Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2011-1
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
D. Dobbeltbeskatning
Forkortelser
S.A Subjektiv skattepligt
S.B Skattepligtens indtræden og ophør, herunder stiftelse og opløsning af aktie- og anpartsselskaber
Expand S.C Objektiv skattepligtS.C Objektiv skattepligt
Expand S.D KoncernforholdS.D Koncernforhold
Expand S.E SkatteberegningS.E Skatteberegning
Expand S.F Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaberS.F Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber
Collapse S.G Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.S.G Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.
Expand S.G.1 Området for aktieavancebeskatningS.G.1 Området for aktieavancebeskatning
Collapse S.G.2 Generelle begreberS.G.2 Generelle begreber
Expand S.G.2.1 Sondringer og definitionerS.G.2.1 Sondringer og definitioner
Expand S.G.2.2 Kredsen af skattepligtigeS.G.2.2 Kredsen af skattepligtige
Expand S.G.2.3 AfståelseS.G.2.3 Afståelse
Expand S.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummerS.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer
S.G.2.5 Fastlæggelse af anskaffelses- og afståelsestidspunkter
Collapse S.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationerS.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationer
S.G.2.6.1 Salg
S.G.2.6.2 Erstatnings- og forsikringssummer [Væsentlige ændringer]
S.G.2.6.3 Gave eller arveforskud
S.G.2.6.4 Pensionsordninger
S.G.2.6.5 Selskabsstiftelse
S.G.2.6.6 Kapitaludvidelse
S.G.2.6.7 Kapitalnedsættelse, likvidation og konkurs.
S.G.2.6.8 Overdragelse af egne aktier til aktionærerne
S.G.2.6.9 Tvangsindløsning
S.G.2.6.10 Skattepligtig fusion
S.G.2.6.11 Opløsning af interessentskab
S.G.2.6.12 Tab på aktier i depot hos vekselerer.
S.G.2.6.13 Overdragelse med succession
S.G.2.6.14 Arveudlæg
S.G.2.6.15 Afnotering fra en børs og ny-notering på en anden
S.G.2.6.16 Aktieudlån
Expand S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter.S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter.
Expand S.G.3 PersonerS.G.3 Personer
Expand S.G.4 Selskaber <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.4 Selskaber [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.5 OpgørelsesmetoderS.G.5 Opgørelsesmetoder
Expand S.G.6 Kapitaludvidelse ved gældskonverteringS.G.6 Kapitaludvidelse ved gældskonvertering
S.G.7 Medarbejderaktier [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.8 NæringsaktierS.G.8 Næringsaktier
Expand S.G.9  InvesteringsselskaberS.G.9 Investeringsselskaber
Expand S.G.10 Andelsbeviser - ABL § 18S.G.10 Andelsbeviser - ABL § 18
S.G.11 Aktier erhvervet for lånte midler
Expand S.G.12 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL  §§ 21-22 <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.12 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL §§ 21-22 [Væsentlige ændringer]
S.G.13 Konvertible obligationer
S.G.14 Idéaktier
S.G.15 Investeringsbeviser i visse akkumulerende investeringsforeninger - ABL § 20 [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.16 Arveudlæg - Fysiske personerS.G.16 Arveudlæg - Fysiske personer
Expand S.G.17 Succession ved familieoverdragelse, overdragelse til visse medarbejdere og overdragelse til tidligere ejere - ABL §§ 34, 35 og 35 AS.G.17 Succession ved familieoverdragelse, overdragelse til visse medarbejdere og overdragelse til tidligere ejere - ABL §§ 34, 35 og 35 A
Expand S.G.18 Skattefri aktieombytningS.G.18 Skattefri aktieombytning
Expand S.G.19 Beskatning ved fraflytning <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>S.G.19 Beskatning ved fraflytning [Væsentlige ændringer]
Expand S.G.20 Avancebeskatning af udbytteS.G.20 Avancebeskatning af udbytte
Expand S.G.21 Andre forholdS.G.21 Andre forhold
S.G.22 Investeringsbeviser i kontoførende foreninger [Væsentlige ændringer]
S.G.23. Aktier, ejet af kapitalfondspartnere [Væsentlige ændringer]
Expand S.H. Beskatning af fonde, foreninger m.v.S.H. Beskatning af fonde, foreninger m.v.
Expand S.I. Koncernforbundne selskaber. Transfer pricing. Tynd kapitalisering.S.I. Koncernforbundne selskaber. Transfer pricing. Tynd kapitalisering.
Expand BilagBilag

 

Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer 2011-1

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

S.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationer

 

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Afståelsessummen er salgssummen med tillæg af evt. købsprovision samt eventuelt med salget forbundne advokat- og revisorudgifter.

Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se LSRM 1977, 117 LSR. For aktier, der er handlet på børsen, vil det normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund.

I TfS 1993, 221 LR fandt Ligningsrådet, at en person, som var indrømmet en tidsbegrænset salgsret til en aktiepost til en på forhånd fastlagt kursberegningsregel, og som havde fået bankgaranti for salgssummens betaling, ikke havde afstået sin aktiepost ved salgsrettens indrømmelse, men først på det tidspunkt, hvor han påberåbte sig salgsretten.

TfS 1995, 118 LR. Aktietildeling i forbindelse med et påtænkt indlånsarrangement i et pengeinstitut med en bindingsperiode på 3 år blev af Ligningsrådet anset for et salg på tidspunktet, hvor aktierne endeligt og ubetinget måtte anses for tildelt kunden.

Se endvidere TfS 1996, 381 LSR.

I SKM2003.364.ØLR fandt Landsretten i forbindelse med et større aftalekompleks om et selskabs salg af aktier til henholdsvis selskaberne G1 og G2, at der ikke var tale om et kamufleret vederlag for salget af en mindre aktiepost til G2 i form af betalinger i henhold til en managementaftale indgået mellem det sælgende selskab og G1, der ikke var koncernforbundet med G2. Der blev bl.a. lagt vægt på, at managementaftalen var indgået mellem parter med modsatrettede interesser repræsenteret ved advokater og at managementaftalen rent faktist blev forlænget efterfølgende.

I SKM2008.42.SR var et aktiesalg betinget af en godkendelse fra en konkurrencemyndighed. Skatterådet fandt, at salget skattemæssigt var sket på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet der alene ansås at foreligge en ubetydelig usikkerhed om aftalens gennemførelse. Det fandtes ikke at ændre herved, at afregning for aktierne eventuelt først ville finde sted på et senere tidspunkt. 

I SKM2008.830.SR udtalte SKAT, at efter de sædvanlige skatteretlige regler anses et aktiesalg for sket på aftaletidspunktet, og ifølge bemærkningerne til § 23, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven (gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005) er det handelsdatoen, der skal lægges til grund ved fastsættelsen af tidspunktet for køb eller salg af aktier. Valørdatoen er således ikke afgørende. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

I SKM2008.831.SR udtalte SKAT, at efter de sædvanlige skatteretlige regler anses et aktiekøb for sket på aftaletidspunktet. Ved aftaletidspunktet forstås det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig aftale om køb af aktierne. En bestilling af aktier eller investeringsforeningsbeviser kan derimod ikke anses som en endelig aftale om køb. Ifølge bemærkningerne til § 23 stk. 1 i aktieavancebeskatningsloven (gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005) er det handelsdatoen, der skal lægges til grund ved fastsættelsen af tidspunktet for køb eller salg af aktier. Valørdatoen er således ikke afgørende. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. ABL § 31, stk. 2. I LSRM 1970, 7 LSR blev erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg behandlet som et salg.

Ny tekst startNy tekst slutNy tekst startNy tekst slut

Ny tekst start

I SKM2010.529.SKAT beskrives, hvordan erstatninger som banker og andre pengeinstitutter betaler til kunder, skal beskattes.

I SKM2010.274.LSR blev en erstatning, der udbetaltes til selskabet for manglende opfyldelse af en aktiekøbsaftale, anset for omfattet af kursgevinstloven. Sagen er indbragt for domstolene.

Ny tekst slut

I ABL § 31, stk. 1 er følgende fastsat: "Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling." .

Om gaveoverdragelser til børn se endvidere afsnit S.G.2.2.3. Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i ABL §§ 34, 35 eller 35 A, se afsnit S.G.17.

Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren underrettes om overdragelsen.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at SKAT godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt SKAT fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 1971.16.48.

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Af skd.cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af unoterede aktier fremgår, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi.

Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) er SKAT  ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997, 599 TSS hvor det fremgår, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af SKAT (tidligere af Ligningsrådet) fastsatte retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning kan anvendes.

Om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier, se  SKM2003.581.LR, som har virkning fra den 1. januar 2004 og frem til og med den 31. december 2004, SKM2004.524.LR, som har virkning fra den 1. januar 2005 og frem til den 2. januar 2006, SKM2006.3.SKAT, som har virkning fra den 3. januar 2006, SKM2007.11.SKAT, som har virkning fra den 4. januar 2007, og SKM2007.926.SKAT, som har virkning fra den 1. januar 2008. 

Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor overdragelsen sker ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb, hvilket efter praksis normalt er inden for en måned før regnskabsårets afslutning.

Se i den forbindelse TfS 2000, 685 LSR, hvor en skatteyder den 25/3 1996 havde overdraget en aktiepost til hver af sine to døtre og i den forbindelse selvangivet en aktieavance. Som afståelsessum havde skatteyderen anvendt kurs 160, der svarede til skattekursen pr. 1/1 1996 opgjort i henhold til regnskabet pr. 30/4 1995. Skattekursen pr. 1/1 1997 opgjort på baggrund af regnskabet pr. 30/4 1996 udgjorde 390. Skatteankenævnet havde på baggrund af et skøn ansat kursen til 400 og derved forhøjet skatteyders aktieindkomst med 108.000 kr. Landsskatteretten udtalte, at der almindeligvis kunne anvendes den formueskattekurs, der var opgjort på baggrund regnskabet for det regnskabsår, der var udløbet nærmest forud for overdragelsen, jf. dog ovenfor, hvilket i denne sag ville sige kurs 160, som selvangivet.

Landsskatteretten fandt ikke, at der i denne sag var oplyst sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den nævnte praksis, hvorfor den påklagede ansættelse blev nedsat til det selvangivne. Beregningen af kursen sker normalt med anvendelse af de beregningsregler, herunder de kapitaliseringsfaktorer, som var kendt ved overdragelsen.

Det vil sige, at ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages der normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der ofte udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen. I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer. Om selve skattekursberegningen henvises til LV 1997 Almindelig del afsnit A.H.

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 (UfR 1977, 539 HRD) taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd. 1978.43.281). Se også Højesterets dom af 6. april 1987 i TfS 1987, 203 HRD, hvor en skatteyder af sin faster havde købt nominelt 2.000 kr. aktier i et unoteret familieselskab til kurs 250. Ligningsmyndighederne havde fastsat kursen til den af Statsskattedirektoratet beregnede kurs (1375) og anså differencen for skattepligtig gave. Højesteret udtalte, at der var et åbenbart misforhold mellem skattekursen og aktiernes handelsværdi. Man kunne imidlertid ikke alene lægge vægt på den kurs, hvortil der var handlet mellem slægtninge indbyrdes. Udgangspunktet måtte være skattekursen, men også udfaldet af det til brug for Højesteret foretagne skøn måtte tages i betragtning. Sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

I SKM2004.104.LR imødekom Ligningsrådet en bindende forhåndsbesked om at en overdragelse til skattekursen 120 af aktierne i en kro fra en forældre til en søn i forbindelse med påtænkt generationsskifte ikke ville medføre yderligere skattemæssige konsekvenser. Skattekursen blev beregnet på grundlag af de sidste tre års årsregnskaber samt en af Told- og Skattestyrelsen foretaget ejendomsvurdering.

Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne grundlag for en gavebetragtning, se LSRM 1982, 106 LSR.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke altid anvendes, se skd. 1967.1.3, skd. 1976.36.107, UfR 1977, 405 ØLD samt TfS 1994, 773 LR.

Som eksempel på ansættelse af handelsværdi på unoterede aktier kan henvises til TfS 1995, 120 LR.

Det sidestilles med afståelse, hvis der sker indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998) eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Tilsvarende sidestilles det med anskaffelse hvis der sker udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed, m.v. fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998), fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i ABL § 32, stk. 1, jf. ABL § 32, stk. 2. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Fortjenester og tab vedrørende aktier, der er led i en pensionsopsparing af de ovennævnte typer, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, jf. PBL § 45. Til gengæld skal der erlægges indkomstskat eller afgift ved udbetalinger m.v. af beløb, der hidrører fra sådanne fortjenester, jf. PBL § 46.

I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til handelsværdien.

For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Samtidig anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til handelsværdien på samme tidspunkt.

Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning, jf. ABL § 33, stk. 1.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

For foreningen behandles overgangen som anskaffelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktier.

For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum, jf. ABL § 33, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.9.1, afsnit S.G.12.3 og afsnit S.G.15.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, vil aktierne dog anses for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret tillægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se afsnit S.B.1.4.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, se LV Erhvervsdrivende, afsnit E.H.2.1.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse, jf. VOL § 4, stk. 4.

Om anskaffelsessummen for aktier i rekonstruktionstilfælde, se afsnit S.C.1.2.2.

Erhverves aktierne i forbindelse med en kapitaludvidelse til en kurs, der svarer til eller ligger over aktiernes markedskurs, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Sker tegningen derimod til favørkurs, finder reglerne beskrevet nedenfor i afsnit S.G.2.7 anvendelse. Se endvidere afsnit S.G.5.2.

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se Østre Landsrets dom af 26. marts 1984 (skd. 1984.70.514) og TfS 1988, 550 LSR og TfS 1996, 603 VLD.

Aktier der nedskrives ved en kapitalnedsættelse anses for afstået. Dette gælder uanset, om kapitalnedsættelsen følger en kapitaludvidelse ved gældskonvertering, jf. SKM2003.486.HR. Beløb, der udloddes i forbindelse med kapitalnedsættelse beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A. se nærmere herom i S.G.20.2.

Ifølge ABL § 2, stk. 1, 1. pkt. skal fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se nærmere herom i afsnit S.G.20.1.

    I SKM2001.11.ØLR fandt landsretten ikke, at de beløb, der blev udbetalt til medlemmerne af Svendborg Amts Gensidige Brandassuranceselskab i forbindelse med foreningens likvidation var omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Se om afgørelsen i afsnit S.G.1.2, hvor også Ligningsrådets tilkendegivelse i SKM2001.505.LR er omtalt. Se i øvrigt afsnit S.G.20.1.

    Afståelsestidspunktet for aktier i et selskab, der går konkurs, er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør. Højesteret udtalte i TfS 1998, 397 HRD, at afståelse, jf. dagældende ABL § 1, stk. 2, må forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Hermed afvistes skattemyndighedernes fortolkning, hvorefter aktierne var anset for afstået allerede på tidspunktet for indtræden af konkurs, idet det måtte anses for sandsynliggjort, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. I SKM2004.484.LSR blev anparterne i et selskab under konkurs således først anset for afstået ved selskabets afmelding i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejertiden var herefter mere end 3 år, og tabet kunne derfor fradrages.

    Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved nytegning og derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

    Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, LSRM 1973, 1 LSR, og TfS 1991, 467 LR. Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier jf. Ligningsrådets besvarelse i TfS 1991, 467 LR. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

    Vedrørende fondsaktier, se nærmere afsnit S.G.2.7. Vedrørende medarbejderaktier se nærmere LV Almindelig del, afsnit A.B.1.10 - A.B.1.13, samt A.B.1.15.

    Se endvidere Skatterådets afgørelse i SKM2007.717.SR.

    Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i ASL §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der efter ASL § 20 c, stk. 1, fastsættes ved bekendtgørelse i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, TfS 1988, 558 LR. Et eventuelt senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, TfS 1988, 318 LSR.

    I TfS 1992, 199 TSS blev aktier i det ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først anset for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier.

    Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne jf. Højesterets dom af 11. februar 1983 (skd. 1983.66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

    Om omdannelse m.v. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab, se TfS 1992, 234 LR.

    For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se LSRM 1970, 93 LSR, LSRM 1970, 94 LSR, LSRM 1973, 5 LSR, LSRM 1980, 126 LSR ogTfS 1988, 387 LSR.

    I en række situationer kan der ske overdragelse af aktier, uden at dette udløser beskatning. Se vedrørende skattefri fusion, afsnit S.D.1, skattefri aktieombytning, afsnit S.G.18, succession ved familieoverdragelse i henhold til ABL § 34, afsnit S.G.17, succession til nære medarbejdere i henhold til ABL § 35, afsnit S.G.17, og succession ved overdragelse til en tidligere ejer i henhold til ABL § 35 A, afsnit S.G.17

    Om arveudlæg af aktier se DBSL §§ 29, stk. 3-5, 36, 37 og 38. Se i denne forbindelse TfS 2000, 348 LR, der handlede om udlodning af aktier fra moder til søn. Der var tale om aktier i et selskab hvis væsentligste erhvervsmæssige aktivitet af Ligningsrådet blev vurderet som værende udlejning af fast ejendom, hvorfor der efter DBSL § 29, stk. 3, 1. pkt. ikke kunne ske udlodning med succession af aktier i selskabet.

    Se endvidere afsnit S.G.16 og LV Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.4.3.1.

    Hvis et selskabs aktier bliver afnoteret på en fondsbørs og herefter noteret på en anden børs, anses der ikke at foreligge afståelse. Dette forudsætter dog, at der alene sker en omregning af den nominelle værdi til den pågældende valuta. Eventuelle "skæve" beløb (spidser) i forbindelse med omregningen beskattes som udbytte for aktionærerne.

    For så vidt angår aktieudlån, anses långiver ikke for at have afstået de udlånte aktier. I særlige situationer, hvor långiver må foretage dækningskøb på grund af låntagers misligholdelse af låneaftalen, anses der dog at foreligge afståelse. Se nærmere om aktieudlån i S.G.2.3.3.