Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2011-1
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
D. Dobbeltbeskatning
Forkortelser
S.A Subjektiv skattepligt
S.B Skattepligtens indtræden og ophør, herunder stiftelse og opløsning af aktie- og anpartsselskaber
Expand S.C Objektiv skattepligtS.C Objektiv skattepligt
Expand S.D KoncernforholdS.D Koncernforhold
Expand S.E SkatteberegningS.E Skatteberegning
Expand S.F Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaberS.F Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber
Collapse S.G Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.S.G Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.
Expand S.G.1 Området for aktieavancebeskatningS.G.1 Området for aktieavancebeskatning
Collapse S.G.2 Generelle begreberS.G.2 Generelle begreber
Expand S.G.2.1 Sondringer og definitionerS.G.2.1 Sondringer og definitioner
Expand S.G.2.2 Kredsen af skattepligtigeS.G.2.2 Kredsen af skattepligtige
Expand S.G.2.3 AfståelseS.G.2.3 Afståelse
Expand S.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummerS.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer
S.G.2.5 Fastlæggelse af anskaffelses- og afståelsestidspunkter
Expand S.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationerS.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationer
Expand S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter.S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter.
Expand S.G.3 PersonerS.G.3 Personer
Expand S.G.4 Selskaber <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.4 Selskaber [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.5 OpgørelsesmetoderS.G.5 Opgørelsesmetoder
Expand S.G.6 Kapitaludvidelse ved gældskonverteringS.G.6 Kapitaludvidelse ved gældskonvertering
S.G.7 Medarbejderaktier [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.8 NæringsaktierS.G.8 Næringsaktier
Expand S.G.9  InvesteringsselskaberS.G.9 Investeringsselskaber
Expand S.G.10 Andelsbeviser - ABL § 18S.G.10 Andelsbeviser - ABL § 18
S.G.11 Aktier erhvervet for lånte midler
Expand S.G.12 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL  §§ 21-22 <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.12 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL §§ 21-22 [Væsentlige ændringer]
S.G.13 Konvertible obligationer
S.G.14 Idéaktier
S.G.15 Investeringsbeviser i visse akkumulerende investeringsforeninger - ABL § 20 [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.16 Arveudlæg - Fysiske personerS.G.16 Arveudlæg - Fysiske personer
Expand S.G.17 Succession ved familieoverdragelse, overdragelse til visse medarbejdere og overdragelse til tidligere ejere - ABL §§ 34, 35 og 35 AS.G.17 Succession ved familieoverdragelse, overdragelse til visse medarbejdere og overdragelse til tidligere ejere - ABL §§ 34, 35 og 35 A
Expand S.G.18 Skattefri aktieombytningS.G.18 Skattefri aktieombytning
Expand S.G.19 Beskatning ved fraflytning <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.19 Beskatning ved fraflytning [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.20 Avancebeskatning af udbytteS.G.20 Avancebeskatning af udbytte
Expand S.G.21 Andre forholdS.G.21 Andre forhold
S.G.22 Investeringsbeviser i kontoførende foreninger [Væsentlige ændringer]
S.G.23. Aktier, ejet af kapitalfondspartnere [Væsentlige ændringer]
Expand S.H. Beskatning af fonde, foreninger m.v.S.H. Beskatning af fonde, foreninger m.v.
Expand S.I. Koncernforbundne selskaber. Transfer pricing. Tynd kapitalisering.S.I. Koncernforbundne selskaber. Transfer pricing. Tynd kapitalisering.
Expand BilagBilag

 

Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2011-1

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

S.G.2 Generelle begreber

Der gælder forskellige regler for personer og selskaber. I det følgende behandles reglerne for personer og selskaber derfor særskilt. Se nærmere afsnit S.G.3 for behandlingen af reglerne om beskatning af personer. Reglerne for beskatning af selskabers afståelse af aktier behandles i afsnit S.G.4.

Beskatningsreglerne i aktieavancebeskatningsloven er forskellige, afhængig af om aktierne m.v. er:

  1. Andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 18. ABL § 18 omfatter andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Se nærmere afsnit S.G.10.
  2. Næringsaktier omfattet af ABL § 17. Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej (handelsnæring). Aktier, som den skattepligtige har modtaget som vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser (vederlagsaktier) er ikke længere næringsaktier, men behandles efter de almindelige regler i ABL. Se nærmere afsnit S.G.8.
  3. Aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. ABL § 19 vedrører aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab. Se nærmere afsnit S.G.9
  4. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 22. Udloddende investeringsforeninger er foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der som minimum skal omfatte de i LL § 16 C, stk. 2-6 anførte beløb, og som ifølge vedtægterne er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. Se nærmere afsnit S.G.12.
  5. Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger er omfattet af ABL § 21. Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger, der ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL § 22 og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. Der henvises til afsnit S.G.12.
  6. Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. ABL § 20 omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a. Se S.G.15
  7. Aktier med boligret, jf. ABL § 15. Aktier med boligret er aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder og hvor beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.
  8. Almindelige aktier omfattet af ABL § 8-10 (vedrørende selskaber) eller ABL §§ 12-14 (vedrørende personer). Der er tale om aktier, investeringsbeviser m.v., som ikke er omfattet af diverse særregler, jf. ovenfor.

 

 

 

I det følgende defineres en rækkeværdipapirer, der er omfattet af loven. Gennemgangen er dog ikke udtømmende.

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel i forbindelse med rekonstruktion, eller når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkontoen. Der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue inklusive reserverne. Derfor vil hele aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen. Vedrørende beskatning ved afståelse af fondsaktier, se nærmere afsnit S.G.2.7.

Aktieretter tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet, og giver aktionærerne ret til uden vederlag at modtage fondsaktier.

En tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital. Ved afgørelsen af, hvorvidt en given option må kvalificeres som en købe- eller en tegningsret, er det efter ny praksis afgørende, hvem der har mulighed for at bestemme, hvorledes aftalen skal opfyldes. Såfremt indehaveren af optionen kan kræve sig fyldestgjort med nyudstedte aktier, vil der være tale om en tegningsret. Har indehaveren derimod alene en ret til at modtage aktier - og det i øvrigt er overladt til selskabet at afgøre, hvorvidt disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved kapitalforhøjelse, er der tale om en køberet.

Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller eventuelt veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet. Tegningsretter kaldes også warrants.

Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter afsnit S.G.2.7.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag. Se LV Almindelig del, afsnit A.B.1.10 - A.B.1.13 og A.B.1.15.

Håndværkeraktier er aktier, som håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende, se LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.4.

Håndværkeraktier behandles som almindelige aktier.  

Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Konverteringsretten haves gerne på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Tegningsretter til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«. Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på samme måde som tegningsretter til aktier. Se eventuelt nærmere afsnit S.G.2.7. Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked, SKM2003.7.LR, forespurgt, om en planlagt konvertibel obligationsordning ville være omfattet af den skattemæssige definition af en konvertibel obligation. De konvertible obligationer skulle udstedes med en nominel værdi på EUR 1, og én konvertibel obligation skulle give medarbejderen mulighed for at konvertere til en M aktie mod yderligere betaling ved konverteringen. De konvertible obligationer kunne konverteres til aktier således at 33% kunne konverteres tidligst 2 år efter udstedelsen, 33% tidligst 3 år efter udstedelsen og 33% tidligst 4 år efter udstedelsen. Det  yderligere beløb pr. aktie, der ville skulle betales ved konverteringen, svarende til forskellen mellem markedsprisen på M AG aktien den sidste dag inden udstedelsen af den konvertible obligation og den nominelle værdi af den konvertible obligation. Hvis obligationens nominelle værdi var EUR 1, og exercisekursen eksempelvis blev sat til EUR 10 på obligationens udstedelsestidspunkt, skulle der ved en eventuel konvertering betales yderligere EUR 9. Ligningsrådet fandt, at den konvertible obligation var et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. Selve konverteringsdelen i den tilbudte obligation opfyldte således den civilretlige og skatteretlige definition på en køberet. Da forespørger modtog køberetten som vederlag af det selskab, hvor han var ansat, var tildelingen omfattet af ligningslovens § 28. Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens udtalelse om konvertible obligationer i kendelse af 31. oktober 2001, SKM2001.577.LSR, hvor "Det bemærkes, at udgangspunktet er, at medens aktieinvesteringen for warrants udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, gælder for de konvertible obligationer, at det beløb, for hvilket der kan tegnes aktier, indbetales ved tegningen af de konvertible obligationer, således at aktieinvesteringen for så vidt alene udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes."

De såkaldte no par value-aktier er karakteriseret ved, at een aktie svarer til en nærmere angivet andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi.

Fantomaktiebegrebet er ikke entydigt, men dækker tværtimod over en lang række forskellige bonusordninger mv. med tilhørende forskellige skattemæssige konsekvenser. Se nærmere om fantomaktier i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.12.2.

Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, selskaber, fonde og foreninger m.v. der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, jf. ABL §§ 6 og 7. Personer, selskaber mv., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er begrænset skattepligtige af gevinst og tab på aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, såfremt aktierne er knyttet til et fast driftssted her i landet, hvorfra der udøves erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og SEL § 2, stk. 1, litra a. Der er således tre betingelser, der skal være opfyldt, før der kan statueres begrænset skattepligt; der skal foreligge et fast driftssted her i landet, der skal udøves erhvervsvirksomhed fra det faste driftssted og de pågældende aktier skal have tilknytning til det faste driftssted.

Ved fastlæggelsen af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde har det tidligere, i overensstemmelse med TfS 1988, 276 DEP, været antaget at, aktieavancebeskatningsloven i medfør af KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og SEL § 2, stk. 1, litra a alene fandt anvendelse på næringsaktier knyttet til et fast driftssted her i landet. Med virkning fra 1. maj 2002 er praksis på dette område ændret, således at også ikke-næringsaktier med den fornødne tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil statuere begrænset skattepligt med den virkning, at aktierne omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

Se SKM2001.493.LR : Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked anmodet om at svare på, hvorvidt investorerne i to amerikanske fonde, der påtænkte at investere i et dansk kommanditselskab, K/S A kunne anses for at udøve erhverv i Danmark i KSL § 2, stk. 1, litra d´s forstand (nu KSL stk. 1 nr. 4). Da såvel de amerikanske fonde som K/S A skattemæssigt var transparante, var det afgørende, hvorvidt K/S A kunne anses at udøve erhvervsvirksomhed. K/S A´s aktivitet skulle bestå i investering i innovative biotek-selskaber. Provenu fra salg af selskaberne ville løbende blive udloddet til investorerne, således at der ikke ville ske geninvestering eller akkumulering af kapital i K/S A. Der ville kun blive investeret i ca. 10 selskaber og aktivitetsniveauet forventedes ikke at blive højt. Den samlede forventede investeringskapital, kr. 10 - 50 mio. ville være investeret i løbet af 3-5 år og den forventede investeringshorisont ville være op til 5 år for hver enkelt investering. Der ville blive stilet mod, at K/S A vil have afviklet sine investeringer medio 2011, hvorefter selskabet vil blive likvideret eller solgt. Ligningsrådet fandt ikke, at K/S A kunne siges at udøve erhvervsvirksomhed i KSL § 2, stk. 1, litra d´s (nu KSL § 2, stk. 1 nr. 4) forstand, hvorfor de amerikanske investorer ikke blev anset for begrænset skattepligtige til Danmark. Ligningsrådet bemærkede, at der med afgørelsen ikke var taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt anlægsaktier kan henføres til et fast driftssted her i landet eller ej, jf. ovenfor.

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af den pågældendes aktier ved opgørelsen af indkomsten.

Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende ægtefæller udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. LSRM 1980, 18 LSR.

Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand, jf. LSRM 1961, 104 LSR. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvornår og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet. Se i øvrigt TfS 1991, 301 LSR og TfS 1992, 494 LSR, der begge er kommenteret i TfS 1992, 484 TSS om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Den ægtefælle, der modtager aktier i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse, indtræder i den anden ægtefælles eventuelle hovedaktionærstatus, jf. TfS 1999, 213 HRD. Se endvidere herom i afsnit S.G.2.2.4.

Se TfS 2000, 673 HRD. En skatteyder havde i forbindelse med separation fået udlagt 20 roeandele, nom. kr. 800 i Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. til en værdi af kr. 50.000. pr. andel. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde anskaffet andelene for kr. 136.000. Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. solgte i 1989 sukkervirksomheden til Danisco A/S og overgik til beskatning fra SEL § 1, stk. 1, nr. 4 til beskatning efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2. I 1990 solgte skatteyderen sine roeandele til Sukkerfabrikken Nykøbing F Lmt. for kr. 1.360.000 og skatteyderen søgte og fik dispensation i henhold til LL § 16 B, stk. 1 jf. stk. 6, således at der skulle ske beskatning i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Skatteyderen blev beskattet af en fortjeneste på kr. 1.224.000, idet den oprindelige anskaffelsessum på kr. 136.000 blev anvendt som anskaffelsessum. Skatteyder mente sig berettiget til at anvende en anskaffelsessum på kr. 1.000.000 (20 x 50.000). Højesteret fandt, modsat Landsretten, at skatteyder måte anses for indtrådt i den fraseparerede ægtefælles skattemæssige stilling og dermed også i dennes anskaffelsessum for andelene. Summen på kr. 136.000 skulle således lægges til grund som anskaffelsessum. Der gælder dog særlige regler, når ægtefællen er bosiddende i udlandet. Der henvises i denne forbindelse til afsnit S.G.19.11.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Ved en bortgivelse eller et salg af aktier til børn, fonde og lign. kan overdrageren have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne. Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted. Som et andet eksempel på betingelser, der betyder, at afhændelse ikke kan anses for at have fundet sted i forhold til aktieavancebeskatningsloven, kan nævnes den situation, hvor overdrageren har forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne. Se TfS 1989, 110 ØLD.

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til overdrageren - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Et mindreårigt barns salg af aktier, som barnet har modtaget som gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL § 5, stk. 2, jf. LSRM 1975, 107 LSR og TfS 1988, 568 LSR.

Vedrørende gaveoverdragelse henvises til S.G.2.6.3.

Selv om hovedaktionærbegrebet ikke længere har betydning ved opgørelsen af avance og tab, har begrebet stadig betydning skattemæssigt, idet det bl.a. finder anvendelse i følgende tilfælde

  • ved anvendelse af overgangsreglerne i ABL §§ 46 stk. 4 og 5.
  • ved nedslag i fortjeneste efter ABL § 47.
  • ved vurderingen af antal selskabsdeltagere efter ABL § 19, stk. 2, 2)

For den generelle gennemgang af reglerne i ABL §§ 34 og  35 henvises til afsnit S.G.17. Overgangsreglerne i ABL § 46 stk. 4 og 5 er omtalt i afsnit S.G.3.3.6 og S.G.3.3.7 samt afsnit S.G.7. Reglen i ABL § 47 er omtalt nærmere i afsnit S.G.3.3.12.

En aktionær anses som hovedaktionær efter ABL § 4 stk. 1-3, hvis den skattepligtige ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Der medregnes aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., jf. nedenfor.

En aktionær anses også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Bestemmelsen har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. december 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. december 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. november 1992 eller senere.

I TfS 1991, 541 LR er gengivet en bindende forhåndsbesked om et selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned 1986. Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i marts 1987. Direktøren ejede forud for kapitaludvidelsen i november 1986 28 pct. af aktiekapitalen og 40,2 pct. af den samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede han 21 pct. af kapitalen og 32,2 pct. af stemmeværdien. Ligningsrådet anså tegningsfristens udløb i november måned 1986 for at være det korrekte udgangspunkt for beregning af tidspunktet for direktørens ændring af aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD SKAT Nyt 1991.22.1300 TSS.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter fondsbeskatningsloven er ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer.

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær, jf. ABL § 4.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet ovennævnte andel af aktiekapitalen eller stemmeværdien i selskabet medregnes aktier, der samtidigt tilhører eller har tilhørt aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. ABL § 4, stk. 2. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Derimod er søskende eller f.eks. en samlever ikke omfattet af personkredsen i ABL § 4, stk. 2, jf. TfS 1995, 368 LSR.

Har aktionæren ikke samtidig med de pårørende ejet aktier eller rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se TfS 1987, 137 LR.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes ikke. En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5 pct. anparter i et ApS, der indtil separationen havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle, succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og tidspunkt samt hovedaktionærstatus jf. TfS 1992, 494 LR. I TfS 1991, 301 LSR havde en hustru i forbindelse med separation fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt manden. Aktieposten udgjorde mindre end 25 pct. af aktiekapitalen, men manden var hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet. Landsskatteretten henviste til skd.cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984, pkt. 14, hvoraf fremgår, at hustruen overtager mandens hovedaktionærstilling, men at denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ville ophøre straks ved separationen. Den tidligere hustru blev derfor ikke hovedaktionær.

Forskellen på de to foran refererede afgørelser er, at mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1992, 494 LR afhang af hans egen aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1991, 301 LSR afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25 pct., succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.

I TfS 1993, 212 LR fik H ved skilsmisse overdraget en aktiepost på 9 pct. fra M, der var hovedaktionær i selskabet S. H succederede i M's hovedaktionærstatus. Ligningsrådet fandt, at M's aktiepost skulle behandles som én aktiepost, uanset skilsmissen, og at H's hovedaktionærstatus ville vedvare indtil M og H havde nedbragt deres samlede aktiebesiddelse, således at de igennem 5 år tilsammen havde ejet mindre end 25 pct. eller rådet over mindre end 50 pct. af stemmeværdien.

TfS 1997, 769 LSR. Skatteyder indtræder i ægtefællens hovedaktionærstatus ved skilsmisse. Fortjeneste ved salg af aktieposten var imidlertid ikke skattepligtig, idet salget skete mere end 5 år efter skilsmissen. H fik i forbindelse med skilsmisse udlagt en anpartspost på 17,5 pct. i et selskab, hvor M før skilsmissen havde ejet 35 pct. af anpartskapitalen.

I TfS 1999, 213 HRD fandt Højesteret, at den hovedanpartshaverstilling, som fulgte af M's egen anpartsbesiddelse, og som H succederede i, ikke ophørte ved udlægget i forbindelse med skilsmisse. Højesteret henviste til, at det ikke ville stemme med aktieavancebeskatningslovens særlige beskatning af hovedaktionærer, hvis en ægtefælle, der som led i delingen af fællesformuen får udlagt aktier fra en hovedaktionær til en kurs svarende til andelen af virksomhedens værdi, ikke indtræder i ægtefællens skattemæssige stilling som hovedaktionær.

Ifølge ABL § 4, stk. 2 medregnes endvidere aktier, som tilhører eller har tilhørt  selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Se TfS 1997, 175 HRD hvor Højesteret bemærker, at skatteyder allerede gennem sine børns aktiebesiddelse havde adgang til at udøve en væsentlig indflydelse i det købende selskab.

Se TfS 2000, 149 HRD, hvor det var spørgsmålet, hvorvidt en aktionær ved selskabets likvidation ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen. Fire skatteydere ejede hver 24,9 pct. af kapitalen i et selskab A, mens de resterende 0,4 pct. ejedes af en advokat. I december 1987 besluttede man at lade selskabet træde i likvidation. Efterfølgende opsagde en af aktionærerne, X aktionæroverenskomsten. De øvrige aktionærer havde ifølge overenskomsten herefter forkøbsret til den udtrædende aktionærs aktier til en kurs der skulle fastsættes uden hensyntagen til goodwill. Mens man forhandlede om de tilbageværende aktionærers vederlag for X´ s aktier, havde de tilbageværende aktionærer indledt forhandlinger om salg af A´s aktier i et ejendomsselskab, som A ejede 100 pct. Disse forhandlinger hemmeligholdtes over for X. Man enedes om en pris på 5,5 mio. kr. for X´s aktier. Ifølge X var denne prisfastsættelse (uden goodwill) fastsat ud fra den helt klare forudsætning, at de tilbageværende aktionærer ville drive koncernen videre. X accepterede købstilbuddet den 27. juni 1988. Senere samme dag blev der afholdt afsluttende generalforsamling, hvor likvidationsregnskabet blev fremlagt. Af regnskabet fremgik det, at A havde modtaget købstilbud vedrørende aktiebeholdningen i ejendomsselskabet og at dette tilbud forventedes accepteret den 27. juni 1988. A´s aktiepost var derfor opskrevet til handelsværdi, eller med 23.443.556 kr. Højesteret fandt, at X var blevet udløst af koncernen ved likvidationen den 27. juni 1988 og at beløbet på 5,5 mio. kr. var X´s andel af likvidationsprovenuet. Højesteret fandt således ikke, at de tilbageværende aktionærer havde erhvervet X´s aktier og derved nået op over 25 pct.´s grænsen, hvilket ville medføre en beskatning af det til dem udloddede likvidationsprovenu. Samtidig stod det dog klart, at X af de øvrige aktionærer var blevet holdt i uvidenhed om det købstilbud, der forventedes accepteret senest den 27. juni 1988 og som ville medføre en endelig udlodning til hver af de tre tilbageværende aktionærer på ca. 9,2 mio kr. mere end X havde modtaget. Endvidere var det et faktum, at X ikke kunne have forhindret dette salg, men at X ikke ville have accepteret købstilbuddet på hans aktier, såfremt han var blevet informeret om at de øvrige aktionærer planlagde salg af dattervirksomheden. På baggrund heraf fandt Højesteret, at de tilbageværende aktionærer på X´s bekostning egenmægtigt havde skaffet sig et merprovenu ved den opnåede skævdeling. Under disse særlige omstændigheder fandt Højesteret ikke, at dette merprovenu kunne betragtes som en skattefri fortjeneste ved udlodning af likvidationsprovenu. Merprovenuet knyttede sig ikke til de aktier, som de hver især havde ejet og da X endvidere ikke havde anfægtet skævdelingen og rejst krav om betaling af merprovenuet, fandtes merprovenuet at måtte anses som en indtægt i medfør af SL § 4 for de tilbageværende aktionærer.

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004, som er trådt i kraft den 11. juni 2004 og havde virkning fra samme dato, blev der i § 11, stk. 3, 5 og 6 pkt. indsat en præcisering af bestemmende indflydelse, denne er nu gengivet i den nugældende ABL § 4, stk. 2:

"Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 4, stk. 2, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct."

Tidligere praksis:

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33 1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, TfS 1987, 53 LR. Tilsvarende er bestemmende indflydelse ikke anset for at foreligge, hvor aktiekapitalen og stemmeretten er ligeligt fordelt mellem 2 aktionærer, jf. TfS 1995, 666 LSR.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af likvidationsprovenu, se TfS 1987, 295 LR.

I henhold til SKL § 8 D, har bl.a. bestyrelser eller lign. øverste ledelser for juridiske personer på skattemyndighedernes foranledning pligt til at fremkomme med oplysninger til brug for ligningen, herunder oplysninger om aktionærforhold.

Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. ABL § 30.  Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.

Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.

De generelle principper for fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt behandles under afsnit S.G.2.4 henholdsvis afsnit S.G.2.5.

I afsnit S.G.2.6 omtales en række afståelsessituationer nærmere med henblik på fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt.

I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt en transaktion eller ændring i selskabets forhold er at ligestille med afståelse.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked SKM2003.425.LR fastslået, at der vil ske en skattepligtig erhvervelse, jf. SL § 4, hver gang en andelshavers ejerandel forøges, og en skattepligtig afståelse, jf. ABL § 1, hver gang en andelshavers ejerandel formindskes. Af andelsselskabets vedtægter ville det fremgå at andelshavernes ejerandele løbende skulle reguleres, således at ejerandelene afhang af andelshavernes omsætning med selskabet.

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36 eller § 36 A, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse

De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.

TfS 1999, 172 DEP. Departementet har på forespørgsel udtalt, at et selskabs redominering fra DKK til EURO ikke er at anse som en afståelse af aktierne. Udbetaling af eventuel difference behandles som udbytte, jf. LL § 16 A.

Vedrørende skattefri aktieombytning efter ABL § 36 eller 36 A, se afsnit S.G.18.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.

Se TfS 1993, 285 LSR. I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og B-aktionærerne forlods havde ret til 8 pct. udbytte, hvorefter der blev udbetalt 8 pct. til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af aktionærerne ejede hver mere end 10 pct. af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5 mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio. kr. A-aktier var fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over en bred kreds af aktionærer. Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100, og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af A-aktierne at falde væsentligt. Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne. Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2. Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling, jf. herved princippet i Højesterets dom, refereret i TfS 1986, 462 HRD. Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse, fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A- og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk. 2. Der kunne med andre ord ikke gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.

Se endvidere TfS 1985, 170 LSR samt Revision og Regnskabsvæsen 1969 Skattemæssige Meddelelser p. 45 DEP.

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TfS 1992, 310 LR.

I TfS 1989, 78 LR havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner uden formel overdragelse af aktier.

I forbindelse med en vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nominelt 100.000 kr. til nominelt 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nominelt 400.000 kr. gennemførtes således, at faderen modtog nominelt 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner tegnede hver nominelt 100.000 kr. B-aktier til pari. Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.

Ny tekst startI SKM2010.763.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.Ny tekst slut

Ny tekst start

I SKM2010.631.SR fandt Skatterådet, at den konkrete vedtægtsændring ikke ændrer A-anpartshavernes rettigheder i selskabet. Vedtægtsændringen vil henset til B-anparters rettigheder ikke medføre en formueforskydning mellem anpartshaverne. Ændringen vil endvidere ikke indebære en ændring af A-anparternes stemmeret ligesom disse udbytteudlodning ikke ændres, da den nye anpartsklasse ikke modtager udbytte. På den baggrund fandt Skatterådet, at vedtægtsændringerne, der alene vedrører oprettelse af B-anparter, ikke anses som overdragelse af anparter, da A-anparterne efter vedtægtsændringen ikke vurderes at have en anden identitet.

Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.595.SR fandt Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves ikke kan medføre skattemæssige konsekvenser, da ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændres til B-aktier, finder Skatterådet, at der skal ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der sker en ombytning af A-aktier med B-akter.Ny tekst slut

SKM2010.288.SR bekræfte Skatterådet, at ligestilling pr. 1. januar 2010 af A- og B-anparter i ABC-ejendomme ApS med hensyn til udbytte, jf. vedtægternes § 4, stk. 2, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for ABC eller selskabets aktionærer til trods for, at ABC ikke i årene 2005- 2009 forlods har udloddet det i vedtægternes § 4, stk. 2 nævnte beløb på DKK 4.175.000 i udbytte til indehaveren af A-anparterne, og at der ikke gennemføres en ekstraordinær udlodning af udbytte inden 1. januar 2010. Skatterådet bekræfter endvidere, at en overdragelse pr. 1. januar 2010 af F Holding ApS' anparter i A-ejendomme ApS, B-ejendomme ApS og C-ejendomme ApS til henholdsvis A Invest ApS, B Invest ApS og C Invest ApS kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for aktionærerne eller de selskaber, hvori der sker ejerskifte, når det lægges til grund, at overdragelse af anparterne sker til handelsværdi og handelsværdien af anparterne fastsættes med udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. 31. december 2009, hvor værdien af selskabets ejendomme korrigeres til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering og der korrigeres for værdien af udskudt skat på ejendommene. Skatterådet bekræfter ligeledes, at en overdragelse af F Holding ApS' anparter i ABC af nominel DKK 41.000, til henholdsvis A Invest ApS, B Invest ApS og C Invest ApS kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for aktionærerne eller de selskaber, hvori der sker ejerskifte, når det lægges til grund, at overdragelsen sker til handelsværdi, og handelsværdien af anparterne fastsættes med udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. 31. december 2009, hvor værdien af selskabets ejendomme korrigeres til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering og der korrigeres for værdien af udskudt skat på ejendommene.

I SKM2010.22.SR blev der i forbindelse med en spaltning gennemført vedtægtsændringer, således at A-aktierne fremover kun kunne afstås til kurs pari og var underlagt udbyttemaksimering. Endvidere skete der en ændring af fordelingen af aktiekapitalen på A-aktier og B-aktier. Derudover blev det vedtaget, at overgang af A-aktierne kun kunne ske til kurs pari. Ved en nedsættelse af aktiekapitalen eller likvidation af selskabet, var ejere af A-aktier ikke berettigede til at modtage udlodning udover kurs pari, idet de ikke havde andel af selskabets reserver. A-aktierne blev endelig underlagt en udbyttemaksimering på 5 % af A-aktiekapitalen i årligt udbytte. Stemmerettighederne blev ikke ændret ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringerne i forbindelse med spaltningen ikke udløste avancebeskatning.

I SKM2010.2.SR bekræftede Skatterådet, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets nuværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke påvirkedes, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

I SKM2009.791.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, der bl.a. indebar en opdeling af kapitalen i A- og B-aktier under de givne omstændigheder ikke indebærer afståelse af aktierne. Endvidere udtalte Skatterådet, at B-aktiernes ret til forlods udlodning i tilfælde af likvidation konkret kun havde en marginal betydning, men dog alligevel skulle tillægges en vis værdi. Omvendt ville den mindre stemmeværdi for B-aktionærerne formentlig trække i den anden retning. Dette indebar samlet, at A- og B-aktier under de konkrete omstændigheder måtte anses for at have samme værdi. Endelig bekræftede Skatterådet, at en udelukkende kontant vederlæggelse af enkelte aktionærer ved en spaltning ikke nødvendigvis indebar en formueforskydning mellem aktionærerne.

I SKM2008.600.SR bekræftede Skatterådet, at A- og B-aktieforholdet i selskabet kunne ophæves uden skattemæssig virkning. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at der kun var én aktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, og der skete derfor ingen formueforskydning mellem aktionærer. Den udtrædende aktionær påvirkedes heller ikke af vedtægtsændringen, da en eventuel afståelsesbeskatning som følge af vedtægtsændring forudsætter, at aktionæren er aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen.

I SKM2008.476.SR bekræftede Skatterådet, at selskabets aktionærer og warrantsejere uden skattemæssige konsekvenser kunne opdele aktiekapitalen i 2 anpartsklasser med forskellige udbytte- og likvidationsrettigheder. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at vedtægtsændringen ikke medførte en formueforskydning mellem selskabets aktionærer, og den påtænkte vedtægtsændring medførte derfor ikke, at der skattemæssigt ansås at foreligge afståelse. 

I SKM2008.232.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være én aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. SKAT havde ud fra en konkret vurdering fundet, at vedtægtsændringen ikke ville medføre nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

I SKM2004.416.LR påtænkte en eneanpartshavers holdingselskab at lade eneanpartshaverens to børn´s holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs deres ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning.

Resultatet ændrer den tidligere nedenfor gengivne offentliggjorte praksis på området, idet beregningsmetoden i SKM2003.66.LR. ikke fandtes anvendelig i nærværende sag.

Se også SKM2003.134.LR, hvor en aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Den hidtidige aktionær anses ikke for at have solgt sine aktier. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

TfS 1994, 133 LSR. Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren. Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til selskabet B, som var 100 pct. ejet af klageren, og i den forbindelse blev vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt 174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.

Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring, hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse. Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til handelskursen for aktierne.

TfS 1994, 773 LR. I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som afståelse.

TfS 1994, 832 LR. Ligningsrådet fandt i en anden bindende forhåndsbesked, at nogle påtænkte ændringer af vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2.

TfS 1994, 696 DEP. Departementet blev spurgt, hvorvidt en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening ville udløse afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer. Departementet udtalte, at en sådan ændring ikke ville medføre afståelsesbeskatning, forudsat det indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af overgangen.

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965, 802 ØLD, LSRM 1966, 82 LSR, LSRM 1966, 83 LSR og LSRM 1984, 105 LSR, TfS 1992, 5 LSR samt SKM2003.221.ØLR.

I TfS 1999, 289 HRD fandt Højesteret at et salg med efterfølgende tilbagekøb ikke kunne tilsidesættes. Et selskab overdrog i november en post børsnoterede aktier til en hovedaktionær til børskursen. 2½ måned senere tilbagesolgte hovedaktionæren aktierne til selskabet til overkurs. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde selskabet fratrukket det tab på aktierne, der blev realiseret ved salget. Højesteret bemærkede, at der i perioden fra salget til tilbagekøbet var reel mulighed for ændring i børskursen, som ikke ville være uden betydning for parterne, selv om disse var interesseforbundne. Der var herefter - uanset om salget og tilbagekøbet udelukkende eller fortrinsvis måtte være begrundet i skattemæssige overvejelser - ikke grundlag for at tilsidesætte salget.

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Ligningsrådet har ved flere lejligheder taget stilling til såkaldte aktielån. Et aktielån går ud på at en låntager låner en post børsnoterede aktier af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver. Aktielån kan anvendes til flere formål, herunder bl.a. baisse-spekulationer (spekulation i faldende kurser). Ved en baissespekulation låner låntager aktier for at sælge dyrt og genkøbe billigt inden tilbagelevering til långiver. Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktie-emissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling. Herudover kan aktielån bruges til clearing af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

Se endvidere SKM2008.316.SR, SKM2008.168.SR og SKM2008.67.SR.

De principper Ligningsrådet har fastlagt gælder kun aftaler, der er indgået på nogle konkrete standardvilkår. Hvilke konkrete aftaler, der er tale om, fremgår af TfS 1999.408 og SKM2002.402.LR, jf. SKM2004.51.LSR.

I TfS 1999.408 LR afgjorde Ligningsrådet, at det ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, når långiver udlåner aktier. Såfremt låntager misligholder den indgåede låneaftale og långiver derfor i medfør af vilkårene må foretage dækningskøb anses de udlånte aktier dog for at være realiserede på udlånstidspunktet.

I SKM2009.65.SR bekræftede Skatterådet, at aktier udlånt af en investeringsforening i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat skal anses for aktier ejet af investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om investeringsforeningen opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede desuden, at betalinger modtaget af investeringsforeningen fra låntager som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra investeringsforeningen til låntager, jf. ISLA-aftalens punkt 6.1, af investeringsforeningen skal udloddes som aktieindkomst. Skatterådet bekræftede også, at værdipapirer som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af investeringsforeningen, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede endvidere, at renter modtaget af investeringsforeningen på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skal viderebetale sådanne renter til låntager. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at det ikke ville ændre på besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis der mellem investeringsforeningen og låntager en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

I SKM2009.553.SR tog Skatterådet stilling til 6 spørgsmål vedrørende obligationsudlån og virkningerne heraf.

I SKM2010.266.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, når aktierne på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbyttet er udlånt til spørger som er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Begrundelsen herfor er, at långiver fortsat skattemæssigt anses for ejer af aktierne, hvorfor udbyttet skal beskattes efter de regler der gælder for långiver, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien når aktierne på tidspunktet for udlodningen af udbyttet var stillet til sikkerhed hos spørger. Skatterådet fandt, at aktierne - i lighed med aktier der udlånes til spørger - fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren og udbytte der udbetales til spørger på aktier modtaget til sikkerhed, må anses at tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske efter de regler der gælder for sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.

I SKM2001.76.LR blev det afgjort, at låntager er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven af gevinst eller tab ved en låneforretning. Udbytterefusioner og vederlag er personlig indkomst for långiver. Det blev ligeledes afgjort, at også de beløb som låntager overfører til långiver i henhold til aftalens vilkår om vederlag og udbytterefusioner, beskattes som personlig indkomst, hvis långiver er omfattet af personskatteloven, og som selskabsindkomst, hvis långiver er omfattet af selskabsskatteloven. Låntager har kun mulighed for at fradrage beløbene i sin skattepligtige indkomst i det omfang disse beløb kan anses som en driftsudgift for ham. Udbyttebeskatning følger den civilretlige ejer af aktien. Udbytteudbetalinger fra selskabet beskattes som udbytte hos den person, der civilretligt er berettiget til at modtage udbytte fra selskabet. 

Ved SKM2002.402.LR ændrede Ligningsrådet praksis med hensyn til beskatningshjemlen for låntagers gevinst og tab. Ved afgørelsen fastslog Ligningsrådet, at hjemlen til beskatning er SL § 4. Se også SKM2004.51.LSR, hvor Landsskatteretten tiltræder Ligningsrådets besvarelse af et spørgsmål i en bindende forhåndsbesked om at gevinst og tab ved aktielånsordninger må anses som omfattet af statsskattelovens § 4 f. Samtidig bekræfter Landsskatteretten at låntagere har fradragsret for vederlag herunder kompensation for udbytte til långiver i nærmere angivne situationer, hvilket var benægtet af Ligningsrådet.

I SKM2001.360.LR blev det fastslået, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, som udlåner aktier, fortsat kan medregne aktierne til den del af deres formue, der skal være placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og administrationsbygninger (se om 25 pct. reglen i afsnit S.G.12.1). Det bestemtes også i denne afgørelse, at vederlag og udbytterefusioner efter låneaftalen ikke indgår i foreningens minimumsudlodning efter LL § 16 C. Endelig udtalte Ligningsrådet i sagen, at alle aktier noteret på en FIBV børs kan udlånes på lige fod med danske børsnoterede aktier. (Om FIBV børser se afsnit S.G.3.2.1.).

For låntagere, der indgår aktielån som en del af deres næringsvej er der en formodning for, at vederlag og udbyttekompensation er driftsomkostninger. For andre skattepligtige kan vederlag og udbyttekompensation ikke fradrages. Det har ingen betydning, om aktierne er solgt videre eller ej, jf. SKM2002.402.LR.

Ved en overdragelse af en køberet er udgangspunktet, at de tilgrundliggende aktier ikke er overdraget før køberetten udnyttes. Dog kan køberetten være kædet sammen med låneaftale m.v. på en sådan måde, at aktierne anses for overdraget allerede på tidspunktet for køberettens overdragelse, og ikke først ved den senere udnyttelse.

Se TfS 1999, 214 H: En aktionær A havde indrømmet C en køberet til aktier i selskab B. A lånte af C et beløb svarende til det beløb, der skulle betales, hvis optionen blev udnyttet. Lånet var afdragsfrit og aktierne var deponeret til sikkerhed for lånet. Stemme- og fortegningsret i henhold til aktierne var ligeledes overdraget til C. A havde endvidere fraskrevet sig retten til at modtage udbytte på mere end 48 pct. for regnskabsårene frem til 1989, da køberetten tidligst kunne gøres gældende. I perioden frem til 1989 blev der - trods udsving i selskabets årsresultater - for hvert regnskabsår udbetalt aktieudbytte med netop denne procent, som væsentligt oversteg udbytteprocenten for de to regnskabsår forud for og efter perioden. De beløb, som derved tilfaldt A, svarede tilnærmelsesvis til den i gældsbrevet fastsatte rente. Uanset at A efter formuleringen af aftalen har påtaget sig en risiko for, at køberetten ikke ville blive udnyttet, havde A således efter de foreliggende omstændigheder i det væsentlige været stillet, som om aktierne blev solgt den 17/1 1984. Højesteret udtalte, at det under de foreliggende omstændigheder i 1984 må have stået som usandsynligt for parterne, at køberetten ikke - som også forudsat af dem - ville blive udnyttet. A måtte herefter stilles som om, han havde afstået aktierne på tidspunktet for køberettens indrømmelse.

Vedrørende forkøbsret til aktier: Et anpartsselskab modtog i forbindelse med et andelsselskabs salg af aktier et vederlag for at undlade at udnytte en forkøbsret til aktierne. Dette vederlag var omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet forholdet blev sidestillet med køb og efterfølgende salg af aktier, jf. SKM2002.128.LSR.

Pantsætning af aktier med en efterfølgende salgsfuldmagt medførte ikke, at aktierne skulle anses for afstået, på trods af at panthaver samtidig med pantsætningen fik og udnyttede stemmeretten til aktierne, jf. SKM2002.520.VLR.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt. Ved succession indtræder erhververen dog i overdragers skattemæssige stilling, herunder den oprindelige anskaffelsessum.

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig til landet efter KSL § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. KSL § 9, stk. 1 samt ABL § 37. En tilsvarende bestemmelse vedrørende selskaber, der bliver fuldt skattepligtige til Danmark findes i SEL § 4 A, stk. 1.

Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen. Tilsvarende kan omkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.

Det følger af SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR, at advokat- og revisorudgifter, der i relation til aktier kan indgå i avanceopgørelsen alene er de udgifter, der angår berigtigelse og gennemførelse af aktiehandlen, herunder udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser.

Derimod kan øvrige revisor- og advokatudgifter, der angår bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter ikke anses for tillæg til købesummen og kan dermed ikke medregnes i avanceopgørelsen. Se SKM2008.595.LSR med konkrete eksempler på udgifter, der ikke kan tillægges aktiernes anskaffelsessum.

Det er SKATs opfattelse, at praksis jf. SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR om advokat- og revisorudgifter finder tilsvarende anvendelse på udgifter til andre rådgivere mv. Det afgørende for, at en udgift kan anses for at være en handelsomkostning i relation til ABL, er den nære tilknytning til berigtigelse og gennemførelsen af aktiehandlen, fx rådgiverbistand til overførsel af beløb eller iagttagelse af sikringsakt. Øvrige udgifter, fx til rådgivning, kan ikke anses for handelsomkostninger i relation til ABL.

I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant (f.eks. ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af den tidligere ABL § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, se nugældende ABL § 46, stk. 1, eller i medfør af overgangsregler, der giver adgang til anvendelse af indgangsværdier, og ved opgørelsen af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier), tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er udgifter til eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3 eller SL § 6 a.

I SKM2009.693.SR kunne spørgers betaling af en fast, månedlig ydelse på 3.333,33 kr. til sin bank vedrørende aktiehandler ikke anses som fradragsberettigede handelsomkostninger ved opgørelsen af aktieavancen, da beløbet i det væsentligste var betaling for forskellige rådgivningsydelser, rapporter og adgang til realtidskurser mv., samt udstedelse af betalingskort / kreditkort. Spørger fik i stedet et skønsmæssigt tillæg til anskaffelsessummen (fradrag i afståelsessummen) for kurtage.

Vedrørende fastsættelse af den faktiske anskaffelses- eller afståelsessum kan bl.a. henvises til følgende praksis:

TfS 1998, 252 ØLD hvor skatteyder havde påtaget sig en konkurrenceklausul i forbindelse med aktiesalg. Østre Landsret hjemviste sagen til ligningsmyndigheden til nedsættelse af den almindelige skattepligtige indkomst og til forhøjelse af den særlige indkomst vedrørende hans andel af vederlaget for at påtage sig konkurrenceklausulen.

TfS 1994, 110 LR. Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2 år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt, at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og derfor beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler på afståelsestidspunktet.

Se endvidere TfS 1998, 404 LR, hvor købesummen for aktierne i et selskab skulle betales med et kontant beløb på salgstidspunktet og et årligt beløb i 2 år efter salgstidspunktet. Ligningsrådet fandt, at såvel det ved salget kontant erlagte beløb som de 2 efterreguleringer var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2009.318.HR: En bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som var indeholdt i en aftale om salg af aktierne i et aktieselskab, blev anset som en regulering af salgssummen for aktierne. Det beløb, som blev betalt i henhold til sikkerhedsstillelsen, skulle derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne opnåede på aktierne. I forbindelse med frigivelsen af sikkerheden modtog sælgerne af aktierne en fordring på tredjemand, og kursværdien heraf måtte indgå som en avanceforhøjende faktor. Ved opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 1, af gevinst eller tab på den tiltransporterede fordring, var det kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet, der skulle lægges til grund som anskaffelsessum. Da det ikke var godtgjort, at værdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet oversteg det provenu, som efterfølgende indkom på fordringen, fandt Højesteret, at der ikke var noget fradragsberettiget tab herpå. Landsrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se LSRM 1976, 76 LSR.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se LSRM 1976, 174 LSR. Se i øvrigt SKM2001.486.VLD, hvor landsretten ikke fandt det bevist, at der var indgået en retlig bindende aftale om efterregulering af købesummen for aktier overdraget i 1990. Retten fandt alene bevist, at spørgsmålet om en evt. efterregulering havde været genstand for drøftelse mellem parterne.

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til DKK efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til DKK efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se LSRM 1967, 11 LSR og TfS 1986, 302 LSR. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Anskaffelsessummen er den nominelle værdi og skal således ikke kontantomregnes. Der vil således typisk være forskel på den for sælger opgjorte afståelsessum og købers anskaffelsessum ved en aktieoverdragelse.

Hvis vederlaget for aktier er en løbende ydelse, finder reglen i LL § 12 B anvendelse. Ifølge denne bestemmelse skal parterne i forbindelse med indgåelsen af aftalen foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Denne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indsende meddelelse om aftalen til de skatteansættende myndigheder. Meddelelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om kapitaliseringen og om hvilke aktiver der vedlægges med den løbende ydelse. Der henvises endvidere til LV Almindelig del, afsnit A.F.4.4.

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for tredjemand.

Se her Landsskatterettens kendelse SKM2003.282.LSR. Her blev et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab anset for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte, men skulle indgå i opgørelsen af selskabets avance ved aktieafståelsen.

Med denne afgørelse må den tidligere praksis på området anses for tilsidesat, jf. f.eks. TfS 1992, 588 LSR og TfS 1992, 540 TSS.

Skattemyndighederne vil sædvanligvis godkende en overdragelsespris, der er lagt til grund ved en aktieoverdragelse mellem ikke-interesseforbundne parter. Skatteyder bør dog - hvis skattemyndighederne anmoder herom - kunne underbygge sin eventuelle påstand om, at aktieoverdragelsen sker mellem ikke-interesseforbundne parter samt at den aftalte overdragelsespris må anses for handelsprisen, se SKM2004.163.LR.

Ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer eller andre, der må anses for interesseforbundne, kan en kurs, der er lagt til grund mellem parterne fraviges. Inden for LL § 2´s anvendelsesområde vil en aftalt kurs således kunne fraviges, såfremt den ikke findes at være i overensstemmelse med hvad uafhængige parter ville have aftalt. Uden for LL § 2´s område er det knap så sikkert hvad der gælder, men i hvert fald for overdragelser, hvor der er et gaveelement - herunder mellem slægtninge - vil kursen kunne reguleres i henhold til ABL § 31. ABL § 31 fastsætter følgende: "Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.". En aftalt kurs der afviger fra det i ABL § 31 fastsatte kan tilsidesættes uden at den behøver at være åbenbart urimelig. Se Højesterets dom i TfS 1987, 203 HRD samt afgørelserne i LSRM 1964, 102 LSR og LSRM 1967, 10 LSR.

I Højesterets dom af 27. april 1983 (skd. 1983.66.330) og Østre Landsrets dom af 29. juni 1984 (skd. 1985.72.90) fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end handelsværdien. Se i øvrigt TfS 1987, 324 LSR. Landsskatteretten fandt at kursen på aktierne i et ejendomsselskab kunne sættes til den kurs, som var skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd. Se også TfS 1987, 395 LSR. Landsskatteretten godkendte brancheforeningens revisors skøn over de overdragne aktiers handelsværdi.

TfS 1994, 773 LR. I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt ikke, at den vedtægtsbestemte kurs 100 kunne accepteres skattemæssigt i det omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved avanceopgørelsen.

Se endvidere TfS 1997, 786 LSR, hvor en forkøbsret vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse.

I TfS 1999, 905 LSR var der ikke grundlag for at tilsidesætte en aftalt kurs for overdragelse af nytegnede aktier. Aktierne skulle overdrages til en yngre medarbejder. Aftalen ansås for indgået mellem ikke-interesseforbundne parter.  

I SKM2004.163.LR blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt et tilbud til en medarbejder om tegning af aktier i arbejdsgiverselskabets holdingselskab til ca. 1/3 af aktiernes indre værdi kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Ligningsrådet svarede nej, idet forespørger ikke havde godtgjort, at der var tale om tegning til aktiernes handelsværdi. Ligningsrådet fandt endvidere ikke, at forespørger havde underbygget påstanden om at arbejdsgiveren og medarbejderen var uafhængige parter og at den aftalte pris derfor måtte anses for at være handelsprisen. Ligningsrådet tilføjede, at den skattepligtige formuefordel, som medarbejderen opnår ved tegningen, skal betragtes som løn og beskattes som sådan hos medarbejderen.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nominelt 30.000 kr. i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre overdragelsen af anparterne, TfS 1988, 687 LSR.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se LSRM 1974, 7 LSR.

TfS 1995, 783 HRD. 8 anpartshavere afhændede deres anparter, og skævdelte salgssummen. Højesteret fandt, at mervederlaget ud over gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4.

I TfS 2000.564 V fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at korrigere fordelingen af et likvidationsprovenu, idet der blev henset til, at de passive aktionærer i selskabet kun havde ønsket at indgå i ejerkredsen i 3 år, at de, da tillæg til aktionæroverenskomst blev indgået, fortsat ønskede at udtræde, og at de ikke ønskede at deltage i investeringer, som de aktive aktionærer havde ønsket.

TfS 2000.149 H. En skatteyders merprovenu ved en skævdeling kunne under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke anses for skattefri fortjeneste ved udlodning af likvidationsprovenu, men som en indtægt, der var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Se også samme sag refereret under afsnit S.G.2.2.4.

Se endvidere SKM2003.318.HR og SKM2002.192.ØLR.

Vedrørende tilsidesættelse af den aftalte kurs på unoterede aktier henvises endvidere til afsnit S.F.2.3.3.

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan henvises til:

LSRM 1971, 111 LSR, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

LSRM 1974, 103 LSR, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

UfR 1965, 802 ØLD, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret.

UfR 1973, 408 ØLD, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab.

Østre Landsrets dom af 7. december 1984 (skd. 1985.74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

UfR 1986, 125 HRD, hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

TfS 1992, 156 ØLD, hvor Østre Landsret anså en aktiehandel for at være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag for tab ved salg af aktierne.

Se TfS 1998, 86 VLD, om fradrag for tab på anparter, og tidspunktet for fradrag, i et anpartsselskab, som var erklæret konkurs.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes:

Højesterets dom af 23. maj 1984 (skd. 1984.71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

TfS 1992, 5 LSR hvor Landsskatteretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig henseende.

I TfS 2000, 430 LSR fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte en tabsgivende disposition som værende uden realitet. Situationen var, at en skatteyder den 12. maj 1993 erhvervede nominelt 36.000 kr. aktier i et selskab A til kurs 8,79, svarende til 316.440 GBP. Den 18. maj 1993 blev det på generalforsamling i A vedtaget at foretage en fondsaktieemission i forholdet 1:1. Fondsaktierne skulle tildeles de aktionærer, der var registrerede i aktiebogen den 19. maj 1993. Skatteyderen var således berettiget til at modtage fondsaktier, 36.000 kr. Den 18. maj 1993 solgte skatteyderen 36.000 kr. aktier i A til kurs 4,235, svarende til 152.460 GBP. Landsskatteretten fandt på det foreliggende ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå at det omhandlede salg den 18. maj 1993 vedrørte aktieretterne til fondsaktierne og ikke moderaktierne. Tabsfradraget på 1.644.307 kr. godkendtes herefter.

Se om tab ved salg til interesseforbundne af børsnoterede aktier, TfS 1999, 289 HRD.

Med virkning fra 14. april 2000 har Ligningsrådet i medfør af den tidligere skattestyrelseslovs § 18, jf. § 13, vedtaget en vejledende anvisning om værdifastsættelse af aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000. Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at hjælpereglen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning. Se endvidere afsnit S.G.2.6.3.

Aktier optaget til handel på et reguleret marked ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.

Aktier i aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i selskaber, hvis øvrige aktier er optaget til handel på et reguleret marked, medtages til samme værdi som kursen på de aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for den aktieklasse, der er optaget til handel på et reguleret marked navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien af den aktieklasse, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Værdien af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien ikke, f.eks fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom: Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Se eksempel herpå i Ligningsrådets afgørelse SKM2004.173.LR. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Associerede selskaber: Beholdninger af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder, medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006)

Goodwill og andre immaterielle aktiver: Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier, der fremgår af LV Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1.

Udskudt skat: Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold: En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Aftalte omsætningsbegrænsninger kan endvidere have indflydelse på kursfastsættelsen. I TfS 2000, 560 HRD var der i en aktionæroverenskomst indgået aftale om omsætningsbegrænsning. Af dommen fremgår det, at der ved "aktiernes handelsværdi" må forstås handelsværdien for den enkelte aktionær. Højesteret bemærkede: "Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse." Højesteret konkluderede: "På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger." Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn.

Ligningsrådet foretog ansættelse af 19. maj 1993 værdien i ovennævnte sag i SKM2001.198.LR. Se også SKM2001.199.LR Se endvidere SKM2002.25.LR og SKM2002.461.LR for Ligningsrådets praksis efter Højesterets afgørelse.

Østre Landsret har i SKM2008.32.ØLR fastslået, at handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 med rette var fastsat til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, idet det ikke den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier på daværende eller et senere tidspunkt ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.

Skatterådet har i SKM2008.496.SR fastslået, at den kurs, som selskabet ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct.-ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat er 100 pct. ejer af holdingselskabet.

I SKM2010.290.VLR gjorde 4 børn under påberåbelse af formueskattekursen i henhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982 gældende, at værdien af anpartsselskaber, som de havde modtaget som gave fra deres mor, var 6.250 kr. (kurs 5), og at gaverne derfor var fritaget for gaveafgift. De fik ikke medhold, idet landsretten - bl.a. på baggrund af oplysninger om værdien af apportindskud i selskaberne - lagde til grund, at den reelle værdi af selskaberne var 1.364.430 (kurs 1.050), således som skattemyndighederne havde gjort gældende.

Ny tekst start

I SKM2010.474.ØLR havde Landsskatteretten ansat værdien af unoterede A-aktier i H1 A/S til kurs 1300 pr. 19. maj 1993. Der var tale om et skøn med udgangspunkt i konklusionerne i en syns- og skønserklæring. Landsskatteretten kunne hverken tiltræde sagsøgernes kritik af skønsmændenes vurdering af hele selskabets værdi ("totalværdien") eller deres kritik af skønsmændenes vurdering af merværdien af A-aktierne i forhold til B-aktierne ("kontrolpræmien"). Østre Landsret, der var tiltrådt af 2 sagkyndige medlemmer i medfør af retsplejelovens § 20, gav heller ikke sagsøgeren medhold i deres kritik og skønmændenes - og dermed også Landsskatterettens - skøn over selskabets "totalværdi". Derimod statuerede landsretten; at den af skønsmændene valgte metode til vurdering af kontrolpræmiens størrelse ikke var velegnet, og at kontrolpræmien i virkeligheden var væsentligt højere, end skønsmændene - og dermed også Landsskatteretten - havde vurderet. Ingen af parterne havde nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet skønsmæssig ansættelse af aktiernes værdi, idet de havde overladt skønnet over aktiernes værdi til landsretten. Landsretten tiltrådte ikke sagsøgernes påstand om, at kursen på A-aktierne pr. 19. maj 1993 var 2.350, men skønnede, at kursen efter en samlet vurdering måtte fastsættes til 1.600 - altså 300 point højere end Landsskatterettens skøn.

Ny tekst slut

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

 

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

 

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt. lejers husleje, jf. ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

 

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

 

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

Fastlæggelsen af afståelsestidspunktet kan være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages. Endvidere kan afståelsestidspunktet have betydning i forbindelse med ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning. Erhvervelsestidspunktet kan have betydning for anvendelsen af overgangsregler i forbindelse med ny lovgivning. Slutteligt har afståelsestidspunktet i kombination med erhvervelsestidspunktet betydning for fastlæggelsen af ejertidens længde i de tilfælde, hvor ejertidens længde er afgørende for beskatningen af fortjenesten eller tabet.

Det, der er afgørende for fastlæggelsen af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne er, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om erhvervelsen, henholdsvis afståelsen. Se SKM2001.126.HR, hvor Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten tiltrådte dennes afgørelse, om hvorvidt to skatteyderes anparter alle kunne anses for erhvervet ved selskabets stiftelse i 1990. Situationen var, at to brødre sammen med en tredje bror og et af de tre brødre i fællesskab ejet selskab B i 1990 stiftede selskabet A. Hver af de tre brødre ejede nominelt 22.000 kr., mens selskabet B ejede nominelt 24.000 kr. Den 1. september 1994 overdrog den tredje bror sin anpartspost til de to øvrige. Samtidig overdrog selskabet B hele sin anpartspost til den ene bror. Den 30. september 1994 blev der i selskabet gennemført en kapitaludvidelse på nominelt 1.000 kr. til kurs 260.000. Ultimo 1994 sælger de to brødre deres anparter i A, hvorved de realiserer et tab. Vestre Landsret fandt, at de anparter, der er erhvervet den 1. september 1994 også skattemæssigt må anses for anskaffet på dette tidspunkt. Anparterne der er erhvervet ved kapitalforhøjelsen skal i medfør af dagældende ABL § 6, stk. 4 anses for erhvervet på tidspunktet for moderanparterne, henholdsvis den 1. juli 1990 og 1. september 1994. Anparterne måtte således fordeles forholdsmæssigt i relation til fastlæggelsen af anskaffelsestidspunktet.

I SKM2004.468.ØLR drejede sagen sig om afståelsestidspunktet for en aktiepost, hvortil der var indgået en køberet. Selskabet havde i 1999 sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et it-selskab og havde samtidig aftalt med det købende selskab, at dette selskab i perioden 1/8 2001 til 31/4 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve de resterende aktier for 92 mio. kr. Det var endvidere aftalt, at såfremt køberetten ikke blev udnyttet, havde selskabet ret til at sælge aktierne til det købende selskab for 121 mio. kr. Efter aftalen var selskabet afskåret fra at disponere over aktierne i strid med køberetten. Under henvisning til den kombinerede købe- og salgsret samt den betydelige prisforskel på de to rettigheder fandt landsretten, at det i 1999 måtte have været klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet af det købende selskab. Retten fandt herefter, at aktierne i skattemæssig henseende var afstået i 1999. Da selskabet i 1999 havde ejet aktierne i mindre end 3 år, var avancen skattepligtig.

Se endvidere SKM2002.399.VLR, hvor afståelsestidspunktet blev udskudt som følge af uenighed om teksten i en deponeringsaftale.

I SKM2008.825.BR var spørgsmålet, om der var indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af en aktiepost i 2000, således som sagsøgeren hævdede, eller først i 2001. Det var oplyst over for Landsskatteretten, at der ikke forelå en skriftlig aktieoverdragelsesaftale, og den bank, hvor aktierne lå i depot, havde erklæret, at aktierne var solgt i 2001. Der forelå endvidere en række uklarheder, bl.a. med hensyn til, hvad forskellige pengeoverførsler mellem parterne vedrørte. Senere blev der fremlagt en aktieoverdragelsesaftale, der var dateret i december 2000. Bl.a. på baggrund af parternes samstemmende forklaringer anså retten det for godtgjort, at aftalen var indgået i december 2000.

I SKM2008.759.SR, som vedrørte en optionsaftale som både indeholdt en køberet og en salgsret vedrørende aktierne i et driftsselskab, bekræfter Skatterådet, at i den konkrete sag kan det ikke anses for givet, at optionsaftalerne ville blive udnyttet, og der er intet i de givne oplysninger, der indicerer, at optionsaftalerne reelt skulle være salgsaftaler. Der må således anses at have været en reel mulighed for, at optionsaftalerne ikke ville blive udnyttet. Overdragelsen af aktierne kan derfor først anses for at være sket på det tidspunkt, hvor retten blev udnyttet.

Se endvidere SKM2008.803.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at en endelig og bindende aftale om overdragelse af aktier/aktiviteter i skattemæssig henseende tidligst er indgået, når visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet bekræfter endvidere, at en eventuel overdragelse af aktier i en butik i henhold til en indgået købe- og salgsret først anses for sket på det tidspunkt, hvor retten måtte blive udnyttet. Se tilsvarende SKM2008.837.SR.

SKM2009.766.ØLR fandt landsretten, at det på tidspunktet for en optionsaftales indgåelse var usandsynligt, at ingen af parterne ville udnytte en af optionerne således, at G1 Scandinavia ville eller skulle købe aktierne. Herefter er det berettiget at skattemyndighederne har lagt til grund, at aktierne blev afstået på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen den 12. juli 2000, på hvilket tidspunkt H2 ApS ikke havde ejet aktierne i 3 år. Det forhold, at købesummen ville blive ca. 2,5 % lavere, hvis aktierne blev handlet i overensstemmelse med salgsoptionen sammenholdt med købsoptionen, eller optionsaftalernes principper for fastlæggelse af købesummen i øvrigt, medførte ikke en sådan usikkerhed om, at en af optionerne ville blive udnyttet, at dette kunne føre til et andet resultat.

I SKM2010.259.BR afstod H1 A/S aktier den 28. februar 2003 på vilkår om vederlag i form af enten 660.000 stk. aktier i det købende selskab eller kursværdien af 660.000 stk. aktier i det købende selskab på betalingstidspunktet. Vederlaget i form af aktier eller penge skulle erlægges inden for en periode på et år, og køber havde bestemmelsesretten både med hensyn til betalingstidspunkt/leveringstidspunkt inden for denne termin og med hensyn til valget af vederlagsform (aktier/penge). Køber valgte at erlægge vederlaget med 660.000 stk. aktier ved udløbet af terminen efter et år, og H1 A/S videresolgte kort efter de pågældende aktier. Det var værdien af de 660.000 stk. aktier på aftaletidspunktet den 28. februar 2003 - og ikke den væsentligt højere værdi på leveringstidspunktet den 28. februar 2004 - der skulle lægges til grund som anskaffelsessum ved avanceopgørelsen efter videresalget. Retten lagde afgørende vægt på, at H1 A/S bar kursrisikoen i terminsperioden.

Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede, "FIFO-princippet", jf. ABL § 5. Efter ABL § 5, stk. 2 medregnes aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, først efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Denne såkaldte først ind - først ud - regel er obligatorisk. Se nærmere om reglen afsnit S.G.5.1.

Landsskatteretten har i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR (af 9.9.2005 og 9.12.2005) truffet afgørelse om beskatning ved afståelse af tegningsretter og aktier, erhvervet på baggrund af tegningsretter, der er tildelt ansatte som vederlag fra arbejdsgiveren. Se SKAT-meddelelse af 21.12.2007 (SKM2007.948.SKAT) om genoptagelse af skatteansættelser på grund af afgørelserne fra Landsskatteretten om retserhvervelsestidspunktet.

Vedrørende erhvervelsestidspunktet for tegningsretter og aktier, erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2.

 

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Afståelsessummen er salgssummen med tillæg af evt. købsprovision samt eventuelt med salget forbundne advokat- og revisorudgifter.

Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se LSRM 1977, 117 LSR. For aktier, der er handlet på børsen, vil det normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund.

I TfS 1993, 221 LR fandt Ligningsrådet, at en person, som var indrømmet en tidsbegrænset salgsret til en aktiepost til en på forhånd fastlagt kursberegningsregel, og som havde fået bankgaranti for salgssummens betaling, ikke havde afstået sin aktiepost ved salgsrettens indrømmelse, men først på det tidspunkt, hvor han påberåbte sig salgsretten.

TfS 1995, 118 LR. Aktietildeling i forbindelse med et påtænkt indlånsarrangement i et pengeinstitut med en bindingsperiode på 3 år blev af Ligningsrådet anset for et salg på tidspunktet, hvor aktierne endeligt og ubetinget måtte anses for tildelt kunden.

Se endvidere TfS 1996, 381 LSR.

I SKM2003.364.ØLR fandt Landsretten i forbindelse med et større aftalekompleks om et selskabs salg af aktier til henholdsvis selskaberne G1 og G2, at der ikke var tale om et kamufleret vederlag for salget af en mindre aktiepost til G2 i form af betalinger i henhold til en managementaftale indgået mellem det sælgende selskab og G1, der ikke var koncernforbundet med G2. Der blev bl.a. lagt vægt på, at managementaftalen var indgået mellem parter med modsatrettede interesser repræsenteret ved advokater og at managementaftalen rent faktist blev forlænget efterfølgende.

I SKM2008.42.SR var et aktiesalg betinget af en godkendelse fra en konkurrencemyndighed. Skatterådet fandt, at salget skattemæssigt var sket på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet der alene ansås at foreligge en ubetydelig usikkerhed om aftalens gennemførelse. Det fandtes ikke at ændre herved, at afregning for aktierne eventuelt først ville finde sted på et senere tidspunkt. 

I SKM2008.830.SR udtalte SKAT, at efter de sædvanlige skatteretlige regler anses et aktiesalg for sket på aftaletidspunktet, og ifølge bemærkningerne til § 23, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven (gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005) er det handelsdatoen, der skal lægges til grund ved fastsættelsen af tidspunktet for køb eller salg af aktier. Valørdatoen er således ikke afgørende. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

I SKM2008.831.SR udtalte SKAT, at efter de sædvanlige skatteretlige regler anses et aktiekøb for sket på aftaletidspunktet. Ved aftaletidspunktet forstås det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig aftale om køb af aktierne. En bestilling af aktier eller investeringsforeningsbeviser kan derimod ikke anses som en endelig aftale om køb. Ifølge bemærkningerne til § 23 stk. 1 i aktieavancebeskatningsloven (gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005) er det handelsdatoen, der skal lægges til grund ved fastsættelsen af tidspunktet for køb eller salg af aktier. Valørdatoen er således ikke afgørende. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. ABL § 31, stk. 2. I LSRM 1970, 7 LSR blev erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg behandlet som et salg.

Ny tekst startNy tekst slutNy tekst startNy tekst slut

Ny tekst start

I SKM2010.529.SKAT beskrives, hvordan erstatninger som banker og andre pengeinstitutter betaler til kunder, skal beskattes.

I SKM2010.274.LSR blev en erstatning, der udbetaltes til selskabet for manglende opfyldelse af en aktiekøbsaftale, anset for omfattet af kursgevinstloven. Sagen er indbragt for domstolene.

Ny tekst slut

I ABL § 31, stk. 1 er følgende fastsat: "Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling." .

Om gaveoverdragelser til børn se endvidere afsnit S.G.2.2.3. Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i ABL §§ 34, 35 eller 35 A, se afsnit S.G.17.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren underrettes om overdragelsen.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at SKAT godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt SKAT fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 1971.16.48.

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Af skd.cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af unoterede aktier fremgår, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi.

Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) er SKAT  ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997, 599 TSS hvor det fremgår, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af SKAT (tidligere af Ligningsrådet) fastsatte retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning kan anvendes.

Om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier, se  SKM2003.581.LR, som har virkning fra den 1. januar 2004 og frem til og med den 31. december 2004, SKM2004.524.LR, som har virkning fra den 1. januar 2005 og frem til den 2. januar 2006, SKM2006.3.SKAT, som har virkning fra den 3. januar 2006, SKM2007.11.SKAT, som har virkning fra den 4. januar 2007, og SKM2007.926.SKAT, som har virkning fra den 1. januar 2008. 

Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor overdragelsen sker ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb, hvilket efter praksis normalt er inden for en måned før regnskabsårets afslutning.

Se i den forbindelse TfS 2000, 685 LSR, hvor en skatteyder den 25/3 1996 havde overdraget en aktiepost til hver af sine to døtre og i den forbindelse selvangivet en aktieavance. Som afståelsessum havde skatteyderen anvendt kurs 160, der svarede til skattekursen pr. 1/1 1996 opgjort i henhold til regnskabet pr. 30/4 1995. Skattekursen pr. 1/1 1997 opgjort på baggrund af regnskabet pr. 30/4 1996 udgjorde 390. Skatteankenævnet havde på baggrund af et skøn ansat kursen til 400 og derved forhøjet skatteyders aktieindkomst med 108.000 kr. Landsskatteretten udtalte, at der almindeligvis kunne anvendes den formueskattekurs, der var opgjort på baggrund regnskabet for det regnskabsår, der var udløbet nærmest forud for overdragelsen, jf. dog ovenfor, hvilket i denne sag ville sige kurs 160, som selvangivet.

Landsskatteretten fandt ikke, at der i denne sag var oplyst sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den nævnte praksis, hvorfor den påklagede ansættelse blev nedsat til det selvangivne. Beregningen af kursen sker normalt med anvendelse af de beregningsregler, herunder de kapitaliseringsfaktorer, som var kendt ved overdragelsen.

Det vil sige, at ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages der normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der ofte udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen. I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer. Om selve skattekursberegningen henvises til LV 1997 Almindelig del afsnit A.H.

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 (UfR 1977, 539 HRD) taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd. 1978.43.281). Se også Højesterets dom af 6. april 1987 i TfS 1987, 203 HRD, hvor en skatteyder af sin faster havde købt nominelt 2.000 kr. aktier i et unoteret familieselskab til kurs 250. Ligningsmyndighederne havde fastsat kursen til den af Statsskattedirektoratet beregnede kurs (1375) og anså differencen for skattepligtig gave. Højesteret udtalte, at der var et åbenbart misforhold mellem skattekursen og aktiernes handelsværdi. Man kunne imidlertid ikke alene lægge vægt på den kurs, hvortil der var handlet mellem slægtninge indbyrdes. Udgangspunktet måtte være skattekursen, men også udfaldet af det til brug for Højesteret foretagne skøn måtte tages i betragtning. Sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

I SKM2004.104.LR imødekom Ligningsrådet en bindende forhåndsbesked om at en overdragelse til skattekursen 120 af aktierne i en kro fra en forældre til en søn i forbindelse med påtænkt generationsskifte ikke ville medføre yderligere skattemæssige konsekvenser. Skattekursen blev beregnet på grundlag af de sidste tre års årsregnskaber samt en af Told- og Skattestyrelsen foretaget ejendomsvurdering.

Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne grundlag for en gavebetragtning, se LSRM 1982, 106 LSR.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke altid anvendes, se skd. 1967.1.3, skd. 1976.36.107, UfR 1977, 405 ØLD samt TfS 1994, 773 LR.

Som eksempel på ansættelse af handelsværdi på unoterede aktier kan henvises til TfS 1995, 120 LR.

Det sidestilles med afståelse, hvis der sker indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998) eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Tilsvarende sidestilles det med anskaffelse hvis der sker udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed, m.v. fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998), fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i ABL § 32, stk. 1, jf. ABL § 32, stk. 2. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Fortjenester og tab vedrørende aktier, der er led i en pensionsopsparing af de ovennævnte typer, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, jf. PBL § 45. Til gengæld skal der erlægges indkomstskat eller afgift ved udbetalinger m.v. af beløb, der hidrører fra sådanne fortjenester, jf. PBL § 46.

I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til handelsværdien.

For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Samtidig anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til handelsværdien på samme tidspunkt.

Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning, jf. ABL § 33, stk. 1.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

For foreningen behandles overgangen som anskaffelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktier.

For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum, jf. ABL § 33, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.9.1, afsnit S.G.12.3 og afsnit S.G.15.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, vil aktierne dog anses for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret tillægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se afsnit S.B.1.4.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, se LV Erhvervsdrivende, afsnit E.H.2.1.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse, jf. VOL § 4, stk. 4.

Om anskaffelsessummen for aktier i rekonstruktionstilfælde, se afsnit S.C.1.2.2.

Erhverves aktierne i forbindelse med en kapitaludvidelse til en kurs, der svarer til eller ligger over aktiernes markedskurs, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Sker tegningen derimod til favørkurs, finder reglerne beskrevet nedenfor i afsnit S.G.2.7 anvendelse. Se endvidere afsnit S.G.5.2.

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se Østre Landsrets dom af 26. marts 1984 (skd. 1984.70.514) og TfS 1988, 550 LSR og TfS 1996, 603 VLD.

Aktier der nedskrives ved en kapitalnedsættelse anses for afstået. Dette gælder uanset, om kapitalnedsættelsen følger en kapitaludvidelse ved gældskonvertering, jf. SKM2003.486.HR. Beløb, der udloddes i forbindelse med kapitalnedsættelse beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A. se nærmere herom i S.G.20.2.

Ifølge ABL § 2, stk. 1, 1. pkt. skal fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se nærmere herom i afsnit S.G.20.1.

    I SKM2001.11.ØLR fandt landsretten ikke, at de beløb, der blev udbetalt til medlemmerne af Svendborg Amts Gensidige Brandassuranceselskab i forbindelse med foreningens likvidation var omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Se om afgørelsen i afsnit S.G.1.2, hvor også Ligningsrådets tilkendegivelse i SKM2001.505.LR er omtalt. Se i øvrigt afsnit S.G.20.1.

    Afståelsestidspunktet for aktier i et selskab, der går konkurs, er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør. Højesteret udtalte i TfS 1998, 397 HRD, at afståelse, jf. dagældende ABL § 1, stk. 2, må forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Hermed afvistes skattemyndighedernes fortolkning, hvorefter aktierne var anset for afstået allerede på tidspunktet for indtræden af konkurs, idet det måtte anses for sandsynliggjort, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. I SKM2004.484.LSR blev anparterne i et selskab under konkurs således først anset for afstået ved selskabets afmelding i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejertiden var herefter mere end 3 år, og tabet kunne derfor fradrages.

    Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved nytegning og derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

    Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, LSRM 1973, 1 LSR, og TfS 1991, 467 LR. Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier jf. Ligningsrådets besvarelse i TfS 1991, 467 LR. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

    Vedrørende fondsaktier, se nærmere afsnit S.G.2.7. Vedrørende medarbejderaktier se nærmere LV Almindelig del, afsnit A.B.1.10 - A.B.1.13, samt A.B.1.15.

    Se endvidere Skatterådets afgørelse i SKM2007.717.SR.

    Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i ASL §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der efter ASL § 20 c, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, TfS 1988, 558 LR. Et eventuelt senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, TfS 1988, 318 LSR.

    I TfS 1992, 199 TSS blev aktier i det ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først anset for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier.

    Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne jf. Højesterets dom af 11. februar 1983 (skd. 1983.66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

    Om omdannelse m.v. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab, se TfS 1992, 234 LR.

    For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se LSRM 1970, 93 LSR, LSRM 1970, 94 LSR, LSRM 1973, 5 LSR, LSRM 1980, 126 LSR ogTfS 1988, 387 LSR.

    I en række situationer kan der ske overdragelse af aktier, uden at dette udløser beskatning. Se vedrørende skattefri fusion, afsnit S.D.1, skattefri aktieombytning, afsnit S.G.18, succession ved familieoverdragelse i henhold til ABL § 34, afsnit S.G.17, succession til nære medarbejdere i henhold til ABL § 35, afsnit S.G.17, og succession ved overdragelse til en tidligere ejer i henhold til ABL § 35 A, afsnit S.G.17

    Om arveudlæg af aktier se DBSL §§ 29, stk. 3-5, 36, 37 og 38. Se i denne forbindelse TfS 2000, 348 LR, der handlede om udlodning af aktier fra moder til søn. Der var tale om aktier i et selskab hvis væsentligste erhvervsmæssige aktivitet af Ligningsrådet blev vurderet som værende udlejning af fast ejendom, hvorfor der efter DBSL § 29, stk. 3, 1. pkt. ikke kunne ske udlodning med succession af aktier i selskabet.

    Se endvidere afsnit S.G.16 og LV Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.4.3.1.

    Hvis et selskabs aktier bliver afnoteret på en fondsbørs og herefter noteret på en anden børs, anses der ikke at foreligge afståelse. Dette forudsætter dog, at der alene sker en omregning af den nominelle værdi til den pågældende valuta. Eventuelle "skæve" beløb (spidser) i forbindelse med omregningen beskattes som udbytte for aktionærerne.

    For så vidt angår aktieudlån, anses långiver ikke for at have afstået de udlånte aktier. I særlige situationer, hvor långiver må foretage dækningskøb på grund af låntagers misligholdelse af låneaftalen, anses der dog at foreligge afståelse. Se nærmere om aktieudlån i S.G.2.3.3.

    En tegningsret i aktieavancebeskatningsloven er en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Såfremt vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået. Se nærmere LV Almindelig del, afsnit A.B.1.13.1.

    Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. ABL § 1, stk. 4. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder dog, bortset fra § 36, ikke anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

    Herudover indeholder aktieavancebeskatningsloven en række særregler vedrørende tegningsretter. 

    En tegningsret, der er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af en moderaktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL § 44, kan ikke sælges skattefrit efter ABL § 44, idet tegningsretten først er erhvervet efter den 31. december 2005, jf. ABL § 44, stk. 2 (modsætningsvist). 

    Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2 vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktie- og tegningsretter samt aktier, erhvervet på grundlag af aktie- og tegningsretter.

    Udstedelse af tegningsretter kan også have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretten til modtageren. En udstedelse af en tegningsret til favørkurs vil kunne indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretten tildeles, og udstedelse af tegningsret til favørkurs kan efter gældende ret indebære, at der er sket en afståelse af en tegningsret, der beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. afsnit S.G.2.7.3.

    Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes.

    Tegningsforhold 4:1 betyder, at der for hver 4 gamle aktier kan tegnes 1 ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man erhverve 4 tegningsretter for at kunne tegne 1 ny aktie, eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100. 

    Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

    Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

    Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1: 

    Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
    Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
    Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr. 

    Gennemsnitsanskaffelseskurs 221. Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. Se nærmere om værdiansættelse af tegningsretter (eller warrants) i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.11.

    I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 

    Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

    Efter formuleringen af bestemmelserne i ABL § 10, 2. pkt., § 16, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 4 og § 45, stk. 1, 4 pkt. er det kursen på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der i relation til de nævnte bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven er tale om en tegningsret til favørkurs eller ej, og dermed om moderaktiens anskaffelsestidspunkt skal anvendes.

    Det er derfor uden betydning, hvad kursen er f.eks. på udnyttelsestidspunktet. Det er dog under alle omstændigheder en forudsætning, at aktien tegnes ved en udnyttelse af tegningsretten. Hvis der sker en almindelig nytegning af aktien til markedskursen, skal/kan moderaktiens anskaffelsestidspunkt ikke anvendes. 

    Eksempel

    Tegningsret tildelt på grundlag af en moderaktie.

    Markedskurs på tildelingstidspunkt:500
    Tegningskurs400

    Der er tale om en tegningsret, der på tildelingstidspunktet giver adgang til tegning til favørkurs. Ved en udnyttelse af tegningsretten skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt derfor anvendes i de nævnte situationer.

    Hvis markedskursen på tegningstidspunktet er faldet til 400, svarer tegningskursen rent faktisk til markedskursen. Alligevel skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt anvendes. Dette er en konsekvens af, at der lægges vægt på forholdene på tildelingstidspunktet.

    Hvis markedskursen derimod på tegningstidspunktet er 300, og der uden udnyttelse af tegningsretten tegnes til kurs 300, er der tale om en almindelig tegning af aktier, og moderaktiens anskaffelsestidspunkt kan/skal ikke anvendes.

    Et selskab kan vedtage at tildele tegningsretter til personer eller selskaber, der ikke i forvejen er aktionærer i selskabet. Nogle selskaber tildeler f.eks. medarbejdere tegningsretter og hvis disse ikke i forvejen er aktionærer i selskabet, er der således tale om tegningsretter, der ikke er tildelt på baggrund af en moderaktie.Ny tekst startTildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.

    Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

    Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

    Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet.

    For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

    Landsskatteretten har i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR (af 9.9.2005 og 9.12.2005) truffet afgørelse om beskatning ved afståelse af tegningsretter og aktier, erhvervet på baggrund af tegningsretter, der er tildelt ansatte som vederlag fra arbejdsgiveren. Se SKAT-meddelelse af 21.12.2007 (SKM2007.948.SKAT) om genoptagelse af skatteansættelser på grund af afgørelserne fra Landsskatteretten om retserhvervelsestidspunktet.

    Ny tekst slut

    I ABL § 16, stk. 1 er det fastsat, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af sådanne tegningsretter kan til gengæld ikke fradrages.

    Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter, der foretages af den person, der har fået tegningsretten tildelt, berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten. Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret bliver tale om beskatning som personalegode efter LL § 16, eller om der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af en gave. For beskatningen af modtageren er det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

    Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af ABL § 16. Bestemmelsen gælder også i det tilfælde, hvor der sker tildeling til hidtidige aktionærer, men hvor denne ikke sker forholdsmæssigt.

    ABL § 16 finder anvendelse både i situationer hvor de tildelte tegningsretter giver ret til at tegne aktier til markedskursen og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs der ligger under markedskursen (favørkurs). I sidstnævnte tilfælde, hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt de(n) hidtidige aktionær(er)s afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret, jf. ABL § 16, stk. 2.

    Landsskatteretten har ved kendelse af 3.10.2007 (SKM2007.884.LSR) anerkendt tab til fremførsel på tegningsrettigheder til aktier, der var udløbet uudnyttet. Landsskatteretten udtalte, at afståelse efter aktieavancebeskatningsloven under hensyn til den almindelige forståelse af begrebet afståelse også anses at omfatte den situation, hvor tegningsretter udløber uudnyttede.

    En gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den ansatte. Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. Gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde.

    Hvorvidt der foreligger en gave må afgøres ud fra forholdene på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

    Foreligger der en gave, og den hidtidige aktionær derfor anses at have afstået en tegningsret, medregnes gevinst og tab på tegningsretten efter de regler som er beskrevet nedenfor under "Favørkurs på tildelingstidspunktet".

    Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end markedskursen og der foreligger en gave, vil tildelingen af tegningsretten kunne udløse beskatning af de hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til favørkurs.

    Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog først, når tegningsretten afstås. Afståelse af tegningsretten sker, når den, der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet, og beskatningen indtræder.

    Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, indtræder afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder. Afståelsessummen opgøres på grundlag af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet. 

    Eksempel

    Eneaktionær A har anskaffet sine aktier til kurs 100.

    Aktiekapital1.000.000 kr.
    Kursværdi5.000.000 kr.

    B nytegner nominelt 1.000.000 kr. til kurs 400. Da der foreligger favørkurs, foreligger der en afståelse af en tegningsret fra A til B.

    Ved avanceopgørelsen skal A beskattes på samme måde som hvis han havde solgt tegningsretterne til værdien i handel og vandel. Det er antaget, at selskabets formue består af kontanter.  

    Avanceopgørelse for A:

    Anskaffelsessum:

    Anskaffelsessum for moderaktier nominelt 1.000.000 kurs 100 1.000.000 kr.
    Anskaffelsessum for tegningsretter nominelt 1.000.000 kurs 400, jf. ABL § 26, stk. 4 4.000.000 kr.
    Samlet anskaffelsessum 5.000.000 kr.

    Tegningsrettens forholdsmæssige andel af anskaffelsessum:

    1.000.000 x 5.000.000 / 2.000.000 kr.2.500.000 kr.

    Afståelsessum:

    Tegningsret500.000 kr.
    Tegningsbeløb nominelt 1.000.000 kurs 4004.000.000 kr.
    Samlet afståelsessum 4.500.000 kr.

    Fortjeneste ved afståelse af tegningsret:

    Afståelsessum4.500.000 kr.
    - andel af anskaffelsessum 2.500.000 kr.
    Fortjeneste2.000.000 kr.
    Restanskaffelsessum for A's aktier 2.500.000 kr.

    Ved salg af aktie- og tegningsretter gælder first in-first out-reglen (FIFO), jf. ABL § 5, stk. 1. Ved anvendelsen af first in-first out-reglen holdes beholdningerne af henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.

    Aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter skal indgå med det beløb, som skal indbetales for at udnytte tegningsretterne.

    Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

    Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter til aktier, Ny tekst startder er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr., jf. ABL § 25, stk. 2. Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, anses ligeledes for erhvervet for 0 kr. Der er fast administrativ praksis for at medregne lønaccessoriebeløb i anskaffelsessummen for aktierne/tegningsretterne. Det er dog en forudsætning, at lønaccessoriet er blevet beskattet, jf. SKM2002.153.ØLR og SKM2006.60.LSR. Se nærmere LV Almindelig del afsnit A.B.1.13.1 .

    Afstår en skattepligtig aktieretter eller tegningsretter til aktier, Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut opgøres gevinst eller tab efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 24, stk. 1 og § 26, stk. 4. Det gælder dog ikke tegningsretter til aktier, Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er omfattet af ABL § 16, stk. 1.

    Afstår en skattepligtig aktieretter eller tegningsretter til aktier,Ny tekst start der er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut opgøres gevinst eller tab derimod efter aktie-for-aktie-metoden, jf. ABL § 24, stk. 2 og § 25, stk. 1.

    Sådanne retter skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 26, stk. 3. Det samme gælder tegningsretter til aktier,Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er omfattet af ABL § 16, stk. 1 eller LL § 7 A.

    Ny tekst startSe nærmere om avanceopgørelsen S.G.5.3 og S.G.5.4.Ny tekst slut