Vindmøller - erstatning - nabo - lov om fremme af vedvarende energi

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato29 Mar 2010
Dato for udgivelse06 Apr 2010 08:55
SKM-nummerSKM2010.229.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer09-162911
Dokument typeBindende svar
EmneordVindmøller - erstatning
ResuméSkatterådet kan ikke bekræfte, at erstatningsbeløb, som i henhold til § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi betales af vindmølleejeren for værdiforringelse på naboejendommen, kan anses som et tillæg til vindmøllens anskaffelsessum, en løbende lejeudgift eller anses at vedrøre erhvervelse af fast ejendom. Efter rådets opfattelse kan udgiften dog afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Erstatningsbeløbet vil for modtageren skulle anses for at vedrøre afståelse af fast ejendom. Erstatningsbetalingen vil ofte kunne henføres til boligen og dermed være skattefri.
Hjemmel

Statsskattelovens §§ 4 og 6
Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 
Ejendomsavancebeskatningsloven § 9
Afskrivningslovens § 45, stk. 1

Reference(r)

Statsskatteloven §§ 4 og 6
Ejendomsavancebeskatningsloven § 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 9
Afskrivningsloven § 45, stk. 1

HenvisningLigningsvejledning 2010-1, E.A.2.1
HenvisningLigningsvejledning 2010-1 E.J.1.1
HenvisningLigningsvejledning 2010-1 E.J.2.1
HenvisningLigningsvejledning 2010-1 E.C.2.4.1
HenvisningE.B.2.1.1 Vindmøller

Spørgsmål

  1. Kan udgifter som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi anses som et tillæg til vindmøllens anskaffelsessum, således at vindmølleejeren kan afskrive udgiften efter afskrivningslovens regler, hvorved forudsættes, at vindmølleejeren anvender skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan udgifter som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi anses som en løbende lejeudgift, som vindmølleejeren kan fradrage efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som en driftsomkostning, hvorved forudsættes, at vindmølleejeren anvender skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5?
  3. Skal udgifter afholdt til erstatningsbetalinger som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi anses for at vedrøre erhvervelse af fast ejendom og dermed anses som en anskaffelsessum i relation til ejendomsavancebeskatningslovens regler?
  4. Vil erstatninger som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi skattemæssigt skulle anses som en lejeindtægt, der skal periodiseres over maksimalt 30 år for modtageren af erstatningssummen?
  5. Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende, vil erstatninger som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi, for erstatningsmodtageren skulle anses for at vedrøre afståelse af fast ejendom, hvorved erstatningsbeløbet skattemæssigt skal behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven?
  6. Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om en erstatningsudbetaling vil kunne henføres til boligen og dermed være skattefri for modtageren efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, når det forudsættes, at der er tale om en ejendom med blandet anvendelse, og at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 er opfyldte?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej. Udgiften kan dog afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Ja.
  6. Ja. Se dog sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger udvikler vindmølleprojekter og indgår, i den udstrækning, at parterne kan nå til enighed, i den forbindelse aftale med ejere af ejendomme om erstatningsudbetaling i henhold til § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi.

Lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi

Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, jf. lovens § 1.

Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på

  1. pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
  2. foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller,
  3. adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet,
  4. tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
  5. regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.

Lovens kapitel 2 (§§ 6-21) bærer overskriften "Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller.

Kapitlet indeholder bestemmelser om

  • (Erstatning for) "værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller" (§§ 6-12),
  • "Køberet til vindmølleandele for lokale borgere" (§§ 13-16),
  • "Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier" (§§ 17-20), og
  • Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v." (§ 21).

Om værditabsordningen bestemmes i loven bl.a.

"§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af den faste ejendom medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

 Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Stk. 3. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi."

"§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren af vindmøllen og ejeren af den faste ejendom kan dog i stedet indgå aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 6.

...

§ 8. Energinet.dk yder efter klima- og energiministerens bestemmelse bistand til taksationsmyndigheden.

 Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af fast ejendom og andre råd og vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden for orientering af ejere og betingelser for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

§ 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM tilladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

 Stk. 2. ..

 Stk. 3. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres ejendom et tab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1.

 Stk. 4.

 Stk. 5. Overskrides fristen i stk. 3, eller indbetales gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

 Stk. 6. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse modtaget underretning om en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.

§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 3, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 6, 2. pkt. Ansøgning herom indsendes til Energinet.dk.

§ 12. Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk´s afgørelse efter § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

 Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra betalingstidspunktet.

 Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger."

I forarbejderne (L 55 2008/09) hedder det bl.a.

"Formålet med forslaget er at sikre, at den, der opstiller vindmøller bliver forpligtet til at betale for det eventuelle værditab, der forårsages på ejendomme i området. Værditabet fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige principper, herunder en konkret individuel vurdering af de enkelte ejendomme.

Med ordningen sikres alle, der har et tab på over 1 pct. af deres ejendoms værdi, som udgangspunkt fuld dækning for værditabet.

...

Da forslaget indebærer, at krav om betaling for værditab som hovedregel skal rejses allerede i planfasen for vindmølleprojektet, adskiller ordningen sig på dette punkt fra de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter kravet - det fulde tab - først kan gøres op, når selve skaden er indtrådt, og tabet dermed er en realitet. Ordningen betegnes derfor som en værditabsordning.

Ordningen supplerer de ulovbestemte naboretlige erstatningsregler,.. Der er således tale om, at der præcist for opstilling af vindmøller indføres en ganske særlig ordning, hvor ejere af fast ejendom sikres betaling for værditab i et videre omfang end det, der i øvrigt ville være tilfældet, såfremt værditabet var blevet forårsaget af andre forhold, så som opførelse af virksomheder, der forurener med lugt, støj m.v. Her er ejeren alene sikret erstatning, hvis dette følger af de gældende naboretlige regler eller af andre særlige fastsatte regler. Det er således alene hensigten af udvide de naboretlige erstatningsregler f.s.v.a. værditab på fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller.

...

Udgangspunktet er derfor, at den ejer, der overholder den offentligretlige regulering på et område, ikke ifalder et ansvar, herunder et erstatningsansvar, for handlinger i forbindelse med råden over fast ejendom. Det er dog gennem den domstolsskabte naboret anerkendt, at naboer til en fast ejendom kan tilkendes bl.a. erstatning, hvis de konkret udsættes for ulemper, der overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Nogle gener eller formuetab må således tåles af naboen, og kun hvis denne "tålegrænse" overskrides, kan der blive tale om at ifalde erstatningsansvar efter naboretten.

Naboretten er bl.a. udvikle i relation til erstatningsfastsættelse i forbindelse med ekspropriation til vejanlæg, hvor der i retspraksis er tilkendt erstatning til naboer til vejanlæg for ulemper, der oversteg, hvad der med rimelighed måtte påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling. Der kan bl.a. henvises til Højesterets dom af 1. december 1998 i Harlevholm-sagen, der angik anlægget ved motorvejen vest om Århus. Højesteret fandt efter en samlet vurdering tålegrænsen overskredet og udmålte skønsmæssigt en erstatning på 250.000 kr. for den del af ulemperne, som oversteg tålegrænsen. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 353 H.

For så vidt angår de naboretlige regler inden for vindmølleområdet, så har domstolene lagt til grund, at hvor vindmøller er opført i overensstemmelse med planlægningen for et område og efter en lovlig tilladelse, så ydes der kun erstatning efter naboretlige regler, hvis særlige forhold taler herfor.

Domstolene har imidlertid ikke tilkendt erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets domme af henholdsvis 21. januar 2001 og 10. september 2007. Dommene er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 929 V, og Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 2 v. I begge sager afviste domstolen at tilkende erstatning til naboer til vindmøller. Domstolen fandt det ikke godtgjort, at ganske særlige forhold gjorde sig gældende i de forelagte sager. Det kan derfor ikke udelukkes, at domstolene i konkrete tilfælde vil tilkende erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag.

Efter forslaget skal den, der ved opstilling af vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom betale herfor, selv om der ikke er noget at bebrejde opstilleren.

...

Der indføres således for opstilling af vindmøller en helt særlig ordning, som ikke gælder for andre samfundsområde...

...

Det er det fulde individuelle værditab, som skal betales, og der er således ikke - som i naboretten - nogen tålegrænse..."

Af bemærkningerne til lovforslagets § 6 fremgår bl.a.:

"Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at der indføres en pligt for opstilleren af en vindmølle til at betale for værditab på fast ejendom, som påføres ved opstillingen. Møller på under 25 meter og havvindmøller etableret via statsligt udbud er dog ikke omfattet af ordningen. Beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til tabet.

Berettiget til at modtage betaling for et forårsaget værditab er enhver, hvis ejendom lider et tab som følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og stk. 3 om grænsen på 1 pct.

Det er det fulde værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller ordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.

Lovforslaget fastlægger ikke kriterier for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt i lovforslaget forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete, lokale forhold.

Ved opstiller forstås den person, eller den juridiske person, der står som ejer af vindmøllen. Ordningen omfatter alle nye møller, der opstilles på land, (herunder også møller under den såkaldte skrotningsordning) samt de møller, der opstilles på havet og får samme tilskud som landvindmøller, det vil sige havvindmøller, der ikke etableres gennem et udbud. Herved omfattes både de kystnære havvindmøller og vindmøller længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, der normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet, jf. stk. 2.

Ved ejendom forstås en matrikuleret ejendom. Dette indebærer, at også matrikler uden bebyggelse er omfattet af bestemmelsen. Vurderingen af værditabet på den faste ejendom skal foretages på baggrund af ejendommen, som den forefindes på tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde om opstilling af vindmøllen. Der skal herved tages hensyn til de muligheder og restriktioner, der er for ejendommen efter kommunalplan, lokalplan m.v., og de muligheder og restriktioner, som er tinglyst på ejendommen.

For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af værditab på en fast ejendom vil det i denne sammenhæng ikke kunne udelukkes, at en eventuel betaling bør nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke udelukkes, at værditabsbetalingen derfor bør nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.

...

I stk. 3 foreslås det, at der ikke skal betales for værditab, hvis dette udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi, jf. stk. 1. Værditabet skal vurderes i forhold til ejendommens værdi, som de fastsættes af taksationsmyndigheden nævnt i § 7.

Det bemærkes, at pant i fast ejendom også omfatter erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom. Panthaver har således krav på at få andel i en eventuel erstatningssum, jf. pantebrevsformular A, punkt 5, og formular B, punkt 6. Af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for fast ejendom afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang, at "hvis ejendommen ødelægges eller forringes ved en adfærd, der er erstatningspådragende for tredjemænd, omfatter panteretten uden særlig vedtagelse den opståede fordring mod tredjemand". Værditabet på en fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller må antages at være omfattet af eventuelt pant i ejendommen, da den udbetalte sum skal modsvare den værdiforringelse, som opsætningen af møllen medfører. Det fremrykkede tidspunkt, hvor den skadelidte skal rejse krav om værditab, kan ikke antages at ville få betydning i forhold til, om beløbet er omfattet af et eventuelt pant, når ordningen i øvrigt bygger på almindelige erstatningsretlige principper og således på et udgangspunkt om, at det fulde værditab skal udredes på baggrund af en individuel vurdering.

Det er uafklaret i retspraksis, om panthaverens krav mod skadevolderen er et afledet krav, eller om den pågældende selvstændigt kan rette et krav mod skadevolderen. Hvis skadevolder (opstilleren) hverken vidste eller burde vide, at der var pant i den faste ejendom, da vil den pågældende kunne betale med frigørende virkning til ejeren af den faste ejendom. Østre Landsret har i en dom afsagt den 30. november 1990 udtalt, at da skadevolder ikke med frigørende virkning havde kunnet betale erstatning for ekstraordinær ødelæggelse af en lejet fast ejendom, da var skadevolderen forpligtet til at betale erstatning herfor til panthaveren. Østre Landsret lagde herved til grund, at erstatningen var omfattet af panteretten. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 226 Ø. Det fremgår ikke af dommen, om retten herved lagde til grund, at skadevolderen var forpligtet til at slå op i tingbogen for at blive bekendt med eventuelle panthaveres identitet."

Taksationsmyndigheden, jf. lov 1392 § 7, har oplyst, at erstatningen i princippet udmåles som differencen mellem værdien af ejendommen med og uden møllen/møllerne. Det har efter taksationsmyndighedens opfattelse herved ingen betyd, at møllen/møllerne ikke har en varig forbliven på stedet, men muligvis tages ned efter ca. 30 år.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Afståelse af rettigheden til at opstille en vindmølle på fast ejendom har til og med indkomståret 1999 skattemæssigt skulle behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, som afståelse af en del af en fast ejendom. Med ligningsvejledningen for indkomståret 2000 blev praksis ændret, således at afståelse af rettigheden til at opstille vindmøller på en ejendom skattemæssigt skal behandles som udlejning af fast ejendom. Begrundelsen for praksisændringen var, at der er tale om tidsbegrænset rådighedsbegrænsning, hvorfor rådighedsbegrænsningen ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler. Det skal bemærkes, at afståelse af en brugsret over en del af en fast ejendom maksimalt kan aftales for en 30-årig periode, jf. udstykningslovens § 16.

Da vederlag, der ydes for retten til opstilling af vindmøller, behandles som en lejeindtægt hos ejeren af den ejendom, hvorpå møllen opføres, ønskes en afklaring af, hvorvidt vederlag ydet til ejeren af naboejendommen skattemæssigt skal behandles på tilsvarende måde, da værdiforringelsen på naboejendommen må forventes at være af tidsbegrænset varighed, eller om der er forskel på den skattemæssige behandling alt efter om vindmøllen er placeret på den pågældende ejendom eller på naboejendommen.

Hvis der overdrages et selvstændigt matrikuleret areal med henblik på opstilling af vindmøller, behandles overdragelsen af arealet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.  Der er i den situation ingen tidsmæssige begrænsninger. Det skal dog bemærkes, at overdragelsen er forudsat at være af midlertidig karakter, da en tilladelse til udstykning af en sådan parcel er betinget af, at arealet tilbageføres til ejendommen, når vindmøllen nedtages, jf. landbrugslovens § 7.

Vederlag ydet som naboerstatning vil, såfremt vederlag skal behandles på tilsvarende vis som vederlag ydet til ejeren af den ejendom, hvorpå vindmøllen placeres, skulle behandles som afståelse af fast ejendom, når arealet, hvorpå vindmøllen placeres, udstykkes og overdrages som en selvstændig matrikel.

Da erstatningsudbetalinger som udgangspunkt skattemæssigt behandles på tilsvarende måde som det, erstatningsudbetalingen træder i stedet for, synes det ikke, jf. ovenfor, at være oplagt, hvorledes en naboerstatning ydet i forbindelse med opstilling af en vindmølle skal behandles.

Det skal bemærkes, at reglerne om naboerstatning ikke finder anvendelse på husstandsvindmøller, dvs. vindmøller under 25 m.

Der er ikke i lovforslaget bemærkninger om, at retten til at opstille vindmøller i mange tilfælde er tidsbegrænset, jf. ovenfor, således at værditabet på den faste ejendom ligeledes må forventes alene at vedrører en nærmere begrænset periode.

Vedrørende leje af retten til opstilling af vindmøller er det i bemærkningerne alene anført, at de tilfælde, hvor ejeren af fast ejendom selv kan anses at have medvirket til værditabet, hvorved erstatningen nedsættes eller bortfalder, f.eks. kan være, hvor ejeren har frasolgt eller udlejet jordarealet, hvorpå vindmøllen opstilles.

Det skal bemærkes, at ordningen omfatter nye møller, der opstilles på land, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 75 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 (lov om fremme af vedvarende energi), herunder også møller til afløsning af tidligere opstillede møller (skrotningsordningen) samt de møller, der opstilles på havet med tilskud som landvindmøller.

I lovforarbejderne bemærkes det, at pant i fast ejendom også omfatter erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom. Der henvises i den forbindelse til pantebrevsformular A, punkt 5, og formular B, punkt 6. Ligeledes anføres det i bemærkningerne, at det af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for fast ejendom afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang, at »hvis ejendommen ødelægges eller forringes ved en adfærd, der er erstatningspådragende for tredjemænd, omfatter panteretten uden særlig vedtagelse den opståede fordring mod tredjemand«. Det konkluderes derefter i bemærkningerne, at værditabet på en fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller må antages at være omfattet af eventuelt pant i ejendommen, da den udbetalte sum skal modsvare den værdiforringelse, som opsætningen af møllen medfører.

Der synes derved i lovforarbejderne at være forudsat, at der er tale om afståelse af en del af en fast ejendom og ikke en tidsbegrænset gene påført den pågældende ejendom.

Generelt om skattemæssig behandling af erstatninger

Som udgangspunkt behandles erstatningssummer skattemæssigt på tilsvarende måde som det, erstatningssummen træder i stedet for.

Hvis erstatningssummen træder i stedet for overdragelse af fast ejendom, behandles erstatningssummen som en overdragelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Hvis erstatningssummen træder i stedet for en leje, beskattes erstatningssummen som en lejeindtægt/-udgift.

Afgørende for den skattemæssige behandling må således være, hvad erstatningssummen skal anses at træde i stedet for.

Rådighedsbegrænsning over fast ejendom

Erstatninger modtaget for rådighedsbegrænsninger over fast ejendom skal behandles på tilsvarende måde som vederlag modtaget ved afståelse af en del af en fast ejendom.

Hvis en rådighedsbegrænsning ikke er tidsubegrænset men alene af midlertidig varighed, vil rådighedsbegrænsningen blive sidestillet med udlejning, jf. således Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E.J.2.1. hvoraf det fremgår, at godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger over fast ejendom er indkomstskattepligtige, da de betragtes som indtægter på linje med lejeindtægter.

Forud for indkomståret 2000 blev en midlertidig rådighedsbegrænsning, der dog strakte sig over en vis årrække, anset for afståelse af faste ejendom. I SKM2005.93.LSR fastslog Landsskatteretten, at den tidligere praksis, hvorefter en rådighedsbegrænsning, der er gældende for 30 år, anses for afståelse af fast ejendom, kunne ændres fremadrettet ved en administrativ beslutning.

Ifølge praksis skal engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen samt for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år, beskattes som en lejeindtægt, jf. Ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4.

Engangsvederlag, der modtages som betaling for placering af vindmøller m.v. på fast ejendom, skal skattemæssigt behandles som en skattepligtig lejeindtægt i henhold til statsskattelovens § 4, litra b, jf. SKM2005.93.LSR. Beløbet skal periodiseres over den aftalte lejeperiode.

I SKM2008.470.SR fandt Skatterådet, at en strukturskadeerstatning ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, da erstatningen ikke blev udbetalt for en varig strukturskade. Strukturskadeerstatningen blev anset for ydet for en midlertidig periode.

Skattemæssig behandling af udgifter afholdt af vindmølleejer

For vindmølleejeren vil udgifter afholdt med henblik på at opnå retten til at opstille en vindmølle på en fast ejendom såvel som udgifter afholdt til ejerne af naboejendommene relatere sig til vindmøllen og må derfor anses som en udgift afholdt til erhvervelse af vindmøllen. Da udgiften relaterer sig til den begrænsede tidsperiode, hvor der kan erhverves ret til at have vindmøllen opstillet, må engangsudbetalinger ligeledes vedrøre en tidsbegrænset periode.

Det fremgår efter spørgers opfattelse ikke entydigt af skattelovgivningen og retspraksis, hvorledes en erstatningssum udbetalt i henhold til reglerne i § 6 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 (lov om fremme af vedvarende energi) skal behandles skattemæssigt.

Ad. spørgsmål 1

En erstatningsudbetaling kan anses for ydet som vederlag for at kunne opstille en vindmølle, hvorfor erstatningsudbetalingen må anses for en yderligere omkostning, der skal henføres til vindmøllens anskaffelsessum.

Såfremt udgiften kan anses for en del af vindmøllen anskaffelsessum, kan vindmølleejeren afskrive på erstatningsudbetalingen som en del af vindmøllens samlede afskrivningsgrundlag, jf. Vestre Landsrets dom af 10. september 2003 (SKM2003.406.VLR)

Derfor bør spørgsmål 1 besvares med ja.

Ad. spørgsmål 2

Afgørende for, om en erstatningsudbetaling vedrørende fast ejendom skal anses for en lejeindtægt, er, hvorvidt erstatningen må anses for betalt for en værdiforringelse i en tidsbegrænset periode.

Da der alene kan opnås tilladelse til at opstille en vindmølle for en periode på 30 år, må en erstatningsudbetaling til ejeren af en naboejendom ligeledes skulle anses for at være en betaling, der vedrører en tidsbegrænset periode på 30 år.

Det forhold taler således for, at der er tale om en erstatning, der træder i stedet for en lejebetaling for en 30-årig periode, hvorfor erstatningssummen skal anses for en forudbetalt leje, der skal periodiseres over lejeperioden.

Spørgsmål 2 bør besvares med nej, hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Hvis spørgsmål 1 derimod besvares benægtende, bør spørgsmål 2 bevares med ja.

Ad. spørgsmål 3

En erstatningsudbetaling kan næppe som følge af, at der er tale om en tidsbegrænset periode på 30 år, anses for at vedrøre erhvervelse af en middelbar rådighed over en fast ejendom og dermed en anskaffelsessum vedrørende en del af en fast ejendom

Derfor bør spørgsmål 3 besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 4

Forudsat, at spørgsmål 2 besvares bekræftende, må erstatningsudbetalingen ligeledes for erstatningsmodtageren anses for en lejebetaling, der skal periodiseres over lejeperioden.

Spørgsmål 4 bør besvares med et nej. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende bør spørgsmål 4 dog besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 5

Forudsat, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, og at en erstatningsudbetaling skal anses for at vedrøre en tidsubegrænset periode, må erstatningsudbetalingen vedrørende værdiforringelse på en fast ejendom anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Spørgsmål 5 bør besvares med ja, hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende

Ad. spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende, hvorved en erstatningsudbetaling anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser, ønskes det oplyst, om en erstatningsudbetaling kan henføres til boligen, hvorved fortjenesten vil være skattefri for modtageren efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, når det er forudsat, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 er opfyldt.

Spørgsmål 6 bør besvares med ja, hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1 - 3

Der spørges til om udgifter som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi

  1. kan anses som tillæg til vindmøllens anskaffelsessum, således at vindmølleejeren kan afskrive udgiften efter afskrivningslovens regler, hvorved forudsættes, at at vindmølleejeren anvender skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5,
  2. om udgiften kan anses for en løbende lejeudgift, som vindmølleejeren kan fradrage efter SL § 6, stk.1, litra a, hvorved forudsættes, at at vindmølleejeren anvender skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, eller
  3. om udgiften vil skulle anses at vedrøre erhvervelse af fast ejendom og dermed anses som en anskaffelsessum i relation til ejendomsavancebeskatningsloven.

Det følger af AL § 45, at anskaffelsessummer for aktiver omfattet af loven, omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Anskaffelsessummen omfatter tillige udgifter, der kan henføres til berigtigelsen og gennemførelsen af selve købet, jf. herved SKM2008.967.HR. Til anskaffelsessummen vil bl.a. kunne medregnes advokat- og mæglersalær samt stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet.

Det er SKAT´s opfattelse, at erstatningsbetaling efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi ikke har den fornødne relation til selve erhvervelsen af vindmøllen, og at erstatningsbetalingen derfor ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget for vindmøllen.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med nej.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. EBL § 1.

Omfattet er også fortjeneste, der stammer fra afståelse af varige middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom, jf. Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit E.J.2.1.

Det er dog SKAT´s opfattelse, at der ikke ved betalingen af erstatning i henhold til § 6 i lov om fremme af vedvarende energi sker en erhvervelse af fast ejendom eller en middelbar ret herover.

Spørgsmål 3 skal derfor efter SKAT´s opfattelse besvares med nej.

Der er efter SL § 6, litra a, hjemmel til at fradrage driftsomkostninger, dvs. udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten

Heri ligger, at der skal være en særlig kvalificeret forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgiften skal for det første være afholdt af hensyn til den løbende indkomsterhvervelse og ikke af hensyn til indkomstgrundlaget. Etableringsudgifter kan dermed ikke fradrages. Udgiften må for det andet ikke kunne karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Beløb, der efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi skal betales til ejere af naboejendomme, er karakteriseret ved at være en lovbestemt kompensation til ejere af naboejendomme til vindmøller for en konstateret værdinedgang af de pågældendes ejendom, og fremkommer ikke som følge af ansvarspådragende adfærd i forbindelse med sædvanlig løbende drift. Der er tale om en forpligtelse, hvis beståen - og typisk også størrelse - er kendt forud for opstilling af vindmøllen.

Under disse omstændigheder er det SKAT´s opfattelse, at der er tale om en etableringsudgift, som ikke er fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1. litra a.

Det bemærkes, at der ikke kan anses at være indgået en aftale om brugsret mellem vindmølleejeren og ejeren af naboejendommen, og at udgiften dermed ikke kan betragtes som en lejeudgift.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 skal besvares med nej.

Ad. spørgsmål 4-6

Der spørges til, om erstatninger som nævnt i § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi for modtageren af beløbet skattemæssigt vil skulle anses

a) som en lejeindtægt, der skal periodiseres over maksimalt 30 år for modtageren af erstatningssummen (spørgsmål 4),

b) at vedrøre afståelse af fast ejendom, hvorved erstatningsbeløbet skattemæssigt skal behandles efter reglerne i EBL (spørgsmål 5).

Hvis b) besvares bekræftende, ønskes det oplyst

c) om en erstatningsudbetaling vil kunne henføres til boligen og dermed være skattefri for modtageren efter EBL § 9, når det forudsættes, at der er tale om en ejendom med blandet anvendelse, og at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 er opfyldte (spørgsmål 6).

Skatterettens udgangspunkt er, at en erstatningsbetaling beskattes på samme måde som den indtægt eller det aktiv, den træder i stedet for.

Beløb, der skal betales efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi, er karakteriseret ved at være en lovbestemt kompensation til ejere af naboejendomme til vindmøller for en faktisk konstateret - længerevarende - værdinedgang af de pågældendes ejendom. Der er tale om en engangsbetaling, som udløses i forbindelse med opstilling af møllen.

Under hensyntagen hertil, er det SKAT´s opfattelse, at erstatningsbeløbet skal beskattes efter de regler, der gælder for afståelse af fast ejendom, jf. herved EBL § 1.

Spørgsmål 5 skal derfor efter SKAT´s opfattelse besvares med ja.

Til spørgsmål 4 bemærkes, at der ikke kan anses at være indgået aftale om brugsret over fast ejendom, og at spørgsmålet derfor må derfor besvares med nej.

Det følger af EBL § 9, stk. 1, at fortjeneste ved salg af stuehuse til landbrugsejendomme m.v., der tjener eller har tjent til bolig for ejeren, fritaget for beskatning, dvs. at den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset er skattefri:

"Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme,  jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt.,  og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5,  skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Det er SKAT´s opfattelse, at de efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi udbetalte erstatninger ofte vil være knyttet til stuehuset m.v. Hvorvidt og i hvilket omfang erstatningen kan henføres til stuehuset m.v., vil dog afhænge af en konkret vurdering.

Med disse bemærkninger er det derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet bemærker til spørgsmål 1-3:

Beløb, der i forbindelse med opførelse af en vindmølle udbetales til naboer som erstatning for værditab på fast ejendom, jf. lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi, har efter Skatterådets opfattelse, en sådan tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse, at udgiften kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Længden af afskrivningsperioden findes passende at kunne fastsættes til 10 år.

Skatterådet tiltræder i øvrigt indstillingen og begrundelsen vedrørende spørgsmål 4-6.