Oplagshaver, fedtafgiftsloven
Dokumentets dato24 Apr 2012
Dato for udgivelse03 May 2012 12:53
SKM-nummerSKM2012.258.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer11-290198
Dokument typeBindende svar
EmneordAfgifter, fedtafgift
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at moder og datterselskab efter en konkret vurdering af de to selskabers tætte indbyrdes forhold, herunder den skattemæssige sambeskatning, må sidestilles med én virksomhed i relation til spørgsmålet om fremstilling efter fedtafgiftsloven, hvorfor datterselskabet kan blive registreret som oplagshaver efter fedtafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hjemmel

Fedtafgiftsloven § 4, stk. 1,
Fedtafgiftsloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Reference(r)

Fedtafgiftsloven § 4, stk. 1,
Fedtafgiftsloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2012-1, afsnit E.A.2.1.4.


Spørgsmål:

  1. Kan selskabet blive registeret om oplagshaver efter fedtafgiftsloven?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet er datterselskab af X Slagtehus ApS.

I praksis fungerer de to virksomheder som ét stort slagteri, således at dyrene slagtes på X Slagtehus, hvor maverne også skæres op, mens opskæringen af de hele dyr til videresalg foregår på Y Kød.

Baggrunden for, at virksomhederne eksisterer som 2 selvstændige virksomheder er dels historiske, dels praktiske.

X Slagtehus købte Y kød og bl.a. på baggrund af ejerstruktur, men også på baggrund af X Slagtehus' lange historie som familieejet virksomhed, har man valgt at bibeholde virksomhederne som selvstændige juridiske enheder.

Hidtil har virksomhedernes organisatoriske forhold ikke givet anledning til problemer i afgiftsmæssig henseende, mens virksomhederne skattemæssigt er sambeskattede.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udvide kapaciteten på X Slagtehus på grund af restriktioner vedrørende byggerier i nærheden af søer.

Y Kød ønsker at blive registreret for fedtafgift som oplagshaver, jf. fedtafgiftslovens § 4, stk. 1 som fremstiller af kød.

Som oplagshaver kan virksomheden modtage afgiftspligtige varer i ubeskattet stand og først beregne afgiften når varen udlevere fra virksomheden.

Virksomheden har ladet sig registrere som oplagshaver - grossist.

I forbindelse med et servicebesøg fra SKAT, har virksomheden fået et vejledende svar fra SKAT, hvor SKAT orienterer om, at virksomhedens efter SKATs opfattelse skal registreres som varemodtager, idet udskæring af kød i fedtafgiftsmæssig forstand, ikke kan betragtes som fremstilling.

For at kompensere udskærervirksomheder for afgiften af det store spild disse virksomheder har i forhold til slagterier, kan afgiftsgrundlaget nedsættes med 27, 5 % for svin og 25 % for øvrige dyr, når der leveres halve dyr, kvarte dyr eller grovparterede dyr.

Y Køb køber kød fra X Slagtehus, importerer kød fra udlandet, producerer kød til non-food anvendelse samt eksport.

Virksomheden har på nuværende tidspunkt oplevet flere kunder og leverandører, der ikke ønsker at handle med virksomheden, idet Y Kød ikke kan registreres som oplagshaver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Formålet med fedtafgiftsloven er at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed, jf. bemærkningerne til lovforslag L 111.

Skatteministeriet anfører i bemærkningerne til lovforslaget, at der er mange hensyn at tage, når der indføres en ny lov, idet der bl.a. anføres, at loven skal være så enkel som mulig og registreringen helst skal ligge så langt tilbage i handelsleddet som muligt, så færrest mulige virksomheder belastes af de administrative byrder forbundet med at skulle registrere, angive og afregne afgift.

Der har således fra lovgivers side været et ønske om, at loven skulle være administrativt smidig og at registreringen skulle ligge så langt tilbage i handelsleddet af hensyn til virksomhederne.

Med indførelsen af fedtafgiften bliver Y Kød og X Slagtehus dog samlet set dårligere stillet end deres konkurrenter, idet øvrige slagterier har kapacitet til at foretage en stor del af opskæringen i forbindelse med slagtningen.

Udgangspunktet er, at udskærervirksomheder, der modtager halve, kvarte eller grovparterede dyr ikke betragtes som fremstillere af kød.

For at kompensere udskærervirksomheder for afgiften af det store spild disse virksomheder har i forhold til slagterier, kan afgiftsgrundlaget nedsættes med 27, 5 % for svin og 25 % for øvrige dyr, når der leveres halve dyr, kvarte dyr eller grovparterede dyr, jf. fedtafgiftslovens § 6, stk. 3.

Baggrunden for fradraget er, at mindre slagtermestre, nogle supermarkeder m.fl. køber sådanne stykker med henblik på selv at modne og udskære kødet. Fradraget svarer til det spild et slagteri, som udskærer kød til detailhandlen har, grundet fraskæring af knogler mv.

Da Y Kød modtager hele dyr fra X Slagtehus er der dermed ikke mulighed for at opnå fradrag i afgiftsgrundlaget på 27, 5 % for så vidt angår svin, hvorfor svindet bliver pålagt afgift.

X Slagtehus og Y Kød er dermed fanget i en gråzone på baggrund af indførelsen af fedtafgiften:

  1. X Slagtehus skal levere kød til Y Kød i afgiftsberigtiget stand uden fradrag på 27,5 %
    • I den forbindelse skal det bemærkes, at når der leveres hele dyr, vil spildet være væsentligt højere end 27,5 %, idet der ved levering af halve, kvarte eller grovparterede dyr som oftest sker levering uden haler, hoveder, og klove.
  2. Y Kød kan dokumentere, at virksomheden mister kunder på baggrund af, at virksomheden ikke kan betragtes som oplagshaver.
  3. X Slagtehus og Y Kød bliver dårligere stillet end deres konkurrenter på grund af fedtafgiften, idet kødet lægges på lager i afgiftsberigtiget stand hos Y Kød.
  4. Såfremt Y Kød ikke kan registreres som oplagshaver, vil den eneste mulighed for at undgå det økonomiske tab på baggrund af administrationen af fedtafgiften være at fusionere virksomhederne. Dette strider efter spørgers opfattelse imod formålet med lovgivers intention med fedtafgiftsloven.

Det er således spørgers opfattelse, at når Y Kød modtager hele dyr fra X Slagtehus, vil opskæringen af dette skulle betragtes som fremstilling af kød.

Spørgers opfattelse underbygges af, at lovgiver ikke har givet mulighed for fradrag i afgiften på 27,5 % for levering af hele grise.

Spørgsmålet skal derfor besvares med, at Y Kød kan blive registreret som oplagshaver i henhold til fedtafgiftslovens § 4, stk. 1.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Y Kød kan blive registreret som oplagshaver i henhold til fedtafgiftslovens § 4, stk. 1.

Lovgrundlag

Fedtafgiftsloven:

§ 1.

..."Der betales afgift til statskassen af vægten af mættet fedt i følgende fødevarer, der er identificeret ved positioner i EU's Kombinerede Nomenklatur, hvis indholdet af mættet fedt i fødevaren overstiger 2,3 vægtprocent:

1) Kød, jf. dog bilag 1.

2) Mejeriprodukter under positionerne 0401- 0406.

3) Animalsk fedt under positionerne 1501-1504 og 1516, der er udsmeltet eller på anden måde ekstraheret.

4) Spiseolier og fedtstoffer under positionerne 1507-1516.

5) Margarine og andre fødevarer under position 1517.

6) Smørbare blandingsprodukter under position 2106.

7) Andre fødevarer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af de varer, som er nævnt i nr. 1-6"...

§ 2.

..."Afgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt i fødevaren"...

§ 3.

..."Pligt til at betale afgift påhviler den, der erhvervsmæssigt, jf. dog § 4, stk. 6,

1) fremstiller fødevaren her i landet,

2) modtager fødevaren her i landet fra et andet EU-land,

3) indfører fødevaren her til landet fra et land uden for EU eller fra områder beliggende i EU, der ikke er omfattet af EU's afgiftsområde, eller

4) sælger fødevaren fra et andet EU-land på en sådan måde, at varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælger eller på dennes vegne til en ikke erhvervsdrivende køber her i landet (fjernsalg), når virksomheden er registreret efter momslovens § 47, stk. 2.

Stk. 2. Pligt til at betale afgift påhviler i andre tilfælde end de i stk. 1, nr. 4, nævnte en ikke erhvervsdrivende varemodtager, som modtager fødevaren her i landet fra et andet EU-land. Pligt til at betale afgift påhviler endvidere en ikke erhvervsdrivende varemodtager, som indfører fødevaren her til landet fra et land uden for EU eller fra områder beliggende i EU, der ikke er omfattet af EU's afgiftsområde"...

§ 4.

..."En virksomhed, der er afgiftspligtig efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen som oplagshaver, jf. dog stk. 6. Registrering skal ske, inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes.

Stk. 2. En virksomhed, der af fødevarer, hvoraf der betales afgift efter § 1, fremstiller fødevarer til eksport eller fødevarer, som er uegnede til menneskeføde, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen som oplagshaver for denne del af produktionen, jf. dog stk. 6. Andelen af produktionen, som virksomheden kan registreres som oplagshaver for, fastsættes på baggrund af virksomhedens fremstilling til eksport eller af andet end menneskeføde det foregående år. Ved årets udgang foretages en regulering af afgiften mellem på den ene side de foretagne afgiftsfrie indkøb og på den anden side den faktiske produktion af fødevarer til eksport og af fødevarer, som er uegnede til menneskeføde. En virksomhed, der af fødevarer, hvoraf der betales afgift efter § 1, fremstiller fødevarer, der udelukkende sælges en gros, kan registreres som grossist hos told- og skatteforvaltningen. Registrering skal i så fald ske, inden virksomheden påbegyndes.

Stk. 3. En virksomhed, der er afgiftspligtig efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen som varemodtager, jf. dog stk. 6. Registrering skal ske, inden transport af fødevaren fra udlandet påbegyndes. Virksomheden kan dog registreres som oplagshaver, hvis den udelukkende driver mellemhandel med afgiftspligtige varer til andre virksomheder registreret efter denne lov. Registrering skal i så fald ske, inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes. En virksomhed, der allerede er registreret efter stk. 1, skal ikke tillige registreres som afgiftspligtig efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Stk. 4. En virksomhed, der er afgiftspligtig efter § 3, stk. 1, nr. 4, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen for fjernsalget, jf. dog stk. 6. Registrering skal ske, inden transport af fødevaren fra udlandet påbegyndes.

Stk. 5. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 6. Virksomheder, der har en årlig omsætning af afgiftspligtige varer eksklusive afgift på 50.000 kr. eller derunder, skal ikke registreres eller betale afgift"...

§ 5:

.."En virksomhed, der er registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder modtage fra andre oplagshavere, modtage eller indføre fra udlandet samt levere til andre oplagshavere eller til udlandet afgiftspligtige fødevarer, uden at afgiften er berigtiget.

Stk. 2. En virksomhed, der er registreret efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan modtage fra andre oplagshavere eller modtage eller indføre fra udlandet afgiftspligtige fødevarer, uden at afgiften er berigtiget, såfremt fødevarerne er bestemt til videresalg til virksomheder registreret efter denne lov.

Stk. 3. En virksomhed, der er registreret efter § 4, stk. 3, 1. pkt., kan modtage eller indføre afgiftspligtige varer fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget ved modtagelsen eller indførslen"...

§ 6:

Afgiftsgrundlaget er vægten af mættet fedt i fødevaren, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal kunne dokumentere vægten af mættet fedt i fødevaren.

Stk. 3. For afgiftspligtige fødevarer som nævnt i § 1, nr. 1, skal anvendes de standardsatser, som fremgår af lovens bilag 1, til fastlæggelse af afgiftsgrundlaget, når der leveres udskåret kød. Leveres et halvt dyr, et kvart dyr eller grovparteringer, skal den afgiftspligtige fratrække 27,5 pct. af afgiftsgrundlaget for svin og 25 pct. af afgiftsgrundlaget for øvrige dyr. Den afgiftspligtige kan dog vælge at opgøre afgiftsgrundlaget af udskæringer, der leveres færdigpakket til detailhandelen på udskæringsniveau, således at der betales afgift af indholdet af mættet fedt i den pågældende udskæring. Indholdet af mættet fedt i den pågældende udskæring kan enten opgøres på grundlag af offentligt tilgængelige fødevareoplysninger eller på grundlag af konkret dokumentation af indholdet af mættet fedt i den konkrete udskæring. Vælger den afgiftspligtige at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, skal denne metode anvendes på alle virksomhedens udskæringer, som leveres færdigpakkede til detailhandelen. Valget er bindende for minimum 1 år.

I bemærkninger til lovforslaget om fedtafgiften, L 111, pkt. 3.1.1. er anført følgende:

..."»Kød« omfatter kød fra de dyr, der er nævnt i bilag 1 til denne lov. Med kød menes det rå kød, som fremkommer, når slagteriet slagter og parterer et helt dyr uanset om slagteriet skærer dyret i to halvdele eller flere dele. Sker der yderligere forarbejdning af kødet såsom kogning, saltning etc. skal det ske på baggrund af afgiftsberigtiget råt kød, idet kødet dermed ændrer karakter til eksempelvis en skinke, rullepølse etc., hvilket påvirker indholdet af mættet fedt"...

I ovennævnte lovforslag L 11, pkt. 3.1.3, er videre anført:

..."Leverer slagteriet ikke opskåret kød, men halve, kvarte eller grovparterede dyr, skal den afgiftspligtige fratrække 27,5 pct. af afgiftsgrundlaget for så vidt angår svinekød og 25 pct. af afgiftsgrundlaget for øvrige kødtyper. Kødet undergår derefter yderligere opskæring inden det sælges til forbrugerne fra den lokale slagtermester, supermarkedet, forarbejdningsvirksomheder eller andet"...

I ovennævnte lovforslag L 11, pkt. 3.1.4, anføres videre:

..."Registreringspligtige virksomheder kan enten registreres som oplagshavere, varemodtagere eller for deres fjernsalg. For fjernsalg gælder dog, at virksomheden kun skal registreres for fjernsalget, såfremt den er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, jf. samme lovs § 48, stk. 3, hvilket vil sige, at den har en samlet levering ved fjernsalg på over 280.000 kr. Virksomhedernes registreringsstatus afhænger altså af, hvilken type virksomhed der er tale om, og registreringen har betydning for, hvornår afgiften skal afregnes.

Lovforslaget følger som udgangspunkt de almindelige regler for registrering i punktafgiftslovene. Det betyder, at virksomheder, der registreres som oplagshavere, er virksomheder, som fremstiller de afgiftspligtige fødevarer nævnt i § 1.

Det bemærkes, at såfremt en fremstillingsvirksomhed, som er registreret som oplagshaver derudover selv importerer afgiftspligtige fødevarer nævnt i § 1, skal virksomheden ikke også registreres som varemodtager. Importerer fremstillingsvirksomheden derimod dækningsafgiftspligtige fødevarer jf. § 8, skal virksomheden også registreres som varemodtager af dækningsafgiftspligtige fødevarer.

En oplagshaver kan således fremstille, forarbejde, oplægge, modtage fra andre oplagshavere, modtage eller indføre fødevarer fra udlandet samt levere fødevarer til andre oplagshavere eller til udlandet uden at betale afgiften. Afgiften betales således først, når fødevaren udleveres fra virksomheden til en virksomhed, som ikke er registreret efter denne lov, en registreret varemodtager, eller en ikke erhvervsdrivende eller anvendes til eget forbrug. Afgiften skal således betales, når eksempelvis et slagteri, der har egen detailbutik, leverer kød til detailbutikken med henblik på salg til forbrugere, eller ved salg af kød til medarbejdere ansat på slagteriet.

Endelig foreslås, at virksomheder, som driver mellemhandel med afgiftspligtige fødevarer, også kan registreres som oplagshavere, såfremt virksomheden udelukkende sælger fødevarer videre til andre registrerede virksomheder"...

I Skatteministeriets juridiske vejledning, 2012-1, afsnit E.A.2.1.1, er anført følgende:

Der er afgift på mættet fedt i visse fødevarer efter fedtafgiftslovens § 1, når disse:

Der er også afgift (dækningsafgift) på fødevarer efter fedtafgiftslovens § 8, når der er medgået afgiftspligtige bestanddele til fremstillingen, når disse:

I Skatteministeriets juridiske vejledning, 2012-1, afsnit E.A.2.1.4, er anført følgende om virksomheders pligt til at blive registreret for fedtafgift:

Oplagshavere:

..."Virksomheder, der fremstiler råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som oplagshavere. Dvs. slagterier, mejerier, olieproducenter, margarineproducenter og andre, der fremstiller afgiftspligtige råvarer, skal registreres som oplagshavere.

Virksomheder, som køber afgiftspligtige råvarer af råvareproducenter, fordi de skal anvende dem i egen fødevarefremstilling, indkøber derfor som udgangspunkt råvarerne med afgift..."

Som eksempel herpå anføres:

..."Et slagteri, der har egen detailbutik, leverer kød til detailbutikken med henblik på salg til forbrugere. Afgiften skal betales, når kødet leveres til detailbutikken"...

Varemodtagere:

..."Virksomheder, der importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som varemodtagere. Dvs. detailbutikker, producenter af sammensatte fødevarer m.fl. skal registreres som varemodtagere, hvis de importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer"...

..."Virksomheder, der importerer eller indfører dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer, skal også registreres som varemodtagere for dækningsafgift"...

..."En virksomhed, der allerede er registreret som oplagshaver for fremstilling af afgiftspligtige råvarer, skal ikke tillige registreres som varemodtager, hvis virksomheden modtager eller indfører afgiftspligtige råvarer fra udlandet. Modtager eller indfører virksomheden dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer fra udlandet, skal den registres som varemodtager for dækningsafgift"...

Praksis

Ingen

Begrundelse

Det er oplyst, at Y Kød er et datterselskab af X Slagtehus. Efter det oplyste fungerer de to virksomheder i praksis ét stort slagteri. X Slagtehus slagter dyrene, hvorved maverne også skæres op, mens Y Kød skærer de hele dyr op. Den nærmere årsag til, at virksomhederne eksisterer som selvstændige juridiske enheder, men dog sambeskattede virksomheder, er beskrevet i baggrundsoplysningerne til anmodningen om bindende svar.

Ifølge lovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, skal en virksomhed, der fremstiller afgiftspligtige fødevarer her i landet, registreres som oplagshaver. Ved afgiftspligtige fødevarer forstås de varegrupper, som er nævnt i lovens § 1, nr. 1 og 7, hvis indholdet af mættet fedt overstiger 2,3 vægtprocent. For så vidt angår kød, som er nævnt i § 1, nr. 1, skal afgiften dog som udgangspunkt betales efter standardsatser, som er nævnt i bilag 1 til loven.

Det fremgår bl.a. af bemærkninger til lovforslagets afsnit 3.1.2, at "kød omfatter kød fra de dyr, der er nævnt i bilag 1 til denne lov. Med kød menes det rå kød, som fremkommer, når slagteriet slagter og parterer et helt dyr uanset om slagteriet skærer dyret i to halvdele eller flere dele..."

Det fremgår af lovens § 6, stk. 3 1. og 2. pkt.: "For afgiftspligtige fødevarer som nævnt i § 1, nr. 1, skal anvendes de standardsatser, som fremgår af lovens bilag 1, til fastlæggelse af afgiftsgrundlaget, når der leveres udskåret kød. Leveres et halvt dyr, et kvart dyr eller grovparteringer, skal den afgiftspligtige fratrække 27,5 pct. af afgiftsgrundlaget for svin og 25 pct. af afgiftsgrundlaget for øvrige dyr".

På den ene side er det tilsyneladende forudsat, at dyret skal slagtes og parteres inden for samme enhed, for at der er tale om fremstilling i fedtafgiftslovens forstand. Y Kød foretager alene partering af de hele dyr, men på den anden side er der ikke i loven nævnt noget om standardfradrag, hvis der leveres et helt dyr.

På baggrund af det oplyste om selskabernes tætte indbyrdes forhold, herunder den skattemæssige sambeskatning, er det Skatteministeriets opfattelse, at selskaberne, efter en konkret vurdering, må sidestilles med én virksomhed i relation til spørgsmålet om fremstilling efter fedtafgiftsloven, hvorfor det indstilles, at spørgsmålet besvares med et ja.

Det betyder, at hele virksomheden kan betragtes som oplagshaver, jf. fedtafgiftslovens § 4, stk. 1. Det kan her tilføjes, at som anført i fedtafgiftslovens § 4, stk. 3, sidste punktum, jf. bemærkningernes pkt. 3.1.4 til L 11, skal en virksomhed, der er registeret som fremstillingsvirksomhed jf. fedtafgiftslovens § 1, dvs. oplagshaver, ikke også skal registreres som varemodtager.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.