Den juridiske vejledning 2017-2
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledningOm Den juridiske vejledning
Formelle regler
Expand A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Collapse C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Expand C.A.1 Principperne for personers indkomstopgørelseC.A.1 Principperne for personers indkomstopgørelse
Expand C.A.2 Principperne for indkomst og fradragC.A.2 Principperne for indkomst og fradrag
Collapse C.A.3 IndtægterC.A.3 Indtægter
Expand C.A.3.1 Løn og honorarindtægterC.A.3.1 Løn og honorarindtægter
C.A.3.2 Feriegodtgørelse
Expand C.A.3.3 Særlige former for indkomstC.A.3.3 Særlige former for indkomst
Expand C.A.3.4 Særlige persongrupperC.A.3.4 Særlige persongrupper
Expand C.A.3.5 FratrædelsesgodtgørelserC.A.3.5 Fratrædelsesgodtgørelser
Expand C.A.3.6 OverførselsindkomsterC.A.3.6 Overførselsindkomster
C.A.3.7 Erstatninger mv. [Væsentlige ændringer]
C.A.3.8 Aftægtsydelser
C.A.3.9 Indtægter fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby)
Expand C.A.4 FradragC.A.4 Fradrag
Expand C.A.5 PersonalegoderC.A.5 Personalegoder
Expand C.A.6 Gaver, legater og gevinsterC.A.6 Gaver, legater og gevinster
Expand C.A.7 RejseudgifterC.A.7 Rejseudgifter
Expand C.A.8 Beskatning af ægtefællerC.A.8 Beskatning af ægtefæller
Expand C.A.9 Beskatning af børnC.A.9 Beskatning af børn
Expand C.A.10 Pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv.C.A.10 Pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv.
Expand C.A.11 RenterC.A.11 Renter
Expand C.A.12 Arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv.C.A.12 Arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv.
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Expand C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
Expand H.A EjendomsvurderingH.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2017-2

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

C.A.3.8 Aftægtsydelser

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af aftægtsydelser.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvad er aftægtsydelser?
  • Aftægtsforhold i gensidigt bebyrdende aftale indgået d. 1. juli 1999 eller senere
  • Forpligtelseserklæringer (understøttelseskontrakter)
  • Lejeboligbidrag
  • Satser i Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Aftægtsydelser er skattepligtige for modtageren. Se SL § 4, litra c.

Værdien af naturalydelser ansættes skønsmæssigt efter den værdi, ydelsen har på modtagelsestidspunktet.

SKAT skønner værdien af en fribolig til boligens udlejningsværdi. Statens satser for brug af lejeboliger er vejledende for skønnet, ligesom der skal tages hensyn til forhold som beliggenhed, alder og vedligeholdelsesforpligtelse. Se nærmere i afsnittet "Lejeboligbidrag" nedenfor.

Løbende udnyttelse af en uopsigelig ret til en fribolig er ikke en gave, der er omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse efter SL § 4, litra c. Se SKM2009.27.HR.

Det forhold, at den kapitaliserede værdi af aftægtsydelsen indgår i salgssummen for en solgt ejendom eller virksomhed, medfører ikke, at sælgeren må se bort fra nogen del af de årlige ydelser. Se Højesterets dom i UfR 1971.597 og ØLD af 19. jun. 1974 (skd. 31.51).

Se også

Se afsnit C.A.4.1.3 om fradrag for løbende ydelser.

Hvad er aftægtsydelser?

En aftægtsydelse kan fx være en brugsnydelsesret, der opstår i forbindelse med en aftale om en ejendomshandel. Brugsnydelsesretten til ejendommen kan indgå som en del af købesummen, og værdien af retten beregnes på grundlag af et skøn over den periode, som retten forventes at eksistere. Der kan dog også være andre ydelser end brugsret til en ejendom, der er aftægtsydelser. Det kan fx være ret til fri kost, fri varme eller ydelser, der gives efter en forpligtelseserklæring.

Landsskatteretten anså en løbende udbetaling fra en trust i USA for skattepligtig efter SL § 4 litra c. De løbende ydelser, der kunne sidestilles med en rentenydelsesret, skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer. Se ToldSkat Nyt 1992.17.510 (TfS 1992, 425).

Se også

Se afsnit C.B.2.15 om beskatning af rentenydelsesretter, båndlagte kapitaler og afkast af udenlandske trusts (fonde).

TfS 1991, 530 og kommentaren hertil i ToldSkat Nyt 1992.6.19 (TfS 1992, 169).

Aftægtsforhold i gensidigt bebyrdende aftale indgået d. 1. juli 1999 eller senere

Er der etableret et aftægtsforhold som led i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af fast ejendom eller andre formuegoder, som er indgået den 1. juli 1999 eller senere, gælder reglerne i LL § 12 B, stk. 1-11. Ifølge disse regler skal aftægtsydelsen først beskattes hos modtageren fra det tidspunkt, hvor den nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af aftægtsforpligtelsen på aftaletidspunktet.

På aftaletidspunktet skal den løbende aftægtsydelse kapitaliseres. Den kapitaliserede værdi skal føres på en saldo, som hvert indkomstår reduceres med den nominelle værdi af aftægtsydelsen. Først i det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal aftægtsmodtageren regne det negative beløb med til den skattepligtige indkomst. Se C.A.4.1.3.5 og C.C.6.8 om disse regler.

Forpligtelseserklæringer (understøttelseskontrakter)

Ydelser, der gives i henhold til forpligtelseserklæringer (understøttelseskontrakter), er også skattepligtige for modtageren. Dette gælder også i tilfælde, hvor

  • en tilsvarende gaveydelse ville være skatte- og afgiftsfri for modtageren
  • yderen ikke kan fradrage ydelserne. Se LSRM 1960.175.

Lejeboligbidrag

En boligs størrelse beregnes efter retningslinjer i Finansministeriets cirkulære nr. 22 af 18. februar 1983. Ved opgørelsen af boligarealet medregnes kun arealet af værelser og kamre, men ikke af gange, bad, køkken, bryggers, forstue mv. Beskatningen af ejeren af boligen følger reglerne i LL § 12 A.

Værdien af fri varme ansættes efter et skøn. Værdien kan ansættes til værdien af olieforbruget svarende til den frembragte varme, også selv om varmen stammer fra halmfyring eller fyring med træaffald. Se Skat 1986.1.68 (TfS 1986, 96) og ToldSkat Nyt 1993.6.225 (TfS 1992, 587).

Pr. 1. august 2016 forhøjes huslejen med 1,7 pct., jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9282 af 5. april 2016 om regulering af boligbidrag og tjeneste- og lejeboliger. Dette svarer til, at satserne i Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993 pr. 1. august 2016 skal ganges med en faktor på 1,73175478.

Pr. 1. august 2017 forhøjes huslejen med 1,6 pct., jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9361 af 24. april 2017 om regulering af boligbidrag og tjeneste- og lejeboliger. Dette svarer til, at satserne i Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993 pr. 1. august 2017 skal ganges med en faktor på 1,75946286.

Satser i Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993

Dette skema viser de satser der gælder pr. år for værelser og kamre med et nettoareal fra 17 til og med 55 m2. Tallene stammer fra Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993.

>17-21

>21-25

>25-30

>30-37

>37-45

>45-55

Kommuner
henført til sted-
tillægssats VI
og V i kr.

Kommuner
henført til sted-
tillægssats IV
og III i kr.

Øvrige kom-
muner i kr

1

-

-

-

-

-

4.356

3.564

2.796

2

0

-

-

-

-

4.728

3.852

3.060

3

1

-

-

-

-

5.136

4.284

3.372

4

2

0

-

-

-

5.544

4.644

3.828

5

3

1

0

-

-

5.940

5.064

4.044

6

4

2

1

0

-

6.372

5.436

4.476

7

5

3

2

1

0

6.900

5.820

4.740

8

6

4

3

2

1

7.428

6.240

5.136

9

7

5

4

3

2

7.848

6.540

5.520

10

8

6

5

4

3

8.544

7.164

5.820

11

9

7

6

5

4

9.144

7.716

6.348

12

10

8

7

6

5

9.804

8.268

6.912

13

11

9

8

7

6

10.524

8.796

7.464

12

10

9

8

7

11.100

9.420

8.088

13

11

10

9

8

11.652

9.936

8.652

12

11

10

9

12.336

10.548

9.096

13

12

11

10

13.620

11.172

9.720

13

12

11

14.928

12.252

10.224

13

12

16.188

13.452

11.340

13

18.084

15.300

13.128

Dette skema viser de satser, der gælder pr. år for værelser og kamre med et nettoareal større end 55 m2. Tallene stammer fra Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993.

>55-67

>67-82

>82-100

>100-122

>122-148

>148

Kommuner henført til stedtillægs-
sats VI og V

Kommuner henført til stedtillægs-
sats IV og III

Øvrige kom-
muner

0

-

-

-

-

-

7.848 kr.

6.540 kr.

5.520 kr.

1

-

-

-

-

-

8.544 kr.

7.164 kr.

5.820 kr.

2

0

-

-

-

-

9.144 kr.

7.716 kr.

6.348 kr.

3

1

-

-

-

-

9.804 kr.

8.268 kr.

6.912 kr.

4

2

0

-

-

-

10.524 kr.

8.796 kr.

7.464 kr.

5

3

1

-

-

-

11.100 kr.

9.420 kr.

8.088 kr.

6

4

2

0

-

-

11.652 kr.

9.936 kr.

8.652 kr.

7

5

3

1

-

-

12.336 kr.

10.548 kr.

9.096 kr.

8

6

4

2

0

-

13.620 kr.

11.172 kr.

9.720 kr.

9

7

5

3

1

-

14.928 kr.

12.252 kr.

10.224 kr.

10

8

6

4

2

0

16.188 kr.

13.452 kr.

11.340 kr.

11

9

7

5

3

1

18.084 kr.

15.300 kr.

13.128 kr.

12

10

8

6

4

2

20.004 kr.

17.268 kr.

15.144 kr.

13

11

9

7

5

3

21.816 kr.

19.152 kr.

16.956 kr.

12

10

8

6

4

23.844 kr.

20.964 kr.

18.900 kr.

13

11

9

7

5

25.668 kr.

23.076 kr.

20.808 kr.

12

10

8

6

27.564 kr.

24.852 kr.

22.776 kr.

13

11

9

7

29.508 kr.

26.736 kr.

24.672 kr.

12

10

8

31.452 kr.

28.728 kr.

26.664 kr.

13

11

9

33.300 kr.

30.636 kr.

28.464 kr.

12

10

35.244 kr.

32.520 kr.

30.408 kr.

13

11

37.224 kr.

34.404 kr.

32.280 kr.

12

39.060 kr.

36.396 kr.

34.260 kr.

13

40.152 kr.

38.164 kr.

36.132 kr.

Dette skema viser de satser, der gælder pr. år for enfamilieshuse og anden bolig. Tallene stammer fra Finansministeriets cirkulære nr. 15 af 28. januar 1993.

Enfamiliehus

Anden bolig

Uden installation

1

0

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

2

1

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

3

2

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

4

3

Med centralvarme

5

4

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

6

5

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

7

6

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

8

7

Med vand + gas + wc

8

7

Alt undtagen centralvarme

9

8

Alt undtagen bad

12

11

Alle installationer

13

12

For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget to satser lavere end for tilsvarende boliger med denne installation.

Hvis der ikke er gas i boligen, men en anden tilsvarende installation, fx el-komfur, skal skemaet læses, som om der er installeret gas.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.27.HR

Løbende udnyttelse af en uopsigelig ret til fribolig var ikke en gave, der var omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse omfattet af SL § 4, litra c.

Løbende udnyttelse af uopsigelig ret til fribolig var skattepligtig løbende ydelse.

Afgørelsen er en stadfæstelse af SKM2007.116.ØLR

UfR 1971.597

Den månedlige ydelse på 700 kr., som sagsøgeren modtog, blev anset for at være en aftægtsydelse, der var indkomstskattepligtig efter SL § 4, litra c. Det var den, fordi de løbende ydelser faldt ind under denne lovbestemmelse, og der ikke var hjemmel til at undlade beskatning af de løbende ydelser.

Indkomstskattepligtig aftægtsydelse.

Denne afgørelse vedrører indkomst i 1968. Sagens omstændigheder er ellers identiske med ØLD af 19. jun. 1974, der vedrører indkomst i 1970.

Landsretsdomme

SKM2007.116.ØLR

I sagen havde sagsøgeren solgt en fast ejendom til sin søn. Sønnen havde samtidig udlejet ejendommen til sagsøgeren for en krone årligt. Sagens stridspunkt var, om der var hjemmel til at beskatte friboligen efter SL § 4, litra c som brugsnydelsesret, eller om der var tale om en gave, der skulle betales gaveafgift af efter BAL § 24.

Landsretten fandt, at friboligen udgjorde en brugsnydelsesret for sagsøgeren, som hun årligt skulle beskattes af værdien af efter SL § 4, litra c.

Fribolig var brugsydelsesret.

ØLD af 19. jun. 1974 (skd. 31.51)

En køber betalte en sælger 700 kr. om måneden til at dække restkøbesummen på en ejendom. Ydelsen skulle løbe resten af sælgerens levetid, og den skulle pristalsreguleres. Selv om ydelsen var en del af vederlaget for den solgte ejendom, fandt landsretten, at ydelsen på grund af sin livsvarige karakter var omfattet af SL § 4, litra c.

Livsvarig ydelse omfattet af SL § 4, litra c.

Denne afgørelse vedrører indkomst i 1970. Sagens omstændigheder er ellers identiske med UFR 1971.597, der vedrører indkomst i 1968.

TfS 1992, 587

Skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der fremstillede møbler. Virksomheden blev drevet i lejede lokaler i en bygning, der tilhørte skatteyderen. Skatteyderen havde også privatbolig i bygningen, og hele bygningen blev opvarmet fra et spånfyr i den udlejede del af bygningen med træaffald fra møbelproduktionen. Han betalte for 1985 1.830 kr. til selskabet for opvarmningen af sin private bolig svarende til værdien af de træspåner, der var brugt til denne del af opvarmningen.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke som led i ansættelsen hos selskabet havde modtaget fri privat varme, og der var derfor ikke grundlag for at beskatte ham af værdien af den leverede varme med fradrag af det betalte beløb.

Ikke beskatning af værdi af fri varme.

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 425

En løbende udbetaling fra en trust i USA til en person, der var hjemmehørende her i landet, kunne sidestilles med en rentenydelse og var skattepligtig efter SL § 4, litra c. Beløbet skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.

Skattepligt efter SL § 4, litra c af løbende udbetalinger fra trust.

Også offentliggjort i ToldSkat Nyt 1992.17.510

Skat 1986.1.68 (TfS 1986, 96)

En forvalter på et gods havde pligt til at bo i en bolig, der blev opvarmet fra godsets centrale halmfyr. Værdien af fri varme skulle ansættes efter den nytteværdi, den havde for forvalteren, uanset arbejdsgiverens fremstillingsomkostninger. Nytteværdien skulle ansættes til værdien af det olieforbrug, som ville være nødvendigt for at opvarme lejligheden.

Værdi af fri varme skulle ansættes efter nytteværdi.

Personalegoder skal nu værdiansættes til markedsværdien - og ikke nytteværdien. Se LL § 16, stk. 3.

LSRM 1960.175

En far havde i 1954 forpligtet sig til for livstid at betale et underholdsbidrag på 400 kr. månedligt til sin datter, som på grund af epilepsi var ude af stand til at forsørge sig selv. På grundlag af aftalen havde faren kunnet fratrække underholdsydelser efter SL § 6, litra d, men efter ikrafttrædelsen af bestemmelsen i lov nr. 289 af 14. december 1957 (ligningsloven) § 14, stk. 1, 2. afsnit, mistede han fradragsret for ydelserne for tiden efter den 4. november 1957.

Datteren mente, at de ydelser, der var betalt efter denne dato, herefter ikke kunne, eller dog ikke burde, indkomstbeskattes hos hende. Det var oplyst, at aftalen gjaldt indtil datterens død.

Landsskatteretten fandt, at den årlige understøttelse til datteren hvilede på et sådant selvstændigt retsgrundlag, at den var skattepligtig for datteren efter SL § 4, litra c.

Livsvarig ydelse var skattepligtig efter SL § 4, litra c.

Fik du svar på dine spørgsmål?