkret bl.a. som bryggeri og til fitness.

Bebyggelsen er meget tæt med smalle vejpassager og begrænsede parkeringsmuligheder.

På vurderingstidspunktet var de primære lejebærende bygninger Y7-adresse, Y8-adresse og Y9-adresse, som var kontorer samt Y10-adresse, der er genbrugsbutik. Store dele af de samme bygninger var også indrettet til kontorformål, men var i vid udstrækning utidssvarende indrettet.

Vedligeholdelsesstanden skønner vi var middel.

Ejendommen Y2-adresse er 2 selvstændige bygninger på samme matrikel. På vurderingstidspunktet var Y11-adresse et kontorhotel indrettet med mange små og større kontorrum med tilhørende fælles faciliteter. Y12-adresse er en kold hal, der alene kan bruges til oplag.

Ejendommen Y3-adresse består af 6 bygninger af meget forskellig karakter, men et fælles træk er, at de har en god eller stor loftshøjde. De ligger med facade til en af byens mest trafikerede veje, og der er stor parkeringskapacitet. De lejebærende ejendomme var Y13-adresse, Y14-adresse, Y15-adresse og Y16-adresse.

I øvrigt henvises til ejendomsbeskrivelserne til salgsopstillingerne til tvangsauktionen fra Advokatfirmaet G9.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes vurdere den kontante handelsværdi for grundene pr. 23. april 2009

Svar på spørgsmål 2

Grundene er vurderet ud fra dels det skøn, jeg har for den samlede ejendom (bygning og grund) samt de sammenligningsejendomme, der er nævnt i oversigten. På den baggrund, er grundene vurderet således:

Y2-adresse, Y4-by: Grundpris: kr. 1.500.000

Y3-adresse, Y4-by: Grundpris kr. 3.500.000

Y6-adresse, Y4-by: Grundpris kr. 3.600.000

Y1-adresse, Y4-by: Grundpris: kr. 400.000

Samlet grundværdi: kr. 9.000.000

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes vurdere, hvilken indflydelse om nogen det har for handelsværdien, jf. spørgsmål 2, at der på grunden med matr nr. ...21 er registreret og kortlagt en forurening.

Svar på spørgsmål 3:

Den registrerede forurening er konstateret i et lille område foran Y16-adresse. Forureningen ligger delvist uden for matriklen.

Jeg skønner, at omfanget og placeringen ikke vil få indflydelse på handelsværdien af grunden solgt med bygning.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes vurdere den samlede værdi af bygningerne på ejendommen pr. 23. april 2009.

Svar på spørgsmål 4:

Bygningerne er vurderet ud fra samme kriterie, som for grundene f.s.v. angår den samlede ejendom.

Der er tillige lagt vægt på både det oplyste udlejede areal og tomgangsareal for hver bygning, skøn over anvendelighed og stand mm., samt oplysninger om de valgte sammenligningsejendomme.

På den baggrund har jeg vurderet bygningerne således:

Y2-adresse, Y4-by: kr. 2.500.000

Y3-adresse, Y4-by: kr. 11.400.000

Y6-adresse, Y4-by: kr. 20.400.000

Y1-adresse, Y4-by: kr. 700.000

Samlet bygningsværdi kr. 35.000.000

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes vurdere, hvilken indflydelse om nogen det har på vurderingen, jf. spørgsmål 4, at der på ejendommen beliggende på matr. nr. ...21 verserer en byggesag.

Svar på spørgsmål 5:

Det er mit skøn, at det ikke vil have afgørende indflydelse på værdien af ejendommen.

Byggesagen vedrører etablering af en international skole i Y4-by. Som investor ville det være interessant med en international skole som lejer. Potentialet heri skønner jeg opvejer den risiko, der er ved at et projekt trækker i langdrag, og at investor vil være begrænset i at disponere over lokalerne i en periode, til der indgås en lejeaftale eller projektet opgives.

Spørgsmål 6

Er det skønsmandens vurdering, at, såfremt retten måtte finde, at en anden kontant handelsværdi end den kontante handelsværdi som skønsmanden har vurderet skal lægges til grund for retssagen, kan fordelingen mellem grundværdi og bygningsværdi rent procentmæssigt overføres proportionalt til den af retten anvendte kontante handelsværdi.

Svar på spørgsmål 6:

Nej. Grundværdien er vurderet ud fra forhold som tidligere nævnt, og de forhold ændrer sig ikke ved at ændre på den samlede værdi af ejendommen.

Spørgsmål 7:

Hvilken betydning om nogen har de af sagsøgeren meddelte oplysninger vedrørende lejeindtægter ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 6.

Svar på spørgsmål 7:

Oplysning om aktuel leje på vurderingstidspunktet er værdifuld og ofte helt afgørende i fastsættelsen af markedsprisen på en ejendom. Aktuelt har det særligt den betydning, at det giver et indblik i lejeniveauet, som jeg kan sammenholde med andre ejendomme, jeg har arbejdet med på daværende tidspunkt, men samtidig er oplysninger om opsagte og tomgangslejemål vigtige. Lejen udtrykker ikke nødvendigvis kvaliteten af det konkrete lejemål eller funktionaliteten.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale der har indgået i besvarelsen af skønstemaet, samt hvorvidt og i hvilket omfang besvarelsen er forbundet med usikkerheder, herunder som følge af, at spørgsmålene skal besvares med en skæringsdato, der ligger 7 år tilbage.

Svar på spørgsmål 8:

I besvarelsen af spørgsmålene har jeg anvendt materiale fra salgsopstillingerne til tvangsauktionerne eks. skatteoplysninger, tingbog mv. samt beskrivelser af de enkelte bygninger samt lejemåloversigterne.

Referenceejendomme.
Jeg har arbejdet meget med at finde ejendomme, der kan bruges som reference, men det har været meget svært. Jeg har vurderet nogle ejendomme omkring det tidspunkt.

Det drejer sig om Y17-adresse, Beliggende på indfaldsvej til Y4-by med kort afstand til motorvej og bekvemt til byen. Bygningen er meget nyere, men funktionsmæssigt, kan den være reference.

Y18-adresse. Y4-by, Fabriksbygning med kontor. Det er et moderne byggeri med regulære haller mm. Funktionsmæssigt kan den være reference med den industrielle del af Y19-gade og Y20-vej.

I forarbejdet indgår i væsentlig grad en afkastberegning baseret på dels oplyste aktuelle lejeindtægter, en forholden til niveauet og et skøn over u-udlejede lokaler tomme klar til udlejning eller uden udlejningsmulighed. Disse forhold er svære at konstatere, så kalkulationerne baserer sig på skøn for disse arealer. Der er konstateret en afvigelse på ca. 1.600 m2 mellem oplyste lejemålsareal og det, der fremgår af BBR. Arealerne (forskellen) er ikke værdisat, ud fra en formodning om, at de enten ikke er kan udlejes eller i bedste fald ikke kan genere en attraktiv lejeindtægt.

Vurderingen af en ejendom pr. en dato som ligger flere år tilbage i tid, er naturligvis forbundet med usikkerhed. Særligt i denne periode, hvor krisen for alvor slog igennem, blev det meget svært at finansiere ejendomme ikke blot projekter, men også helt almindelige investeringsejendomme.

Min usikkerhed går primært på, om i hvilket omfang, forhold i markedet ville have haft indflydelse på prisen eller den sum, en ville køber kunne forhandle sig frem til, netop begrundet i, at andre kunne have svært ved at finansiere et køb.

Jeg mener ikke jeg kan sætte en risiko-/ usikkerhedsprocent på, men i en forhandlingssituation er der ubekendte, jeg ikke kan tage højde for i vurderingen.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

Ugyldighed vedrørende Skatteankenævnets afgørelse (påstand 1).

at Skatteankenævnet har begået en sagsbehandlingsfejl ved at nægte at efterkomme sagsøgerens anmodning om møde

at Skatteankenævnet ikke var berettiget til at anse sagsøgerens anmodning om møde for frafaldet

at Skatteministeriet derfor tilpligtes at anerkende, at Skatteankenævnets afgørelse af 26. august 2015 er ugyldig

Fradrag for hensættelser på kr. 46.437 i indkomståret 2008 eller 2009 (påstand 2 og 6)

at der er fradrag for beløbet på kr. 46.437, da selskabets statsautoriserede revisor SB har vurderet, at der er fradrag, da beløbet ikke i skattebilaget for 2008 er korrigeret i opgørelsen af den skattepligtige indkomst

at der i alle tilfælde er fradrag i 2009 for beløbet på kr. 46.437, da tabet er endeligt konstateret i 2009, hvor K/S'et ophørt, eftersom beløbet ikke er tilgået K/S'et

at Skatteministeriet derfor tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag for hensættelser på kr. 46.437 i indkomståret 2008 og ellers mere subsidiært i 2009

Honorarforhøjelse på kr. 133.333 (påstand 3) og beskatning som udbytte i indkomståret 2008 (påstand 7)

at sagsøger som følge af den tilspidsede situation i K/S'et i årene 2006-2009 var i Y4-by hver måned og havde mellem 30-40 rejser, og dermed havde sagsøger rejseudgifter

at beløbet som er udbetalt til sagsøger er en kompensation for de udgifter, som sagsøger har haft i forbindelse med udførelse af sagsøgers bestyrelseshverv for K/S-et

at det udbetalte beløb svarer til afholdte udgifter af sagsøger til rejseomkostninger i form af kørsel og broafgift.

at størrelsen af udgifterne kan . Der er 234 km fra sagsøgers hjemme adresse til Y4-by, hvor møderne blev afholdt.

at beløbet på kr. 133.333 derfor skal fradrages som rejseomkostninger og at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst i 2008 skal nedsættes med kr. 133.333 (påstand 3) og ellers mere subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at beløbet på kr. 133.333 skal beskattes som udbytte i indkomståret 2008 (påstand 7)

Genvundne afskrivninger i G1 for indkomståret 2009 (påstand 4 og 5)

at der ved beregningen af genvundne afskrivninger skal anvendes den værdi, som skønsmanden er fremkommet til i skønserklæringen af 8. februar 2017, herunder den fordeling mellem grund og bygning, som skønsmanden har vurderet skal anvendes

at budsummen på 58,5 mio. kr. derfor ikke skal anvendes som grundlag for beregning af de genvundne afskrivninger

at beløbet på kr. 819.666, som relaterer sig til refusionsopgørelsen, ikke skal indgå i salgssummen, eftersom beløbet vedrører omkostninger ifølge refusionsopgørelse

at beløbet på kr. 819.666, som relaterer sig til refusionsopgørelsen, ikke skal indgå i salgssummen, eftersom beløbet vedrører omkostninger ifølge refusionsopgørelse

at det bud F1-bank afgav på tvangsauktionen, jf. retsbøgerne, ikke reflekterede bygningernes værdi, hvilket understøttes af, at de 3 bygninger først blev udbudt enkeltvis og summen af de afgivne bud for de 3 ejendomme var 3.100.000 kr., hvorefter de 3 ejendomme blev udbudt samlet og der blev kun afgivet et bud fra F1-bank på 58.500.000 kr., hvilket efter sagsøgers opfattelse understøtter at F1-bank ikke havde behøvet at betale 58,5 mio. kr. for ejendommen, og at F1-bank kunne have erhvervet ejendommen til en meget lavere pris, hvis de var interesseret i at betale mindst mulig for ejendommen på auktionen. Det er sagsøger opfattelse, at F1-bank af interne årsager, under finanskrisen på tidspunktet hvor de første bankpakker blev vedtaget, ønskede at erhverve ejendommen for 58,5 mio. kr., hvilket ikke havde noget med ejendommens værdi at gøre, hvorfor denne aktionsværdi derfor ikke kan anvendes som grundlag for beregning af de genvundne afskrivninger

at advokat LH der deltog i auktionen udtalte at denne ejendom skulle på en tvangsauktion ikke koste mere end 40 mio. kr.

at der ved beregningen af genvundne afskrivninger skal anvendes den værdi, som skønsmanden er fremkommet til i skønserklæringen af 8. februar 2017, herunder at den samlede bygningsværdi udgør 35 mio. kr.

at SKATs skøn derfor skal tilsidesættes, eftersom den af SKAT anvendte bygningsværdi væsentligt afviger fra den faktiske værdi af ejendommen, som skønsmanden har fastlagt

at sagsøgeren ikke skal beskattes af genvundne afskrivninger i indkomståret 2009 vedrørende tvangsauktionssalget af K/S'ets faste ejendom i henhold til afskrivningsloven, og at Skatteministeriet derfor tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 skal nedsættes med 1.849.628 kr. (påstand 4) og ellers mere subsidiært, at opgørelsen af sagsøgers genvundne afskrivninger i G1 for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT (påstand 5).

Fradrag for sin andel af en driftsomkostning i G1 i indkomståret 2009 på kr. 819.666 (påstand 8)

at hvis beløbet på kr. 819.666 skal tillægges salgssummen skal der gives et tilsvarende fradrag enten i opgørelsen af salgssummen eller som sædvanlig driftsomkostning i opgørelsen af resultatet for KS'et for 2009.

at Skatteministeriet derfor tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag for sin andel af en driftsomkostning i G1 i indkomståret 2009 på kr. 819.666

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det berigtigede påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"...

3. Anbringender

3.1 Sagsøgerens ugyldighedspåstand

Sagsøgerens påstand om ugyldighed støttes sådan som Skatteministeriet forstår sagsøgerens synspunkter på, at Skatteankenævnet har begået sagsbehandlingsfejl ved at nægte at efterkomme sagsøgerens anmodning om et møde. Sagsøgeren har ikke i øvrigt knyttet anbringender til dette forhold.

Sagsøgeren blev imidlertid ikke nægtet et møde i Skatteankenævnet. Sagsøgerens repræsentant under klagesagen, statsautoriseret Revisor KP, blev ved brev af 10. august 2015 (bilag G) indkaldt til møde i Skatteankenævnet den 25. august 2015. Der er intet grundlag for at fastslå, at indkaldelsen ikke blev sendt til repræsentanten, eller at brevet ikke skulle være kommet frem.

Da sagsøgeren og dennes repræsentant udeblev fra det indkaldte møde uden at melde afbud, var Skatteankenævnet berettiget til at anse sagsøgerens anmodning om møde for frafaldet, og Skatteankenævnet kunne efterfølgende træffe afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Skatteankenævnet har derfor ikke begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afgørelsen.

Ex tuto bestrides det, at en manglende indkaldelse til møde i Skatteankenævnet skulle være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan føre til afgørelsens ugyldighed. Det fremhæves herved, at sagsøgerens stævning er næsten identisk med sagsøgerens klage til Skatteankenævnet (bilag 2), og sagsøgeren er således ikke fremkommet med nye oplysninger eller synspunkter efter Skatteankenævnets afgørelse. Der er derfor ingen holdepunkter for at antage, at afholdelse af møde med Skatteankenævnet ville have ført til en anden afgørelse.

Skatteministeriet skal derfor frifindes for sagsøgerens ugyldighedspåstand (påstand 1).

3.2 Sagsøgerens påstand 2 og 6 fradrag for hensættelse til tab i K/S'et

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han i 2008 subsidiært 2009 er berettiget til et fradrag på kr. 46.437, svarende til sin andel af et samlet beløb på 417.940 kr., som er fratrukket i K/S'ets årsrapport for 2008 (bilag E) som en driftsomkostning benævnt "hensat til tab".

Efter fast retspraksis har skatteyderen bevisbyrden for, at han er berettiget til et påstået fradrag, jf. f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR). Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der foretages driftsomkostningsfradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger videre af dagældende kursgevinstlovs § 14, jf. § 17, at tab på fordringer ikke er fradragsberettiget for personer, med mindre der er tale om tab på vederlagsnæringsfordringer, idet der i så fald indrømmes fradrag, såfremt betingelserne for at foretage driftsomkostningsfradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt. Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter, at der er opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op, jf. f.eks. U.2012.163H (SKM2011.669.HR).

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, hvad udgiftsposten på kr. 417.940, der i årsrapporten (bilag E) blot er benævnt "hensat til tab" nærmere dækker over. At der ikke foreligger dokumentation for, hvad posten dækker over, understreges af sagsøgerens egen klage til Skatteankenævnet (bilag 2). Sagsøgeren har således heri anført, at han "er ved at undersøge hvad forholdet dækker over, og vil vende retur i den forbindelse". Sagsøgeren har ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for udgiftsposten.

Eftersom udgiften i årsregnskabet 2008 er angivet som en hensættelse, og dermed et beløb afsat foreløbigt til en fremtidig, sandsynlig, men usikker forpligtelse, må det imidlertid lægges til grund, at der ikke er tale om et endeligt konstateret tab i 2008, og sagsøgeren er med henvisning til beløbets benævnelse i årsrapporten ikke berettiget til fradrag i 2008.

Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at K/S'et opfylder de strenge betingelser for fradrag for hensættelser. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag i 2009 er opfyldt.

At udgiftsposten er benævnt som en hensættelse i et revideret regnskab i 2008, og at K/S'et opløses i 2009, er ikke tilstrækkeligt. Sagsøgeren har således blandt andet ikke dokumenteret, at det hensatte tab faktisk blev realiseret som et tab i 2009, eller at tabet ikke allerede er fradraget i sagsøgerens indkomstopgørelse for 2009. Det er videre ikke dokumenteret, at udgiftsposten er et udslag af en naturlig driftsrisiko eller i øvrigt har forbindelse til indkomsterhvervelsen, således at udgiftsposten udgør en i skattemæssig henseende fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgeren har med henvisning til ovenstående ikke godtgjort, at beløbet udgør et fradragsberettiget tab hverken i 2008 eller 2009 jf. herved også f.eks. SKM2006.527.ØLR og SKM2002.100.HR, og Skatteministeriet skal frifindes for sagsøgerens påstande vedrørende fradrag for beløbet på 46.437 kr. (påstand 2 og 6).

3.3 Sagsøgerens påstande 3 og 7 beskatning af modtaget beløb på 133.333 kr.

Det gøres overordnet gældende, at det udbetalte beløb på kr. 133.333 udgør et skattepligtigt honorar, der skal beskattes som personlig indkomst. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at beløbet udgør skattefri rejse-og befordringsgodtgørelse eller udlægsrefusion, subsidiært udbytte.

I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst skattepligtig. Videre fremgår det af personskattelovens § 3, stk. 1, at den personlige indkomst omfatter alle indkomster, der ikke er kapitalindkomst (eller aktieindkomst og CFC-indkomst).

Det er ubestridt, at sagsøgeren har modtaget et beløb på kr. 133.333 fra K/ S'et, og at beløbet er udbetalt i anledning af hans bestyrelseshverv i K/S'et. Det er herefter sagsøgeren der skal godtgøre, at beløbet opfylder betingelserne for at være undtaget skattepligt, subsidiært at beløbet skal henføres til en anden beskatning end som personlig indkomst.

Det fremhæves, at K/S'et på udbetalingstidspunktet indberettede beløbet som personlig indkomst (bilag 1, s. 8), hvilket skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at beløbet i modsætning til K/S'ets indberetning ikke udgør skattepligtig personlig indkomst.

Godtgørelse af rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B kan udbetales skattefrit, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at betingelserne for modtagelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt, herunder er der ikke fremlagt dokumentation for de specifikke rejser, ligesom K/S'et ikke har udført den fornødne kontrol, jf. rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen (bkg. nr. 173 af 2000).

Sagsøgerens oplysninger om afstanden til Y4-by, det af ham skønnede antal kørsler til Y4-by, samt oplysningen om, at beløbet dækker omkostninger til kørsel og broafgift, dokumenterer ikke, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Derudover skal udbetaleren foretage kontrol af grundlaget for udbetalingen, inden udbetalingen finder sted, jf. f.eks. U.2007.1526H (SKM2007.247.HR) og U.2009.2423H (SKM2009.430.HR). Sagsøgeren har ikke godtgjort, at denne kontrolbetingelse er opfyldt.

Eventuelt udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse er i øvrigt kun skattefrit, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 5 pkt., jf. 2. pkt., når godtgørelsen relaterer sig til traditionelle bestyrelsesopgaver, jf. SKM2007.809.VLR. Da sagsøgeren ikke nærmere har redegjort for det påståede arbejde udført i Y4-by, er det heller ikke godtgjort, at den påståede godtgørelse relaterer sig til traditionelle bestyrelsesopgaver.

I henhold til den dagældende ligningsvejledning, 2008-04, almindelig del, pkt. A,B.1.7.4 (i dag Den juridiske vejledning, pkt. C,A.7.2.6) kan en lønmodtager, hvervtager eller honorarmodtager også skattefrit få refunderet dokumenterede faktiske udgifter i forbindelse med arbejdet som udlæg efter regning. Da sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation i form af udlægsbilag eller lignende for de påståede udgifter, og da K/S'et har indberettet beløbet som personlig indkomst for sagsøgeren, har sagsøgeren imidlertid ikke godtgjort, at beløbet udgør refusion af afholdte udlæg efter regning.

Den af sagsøgeren fremlagte e-mail fra K/S'ets tidligere direktør (bilag 4), der er indhentet efter skattesagens opstart, og hvori det overordnet er anført, men ikke dokumenteret, at beløbet er udbetalt til dækning af sagsøgerens udgifter forbundet med transport til og møder i Y4-by, er ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at det udbetalte beløb ikke er skattepligtigt.

..............

I relation til sagsøgerens subsidiære synspunkt om, at beløbet udgør "udbytte" bemærkes, at sagsøgeren har bevisbyrden for at beløbet ikke er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Sagsøgeren har ikke nærmere redegjort for sit synspunkt, herunder henvist til hvilken lovbestemmelse han støtter sit synspunkt på. Skatteministeriet kan således vanskeligt imødegå synspunktet.

Det skal dog fremhæves, at sagsøgeren selv har oplyst, at beløbet er udbetalt i anledning af hans bestyrelseshverv dvs. i relation til et arbejde udført af ham. Beløbet kan således allerede af denne årsag ikke kvalificeres som udbytte. Herudover fremhæves det, at alle investorerne i K/S'et ikke har fået udbetalt et beløb på kr. 133.333. Dette understreger, at udbetalingen ikke udgør udbytte. Skatteministeriet skal derfor frifindes for sagsøgerens påstande vedrørende beskatning af beløbet på 133.333 kr. (påstand 3 og 6).

3.4 Sagsøgerens påstande 5 og 8 opgørelse af genvundne afskrivninger

Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgeren i medfør af afskrivningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2, skal beskattes af genvundne afskrivninger opstået som følge af salget af K/S'ets faste ejendomme på tvangsauktion den 23. april 2009. Nærværende sag rejser derfor alene spørgsmål om den beløbsmæssige opgørelse af de genvundne afskrivninger.

Da sagsøgeren ikke selv selvangav de genvundne afskrivninger (bilag 1, s. 21), har SKAT i forbindelse med en kontrolsag foretaget en opgørelse heraf. Det gøres hertil overordnet gældende, at SKATs opgørelse, der fører til, at sagsøgeren skal beskattes af genvundne afskrivninger med kr. 1.849.628 (bilag 1) er foretaget korrekt, idet ingen af sagsøgerens tre konkrete indsigelser skal tiltrædes, og idet det lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om, at de øvrige elementer i SKATs beregning er korrekte.

3.4.1 Den fulde budsum på kr. 58,5 mio. kr. skal indgå i den opgjorte afståelsessum

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at budsummen på 58,5 mio. kr. skal indgå i den af SKAT opgjorte afståelsessum til kurs 80.

Det forhold, at panthaveren F1-banks bud på 58,5 mio. kr. efter det af sagsøgeren oplyste svarede til restgælden i ejendommene, og at budsummen derfor efter sagsøgerens opfattelse blev fastsat alene under hensyntagen til størrelsen af restgælden i ejendommene, ændrer ikke på, at budsummen på tvangsauktionen udgør den faktiske opnåede afståelsessum.

Markedsværdien af ejendommene er i denne sammenhæng ikke afgørende. Det er derfor uden betydning, at skønsmanden i den indhentede skønserklæring har skønnet, at den samlede ejendom på tvangsauktionstidspunktet havde en kontant handelsværdi på 44 mio. kr. (9 mio. + 35 mio., jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og 4).

Sagsøgeren har derudover ikke godtgjort, at den faktiske kursværdi af restgælden på tvangsauktionstidspunktet udgjorde kurs 80.

Sagsøgeren har i den forbindelse for det første slet ikke redegjort for, hvorfor kursværdien skulle udgøre lige netop kurs 80 (i stedet for kurs 100).

Det efterfølgende forløb understøtter for det andet, at afståelsessummen ikke skal nedskrives med henvisning til kursværdien af den underliggende gæld.

Således er ejendommene samme år videresolgt af F1-bank for 61 mio. kr. (bilag H og bilag 3, s. 3), og dermed et højere beløb end den opnåede budsum, og i den forbindelse er hele den opnåede videresalgssum på 61 mio. kr. anvendt til nedskrivning af bankens udestående med K/S'et.

Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at den kontante budsum skal nedsættes med henvisning til, at den restgæld, som budsummens størrelse var begrundet i, på tvangsauktionstidspunktet havde en lavere kurs end kurs 100.

3.4.2 Beløb på kr. 819.666 skal indgå i den opgjorte afståelsessum

Det gøres gældende, at SKAT i opgørelsen af afståelsessummen med rette har medtaget et beløb på kr. 819.666, som relaterer sig til en refusionsopgørelse.

Det er ubestridt, at F1-bank har betalt en refusionsopgørelse på kr. 819.666 (bilag H). F1-bank har altså ud over budsummen betalt et beløb på 819.666 kr. i anledningen af overtagelsen af ejendommen. Det ligger endvidere fast, at der på tvangsauktionstidspunktet udestod betaling af ejendomsskatter mv. (jf. også Landsskatterettens afgørelse, bilag 3, s. 20). I mangel af anden dokumentation må det derfor lægges til grund, at refusionsopgørelsen, der er opgjort til kr. 819.666, blandt andet omfatter denne ejendomsskatterestance og lignende restancer vedrørende ejendommen. Refusionsopgørelsen dækker derfor over udgifter, som K/S'et skulle have betalt.

Da der er tale om restancer, som F1-bank som tvangsauktionskøber i realiteten har betalt på K/S'ets vegne, skal beløbet sidestilles med, at F1-bank har overtaget gæld uden for købesummen. Beløbet skal derfor indgå i opgørelsen af afståelsessummen. Der henvises herved også til den dagældende ligningsvejledning, pkt. E,J.2.2.2 (i dag Den juridiske vejledning, pkt. C,H.2.1.8.2).

SKAT har derfor med rette tillagt beløbet på kr. 819.666 i afståelsessummen.

...............

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at hvis beløbet på kr. 819.666 skal tillægges budsummen, så skal det modsvares af et sædvanligt driftsomkostningsfradrag, idet der i så fald er tale om sædvanlige driftsmæssige udgifter, som K/S'et har haft i forbindelse med driften af ejendommen.

Sagsøgeren har imidlertid ikke godtgjort, at restancerne/udgifterne, som beløbet vedrører, ikke allerede er fratrukket i opgørelsen af K/S'ets resultat i 2009 (eller i de tidligere år, som den enkelte omkostning måtte vedrøre).

Sagsøgeren må også tidligere have været enig i, at dette var udokumenteret, idet sagsøgeren både i klagen til Skatteankenævnet (bilag 2) og i stævningen oplyste, at sagsøgeren var i gang med at få bekræftet, at beløbet ikke allerede var fratrukket i opgørelsen af K/S'ets resultat for 2009. Denne bekræftelse foreligger fortsat ikke.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret ret til driftsomkostningsfradrag for sin andel af beløbet på kr. 819.666 hverken i 2009 eller tidligere indkomstår, og Skatteministeriet skal således frifindes for sagsøgerens subsidiære påstand vedrørende dette beløb (påstand 8). Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens subsidiære påstand 8 alene er relevant for netop denne indsigelse mod SKATs beregning af genvundne afskrivninger.

3.4.3 Fordeling af afståelsessummen mellem bygning og grund

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige fordeling af den opgjorte afståelsessum mellem bygning og grund skal tilsidesættes, og at grundværdien i stedet skal fastsættes til 20 mio. kr. ud af den samlede afståelsessum. Det bemærkes, at en sådan fordeling mellem grund og bygninger er nødvendig for at opgøre de genvundne afskrivninger.

Det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 2, at køber og sælger i forbindelse med salg af afskrivningsberettiget aktiver skal foretage en fordeling af salgssummen på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen, herunder en fordeling mellem grund og bygninger. Det følger videre af § 45, stk. 3, at parternes fordeling er undergivet skattemyndighedernes prøvelse.

Da ejendommen blev solgt på tvangsauktion, er der ikke i forbindelse med salget i april 2009 foretaget en fordeling mellem grund og bygninger. SKAT er derfor i medfør af afskrivningslovens § 45, stk. 3, berettiget til at foretage fordelingen, der har karakter af et skøn.

SKATs skønsmæssige fordeling er foretaget med udgangspunkt i forholdet mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdi i henhold til den offentlige ejendomsvurdering pr. salgstidspunktet.

I henhold til den seneste offentlige vurdering forud for tvangsauktionen den 23. april 2009 (vurderingen pr. den 1. oktober 2008) havde ejendommene en samlet ejendomsværdi på kr. 73.500.000 (18.500.000 + 6.000.000 + 49.000.000), heraf udgjorde grundværdien 10.932.300 (4.137.200 + 1.991.600 + 4.803.500), jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 3, s. 27. Grundværdien udgjorde således ca. 15 pct. (præcist 14,87 pct.) af ejendomsværdien.

Med henvisning til dette forhold mellem ejendomsværdien og grundværdien har SKAT foretaget en tilsvarende fordeling af den beregnede afståelsessum på grunden og bygningerne. Således har SKAT beregnet, at grunden har en værdi på 8.701.218 kr. ud af afståelsessummen på tvangsauktionen på 58.500.000 kr. Dette svarer til at grundværdien udgør ca. 15 pct. (præcist 14,87 pct.) af den opnåede budsum.

Sagsøgeren har ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte denne skønsmæssige fordeling. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Det bemærkes hertil for det første, at K/S'et ikke har klaget over de offentlige ejendomsvurderinger vedrørende ejendommene.

For det andet fremhæves det, at K/S'et selv har anvendt tilsvarende metode i forbindelse med fordelingen af K/S'et anskaffelsessum på grund og bygninger (bilag D), idet der heller ikke i forbindelse med K/S'ets anskaffelse af ejendommen i 1999 blev aftalt en fordeling mellem sælger og køber (bilag B). K/S'et og dermed sagsøgeren har med andre ord anvendt samme fordelingsmetode i forbindelse med de afskrivninger, der er foretaget alle årene siden K/S'ets erhvervelse af ejendommen.

For det tredje dokumenterer den af sagsøgeren fremlagte erklæring fra erhvervsmægler IB (bilag 5) ikke, at grundens værdi i stedet skal udgøre 20 mio. kr. ud af den samlede budsum på kr. 58,5 mio. Det fremhæves hertil særligt, at erklæringen er ensidigt indhentet i 2012 til brug for skattesagen, at det nærmere grundlag for erhvervsmæglerens vurdering ikke fremgår af erklæringen, og at erklæringen alene forholder sig selvstændigt til grundværdien uden hensyntagen til den faktisk opnåede afståelsessum og fordelingen heraf mellem grund og ejendom.

Endelig for det fjerde godtgør den under retssagen indhentede syn- og skønserklæring ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige fordeling snarere tværtimod.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 og 4 har skønsmanden skønnet, at bygningerne i 2009 havde en handelsværdi på 35 mio. kr., mens grunden havde en værdi på 9 mio. kr. Dette svarer til, at grundværdien udgør ca. 20 pct. af den af skønsmanden fastsatte samlede handelsværdi. Særligt henset til de usikkerheder, der er forbundet med skønsmandens værdifastsættelse, herunder usikkerhederne forbundet med, at skønsmandens vurdering er foretaget 7-8 år bagud i tid, samt usikkerhederne forbundet med at fastslå værdien af ikke-udlejede arealer, som fremhævet i besvarelsen af spørgsmål 8, er en forskel på 5 pct. ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn. En forskel på 5 pct. ligger således inden for SKATs tilladte skønsmargin, og sagsøgeren har allerede af denne årsag ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Hertil kommer yderligere, som allerede påpeget i forbindelse med udarbejdelsen af skønstemaet og som anført ovenfor, at ejendommenes markedsværdi ikke er afgørende. En fordeling af den af skønsmanden fastsatte markedsværdi er således ikke relevant. Derimod er det afgørende, hvordan den faktiske opnåede afståelsessum skal fordeles.

I den forbindelse har skønsmanden i spørgsmål 6 anført, at forholdet mellem den grund- og bygningsværdi, som skønsmanden har fastsat, ikke kan overføres proportionalt til en anden samlet handelsværdi. Grundværdien er således vurderet ud fra forhold, der ligger fast, uanset om den samlede ejendomsværdi måtte ændre sig. Skønsmanden fastslår med andre ord, at grundværdien udgør 9 mio. kr., uanset om man opererer med en samlet handelsværdi på fx 32 mio. kr., 44 mio. kr. (som er skønsmandens samlede handelsværdi) eller 58,5 mio. kr.

Fordeles den faktisk opnåede budsum på 58,5 mio. i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6, fører det således til, at bygningerne har en værdi på ca. 49,5 mio. kr., mens grunden fortsat har en værdi på 9 mio. kr. Dette svarer til at grundværdien udgør ca. 15 pct. (præcist 15,38 pct.) af den samlede budsum, og fordelingen i henhold til skønserklæringen er således stort set sammenfaldende med SKATs skønsmæssige fordeling.

Den indhentede skønserklæring understøtter således, at SKATs fordeling er korrekt, og sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige fordeling skal tilsidesættes.

.............

Da sagsøgeren ikke skal have medhold i nogen af de tre konkrete indsigelser mod SKATs beregning af de genvundne afskrivninger, skal Skatteministeriet sammenfattende frifindes for sagsøgerens påstand 4. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at hvis sagsøgeren får medhold i blot én af de konkrete indsigelser mod beregningen, er Skatteministeriet enig i, at konsekvensen heraf er, at spørgsmålet om de genvundne afskrivninger skal hjemvises til SKAT til fornyet opgørelse.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad sagsøgers påstand 1

Ved brev af 10. august 2015 blev As rådgiver, KP fra R4, indkaldt til et møde med Skatteankenævnet den 25. august 2015. Det fremgår af brevet, at As rådgiver i stedet for at komme til mødet også kunne vælge at udtale sig skriftligt.

Det er uomtvistet, at As rådgiver ikke gav møde til det indkaldte møde, og ej heller fremkom med en skriftlig udtalelse. Under de anførte omstændigheder, og således som sagen er forelagt for retten, er der herefter ikke grundlag for at fastslå, at As anmodning om et møde blev nægtet.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Ad sagsøgers subsidiære påstand 2 og mere subsidiære påstand 6

Sagsøger har principalt gjort gældende, at han har fradrag for 46.427 kr. i 2008, subsidiært at han har fradrag for beløbet i 2009.

Efter statskasselovens § 6, stk. 1, litra a, kan de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Af årsrapporten for 2008 for G1 fremgår det af noterne side 12, under driftsomkostninger, at der er hensat et beløb på 417.940 kr. til tab. Beløbet på 46.417 kr. udgør godt ca.11% af beløbet på de 417.940 kr. svarende til As ejerandel i K/S'et.

Af As revisors brev af 27. august 2012 til Skatteankenævnet fremgår, at han og selskabets statsautoriserede revisor SB var ved at undersøge, hvad det omhandlede beløb dækkede over, og at man ville vende tilbage herom. Der er ikke efterfølgende blevet fremlagt dokumentation for udgiftsposten.

Under de anførte omstændigheder har A ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at posten på 46.417 kr. berettiger til et fradrag. Det gælder både for året 2008 og 2009. Det forhold, at den statsautoriserede revisor måtte være af en anden opfattelse, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Retten tager derfor de sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Ad sagsøgers subsidiære påstand 3 og mere subsidiære påstand 7

Det er ubestridt, at A har modtaget et beløb på 133.333 kr. fra K/S'et, og at beløbet er udbetalt i anledning af hans bestyrelseshverv i K/ S'et. Beløbet er af K/S'et indberettet som personlig indkomst.

A har gjort gældende, at beløbet principalt kan fradrages som rejseomkostninger (påstand 3), eller subsidiært at beløbet skal beskattes som udbytte (påstand 7). A har henvist til, at det udbetalte beløb svarer til de af ham afholdte udgifter til rejseomkostninger i form af kørsel til og fra Y4-by samt udgift til broafgift.

Den tidligere adm. direktør i administrationsselskabet for G1, IO, har i mail af 19. april 2012 til A bekræftet, at A i 2008 modtog et beløb på 133.333 kr. til dækning af de rejseudgifter (transport, fortæring mm.), der opstod i forbindelse med månedlige møder i Y4-by, møder i Retten, møder med banker i Y4-by og Y5-by, møder med ejendomsmæglere og investorer i Y4-by og Y5-by i perioden 2006 til 2008. Mailen er skrevet og sendt efter skattesagens opstart.

Af As revisors brev af 27. august 2012 til Skatteankenævnet fremgår det, at beløbet på 133.333 kr. er udbetalt til A som kompensation for de udgifter, som A har haft i forbindelse med udførelse af bestyrelseshvervet svarende til de af A afholdte udgifter. Det fremgår videre af brevet, at man hurtigst muligt ville vende retur med nærmere dokumentation herfor. Der er ikke efterfølgende blevet fremlagt dokumentation for de af A omtalte afholdte udgifter.

A har ikke fremlagt dokumentation for de specifikke rejser, og der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at K/S'et har udført den fornødne kontrol, jf. rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen.

Under de anførte omstændigheder har A hverken godtgjort, at beløbet udgør skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse eller udbytte.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Ad sagsøgers subsidiære påstand 4, og mere subsidiære påstande 5 og 8

Kommanditselskabets ejendomme blev solgt på tvangsauktion den 23. april 2009 for 58,5 mio.kr. Køber var F1-bank, som samme dag videresolgte ejendommene for 61 mio. kr. til G2.

F1-bank afholdt 1.690.996 kr. i tvangsauktionsomkostninger og 819.666 kr. ifølge refusionsopgørelse, i alt 2.510.662, hvilket beløb blev overtaget udenfor budsummen. I beløbet på 1.690.996 kr. indgår bl.a. et beløb på 1.219.870 kr. som angår K/S'ets restance med ejendomsskatter og krav i henhold til leje- eller brandsikringslovgningen.

Ejendomsmægler og valuar OH har i skønserklæring af 8. februar 2017 vurderet, at de samlede grundværdier og værdier af bygningerne pr. 23. april 2009 udgjorde henholdsvis 9 mio. kr. og 35. Mio kr.

Der er mellem parterne enighed om, at A i medfør af afskrivningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2, skal beskattes af genvundne afskrivninger opstået som følge af salget af K/S'ets faste ejendomme på tvangsauktion den 23. april 2009. Sagen angår spørgsmålet om den beløbsmæssige opgørelse af de genvundne afskrivninger.

SKAT har opgjort de genvundne afskrivninger til 1.849.628 kr.

SKAT har gjort gældende, at den fulde budsum på 58,5 mio. kr. skal indgå i den opgjorte afståelsessum. A har gjort gældende, at den værdi som skønsmanden er nået frem til i skønserklæringen af 8. februar 2017 (samlet 44 mio. kr.) skal indgå i vurderingen af den opgjorte afståelsessum.

Retten bemærker hertil, at budsummen på 58,5 mio. kr. som anført af SKAT skal indgå i den opgjorte afståelsessum. Retten henviser herved til retningslinjerne i den tidligere gældende ligningsvejledning 2008-4, hvoraf fremgår bl.a.:

"E,J.2.2.2. Anskaffelsessummen

Udgangspunktet for opgørelsen af anskaffelsessummen er som for afståelsessummen det beløb, der er anført i skødet eller købsaftalen.

...

Overtager køberen en gæld uden for købesummen, skal denne gæld medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen.

...

Køb på tvangsauktion

Ved køb af en ejendom på tvangsauktion er anskaffelsessummen lig med budsummen, herunder de siden sidste forfaldsdag og indtil auktionsdagen påløbne renter, med tillæg af de omkostninger og forfaldne skatter og ydelser m.v., som køberen udreder uden for budsummen, jf. Højesterets dom af 6. september 1984... Ved overtagelse som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion opgøres anskaffelsessummen som summen af kursværdien på auktionstidspunktet af restgælden af de overtagne priorieteter samt af panthaverens restfordring med tillæg af omkostninger. Ved kursværdien af restfordringen forstås den faktiske handelsværdi, fastsat under hensyn til, hvor stor en del af pantebrevet der har sikkerhed inden for ejendommens handelsværdi. (Denne opgørelsesmetode finder ikke anvendelse ved afgørelsen af, om panthaveren har opnået hel eller delvis dækning af renterestancen på sit eget pantebrev."

Retten henviser videre til det anførte i den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C,H om Fast Ejendom:

"C,H.2.1.8.2 Afståelses- og anskaffelsessummen ved andre overdragelser end almindeligt salg/køb

...

Overdragelse/erhvervelse på tvangsauktion

Når en ejendom bliver købt på tvangsauktion, skal anskaffelsessummen opgøres som det samlede beløb af den kontantomregnede budsum (herunder forfaldne ydelser samt påløbne renter indtil auktionstidspunktet), omkostninger, forfaldne skatter og ydelser med videre, som køberen betaler unden for budsummen."

Retten henviser endvidere til, at ejendommene samme år blev videresolgt til G2 for 61 mio.kr. A har under de anførte omstændigheder ikke godtgjort, at SKATs ansættelse hviler på et forkert og mangelfuldt grundlag. Det forhold, at skønsmand OH i skønserklæring af 7. februar 2017 er nået frem til, at ejendommene samlet set kun havde en værdi på 44 mio. kr. på tvangsauktionsdagen kan under de anførte omstændigheder således ikke føre til en ændret vurdering.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstande til følge for så vidt angår påstand 4 og den mere subsidiære påstand 5.

SKAT har gjort gældende, at beløbet på 819.666 kr. som F1-bank har betalt i henhold til refusionsopgørelsen udover budsummen på de 61 mio. kr. skal medregnes i afståelsessummen. A har gjort gældende, at han er berettiget for fradrag for beløbet (påstand 8).

Som ovenfor anført, lægges det til grund, at K/S'et var i restance med betaling af ejendomsskatter mv. Det lægges som følge heraf tillige til grund, at refusionsopgørelsen, der er opgjort til 819.666 kr. angår denne ejendomsskatterestance. Refusionsopgørelsen dækker derfor de udgifter, som K/S'et skulle have betalt. Under de anførte omstændigheder tiltræder retten, at beløbet indgå i opgørelsen af afståelsessummen. Retten henviser herved også til det anførte i den ovenfor citerede ligningsvejledning/juridiske vejledning.

Spørgsmålet er herefter, om A har fradragsret for beløbet.

I brev af 27. august 2012 til Skatteankenævnet oplyste As revisor, at man var i gang med at søge bekræftet, om omkostninger var fratrukket. A har ikke efterfølgende fremlagt nogen form for dokumentation. A har således ikke godtgjort, at han har ret til driftsomkostningsfradrag.

Retten tager derfor tillige sagsøgtes frifindelsespåstand til følge for så vidt angår den mere subsidiære påstand 8.

Sagsomkostninger

Der har under sagen været afholdt to telefonmøder. Der har været megen korrespondance omkring spørgsmålet om iværksættelse af syn- og skøn, og undervejs blev A meddelt pålæg om at lade sagen udføre af en advokat. Der har været afholdt syn- og skøn i Y4-by, hvorunder der skete besigtigelse af lejemål.

Under de anførte omstændigheder, og henset til sagens udfald, omfang og værdien af de nedlagte påstande, skal sagsøger betale 85.000 kr. incl. moms i sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsøger skal endvidere endeligt bære udgiften til det afholdte syn- og skøn (46.050 kr. med tillæg af moms).

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 85.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

A bærer endeligt udgiften til det afholdte syn- og skøn.