Ikke skattefrihed ved salg af bolig nr. 2

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato26 Apr 2011
Dato for udgivelse28 Apr 2011 10:55
SKM-nummerSKM2011.276.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer10-150645
Dokument typeBindende svar
EmneordSalg, ikke skattefrihed, ejendomsavance
ResuméSkatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ved senere afståelse af ejerlejligheden X-gade, Y-by, vil have beboet lejligheden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, således at fortjenesten vil være skattefri efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven.
HjemmelEjendomsavancebeskatningsloven § 8
Reference(r)Ejendomsavancebeskatningsloven § 8
HenvisningLigningsvejledningen 2011-1, afsnit E.J.1.1

Spørgsmål

  1. Vil spørger ved senere afståelse af ejerlejligheden X-gade, Y-by, have beboet denne i ejertiden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, således at fortjenesten ved afståelsen vil være skattefri efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har bopæl og er tilmeldt Folkeregisteret på adressen A-gade, B-by. Spørger og spørgers hustru har siden 2002 stået som ejer af X-gade, Y-by. Ejerlejligheden har i hele perioden været udlejet til spørgers børn.

Spørgers datter fraflyttede lejligheden i september/oktober 2009, hvor hun flytter sammen med sin kæreste.

Spørgers søn flyttede ind i 2007 og er i 2010 flyttet til Z-land, hvor han skal læse indtil december 2010. Lejligheden er ikke genudlejet i 2010, pga. spørgers egen brug.

Spørger var i perioden 1. oktober 2008 - 31. december 2009 administrerende direktør i C-firma med hovedkontor i B-by.

I 2010 fusionerede C-firma med D-firma til E-firma. Spørger overgik i forbindelse med fusionen til et job som administrerende direktør for E-firma, som har hovedadresse i Z-gade i Y-by.

På tidspunktet for tiltrædelsen i C-firma var der ingen udsigt til fusion med D-firma.

Spørger har i sit nye job ansvar for stort set samme omsætning i Y-by og B-by og har vekslet mellem arbejde i Y-by og arbejde i B-by. Spørger har altså indtil videre i 2010 - og ligeledes fremadrettet - opholdt sig hver eller hver anden uge i Y-by i forbindelse med arbejde og har i den forbindelse beboet ejerlejligheden i Y-by.

Hvornår spørger anvender sin tid i henholdsvis B-by og Y-by dikteres af spørgers ansvarsområde. Spørger er ansat i et fusioneret selskab med kr. i omsætning i E-firma i Y-by og ditto i C-firma i B-by.

Begge selskaber fortsætter med eksisterende brand.

I tillæg til disse opgaver bruger spørger en del tid med E-firmas bestyrelsesformand, som sidder i Y-by, og med den serviceorganisation, hvorfra E-firma køber en række services.

Også i en periode i 2010, indtil sønnen flytter til Z-land, har spørger haft registreret bopæl på A-gade, B-by, men har i hele perioden (både medens sønnen boede i lejligheden, og medens den stod helt tom) overnattet og opholdt sig meget i lejligheden i X-gade. I 2010 har spørger foretaget 15 - 20 tjenesterejser af typisk 2 - 3 dages varighed, som er ligeligt fordelt over perioden. Hertil kommer, at mange af disse rejser har involveret ophold i lejligheden hen over en weekend.

Spørger har i forbindelse med høringen fremlagt følgende oversigt over sit ophold i København:

Udrejser

Returrejse

Antal dage

13-01-2010

18-01-2010

6,00

27-01-2010

01-02-2010

6,00

02-03-2010

09-03-2010

8,00

22-03-2010

24-03-2010

3,00

21-04-2010

25-04-2010

5,00

28-04-2010

04-05-2010

7,00

16-05-2010

18-05-2010

3,00

20-05-2010

22-05-2010

3,00

31-05-2010

01-06-2010

2,00

12-06-2010

18-06-2010

7,00

14-06-2010

15-06-2010

2,00

23-06-2010

24-06-2010

2,00

06-07-2010

07-07-2010

2,00

14-07-2010

17-07-2010

4,00

22-07-2010

26-07-2010

5,00

11-08-2010

13-08-2010

3,00

15-08-2010

16-08-2010

2,00

27-08-2010

27-08-2010

1,00

29-08-2010

31-08-2010

3,00

21-09-2010

23-09-2010

3,00

05-10-2010

08-10-2010

4,00

12-10-2010

13-10-2010

2,00

26-10-2010

27-10-2010

2,00

01-11-2010

03-11-2010

3,00

04-11-2010

09-11-2010

6,00

11-11-2010

14-11-2010

4,00

25-11-2010

26-11-2010

2,00

27-12-2010

31-12-2010

5,00

Total

105,00

Hvad angår brug af lejligheden efter sønnens hjemkomst er der ikke taget stilling til, om sønnen skal flytte til anden bolig. Spørger agter dog fortsat at opholde sig i lejligheden i samme omfang som hidtil, uanset ovenstående situation.

Der ønskes bindende svar med henblik på planlægning af spørgers fremtidige økonomi, herunder eventuelt salg af den pågældende lejlighed.

Der er ikke tale om en gennemført disposition.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I relation til besvarelse af ovennævnte spørgsmål er det repræsentantens opfattelse, at en eventuel avance ved spørgers senere salg af ejendommen ikke er skattepligtig.

Det er i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8 alene et krav, at lejligheden har tjent som bolig for spørger. Idet lejligheden har fungeret som sådan for spørger i forbindelse med arbejdet i Y-by, må denne betingelse for skattefrihed være opfyldt.

I henhold til praksis, jævnfør SKM2007.217.DEP, vil en supplerende ejendom kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvis ejendommen i salgsperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, at spørgeren ikke anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager, blot han faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager.

I henhold til praksis har det ligeledes ingen betydning, at lejligheden i en del af perioden, hvor spørgeren har beboet lejligheden, ligeledes har været anvendt af spørgers søn. I SKM2007.217.DEP er der henvist til en bindende forhåndsbesked omhandlende et søskendepar, som havde arvet et parcelhus i Middelfart efter deres mor. I den konkrete sag blev halvdelen af huset udlejet til faderen, mens en anden halvdel blev benyttet af den ene søskende til ophold og overnatning ca. 1-2 dage om ugen i 2-års periode i forbindelse med varetagelse af opgaver som bestyrelsesmedlem og som direktør i et familieselskab. Told- og Skattestyrelsen antog i denne sag at den ene søskende kunne sælge ejendommen skattefrit i medfør af parcelhusreglen, idet ejendommen tjente som bolig for ham, uanset at han havde sin folkeregisteradresse og sit daglige arbejde i Odense.

Repræsentanten har i forbindelse med høringen igen henvist til SKM2007. 217. DEP, som er Departementets kommentar til SKM2007.147.HR.

Repræsentanten har anført, at der i denne sag også var tale om en relativ begrænset benyttelse af ejendommen på 1 - 2 overnatninger pr. uge. I afgørelsen er det desuden anført, at ophold på minimum sammenlagt 2 måneder er et minimum. Spørger kommer væsentligt over sammenlagt 1 2010 og 2011.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1:

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. (...)

Praksis:

SKM2007.217.DEP

Skatteministeriet kommenterer SKM2007.147.HR Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle overfor skatteydernes påstand. Ministeriets beslutning om at tage bekræftende til genmæle i sagerne betyder, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot den supplerende ejendom faktisk har tjent til bolig for ejeren af arbejdsmæssige årsager.

SKM2002.672.LSR.

En fortjeneste ved salg af en ejendom var ikke omfattet af parcelhusreglen. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for skatteyderen i en del af ejerperioden. Landsskatteretten havde henset til, at i de perioder, hvor skatteyderen angiveligt havde haft ophold på ejendommen, havde denne været fuldt udlejet til skatteyders datter, hvorfor skatteyder juridisk set ikke havde haft rådighed over ejendommen i denne periode. Landsskatteretten fandt endvidere, at ejendommen ikke kunne anses for at have tjent til bolig for skatteyders husstand i en del af ejerperioden. Der var herved henset til, at den omstændighed, at skatteyder havde haft fælles husholdning med sin datter i de to perioder, hvor skatteyder angiveligt havde haft ophold på ejendommen, ikke medførte, at der var etableret fælles husstand, idet skatteyder alene havde opholdt sig som gæst på ejendommen. Ejendommen kunne derfor ikke anses for at have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

SKM2010.323.SR

Skatterådet bekræftede, at benyttelsen af bolig nummer to i forbindelse med udførelsen af spørgerens arbejde gjorde avancen ved afståelsen skattefri efter Parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der blev lagt vægt på at spørger havde opholdt sig 4-5 dage om ugen i lejligheden i denne forbindelse, samt at dokumentation herfor var fremvist.

SKM2007.483.SR.

Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev anskaffet som supplerende ejendom og anvendt i forbindelse med erhvervsarbejdet, kunne sælges skattefrit. Der blev lagt vægt på, at ejendommen blev anskaffet og anvendt af arbejdsmæssige årsager, og at anvendelsen havde en sådan karakter, at ejendomme tjente som bolig for ejeren. Spørger havde overnattet i ejendommen ca. 2 gange om ugen siden 1995. Lejligheden var ikke udlejet til andre i perioden. Der var fremlagt oplysninger om elforbrug mv. i perioden.

 SKM2007.397.LSR.

Klager ejede udover familiens bolig en ejerlejlighed i nærheden af arbejdspladsen. Uanset at klager havde benyttet ejerlejligheden til overnatning, bevirkede den korte afstand mellem ejendommene, at klagers arbejde ikke kunne anses at betinge, at ejerlejligheden skulle anvendes som bolig. Salget af ejerlejligheden kunne således ikke ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Landsskatteretten anførte, at der skulle henses til intentionen med købet af ejendommen og hvorledes denne har været anvendt.

SKM2008.792.VLR.

Skatteyderen drev sin praktiserende lægepraksis, hvor han også havde bopæl sammen med ægtefællen. Han havde på et tidspunkt anskaffet en lejlighed, som han anførte blev brugt i forbindelse med arbejde for medicinalfirmaer, forskning, kurser m.v. Vestre Landsret fastslog, at salget af lejligheden ikke var skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at lægens benyttelse af lejligheden af arbejdsmæssige eller andre nødvendige årsager havde en så vedvarende og regelmæssig karakter, at lejligheden dermed kunne anses for at have tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Landsretten lagde herunder vægt på, at de projekter, lægen beskæftigede sig med, indtjeningsmæssigt var af mindre omfang, og at projekterne ikke eller kun i begrænset omfang nødvendiggjorde hans ophold i København.

SKM2009.762.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt avancen ved salget af appellanternes ejerlejlighed var skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Grundet udstationering i udlandet havde appellanterne i en nærmere angivet periode udlejet den villa, som hidtil havde fungeret som appellanternes faste helårsbolig. Efter ophør af udstationeringen flyttede appellanterne fra den 1. januar 2006 og 4 måneder frem folkeregisteradresse til en af dem ejet ejerlejlighed, som indtil den 15. november 2005 havde været udlejet til deres datter. Landsretten lagde til grund, at appellanterne forud for 1. januar 2006 havde truffet beslutning om at bosætte sig i ejerlejligheden, idet appellanterne på daværende tidspunkt måtte påregne, at deres sædvanlige helårsbolig grundet udlejning til tredjemand først ville være til disposition på et senere tidspunkt. Landsretten lagde ligeledes til grund, at appellanterne i perioden fra 15. november 2005 og frem til 1. januar 2006 havde opholdt sig i lejligheden 4-5 gange af 2-3 dages varighed, at appellanterne allerede den 30. november 2005 var blevet gjort bekendt med, at deres helårsbolig ville være til disposition den 1. januar 2006 som følge af førtidig opsigelse fra lejers side, og endelig at appellanterne herefter havde valgt at istandsætte helårsboligen, således at de først kunne flytte tilbage hertil efter 4 måneder. Landsretten fandt, at lejligheden alene havde tjent som midlertidigt opholdssted for appellanterne, som følge af at appellanternes sædvanlige helårsbolig efter appellanternes eget valg ikke kunne benyttes, og at et sådant midlertidigt opholdssted ikke falder ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's bestemmelse om, at ejendommen skal tjene som bolig for ejeren.

SKM2008.152.BR

Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor sagsøgeren havde nedlagt påstand om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i forbindelse med salg af en lejlighed. Byretten lagde til grund, at sagsøgeren, der havde købt lejligheden til sin søn på grund af dennes sociale problemer, faktisk havde haft ophold i lejligheden i 4 måneder, men at han ikke derved havde opgivet sin sædvanlige bopæl sammen sin med ægtefælle og mindreårige barn, som han både før og efter opholdet boede sammen med på en anden adresse. Byretten fandt heller ikke, at sønnen i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, kunne anses som en del af sagsøgerens husstand. Retten lagde vægt på, at var blevet erhvervet, "med det formål at finde en bolig til sagsøgerens søn".

SKM2010.664.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers lejlighed i København, der indtil nu havde været udlejet til spørgers datter, var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, uanset at spørger i perioden oktober 2010 til slutningen af 2011 ville benytte lejligheden 2-3 dage om ugen i forbindelse med deltidsarbejde. Skatterådet fandt endvidere ikke, at det gjorde nogen forskel, om spørger flyttede sin folkeregisteradresse til lejligheden.

Der spørges om, hvorvidt spørger ved senere afståelse af ejerlejligheden X-gade, Y-by, vil have beboet denne i ejertiden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, således at fortjenesten ved afståelsen vil være skattefri efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven?

Begrundelse:

For at opnå skattefrihed efter ejendomsbeskatningslovens § 8 er det et krav, at ejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1, at der er fast praksis for, at det er muligt på samme tid, at være ejer af 2 ejendomme, der begge tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand, for eksempel hvis bolig nr. 2 ejes og bebos af arbejdsmæssige årsager.

Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at beboelse har fundet sted.

Af Vestre landsrets afgørelse i SKM2008.792.VLR fremgår det, at benyttelsen af lejligheden som bolig skal være nødvendig af arbejdsmæssige årsager, herunder det indtjeningsmæssige omfang, samt at benyttelsen som bolig skal være af vedvarende og regelmæssig karakter.

Benyttelsen af boligen må endelig ikke have karakter af et midlertidigt ophold i en begrænset periode, jf. SKM2009.762.ØLR.

I den foreliggende sag fremgår det, at der er tale om et forældrekøb, og at lejligheden i en årrække har været lejet ud til spørgers datter og spørgers søn.

Spørger har i en periode i 2010 i forbindelse med sin ansættelse i E-firma foretaget 15 - 20 tjenesterejser af 2 - 3 dages varighed til Y-by, hvor han har benyttet lejligheden. I en del af perioden har spørgers søn dog også beboet lejligheden.

Skatteministeriet finder ikke, at spørgers benyttelse og beboelse af ejerlejligheden X-gade, Y-by, kan sige at have tjent til bolig for spørger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, således at fortjenesten ved en senere afståelse vil være skattefri efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven?

Skatteministeriet har lagt vægt, at spørgers benyttelse af lejligheden i 2010 har været af forholdsvis begrænset omfang.

Skatteministeriet finder på den baggrund ikke, at spørgers benyttelse af lejligheden har haft en tilstrækkelig vedvarende og regelmæssig karakter til, at lejligheden kan siges at have tjent som bolig for spørger.

Skatteministeriet finder derimod, at lejligheden alene har tjent til ophold for spørger.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Høringssvaret og spørgeres oversigt over sit ophold i Y-by giver ikke Skatteministeriet anledning til at ændre indstillingen.

Det er således fortsat Skatteministeriets opfattelse spørgers benyttelse ikke har haft en sådan regelmæssig karakter, som må kræves for at kunne anse lejligheden for at have tjent som bolig for spørger.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.