Beskatning af fortjeneste ved modtagelse af erstatning for nedbrændt bygning mv.

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Feb 2007
Dato for udgivelse06 Mar 2007 14:13
SKM-nummerSKM2007.175.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer07-035874
Dokument typeBindende svar
Resumé

Skatterådet bekræftede, at spørger ville blive beskattet af fortjeneste ved modtagelse af en erstatningssum for en nedbrændt ejendom, da betingelserne for skattefritagelse efter § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven ikke var opfyldt. Herudover bekræftede Skatterådet, at spørger ville blive beskattet af fortjeneste ved salg af den nedbrændte ejendom, og at spørger også ville blive beskattet af fortjenesten af erstatningen i den situation, hvor han gav køber transport i erstatningssummen.

Reference(r)Ejendomsavancebeskatningsloven § 1
HenvisningLigningsvejledningen 2007-1 E.J.1.1

Spørgsmål

  1. Vil spørger blive skattepligtig af avancen, hvis han beholder erstatningssummen for nedbrændt bygning på ejendommen A?
  2. Vil spørger blive skattepligtig af avancen, hvis han sælger ejendommen A?
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, vil spørger da blive skattepligtig af avancen, hvis han sælger ejendommen A, og samtidig giver køber transport i erstatningssummen anført i spørgsmål 1?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
  2. Ja, se indstilling og begrundelse.
  3. Ja, se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har siden 1991 været eneejer af skovejendommen A.

Ejendommen, der er beliggende i landzone, har et areal på y m2.

Ejendommen er bebygget med et fritliggende enfamilieshus med et grundareal på x m2. Beboelsen udgør X m2. Huset er den eneste bygning på ejendommen.

Der er lyst fredskovspligt på hele ejendommen. Ejendommen kan af denne årsag ikke udstykkes, hvilket fremgår af skovlovens regler.

Ejendommen var ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 og ved årsreguleringen pr. 1. oktober 2005 ansat til z kr.

Der er ikke foretaget ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 7, idet ejeren udelukkende har anvendt ejendommens bolig som sommerbolig.

Spørger og hans broder købte i 1983 ejendommen i lige sameje. Broderen solgte i 1991 sin andel af ejendommen til spørger, der herefter var eneejer.

Spørger har siden erhvervelsen i 1983 og indtil nu anvendt ejendommen alene som fritidsbolig.

Spørger har i hele perioden haft fast bopæl i K-by.

Efter salget til spørger i 1991 fortsatte broderen sin delvise benyttelse af ejendommen i perioden 1. juni 1994 til 31. december 2000. Broderen har i en periode på over 2 år haft folkeregisteradresse på ejendommen. Det er oplyst, at broderen i perioden alene har haft delvis rådighed over ejendommen, idet han lejede et værelse, der kunne aflåses. Den månedlige leje var 1.000 kr. Der foreligger kun mundtlig aftale om lejeforholdet.

Spørger fortsatte sin brug af ejendommen som fritidsbolig i ovennævnte periode, hvor broderen benyttede ejendommen.

Herudover har broderens virksomhed i perioden 1. juli 1995 til 31. december 2000 haft periodisk hjemsted på ejendommen. Spørger modtog lejeindtægt på 500 kr. månedligt herfor. Det er oplyst, at virksomheden alene lejede en delt kontorplads i ejendommens opholdsstue/kontor.

Spørger har oplyst, at der i den periode, hvor han ejede ejendommen sammen med sin broder, har været foretaget oprydning på ejendommen og salg af træ i forbindelse hermed. Nettoindkomsten for dette var samlet s kr. over en tre års periode. I den periode, hvor spørger har været eneejer af ejendommen, har han solgt nogle væltede egestammer til kommunen, som efter fradrag af udgiften gav et overskud på p kr. Beløbene er efter det oplyste selvangivet.

I 2005 brændte ejendommens bygning. I forbindelse med branden blev bygningens sydlige mur revet ned. Bygningens øvrige mure består stadigvæk, ligesom bygningens fundament består.

Spørgers forsikringsselskab har i forbindelse med branden tilbudt spørger en kontant erstatningssum. Hvis spørger accepterer den tilbudte forsikringssum, vil spørger have en fortjeneste, idet erstatningsbeløbet for branden overstiger anskaffelsessummen for bygningen, uanset hvordan anskaffelsessummen fordeles på grund og bygninger.

Som følge heraf ønsker spørger oplysning om de skattemæssige konsekvenser af udbetaling af forsikringssummen:

Spørger påtænker at acceptere forsikringsselskabets tilbud om en kontant erstatning og herefter beholde grunden uden at genopbygge hovedbygningen. Dette skyldes at erstatningssummen ikke er tilstrækkelig til at genopbygge bygningen.

Der ønskes et bindende svar, da det ønskes klarlagt, hvorvidt den påtænkte disposition falder ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 10, hvorefter erstatningssummen for sommerhusejendomme, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål, ikke beskattes.

Spørger påtænker endvidere at sælge ejendommen uden at genopbygge den beskadigede bygning. Dette skyldes, at erstatningssummen ikke er tilstrækkelig til at genopbygge bygningen. Der ønskes et bindende svar, da det ønskes klarlagt, hvorvidt den påtænkte disposition falder ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, som salg af en grund med en bygning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Spørger har ved sin delvise og efterfølgende fuldstændige erhvervelse af ejendommen alene haft til hensigt at anvende ejendommen som fritidsbolig for sig selv og sin husstand. Spørger og dennes husstand har faktisk anvendt ejendommen som fritidsbolig i forbindelse med ferie m.m. i hele perioden fra den delvise erhvervelse og indtil dags dato. Den efterfølgende brug af ejendommen er overensstemmende hermed.

Det forhold, at ejendommen har været udlejet i en kortere periode, ændrer ikke herpå, idet udlejningen ikke er sket på en sådan vis, at ejendommen er blevet udlejningsejendom i den periode, hvor udlejning skete eller i de mange efterfølgende år, hvor ejendommen alene har været brugt privat.

Ejendommen har status som helårsbolig uden bopælspligt, hvorfor spørgers anvendelse af ejendommen som fritidsbolig er lovlig. Ejendommen er herefter i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8 at karakterisere som fritidsejendom, jf. ejendomsavancebeskatningens § 8, stk. 2.

Der er fredskovspligt på hele ejendommen, hvorfor denne ikke kan udstykkes, jf. skovlovens § 12. Ejendommen er således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

Ejendommen er således købt og anvendt som fritidsbolig og kan lovligt anvendes som sådan og er i relation til ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser at henføre til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Fra den juridiske litteratur kan der henvises til Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 4. udgave, s. 476, særligt note 69. Da ejendommen ikke kan udstykkes, er den omfattet af bestemmelsen, uanset grunden er større end 1.400 m2, jf. det ovenfor anførte. Herefter er et salg af ejendommen skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Erstatningssummen for ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 beskattes ikke, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10. Der skal herefter gives det af spørgeren ønskede svar.

Ad spørgsmål 2

Den beskadigede bygning er ikke nedrevet og er af en sådan karakter, at det er en bygning. Et senere salg er således et salg af en grund med en bygning på. Salgssummen for ejendommen er derfor omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og beskattes ikke. Der skal herefter gives det af spørgeren ønskede svar.

Ad spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende må et salg af ejendommen, inklusive den tilbudte forsikringssum, i enhver henseende betragtes som et salg af ejendommen med bygningen genopført og må skattemæssigt anses for en overdragelse af en grund med bygning på. Ejendommen er derfor omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og beskattes ikke. Der skal herefter gives det af spørgeren ønskede svar.

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Repræsentanten har ikke bemærkninger til de faktiske oplysninger i sagsfremstillingen.

Derimod er repræsentanten ikke enig i indstillingen og begrundelsen.

Repræsentanten bestrider, at ejendommen i dag er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, som følge af at ejendommen har været periodisk anvendt til helårsbolig af spørgers broder indtil den 31. december 2000.

Bedømmelsen af en ejendoms karakter sker på afståelsestidspunktet. Det indebærer, at hvis en beboelsesejendom har været anvendt til beboelse, men på afståelsestidspunktet er anvendt til erhverv, så er den ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og salget vil være skattepligtigt. Omvendt hvis en landbrugsejendom er anskaffet som en landbrugsejendom, men udstykkes og herefter anvendes til beboelse, så er den omfattet af § 8, stk. 1.

Skattefriheden etableres ifølge repræsentanten således, hvis der på afståelsestidspunktet har været en brug som tillader skattefrihed. Hvis denne brug er ophørt, så kræver det, at ejendommen ikke herefter har skiftet karakter.

En ejendom med helårsstatus kan efter administrativ praksis anerkendes beskattet som en fritidsbolig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis ejendommen er købt med denne hensigt og anvendt som sådan.

For så vidt angår kravet om hensigt, så skal denne foreligge på erhvervelsestidspunktet jf. TfS 1998 122 - den administrative praksis stiller her snævrere krav, end den der følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, der fokuserer på, den brug der foreligger på salgstidspunktet.

Det er repræsentantens opfattelse, at det overfor anførte krav om anvendelse i den administrative praksis, for at en helårsbeboelse anses for en fritidsbolig, skal forstås i overensstemmelse med ovennævnte generelle krav. Det fastslås her blot, at de administrative krav i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 tillige skal være opfyldt. Det vil sige, at hvis en ejendom er købt og brugt som sommerhusejendom og herefter anvendt til helårsbeboelse på salgstidspunktet, så er bestemmelsen ikke opfyldt. Omvendt gælder, at hvis ejendommen herefter på ny anvendes til sommerhus på salgstidspunktet, så er der skattefrihed. Det er den logiske konsekvens af, at formålet med erhvervelsen ikke ændres.

Spørgeren har erhvervet ejendommen som fritidsbolig, og har herefter brugt ejendommen som sådan i en periode, og spørgeren har anvendt ejendommen som fritidsbolig i perioden efter den 31. december 2000. Det indebærer, at selv hvis det lægges til grund, at den skattemæssige status har ændret sig til helårsbolig, i den periode da spørgers broder var folkeregistertilmeldt på adressen, så foreligger der i dag et salg af et fritidshus i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2

Såfremt der ikke gives medhold i dette synspunkt, og det således er af betydning, om ejendommen har ændret status i den periode, hvor spørgers broder var folkeregistertilmeldt på adressen, så gøres det gældende, at der ikke foreligger en sådan ændret brug.

Spørger har i hele ejerperioden - og dermed også den periode hvor spørgers broder beboede ejendommen - konstant brugt ejendommen som fritidsbolig. Det bemærkes, at broderen ikke benyttede ejendommen synderligt, og at Kommune B på et tidspunkt meddelte, at broderens folkeregisteradresse skulle flyttes tilbage til Kommune B, da broderen var der det meste af tiden. Der er derfor ikke af spørger sket en ændret brug af ejendommen.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring med fast ejendom, ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter lovens § 2 sidestilles modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer som udgangspunkt med salgssummer, og fortjenesten beskattes efter lovens almindelige regler.

Det betyder derfor også, at modtagelse af en erstatning ved beskadigelse af en ejendom f. eks. ved brand sidestilles med et delsalg af ejendommen.

Fortjenesten ved modtagelsen af en erstatningssum kan dog, når betingelserne herfor er opfyldt, være skattefri enten efter parcelhusreglen mv. i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven eller efter reglerne om genanbringelse af erstatnings- og forsikringssummer, der ikke er skattefri efter § 8, i lovens § 10.

Skattefrihed ved modtagelse af en erstatning for skade på en ejendom efter parcelhusreglen mv. i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven forudsætter, at ejendommen har en sådan karakter, at den kan være omfattet af bestemmelsen.

Herudover forudsætter skattefritagelse, at ejeren eller dennes husstand opfylder nogle boligkrav/krav om sommerhusbenyttelse.

Derimod er vurderingen af ejendommen uden selvstændig betydning for afgørelsen af, om ejendommen kan være omfattet af § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

SKAT skal henvise til Vestre Landsrets dom af 30. september 1980, offentliggjort som SKDM1981,367D, jf. Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.J.1.4. I denne dom ansås en ejendom, der bestod af et fritidshus, der var opført i en ikke-erhvervsmæssig drevet fredskovsplantage på ca. 16 ha, for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i den dagældende § 2 A i lov om særlig indkomstskat. 

Under henvisning til denne dom finder SKAT, at spørgers ejendom som udgangspunkt kan sidestilles med et parcelhus/sommerejendom, der kan være omfattet af § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det forhold, at spørger ved enkelte lejligheder har solgt træer i forbindelse med oprydning på grunden, betyder efter SKATs opfattelse ikke, at ejendommen har været drevet erhvervsmæssigt.

Samlet er det derfor SKATs opfattelse, at ejendommen kan være omfattet af § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Ad § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af et enfamilieshus ikke medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er dog efter stk. 1, nr. 1, en betingelse for skattefrihed, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2, eller at der som nævnt i stk. 1, nr. 2, ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse.

Reglerne i § 8, stk. 1, gælder tilsvarende for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

SKAT tager udgangspunkt i, at en bolig på en ejendom, der er vurderet som en skov- og plantageejendom, har status af en helårsbolig. Dette svarer også til spørgers opfattelse.

SKAT finder imidlertid også, at der i relation til anvendelse af skattefritagelsesbestemmelserne i § 8 er tale om en ejendom, der er anvendt til helårsbeboelse.

SKAT skal herved henvise til, at spørgers broder har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i perioden 22. juli 1995 til 1. september 1997. Herudover har broderens virksomhed haft periodisk hjemsted på adressen i perioden 1. juli 1995 til 31. december 2000.

Da der er tale om en helårsbolig finder reglen i § 8, stk. 1, i givet fald anvendelse.

Det foreligger imidlertid oplyst, at spørger i sin ejertid ikke har anvendt ejendommen til helårsbolig men kun som sommerbolig.

Da spørger ikke opfylder boligkravet i § 8, stk. 1, er fortjenesten ved salget ikke skattefrit.

Som følge heraf vil fortjeneste ved salg af en del af ejendommen (dvs. erstatningen) heller ikke være skattefri efter denne bestemmelse.

Sommerhusreglen i § 8, stk. 2, finder ikke anvendelse i sagen, da der som nævnt er tale om delafståelse af en helårsbolig.

Ad § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis der i forbindelse med en indtruffen en skade på en ejendom, der ikke er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse for parcelhuse m.v. i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven, udbetales en erstatnings- eller forsikringssum, kan beskatningen af det modtagne beløb i visse situationer udskydes efter reglerne i lovens § 10. Det er bl.a. en forudsætning herfor, at der foretages en genopførelse af den skadelidte ejendom.

Det er endvidere som udgangspunkt en forudsætning, at de genopførte bygninger mv. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger. Under visse betingelser kan der ske genopførelse på en anden ejendom, jf. nærmere § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Herudover er det en betingelse, at genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan de angivne frister for genanbringelse forlænges efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Ad spørgsmål 1

Fortjenesten ved modtagelsen af erstatningen vil efter SKATs opfattelse skulle medregnes til indkomstopgørelsen efter § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven, hvis betingelserne for genanbringelse efter § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven ikke er opfyldt. Som nævnt ovenfor er betingelserne for skattefritagelse efter § 8 ikke opfyldt.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at spørger ikke genopfører den nedbrændte bygning. 

Ad spørgsmål 2  

Ved besvarelsen af spørgsmålet er forudsat, at der er tale om salg af den nedbrændte ejendom.

Fortjenesten vil efter SKATs opfattelse skulle medregnes til indkomstopgørelsen efter § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven. Som nævnt ovenfor er betingelserne for skattefritagelse efter § 8 ikke opfyldt.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med et ja. 

Ad spørgsmål 3

I den omtalte situation foreligger der efter SKATs opfattelse to delafståelser: 1) en afståelse af den nedbrændte ejendom og 2) en afståelse ved modtagelse af erstatningssummen, og begge afståelser er skattepligtige. Det gør ingen forskel, om erstatningssummen hæves af ejeren eller transporteres til en køber.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med et ja.

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen giver ikke SKAT anledning til at ændre indstillingen. SKAT finder fortsat, at det forhold, at broderen har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i en periode på over 2 år, og at broderens virksomhed også har været periodevis hjemmehørende på adressen gennem 5½ år betyder, at ejendommen har ændret karakter fra en fritidsejendom til en helårsbolig ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er enig i SKATs indstillinger og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.