Ejendomsavance - parcelhusreglen - sommerhus - 800 m fra fast bopæl - benyttelse i ejerperiode

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato29 Mar 2007
Dato for udgivelse24 Apr 2007 13:13
SKM-nummerSKM2007.276.ØLR
MyndighedØstre Landsret
Sagsnummer11. afdeling, B-3648-05
Dokument typeDom
EmneordSommerhus, parcelhusreglen, ejendom
Resumé

Skatteministeriet frifundet i en sag, hvor skatteyderen påstod, at hans salg af et sommerhus var skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Sommerhuset lå i byzone ca. 800 meter fra sagsøgerens faste bopæl, og det havde i ejertiden reelt kun været muligt at benytte sommerhuset i 8-10 uger, før det blev lejet ud til en veninde til sagsøgerens mor. Sagsøgeren købte ca. et år senere et andet sommerhus i byzone i samme område, som han rev ned og bebyggede med en helårsbolig. Retten lagde ved frifindelsen vægt på, at sommerhuset lå 800 meter fra sagsøgerens faste bopæl, og at sagsøgeren over for skattemyndighederne og den senere køber havde oplyst, at formålet med erhvervelsen havde været at bygge en helårsbolig på grunden. Kombineret med det beskedne forbrug af elektricitet, mente retten ikke, trods forklaringerne fra sagsøgeren og 4 familiemedlemmer, at sagsøgeren havde godtgjort, at huset var blevet benyttet til privat formål, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-2 E.J.1.1

HenvisningLigningsvejledningen 2007-2 E.J.1.6.1

Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli v/advokatfuldmægtig Thomas Thorup Larsen (proceduretilladelse)

Afsagt af landsdommerne

Ejler Bruun, Jon Fridrik Kjølbro og Jette Krog (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 24. november 2005, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans kapitalindkomst for indkomståret 2002 skal nedsættes med 194.799 kr., subsidiært 97.399,50 kr., i forhold til opgørelsen i henhold til Landsskatterettens kendelse af 25. august 2005.

Sagsøgte har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod, at sagsøgte anerkender, at sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 97.399,50 kr.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en fortjeneste ved salg af en ejendom, som sagsøgeren ejede i lige sameje med sin ægtefælle, er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2.

For landsretten har der mellem parterne været enighed om, at sagsøgeren og ægtefællen ejede ejendommen i lige sameje, således at sagsøgeren alene er skattepligtig af halvdelen af fortjenesten ved salg af ejendommen, hvis fortjenesten ikke er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Sagsfremstilling

Den 25. august 2005 afsagde Landsskatteretten for indkomståret 2002 følgende kendelse vedrørende sagsøgeren:

"...

Klagen vedrører, om fortjeneste ved salg af en fast ejendom vurderet som en ejerboligejendom skal anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler til 194.799 kr., idet fortjenesten ikke er anset for skattefri i medfør af lovens § 8.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved købsaftale af 6. maj 1999 købte klageren ejendommen ...1, for en kontant købesum på 526.977 kr. til overtagelse den 1. juli 1999.

Siden den 1. januar 1991 har ejendommen været vurderet som en ejerboligejendom. Den 1. januar 2002 blev ejendommen således vurderet som sådan til 740.000 kr., hvoraf 373.900 kr. blev henført til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne findes der på ejendommen, der har et grundareal på 758 m2, et sommerhus opført i 1962 og om- eller tilbygget i 1975 med et beboet areal på 56 m2 indrettet med 3 værelser, køkken, bad og toilet.

Ved lejekontrakt af 1. september 1999 udlejede klageren ejendommen til en årlig leje af 42.000 kr., eller 750 kr. pr. m2, fra samme dato. Ifølge lejekontrakten måtte ejendommen ikke uden udlejers samtykke benyttes til andet end beboelse.

Lejeren var tilmeldt folkeregistret på adressen ...1 i perioden fra den 1. september 1999 til den 1. april 2002.

Den tidligere ejer af ejendommen var tilmeldt folkeregistret på adressen i perioden fra den 1. juni 1995 til den 19. juni 1999.

Klageren solgte ejendommen ved købsaftale af 19. april 2002 for en kontant salgssum af 795.000 kr. til overtagelse den 1. juni 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler til 194.799 kr., idet fortjenesten ikke er anset for skattefri i medfør af lovens § 8.

Ejendommen var ved købet registreret som en helårsbeboelse. Selv om nævnet betragter ejendommen som et sommerhus, er det en betingelse for, at huset kan sælges skattefrit, at ejendommen er købt som og rent faktisk anvendt som sommerhus af ejeren, jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 16. december 1997, gengivet i TfS 1998, 118, med Told- og Skattestyrelsens kommentar af 5. januar 1998, gengivet i TfS 1998, 122.

Klageren har ikke sandsynliggjort, at ejendommen er købt som og anvendt som sommerhus. Efter det oplyste var det klagerens hensigt at opføre en helårsbolig på ejendommen. Da ejendom kort tid efter overtagelsen blev udlejet til helårsbeboelse, har klageren ikke haft den fornødne rådighed over ejendommen til fritidsformål. Elforbruget på 135 kWh i perioden fra den 19. juni til den 1. september 1999 dokumenterer ikke, at klageren har benyttet ejendommen til fritidsformål.

Fortjenesten er herefter opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler til 194.799 kr. på følgende måde:

Kontant salgssum

 

795.000 kr.

Salgsomkostninger

 

45.041 kr.

Reguleret salgssum

 

749.959 kr.

 

Anskaffelsessum ifølge regnskab

525.160 kr.

 

Fast tillæg 3x 10.000 kr.

-30.000 kr.

 

Reguleret anskaffelsessum

555.160 kr.

-555.160 kr.

Fortjeneste

 

194.799 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fortjenesten ved salget af ejendommen ...1 skal anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den opgjorte fortjeneste på 194.799 kr. ikke er korrekt.

Ejendommen må anses for en sommerhusejendom, idet den blev anskaffet af klageren som sådan, jf. salgsmaterialet udarbejdet af den ejendomsmægler, som formidlede salget. Klageren har endvidere anvendt ejendommen som sommerhus i perioden fra den 19. juni til den 1. september 1999, hvilket er påvist ved de fremlagte oplysninger om et dokumenteret elforbruget på 135 kWh og et sandsynliggjort vandforbrug på 8 m3 i perioden. Elforbruget er ganske vist ikke særligt stort, men det vedrører en periode på året, hvor der forventeligt vil være et mindre forbrug, da der ikke er behov for el til opvarmning af sommerhuset. Sommerhuset var på salgstidspunktet indrettet med sædvanlige elapparater for sommerhuse, herunder komfur, køleskab, elpaneler til opvarmning og vandvarmere. Dette forbrug dokumenterer, at ejendommen faktisk har været benyttet af klageren i ejerperioden til fritidsformål. Forbruget af vand må antages at være medgået til bad, madlavning m.v.

Da ejendommen under hensyntagen til boligarealet på kun 56 m2 og indretningen med et soveværelse ikke kan finde anvendelse som helårsbolig for hverken klagerens husstand på 4 personer eller ret mange andre husstande, kan ejendommen i det konkrete tilfælde ikke anses for en helårsbolig. Endvidere er ejendommen beliggende i et område, der har karakter af et sommerhusområde, uanset den kommunale ændring af områdets zonestatus.

Det var muligt at få godkendelse til helårsbenyttelse, men ejendommen var i sin indretning og stand ikke godkendt til helårsbolig på salgstidspunktet, idet dette krævede en bedre isolering og brandsikring. Det er ikke korrekt, at ejendommen var registreret som en helårsbolig hos myndighederne. Ejendommen var ved købet og gennem hele ejerperioden registreret som et sommerhus.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Endvidere skal fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse eller privat benyttelse til fritidsformål har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

For Landsskatteretten er der alene fremlagt oplysninger om et elforbrug på 135 kWh samt et skønnet vandforbrug på 8 m3 i perioden fra den 19. juni til den 1. september 1999 vedrørende ejendommen ...1. På baggrund heraf finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren eller nogen fra hans husstand har benyttet ejendommen ...1 til beboelse eller privat fritidsformål.

Klageren skal derfor medregne fortjeneste ved salg af ejendommen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse, da retten ikke på det foreliggende grundlag finder anledning til at tilsidesætte nævnets talmæssige opgørelse af fortjenesten.

..."

Øvrige oplysninger i sagen

Det fremgår af en salgsopstilling af 27. april 1999 og købsaftalen af 6. maj 1999, at ...1 må benyttes til fritidsbrug. Af et ejendomsskema af 24. november 1998 fra kommunen fremgår, at ejendommen er et sommerhus beliggende i byzone. Af en BBR-meddelelse af 16. august 1999 fremgår, at der på ejendommen er opført et sommerhus.

Den 29. marts 2006 skrev sagsøgerens advokat således til Tekniske Forvaltning

"I fortsættelse af behagelig telefonsamtale bekræfter jeg som advokat for ejendommens tidligere ejer, A, følgende oplysninger, som De meddelte mig telefonisk dags dato.

...1 er beliggende i et område, der i 1990 blev ændret fra sommerhusområde til byzone.

Ændringen muliggør, at ejendommene kan benyttes til helårsbeboelse. De hidtidige sommerhusejendomme kan dog ikke alene i kraft af områdets planmæssige ændring til byzone tages i brug til helårsbeboelse. Der må for det enkelte sommerhus iværksættes en statusændringssag, der indebærer en byggesagsbehandling. Principielt skal det ved denne påses, at bebyggelsen opfylder gældende krav til helårsbeboelse, men der kan for visse, mindre væsentlige forhold eventuelt meddeles dispensation, hvorimod dispensation ikke kan forventes for mere væsentlige forhold, som f.eks. krav til varmeisolering og krav af betydning for brandmæssig sikkerhed.

Der er dags dato ikke iværksat nogen statusændringssag for så vidt angår ...1, der således fortsat har status som sommerhus."

Den 20. april 2006 svarede Tekniske Forvaltning således

"Herved bekræftes modtagelsen af Deres forespørgsel af 29. marts 2006 om forholdene på ovennævnte ejendom.

Beskrivelsen i Deres brev af forholdene og forudsætningerne for, at et sommerhus ændrer status til enfamiliehus til helårsbeboelse, kan bekræftes. Dog kan det oplyses, at der fra den nuværende ejer netop er ansøgt om statusændring.

..."

Af lejekontrakten af 1. september 1999 fremgår, at lejemålet begynder den 1. september 1999 og fortsætter indtil den 31. august 2002, hvor lejemålet ophører.

Af en sagsfremstilling fra Skattecenter ... fremgår, at sagsøgeren har kontaktet skattecentret telefonisk den 9. januar 2004 og personligt den 10. februar 2004. Det hedder herom:

"Pers. tlf.

Ejendom købt fordi han ville bruge den til helårsbeboelse - men efter 3 måneder blev den udlejet og været det siden.

Årsagen til ændrede planer var, at han pludselig kunne erhverve en bedre beliggende grund hvor han kunne realisere sine byggeplaner og at børnene kunne blive i samme kvarter. Ejendommen blev derefter lejet ud og været det siden.

...

Skatteyder kommer med en forklaring om at han de første 3 måneder brugte huset som sommerhus og derfor må være fritaget for avanceskat - dette afvist.

...

Mødt pers

Protesterer mod beskatning - oplyser han har brugt det som sommerhus.

Hans planer var dog at rive huset ned og bygge nyt. Dette blev ikke til noget."

Det fremgår af vurderingsoplysninger fra ToldSkat, at sagsøgeren ved købsaftale af 20. august 2000 købte et sommerhus beliggende på ...2, til overtagelse den 1. september 2000.

Det fremgår endvidere af vurderingsoplysninger fra ToldSkat, at sagsøgeren og hans ægtefælle den 25. juli 2002 købte en ubebygget sommerhusgrund beliggende ...3.

Der er fremlagt kortmateriale, der viser placeringen af ...4, ...2 og ...1.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af A og af vidnerne BA, CA, DA, KK, SN og NL.

A har forklaret, at han er gift med BA. De boede på ...4, da de købte sommerhuset på ...1. ...4 var oprindelig et sommerhus, som de havde ombygget og fået ændret til helårshus. De købte ...1 for at have et sted, hvor de kunne tage hen og slappe af. BA havde en skiltevirksomhed, som hun drev fra ...4. De har ikke haft planer om at rive sommerhuset på ...1 ned og bygge et helårshus. Det giver heller ikke nogen mening på grund af ejendommens beliggenhed, idet ...1 ligger for langt fra skole og indkøbsmuligheder, ligesom der ikke er cykelsti, som børnene kan benytte. Fra de overtog sommerhuset, til det blev udlejet, benyttede de det i weekender, hvor de slappede af. De har ikke overnattet i sommerhuset. Sommerhuset lå lidt tættere på fjorden. De fik besøg af familie og venner, der kom forbi. Da de overtog sommerhuset, blev nogle gulvbrædder udskiftet på grund af råd, ligesom de malede sommerhuset indvending. De havde ikke planer om at udleje sommerhuset, men på et tidspunkt sagde hans mor, at hun havde en bekendt, SN, der manglede et sted at bo. Hans mor spurgte, om SN kunne leje sommerhuset. Det fik hun lov til. Omkring 1 år efter, at de udlejede ...1, købte de ...2. De havde talt om at bygge til på grund af BAs virksomhed. Hans mor fortalte dem om et sommerhus på ...2, der skulle sælges. Det kunne ændres til helårshus. Der gik ikke lang tid, fra de hørte om ...2, til de købte ejendommen. De boede i sommerhuset på ...2, mens der blev opført et helårshus på grunden, hvor der var plads til BAs virksomhed. SN fraflyttede ...1 af egen drift, og de besluttede sig herefter for at sælge ...1 af økonomiske grunde. De købte den ubebyggede sommerhusgrund (...3) som en investering. Han har ikke fået tilsendt et referat fra kommunen, og han kan ikke huske, at han skulle have talt med en sagsbehandler om, at han havde planer om at rive sommerhuset på ...1 ned og bygge et helårshus. De har aldrig haft sådanne planer. Hvis han har fortalt NL om sådanne planer, har det været "ren salgssnak".

BA har forklaret, at hun er gift med A. De boede på ...4, da de købte sommerhuset på ...1. Ejendommen på ...4 var et sommerhus, som de havde ombygget og fået ændret til et helårshus. Hun drev en virksomhed fra ...4. Der var tale om et skiltefirma. De købte ...1 for at have et fristed, hvor de kunne være. De ville gerne have et sted, hvor de kunne tage hen og slappe af, og som lå i nærheden af, hvor de boede. De har ikke haft planer om at rive sommerhuset ned og bygge et helårshus på grunden. Da de overtog sommerhuset, fik de foretaget nogle mindre reparationer, ligesom de malede det indvendig. De benyttede sommerhuset i weekenden, hvor de slappede af. De fik også besøg af gæster, der kom forbi. De udlejede sommerhuset til SN for at hjælpe hende, idet hun manglede et sted at bo. De kendte ikke SN, der var en bekendt til As mor. Gennem As mor hørte de, at ...2 var til salg. De købte ...2 for at opføre et nyt hus med en garage, hvor virksomheden kunne være. Der gik måske 3 måneder, fra de hørte om ...2, til de købte ejendommen. Der gik ca. 6 måneder, fra de udlejede ...1, til de hørte, at ...2 var til salg. Da SN fraflyttede ...1, besluttede de at sælge sommerhuset, da børnene var blevet større. Ved at sælge ...1 kom de også til at sidde lidt billigere i huset på ...2. De købte grunden (...3) som en investering. Det har ikke været på tale at opføre et sommerhus på grunden (...3).

CA har forklaret, at han er far til A. Han hørte, at BA og A havde købt et sommerhus på ...1. Han har aldrig hørt dem tale om, at de ville bygge et helårshus på grunden. Han har besøgt dem nogle gange i sommerhuset, hvor de har serveret kaffe. BA og A benyttede sommerhuset en gang imellem. Han kender ikke SN, men han hørte, at hun stod og manglede et sted at bo, og at hun fik lov til at leje sommerhuset.

DA har forklaret, at hun er mor til A. Hun hørte, at BA og A havde købt sommerhuset på ...1 for at have et fristed. Hun har ikke hørt dem tale om, at de ville bygge et helårshus på grunden. Hun har besøgt BA og A i sommerhuset, hvor hun har fået serveret kaffe. Hun arbejder i hjemmeplejen og kom hos et ægtepar, som kendte SN, der manglede et sted at bo. Hun spurgte BA og A, om SN kunne leje sommerhuset. Hun kom også hos en ældre dame, der boede på ...2. Den ældre dame skulle flytte og ville sælge ejendommen. Hun nævnte det for A og BA. Der gik nok et par måneder, fra hun nævnte det, til de købte ejendommen.

KK har forklaret, at han er far til BA. Det var hans indtryk, at BA og A købte sommerhuset på ...1 for at bruge det i fritiden. Han hjalp med at udskifte nogle rådne gulvbrædder. Sammen med sin hustru har han besøgt BA og A i sommerhuset, hvor de har fået kaffe. Han har ikke hørt tale om, at sommerhuset skulle rives ned, og at der i stedet skulle bygges et nyt hus på grunden. Hvis det havde været planen, var han nok blevet bedt om at hjælpe til, da han er tømrer.

SN har forklaret, at hun lejede ...1 af A og BA, fordi hun akut stod og manglede et sted at bo. Hun fik kontakt til dem gennem As mor, DA, som hun kendte. Der gik måske 2-3 uger, inden aftalen om leje faldt på plads.

NL har forklaret, at han købte sommerhuset på ...1 i 2002. Han ville rive sommerhuset ned og opføre et nyt hus på grunden, da der var tale om en helårsgrund. I forbindelse med handelen talte han med sagsøgeren, der oplyste, at det også havde været deres plan at rive sommerhuset ned og bygge et nyt hus på grunden, men at de havde ændret planer. De ville i stedet bygge lige i nærheden af, hvor de boede, fordi børnene var gode venner med naboernes børn.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgerens avance ved salg af ejendommen ...1 er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, da der er tale om et sommerhus, og da dette har været benyttet til privat formål i en del af den periode, hvori sagsøgeren sammen med sin ægtefælle har ejet ejendommen. Lovens § 8, stk. 2, stiller ikke noget krav om længden af den periode, hvori ejendommen har været benyttet til privat formål, eller særlige krav til intensiteten af benyttelsen. Ejendommen er erhvervet med henblik på at tjene til fritidsformål og ikke med henblik på opførelse af helårsbolig eller udlejning. Det skyldes særlige ved købet uforudsete forhold, at den efter kortere tid blev udlejet til en bekendt af sagsøgers mor, fordi pågældende var i akut bolignød. Selv om der havde været planer om at bygge et helårshus, kan dette i øvrigt ikke ændre ved, at ejendommen som fritidshus blev benyttet til private formål i en periode. Forbruget af el og vand før udlejning skyldes den private benyttelse af sommerhuset. Sagsøgtes betragtninger om diverse afstande og andre ejendomme er rent spekulative og rokker ikke ved, at ejendommen ...1 har været anvendt til private formål.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført fornødent bevis for, at avancen ved salget af ejendommen ...1 er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. stk. 1. Der er tale om en sommerhusejendom, men sagsøgeren har ikke godtgjort, at der af ham selv eller hans husstand er sket en reel benyttelse af ejendommen til privat formål i lovens forstand. Det må lægges til grund, at sagsøgeren på intet tidspunkt har haft intentioner om at anvende ejendommen til sommerhusformål for sig selv eller sin husstand, og at sådan anvendelse ikke har fundet sted. Ejendommen blev kort efter erhvervelsen udlejet til helårsbolig. Der var tale om et tidsbegrænset lejemål fra 1. september 1999 til 31. august 2002. Det var oprindeligt sagsøgerens hensigt at nedrive bygningen og opføre en ny helårsbolig på grunden. Denne plan blev imidlertid opgivet, fordi det lykkedes at erhverve en mere attraktiv grund ca. 150 m fra sagsøgerens daværende bopæl. Derfor valgte sagsøgeren at sælge ...1 straks efter ophøret af lejemålet. Sommerhuset på ...1 er lille, og huset ligger kun ca. 2,4 km (800 meter i fugleflugt) fra sagsøgerens daværende bopæl, som var en stor og attraktiv villa. Det har formodningen imod sig, at der erhverves en lille ejendom tæt på helårsboligen som fritidshus. Da sagsøgeren efterfølgende anskaffede sig en sommerhusejendom netop med henblik på benyttelse til sommerhusformål, var der da også tale om en ejendom, som lå på adressen ...3, ca. 165 km fra bopælen. De fremlagte oplysninger om el- og vandforbrug støtter ikke sagsøgerens påstand om, at ejendommen ...1 er anvendt som fritidshus af ham selv eller hans husstand i den meget korte periode fra hans overtagelse af ejendommen i juli 1999 til påbegyndelse af udlejningen pr. 1. september 1999. Ophold på ejendommen i forbindelse med istandsættelsesarbejder er ikke en benyttelse til privat formål, og forklaringerne fra familiemedlemmerne godtgør ikke, at der har været tale om andet end netop ophold for at istandsætte ejendommen.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ejet ejendommen på ...1 i lige sameje med sin ægtefælle fra 1. juli 1999 til 31. maj 2002. Det er ubestridt, at ejendommen i denne periode var et sommerhus. As fortjeneste ved salg af ejendommen skal derfor ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvis han eller hans husstand har benyttet ejendommen til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Efter det oplyste ligger ...1 i luftlinie ca. 800 meter fra ...4, hvor A og hans husstand boede i 1999. Den 1. september 1999 udlejede A og ægtefællen ...1 til SN for en periode på 3 år, og efter SNs forklaring må drøftelserne herom være indledt i begyndelsen af august 1999. Det fremgår af et referat, at A over for kommunen har oplyst, at formålet med erhvervelsen af ...1 var at rive sommerhuset ned og opføre et helårshus. Dette støttes af vidnet NLs forklaring. Det støttes endvidere af det forhold, at A i 2000 erhvervede et sommerhus på ...2, som ligger tættere på ...4, og at dette hus blev fjernet, hvorefter der blev opført et helårshus. Der har kun været et beskedent forbrug af elektricitet og vand i perioden frem til udlejning af ...1, der blev solgt kort tid efter, at lejeren fraflyttede.

På den baggrund findes sagsøgeren ikke, uanset de afgivne forklaringer fra ægtefællen og andre familiemedlemmer, at have godtgjort, at han eller hans husstand har benyttet ejendommen på ...1 til privat formål, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal A som nedenfor bestemt betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af advokatomkostninger og fremstilling af en materialesamling på 73 sider.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes mod at anerkende, at As kapitalindkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 97.399,50 kr.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 21.000 kr. til Skatteministeriet.