Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - skatteproces - nyt påkendelsespunkt

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato29 Jun 2007
Dato for udgivelse04 Sep 2007 08:12
SKM-nummerSKM2007.599.ØLR
MyndighedØstre Landsret
Sagsnummer20. afdeling, B-3046-05
Dokument typeDom
EmneordSommerbolig, sommerhus, ejendom, salg, lejeværdi
Resumé

Ikke ført bevis for, at huset havde tjent som bolig for skatteyderne. Skattefrihed i henhold til parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, var derfor udelukket. Da ejendommen havde status som helårsbolig og også var erhvervet med henblik på anvendelse som helårsbolig, var skattefrihed efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, også udelukket.

En påstand vedrørende uberettiget opkrævning af lejeværdi af egen bolig blev afvist i medfør af SFL, § 48, stk. 1.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-3 E.J.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-3 E.J.1.6.1

Henvisning

Processuelle regler 2007-3  I.1.2


Parter

A og B
(advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Michael Dorn og Anne Krebs (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 5. oktober 2005, har sagsøgerne, A og B, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende,

principalt

at fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, ikke skal medregnes i As og Bs skattepligtige indkomster,

subsidiært

at de udgifter, der skal indgå i avanceopgørelsen i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven, skal opgøres til 615.301,06 kr., og at Skatteministeriet er uberettiget til at opkræve lejeværdi af egen bolig i As og Bs ejerperiode.

Den subsidiære påstand vedrørende opgørelsen af udgifterne i avanceopgørelsen fremkommer således:

Fradragsberettigede udgifter

511.601,06 kr.

Ejendomsmæglerhonorar

  96.100,00 kr.

Tinglysningsafgifter og gebyr

   7.600,00 kr.

Påstandsbeløb

615.301,06 kr.

Skatteministeriet har over for As og Bs principale påstand påstået frifindelse.

Over for As og Bs subsidiære påstand har Skatteministeriet for så vidt angår den del af påstanden, der vedrører opgørelsen af den skattepligtige avance, endeligt påstået frifindelse mod anerkendelse af, at der i opgørelsen af anskaffelsessummen indgår udgifter til vedligeholdelse og forbedring med 408.477 kr. samt udgift til tinglysningsafgift og stempel af skøde med 7.600 kr., og at der i opgørelsen af afståelsessummen fragår salgsomkostninger med 96.100 kr., udgift til tilstandsrapport med 4.800 kr. og udgift til energimærke med 2.200 kr. Over for den del af den subsidiære påstand, der vedrører lejeværdi af egen bolig, har Skatteministeriet principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Den 6. juli 2005 afsagde Landsskatteretten to enslydende kendelser vedrørende A og B for indkomståret 2000. I kendelsen vedrørende B hedder det:

"...

Klagen vedrører, om fortjenesten ved salg af enfamilieshus er skattefri i medfør af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 er opgjort til 1.376.208 kr. efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1, hvoraf 50 %, eller 688.104 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten ikke er anset for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, idet de forbedringsudgifter, der skal indgå i avanceopgørelsen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, kan opgøres til 408.403 kr., hvoraf klagerens andel udgør 50 %.

De lokale skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af fortjenesten, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

...

Sagens oplysninger

Klageren købte ved skøde af 2. november 1995 ejendommen ...1, i lige sameje med sin daværende ægtefælle for en kontant anskaffelsessum af 1.031.782 kr. til overtagelse den 29. december 1995.

Den 1. januar 2000 blev ejendommen vurderet som en ejerboligejendom med en lejlighed til 1.750.000 kr., hvor 1.237.400 kr. blev henført til grunden, der er 929 m2. Ifølge vurderingsoplysningerne fandtes der på ejendommen et fritliggende enfamiliehus opført i 1864 med et beboet areal på 133 m2, samt 3 udhuse på henholdsvis 17,6 og 9 m2 og opført i henholdsvis 1900, 1920 og 1997.

Ved købsaftale af 17. december 2000 har klageren og hans tidligere ægtefælle solgt ejendommen for en kontant afståelsessum af 2.638.083 kr. til overtagelse den 1. marts 2001.

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen ...2 siden fødslen den ....

Klagerens tidligere ægtefælle har været tilmeldt folkeregisteret på følgende adresser siden 2. maj 1979:

 

Tilflyttet

Fraflyttet

...4

23. september 2000

 

...5 (forældre)

18. april 2000

23. september 2000

...6

10. oktober 1999

18. april 2000

...7

1. september 1999

10. oktober 1999

...2

2. maj 1979

1. september 1999

Der er fremlagt kopi af to enslydende skrivelser, begge dateret den 5. juni 2003, fra indehaverne af henholdsvis ...1.1 og ...1.2 med følgende ordlyd:

"På foranledning af vore tidligere naboer i ejendommen ...1: A og B, skal vi hermed bekræfte, at de og deres børn indtil nogle måneder før huset blev solgt, har benyttet huset som bolig. Det kan bekræftes, at B har brugt huset som helårsbolig i en længere sammenhængende periode. Så vidt vi husker, drejer det sig om ca. ½ år i 1999."

I skrivelse af 14. juni 2004 har klagerens mor blandt andet oplyst, at klageren er født og opvokset i moderens ejendom ...2. Klagerens og hans tidligere ægtefælles børn har boet i ejendommen efterhånden, som de kom til siden 1979. Storfamilien fungerede godt i mange år, men efter at klagerens far i 1992 flyttede på plejehjem og efter hans død i april 1993, forstærkedes imidlertid et modsætningsfyldt og dårligt forhold mellem klagerens daværende ægtefælle og klagerens mor og søster. Søsteren bor i en lejlighed tæt på med sin familie og besøger ofte huset og benytter ejendommens have. Situationen blev efterhånden mere og mere belastende og uholdbar for alle parter. Klagerens mor forstod derfor, at forholdene i huset var medvirkende årsag til, at klageren og hans familie anskaffede fiskerhus ...1 for at flytte dertil, når huset var istandsat. At dette skete, førend istandsættelsen var fuldført, opfattede klagerens mor som værende forårsaget af ægteskabelige problemer. Forsøget på at genskabe familien lykkedes ikke. Klageren flyttede tilbage til sin lejlighed ...2, hvorefter klageren og hans daværende ægtefælle blev separeret og senere skilt.

Endvidere er der fremlagt kopi af skrivelse af 12. oktober 2001 fra en afdelingslæge ved sygehuset til G1, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren blev afskediget ved G1 den 30. juni 2001 pga. for højt sygefravær og manglende overholdelse af aftaler. Klageren fik i sommeren 2001 konstateret en hjernesvulst, som formentlig havde udviklet sig over 1 til 2 år, og som ikke kunne fjernes med operation. Symptomerne på dette var langsomt udviklet nedsat koncentration og indlæringsevne samt hukommelsesproblemer. Hertil kom personlighedsmæssig ændring, som blandt andet kunne ytre sig ved en depressionslignende tilstand, manglende sygdomsindsigt m.v. Efter en behandling i sommeren 2001 var mange af klagerens symptomer bedret væsentligt, idet klageren dog stadig havde tæt kontakt til neurologisk afdeling ved sygehuset, og idet det næppe var realistisk, at klageren kunne genoptage sit arbejde.

Der har ikke været tegnet abonnement på telefonforbindelse til fastnettet på adressen ...1 i klagerens ejerperiode. Klageren og hans daværende ægtefælle opsagde endvidere ikke deres abonnement på en telefonforbindelse til fastnettet på adressen ...2.

Ved udateret skrivelse har Telia oplyst klageren, at selskabet ikke har mulighed for at skaffe antenneoplysninger for perioden 1. marts 1999 til den 1. oktober 1999 pga. forældelsesfrister.

Der er fremlagt kopi af PBS udskrifter, hvoraf det fremgår, at klagerens tidligere ægtefælle betalte a conto 480 kr. henholdsvis den 8. marts 1999 og den 7. juni 1999 for elforbrug vedrørende ejendommen ...1.

Det følger af udskrift af venteliste pr. 16. juni 1998 i havnen, at klagerens tidligere ægtefælle stod som nr. 38 på ventelisten til en bådplads.

Der er fremlagt fotoserie af ejendommen til illustration af ejendommens vedligeholdelsesmæssige stand ved købet i 1995, de efterfølgende renoveringsarbejder samt ejendommens stand og indretning i efteråret 1999.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 er opgjort til 1.376.208 kr. efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1, hvoraf 50 %, eller 688.104 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten ikke er anset for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der gælder ikke noget formelt registreringskriterium, hvorefter der alene lægges vægt på folkeregisterregistreringen, men dette er dog et af de momenter, som tillægges stor betydning, jf. Østre Landsrets dom af 9. september 1999 offentliggjort i TfS 1999, 328. Det kan dog på baggrund af den fremlagte lægeerklæring ikke umiddelbart udelukkes, at den manglende folkeregistrering skyldtes forglemmelse.

Ligeledes er nævnet opmærksom på de fremlagte erklæringer fra indehaverne af naboejendommene til ...1, om at klageren og hans familie har beboet ejendommen. Disse er dog alene tillagt begrænset betydning, idet de er ensidigt indhentede og i øvrigt sammenfaldende i ordvalget.

Det kan ikke tillægges betydning, at klageren og hans daværende ægtefælle havde til hensigt på længere sigt at tage bopæl i ejendommen ...1, idet det er afgørende, om ejendommen faktisk har været anvendt som bolig. Ophold i kortere og længere perioder i forbindelse med renoveringen kan ikke sidestilles med bolig.

Det tillægges endvidere betydning, at klageren havde en anden bolig til rådighed, jf. Landsskatterettens kendelse af 15. april 2003, SKM2003.285.LSR. Både før, under og efter ejerperioden havde klageren således en bolig stående til rådighed ...2, hvor klageren også var tilmeldt folkeregistret gennem hele perioden.

Siden den 1. september 1999 har klagerens tidligere ægtefælle været registreret som fraflyttet den tidligere fællesadresse ...2. I de efterfølgende 13 måneder har hun været registreret på 4 forskellige adresser, dog ikke på ...1. Adresseændringerne tilsiger, at samlivet blev ophævet pga. ægteskabelige problemer, men at det var klagerens tidligere ægtefælle, som fraflyttede det fælles hjem.

Der foreligger ikke dokumentation for flytteudgifter, stigning i forbrugsudgifterne på ejendommen ...1 og et tilsvarende fald i forbrugsudgifterne på lejligheden ...2, flytning af telefon eller avisabonnement.

Fortjenesten er herefter opgjort på følgende måde efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, idet klagerens repræsentant har meddelt, at han ikke på indeværende tidspunkt ønsker at fremkomme med dokumentation for de afholdte udgifter på ejendommen:

Kontant afståelsessum

 

2.638.083 kr.

Kontant anskaffelsessum

1.031.782 kr.

 

Fast tillæg 6 x 10.000 kr.

    60.000 kr.

 

Netto anskaffelsessum

1.091.782 kr.

- 1.091.782 kr.

Fortjeneste før nedslag for ejertid

 

1.546.301 kr.

Ejertidsnedslag 11 %

 

-170.093 kr.

Skattepligtig fortjeneste

 

1.376.208 kr.

 

Klagerens andel heraf 50 %

 

688.104 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens fortjeneste ved salget af ejendommen ...1 anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til forbedring af ejendommen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, idet der i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er indsendt en opgørelse af forbedringsudgifterne til 511.601 kr. Endvidere skal samtlige afgifter og skatter i ejerperioden indgå i den regulerede anskaffelsessum.

Klageren og hans daværende ægtefælle erhvervede ejendommen ...1 i efteråret 1995 og har siden da i perioder beboet ejendommen i forbindelse med den gennemførte restaurering heraf. Ægteskabelige problemer førte i foråret 1999 til, at klageren flyttede permanent til ejendommen ...1. Efter en "ægteskabelig tænkepause" på en god måneds tid blev klageren og hans daværende ægtefælle enige om, at også klagerens ægtefælle og ægteparrets børn skulle flytte permanent ind i ejendommen. Til dokumentation herfor er vedlagt erklæringer underskrevet af naboerne på ...1.1 og ...1.2. Disse erklæringer vil blive suppleret.

Det var dog meningen, at ægteparrets 2 ældste sønner skulle overtage den gamle lejlighed ...2. Her kunne de bo billigt, mens de studerede. Der var derfor ikke grund til at opsige lejemålet. Der blev ikke indgået skriftlig lejekontrakt med sønnerne. Lejligheden var møbleret med klagerens og hans daværende ægtefælles møbler. Møblerne var reelt hele familiens møbler.

På grund af de ægteskabelige uoverensstemmelser flyttede først klagerens daværende ægtefælle i efteråret 1999 fra ejendommen ...1, idet klageren fraflyttede ejendommen senere i efteråret 1999, hvor han flyttede tilbage til lejligheden ...2. Klageren og hans daværende ægtefælle er efterfølgende blevet separeret og skilt.

Det ligger således fast, at klageren og hans daværende ægtefælle i en periode har haft permanent bopæl på ejendommen på ...1, uanset at lejligheden ...2 også i denne periode har stået til rådighed.

Når denne sag er blevet afgjort af skatteankenævnet, som det er tilfældet, skyldes det, at klageren og hans daværende ægtefælle ikke efter skatteankenævnets opfattelse har været i stand til at dokumentere, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Dette skyldes, at klageren i sommeren 2001 fik konstateret en hjernesvulst, jf. den vedlagte lægeerklæring, hvori klagerens mentale tilstand i perioden inden konstatering af hjernesvulsten beskrives. Klageren har ikke fået anmeldt adresseændringen fra ...2 til ...1 til Folkeregisteret, hvilket formentlig skyldes hans sygdom og den ægteskabelige krise.

Ejendommen ...1 var intet mindre end klagerens og hans daværende ægtefælles drømmehus. Klageren havde således altid drømt om at bo tæt ved vandet og med en lille båd, hvilket til fulde blev indfriet ved købet af den omhandlede ejendom. Planen var, at restaureringsarbejdet skulle tage ca. 3 år. Denne plan skred dog langsomt, efterhånden som klagerens sygdom tog til. Symptomerne kom snigende, idet familien allerede ca. 5 år inden diagnosticeringen i sommeren 2001 undrede sig over at klageren eksernpelvis ikke længere formåede at spille på klaver, hvilket han ellers havde gjort meget førhen. Herefter blev symptomerne, der mindede om demens, langsomt værre, idet klageren efterhånden glemte blandt andet aftaler med håndværkere.

Ejendommen på ...1 har været tilmeldt elforsyning over for ... i perioden fra den 20. oktober 1995 til den 22. december 2000. Familien holdt ikke avis, men har over for postvæsenet omadresseret posten til ...1. Postvæsenet kan imidlertid ikke bekræfte dette på indeværende tidspunkt. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende mobiltelefonen, idet klageren har forsøgt at indhente Telias bekræftelse på hans mange telefonopkald til og fra ...1 i beboelsesperioden i 1999. Telia har imidlertid ikke så længe efter kunnet bekræfte dette, hvilket fremgår af vedlagte udaterede brev fra Telia, som blev modtaget af klageren den 8. september 2003. Familien har endvidere haft bådplads i havnen, hvilket kræver, at man er fastboende i kommunen.

Det ligger fast, at ejendommen ...1 i 1999 udgjorde det naturlige centrum for såvel klagerens som klagerens ægtefælles og deres børns livsinteresser. Denne sag adskiller sig fra andre sager om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, idet det lige siden anskaffelsen af ejendommen ...1 i efteråret 1995 har været familiens ønske permanent at tage ophold i ejendommen, idet dette dog først kunne lade sig gøre i foråret 1999 på grund af ejendommens tilstand.

Det var ikke et ønske om skattefrihed, der førte til, at familien flyttede ind i ejendommen. Det var heller ikke et sådant ønske, der førte til, at ejendommen kun tjente til permanent bolig i ca. et halvt år. Det var således ægteskabelige uoverensstemmelser og alvorlig invaliderende sygdom, der bevirkede, at den videre beboelse i ejendommen ...1 måtte opgives.

Det er ikke korrekt, at klageren og hans daværende ægtefælle ikke kan dokumentere udgifterne til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen ...1. For Landsskatteretten er der således fremlagt en række bilag vedrørende udgifterne til renovering af ejendommen. Når dette materiale ikke er fremlagt tidligere, skyldes det, at klageren og hans daværende ægtefælle umiddelbart falder inden for ordlyden i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, om skattefrihed.

Ved at kaste et enkelt blik på ejendommen før og efter renoveringen står det uden videre klart, at klageren og hans daværende ægtefælle har anvendt et beløb, der langt overstiger det dokumenterbare beløb i henhold til de fremlagte bilag, som det har været muligt at fremskaffe. Skattemyndighedernes bemærkninger til de nu fremlagte bilag virker på dette grundlag som rent pindehuggeri.

Udtalelse fra de lokale skattemyndigheder

I forbindelse med sagers behandling ved Landsskatteretten har de lokale skattemyndigheder været anmodet om en begrundet udtalelse angående klagerens opgørelse af udgifter, der kan tillægges anskaffelsessummen for ejendommen ...1 i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Skattemyndighederne har udtalt, at der nu ses at være fremlagt dokumentation for udgifter på i alt 408.403 kr., som skal indgå i avanceopgørelsen som forbedringsudgifter, idet der ikke ses at være grundlag for at lade udgifter på i alt 80.403 kr. indgå heri. Sidstnævte udgifter vedrører privat karakter herunder værktøj, der ikke har nogen tilknytning til huset, samt udgifter, der allerede indgår i avanceopgørelsen. Hertil kommer udgifter der ikke er tilstrækkeligt dokumenteret på grund af bilagenes stand.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Efter en samlet vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i de korte perioder, hvor klageren og hans familie efter det oplyste opholdt sig i ejendommen i forbindelse med istandsættelsen af denne, eller i perioden fra foråret til efteråret 1999, hvor klageren og hans daværende ægtefælle efter det oplyste tog ophold i ejendommen.

Der er herved blandt andet henset til, at klageren rådede over 2 boliger i den omhandlede periode, idet han efter opholdet i ejendommen ...1 flyttede tilbage til lejligheden ...2, hvor han har været tilmeldt folkeregistret siden fødslen. Endvidere har klagerens tidligere ægtefælle været tilmeldt folkeregistret på 4 forskellige adresser, efter at hun frameldte sig den tidligere fællesadresse ...2, idet hun ikke har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...1.

Klageren skal derfor medregne fortjenesten ved salget af ejendommen ...1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Anskaffelsessummen forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2.

På det foreliggende grundlag kan retten tilslutte sig de lokale skattemyndigheders opgørelse af de forbedringsudgifter, der skal indgå i avanceopgørelsen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, til 408.403 kr. Der er ikke hjemmel til at tillægge anskaffelsessummen udgifter til afgifter og ejendomsskatter i ejerperioden.

De lokale skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af fortjenesten, jf. Landssskatterettens forretningsorden, hvoraf klagerens andel udgør 50%.

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet partsforklaring af B og A og vidneforklaring af CC og NS.

B har forklaret blandt andet, at han og hans daværende ægtefælle i 15 år havde et sommerhus i ...3, som de solgte i forbindelse med købet af fiskerhuset ...1. Indboet fra sommerhuset blev flyttet til fiskerhuset ...1, som de købte med henblik på, at det skulle udgøre deres helårsbolig, når det var istandsat, men således at det indtil da skulle benyttes som fritidshus. De tilbragte stort set alle weekender og ferier med at istandsætte huset. Huset blev alene opvarmet af en brændeovn, og de opsatte derfor radiatorer som forberedelse til installering af et gasfyr i et udhus, der imidlertid fortsat manglede tag ved ejendommens salg i 2000. De opsatte endvidere en el-vandvarmer samt fliser på gulv og vægge i badeværelset, men der var ingen vaskemaskine og tørretumbler i huset, og køkkenet var gammelt, men anvendeligt. I marts/april 1999 ophævede han og hans hustru samlivet, og han flyttede til fiskerhuset, mens hustruen blev boende i lejligheden ...2. Han kørte dagligt mellem huset ...1 og sin arbejdsplads med skiftevis bil og tog, men han købte ikke abonnementskort til toget og selvangav ingen befordringsfradrag. I juni 1999 besluttede han og hustruen sig for at genoptage samlivet, og hustruen og deres yngste søn på 16 år flyttede derfor i sommeren 1999 ind hos ham i huset ...1, mens de to ældste sønner på henholdsvis 19 og 20 år blev boende i lejligheden ...2. Ægtefællerne meddelte ikke ændring af adresse til hverken postvæsen eller aviser og blade, som de abonnerede på, og al indbo forblev i lejligheden ...2. Elforbruget i huset ...1 steg ikke efter flytningen, fordi familien i forvejen opholdt sig meget i huset, men oplysningen i salgsopstillingen om intet registreret vandforbrug på ejendommen er han uforstående overfor. Ægtefællernes genoptagne samliv fungerede dog ikke, og samlivet blev derfor endeligt bragt til ophør i august 1999, da han og den yngste søn flyttede tilbage til ledigheden ...2, mens hustruen fik anden adresse.

A har forklaret blandt andet, at hun er folkeskolelærer. Ægtefællerne tilbragte stort set al deres fritid i huset ...1 indtil bruddet primo 1999, som indebar, at ægtefællen omkring 1. marts 1999 af familien blev sendt til huset for at finde ud af, hvad han ville. Efterfølgende besluttede han og ægtefællen sig dog for at genoptage samlivet, og de var i den forbindelse enige om, at hvis dette skulle lykkes, var eneste mulighed en fælles bopæl i huset ...1 på grund af problemerne mellem hende og ægtefællens mor og søster. Omkring 1. juni 1999 flyttede hun og den yngste søn derfor ind fiskerhuset, og hun begyndte at undersøge gymnasiemulighederne for den yngste søn, som efter sommerferien skulle begynde i gymnasiet. Hun medbragte alene tøj og noget køkkenudstyr og ændrede ikke folkeregisteradresse. Hun meldte heller ikke adresseændring til postvæsenet, idet de ældste sønner tog post med, når de kom på besøg ...1. Tøj blev vasket i lejligheden ...2, hos naboer og på skolen, hvor hun arbejdede. Ægtefællernes samliv fungerede fortsat ikke, og ægtefællen og den yngste søn flyttede derfor i august 1999 tilbage til lejligheden ...2, mens hun pr. 1. september 1999 fik anden adresse.

CC har forklaret blandt andet, at hans og hans brors manglende interesse for sommerhuset i ...3 blandt andet var årsag til, at forældrene solgte sommerhuset og i stedet købte fiskerhuset ...1. I begyndelsen fungerede fiskerhuset som erstatning for sommerhuset, men på længere sigt var det planen at anvende huset som helårsbolig. Stort set hver weekend året rundt og i alle ferier tog familien til huset, som de istandsatte. I foråret 1999 flyttede faderen på familiens opfordring alene til huset, men efter 3-4 måneder flyttede moderen ind hos faderen i huset for at genoptage samlivet med ham. Han og hans jævnaldrende bror blev boende i lejligheden ...2, men da faderen og den yngste bror senere flyttede tilbage til lejligheden, flyttede han og hans jævnaldrende bror til en andelslejlighed.

NS har forklaret blandt andet, at hun og hendes mand bor på ...1.1, og at de var naboer til familien AB i alle de år, familien ejede fiskerhuset. De fik hurtigt et tæt forhold til familien, som var i huset stort set hver weekend og i alle ferier. I 1999 boede B i nogle måneder alene i huset og kørte dagligt frem og tilbage mellem ...1 og sit arbejde. Hun husker ikke, om A også flyttede ind i huset, men A var der i hvert fald i sommerferien 1999, idet hun og A da blandt andet drøftede skolerne i området, fordi familien ABs yngste søn efter planen skulle gå i gymnasiet i nabolaget efter sommerferien.

Procedure

A og B har til støtte for deres principale påstand principalt gjort gældende, at deres fortjeneste ved salget af fiskerhuset er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Fiskerhuset blev købt med henblik på, at det med tiden kunne anvendes som helårsbolig for familien. At dette først i fuldt omfang blev muligt fra foråret 1999, skyldtes alene ejendommens tilstand, og at ejendommen herefter kun i en kortere periode blev benyttet som helårsbolig, skyldtes udelukkende Bs sygdom og ægtefællernes uoverensstemmelser.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, indeholder ikke tidsmæssige krav til beboelsen for at opnå skattefrihed af fortjenesten ved ejendommens afståelse, og det kan heller ikke tillægges afgørende vægt, at ægtefællerne ikke meldte flytning til ejendommen til hverken folkeregister eller postvæsen.

Til støtte for deres principale påstand har A og B subsidiært gjort gældende, at fortjenesten ved salget af ejendommen er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, idet ejendommen i årene 1995-2000 i hvert fald blev anvendt som familiens sommerbolig.

Vedrørende den del af deres subsidiære påstand, som angår opgørelsen af den skattepligtige avance, har A og B gjort gældende, at de i deres opgørelse nævnte udgifter alle kan indgå i avanceopgørelsen, da de alle relaterer sig til ejendommens renovering og videresalg. Vedrørende den del af deres subsidiære påstand, som angår lejeværdi af egen bolig, har A og B gjort gældende, at der som konsekvens af skattemyndighedernes avanceopgørelse ikke er grundlag for at opkræve lejeværdi af egen bolig i deres ejerperiode fra 1995 til og med 2000, hvilket også blev gjort gældende for Landsskatteretten.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse over for As og Bs principale påstand gjort gældende, at A og B ikke har ført det fornødne bevis for, at betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, er opfyldt.

Om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, har Skatteministeriet nærmere anført, at det ikke er godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent som bolig for familien i en del af den periode, i hvilken A og B ejede ejendommen. Den påståede anvendelse af ejendommen som bolig var kortvarig, og B flyttede efterfølgende tilbage ril den hidtidige bolig ...2. På intet tidspunkt var der taget skridt til at opgive boligen ...2, som B har været tilmeldt folkeregistret hele sit liv. Heller ikke A var på noget tidspunkt tilmeldt folkeregistret på adressen ...1, og A og B meldte på intet tidspunkt adresseændring til hverken postvæsen eller aviser og blade, som de abonnerede på. Ejendommen var fortsat under istandsættelse og uden centralvarme og indbo fra lejligheden ...2, da B og senere A tog ophold i ejendommen. To ejendomme kan ikke på samme tid være bolig for en ejer i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og i administrativ praksis undtages herfra alene de særlige tilfælde, hvor en person af arbejdsmæssige årsager har to boliger, jf. SKM2007.217.DEP. Da familiens bolig ...2 ikke på noget tidspunkt blev opgivet, er det også som følge heraf udelukket at anse ejendommen ...1 for en bolig omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, har Skatteministeriet nærmere anført, at ejendommen ...1 har status af helårsbolig, og at det allerede som følge heraf som udgangspunkt ikke er muligt at bringe ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, i anvendelse. Efter administrativ praksis er reglen dog anvendelig, selv om der er tale om en helårsbolig, dersom det godtgøres, at ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidshus, og at den rent faktisk er anvendt som sådan i ejerperioden. Efter As og Bs forklaringer var ejendommen imidlertid erhvervet med henblik på helårsbeboelse, når istandsættelsen var afsluttet, og reglen om skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er derfor også udelukket, selv om anvendelse af ejendommen som fritidshus rent faktisk måtte have fundet sted, jf. SKM2007.209.HR.

Til støtte for påstanden vedrørende den del af As og Bs subsidiært påstand, der vedrører størrelsen af den skattepligtige avance, har Skatteministeriet gjort gældende, at der ikke er fremlagt fornøden dokumentation for udgifter til vedligeholdelse og forbedringer af ejendommen udover de beløb, som er anerkendt af Skatteministeriet, og at der mellem parterne er enighed om de øvrige udgiftsposter.

Vedrørende den del af As og Bs subsidiære påstand, der angår lejeværdi af egen bolig fra 1995 til 2000, har Skatteministeriet til støtte for den principale påstand om afvisning gjort gældende, at det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, (tidligere skattestyrelseslovens § 31, stk. 1), at nye spørgsmål, som ikke har været prøvet af den øverste administrative klageinstans på området ikke kan inddrages under en domstolsprøvelse af pågældende skattemyndigheds afgørelse. Landsskatterettens kendelse angår alene indkomståret 2000 og alene spørgsmål om beskatning af indkomståret 2000 og alene om af ejendomsavance samt størrelsen heraf, og A og B er derfor afskåret fra under denne sag dels at inddrage skattespørgsmål vedrørende andre indkomstår end indkomståret 2000 dels at inddrage spørgsmål om tilbagebetaling af lejeværdi af egen bolig for indkomståret 2000, da dette spørgsmål reguleres af andre regler end reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Vedrørende den subsidiære påstand om frifindelse har Skatteministeriet gjort gældende, at det forhold, at A og B ikke har anvendt ejendommen som bolig, ikke udelukker beskatning af lejeværdi af egen bolig, jf. feks. U.1983.353H.

Landsrettens begrundelse og resultat

Før B i marts 1999 tog ophold i ejendommen ...1, som havde status af helårsbolig, boede han og hans daværende ægtefælle A i lejligheden ...2, som B har været tilmeldt folkeregisteret hele livet, og hvortil han flyttede tilbage i august 1999. Da A i perioden fra juni 1999 til 1. september 1999 ligeledes tog ophold i ejendommen ...1, ændrede hun heller ikke sin folkeregisteradresse fra lejligheden ...2, og i perioden fra marts til 1. september 1999 foranledigede ingen af ægtefællerne omadressering af post, aviser m.m., ligesom al indbo forblev i lejligheden ...2.

På denne baggrund finder landsretten, at A og B ikke har godtgjort, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for B i perioden fra marts til august 1999 og for A i perioden fra juni til 1. september 1999. Betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er herefter ikke opfyldt.

Da ejendommen ...1 havde status af helårsbolig, og da ægtefællernes formål med erhvervelsen af ejendommen var at benytte den som helårsbolig efter en istandsættelse, er betingelserne tor skattefrihed i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, heller ikke opfyldt.

Landsretten finder ikke, at A og B har godtgjort, at de har afholdt udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen ud over de af Skatteministeriet godkendte udgifter på 408.477 kr. Herefter og da parterne er enige om, at der i opgørelsen af anskaffelsessummen herudover indgår udgifter til tinglysningsafgift og stempel af skøde med 7.600 kr., og at der i opgørelsen af afståelsessummen fragår salgsomkostninger med 96.100 kr., udgift til tilstandsrapport med 4.800 kr. og udgift til energimærke med 2.200 kr., tager landsretten Skatteministeriets påstand vedrørende opgørelsen af den skattepligtige avance til følge.

For Landsskatteretten har spørgsmålene alene været, om As og Bs fortjeneste ved salget af ejendommen ...1 var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og i benægtende fald størrelsen af den skattepligtige avance. Da As og Bs påstand om, at Skatteministeriet har været uberettiget til at opkræve lejeværdi af egen bolig i årene 1995 til 2000, ikke relaterer sig til opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance ved salget af ejendommen i indkomståret 2000, og således ikke vedrører et spørgsmål, der har været prøvet af Landsskatteretten, tages Skatteministeriets påstand om afvisning af As og Bs påstand herom til følge, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Ved omkostningsfastsættelsen er der taget hensyn til, at Skatteministeriet har afholdt udgifter til fremstilling af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige avance ved sagsøgerne As og Bs salg af ejendommen ...1, i opgørelsen af anskaffelsessummen indgår udgifter til vedligeholdelse og forbedring med 408.477 kr. samt udgift til tinglysningsafgift og stempel af skøde med 7.600 kr., og at der i opgørelsen af afståelsessummen indgår salgsomkostninger med 96.100 kr., udgift til tilstandsrapport med 4.800 kr. og udgift til energimærke med 2.200 kr.

As og Bs påstand vedrørende uberettiget opkrævning af lejeværdi af egen bolig i årene 1995-2000 afvises.

Inden 14 dage skal A og B betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.