Justering af gældende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato21 Dec 2009
Dato for udgivelse21 Dec 2009 14:02
SKM-nummerSKM2009.804.SKAT
MyndighedSKAT
Sagsnummer09-207683
Dokument typeSKAT-meddelelse
EmneordKapitaliseringsfaktorer, unoterede aktier, værdiansættelse, boafgift, gaveafgift
ResuméSKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra den 1. januar 2010.
Reference(r)Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning, jf. TS-cirkulære nr. 2000-9.
HenvisningLigningsvejledningen 2009-2 A.B.7.2
HenvisningLigningsvejledningen 2009-2 S.F.2.3.3

SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter:

Indtjeningsevne: 9,5

Modificerede regel: 4,75

Udbytte: 54,0

Indre værdi: 80

De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra den 1. januar 2010.

De i SKAT-meddelelse af 19. december 2007 (SKM2007.926.SKAT) anførte kapitaliseringsfaktorer bortfalder derfor fra samme dato.

De beregnede kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter anvendes ved beregning af værdien af unoterede aktier og anparter i dødsboer og ved beregning af gaveafgift, jf. TS-cirkulære nr. 2000-9, Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 samt Told- og Skattestyrelsens udtalelse af 8. juli 1997, offentliggjort i TfS 1997.599.

I overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.H.3.1.1, forstås der ved de nævnte begreber følgende:

Indtjeningsevnen

Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt. fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere år, men med tillæg af evt. skattefrit udbytte. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

Udbytte

Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget som deklareret udbytte for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse.

Indre værdi

Ved aktiernes indre værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter de skattemæssige regler på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for beregningen af værdien af aktierne eller anparterne.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

Beregning af aktiernes eller anparternes værdi

I overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.H.3.1.1, beregnes aktiernes eller anparternes værdi herefter således:

A. Den almindelige beregningsregel

Værdien beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 9,5 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 54 og 3) 80 pct. af den indre værdi.

B. Hovedaktionærselskaber

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab (hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes værdien som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 9,5 og 2) 80 pct. af den indre værdi.

C. Den "modificerede" regel

I tilfælde, hvor en værdi, der er beregnet efter reglen under A eller B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 9,5 og den overskydende del med 4,75. Der anvendes den således beregnede værdi, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.

D. Ejendomsselskaber

Værdien af aktierne for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men værdien kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi.

E. "90 pct.-selskaber"

Ved beregningen af værdien for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Værdien sættes til 90 pct. af den indre værdi. Dette gælder:

1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber (holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktier hovedsagelig består i bankindestående, værdipapirer o.l., når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.

F. Datterselskaber

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab (moderselskabet), medregnes datterselskabsaktierne ved opgørelse af moderselskabets egenkapital normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital, opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi, beregnet efter reglerne under pkt. B-E.

G. Nystiftede selskaber

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden beregningen af værdien foretages. Værdien af aktierne i disse selskaber sættes til kurs pari.

H. Fælles regler

Hvis det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi, beregnes værdien til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapital efter udvidelsen.

På samme måde beregnes en fælles værdi for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal.

Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges.

Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på fastsættelsen af aktiernes eller anparternes værdi, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.

Såfremt et selskab har flere aktieklasser, og en aktieklasse er noteret på børsen, medens en anden aktieklasse ikke er noteret på børsen, skal både de noterede og unoterede aktier som udgangspunkt værdiansættes til den noterede kurs.