Den juridiske vejledning 2018-1
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledning <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>Om Den juridiske vejledning [Væsentlige ændringer]
Formelle regler
Expand A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Collapse C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Expand C.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhedC.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed
Expand C.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivende
Expand C.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditisterC.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister
Expand C.C.4  Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlægC.C.4 Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlæg
Collapse C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningenC.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Expand C.C.5.1 Virksomhedsskatteloven og de enkelte ordningerC.C.5.1 Virksomhedsskatteloven og de enkelte ordninger
Collapse C.C.5.2 VirksomhedsordningenC.C.5.2 Virksomhedsordningen
C.C.5.2.1 Skattemæssige fordele ved virksomhedsordningen
Expand C.C.5.2.2 Hvem kan anvende ordningen og hvad anvendes den på?C.C.5.2.2 Hvem kan anvende ordningen og hvad anvendes den på?
Expand C.C.5.2.3 Valg af ordning mv. og regnskabskravC.C.5.2.3 Valg af ordning mv. og regnskabskrav
Expand C.C.5.2.4 ÆgtefællerC.C.5.2.4 Ægtefæller
Expand C.C.5.2.5 IndskudskontoC.C.5.2.5 Indskudskonto
C.C.5.2.6 Mellemregningskontoen
Collapse C.C.5.2.7 HæverækkefølgenC.C.5.2.7 Hæverækkefølgen
C.C.5.2.7.1 Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.7.2 Overførsler i hæverækkefølgen
C.C.5.2.7.3 Den udvidede hæverækkefølge [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.7.4 Private udgifter [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.7.5 Eksempler på hæverækkefølgen
Expand C.C.5.2.8 Opgørelse af virksomhedens indkomstC.C.5.2.8 Opgørelse af virksomhedens indkomst
Expand C.C.5.2.9 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlagetC.C.5.2.9 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlaget
C.C.5.2.10 Overskud og virksomhedsskat [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.11 Rentekorrektion [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.12 Underskud [Væsentlige ændringer]
Expand C.C.5.2.13 Afståelse og ophørC.C.5.2.13 Afståelse og ophør
Expand C.C.5.2.14 Skattefri virksomhedsomdannelseC.C.5.2.14 Skattefri virksomhedsomdannelse
Expand C.C.5.2.15 Påligning og opkrævningC.C.5.2.15 Påligning og opkrævning
Expand C.C.5.3 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningenC.C.5.3 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningen
Expand C.C.5.4 Kapitalafkastordningen for aktier og anparterC.C.5.4 Kapitalafkastordningen for aktier og anparter
Expand C.C.5.5 Udligningsordningen for kunstnereC.C.5.5 Udligningsordningen for kunstnere
Expand C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.
Expand C.C.7 VirksomhedsomdannelseC.C.7 Virksomhedsomdannelse
Expand C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende
Expand C.C.9 Skat ved konkursC.C.9 Skat ved konkurs
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
H.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2018-1

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

C.C.5.2.7.4 Private udgifter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en hævning er privat og omfattet af hæverækkefølgen. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hævning til privat forbrug
  • Anskaffelse af aktier mv.
  • Faglige kontingenter
  • Andre udgifter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden og overført til den selvstændiges private økonomi, afhænger af, hvad beløbet er blevet anvendt til.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen af, om udgifter er erhvervsmæssige eller private, at der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan fx kun trækkes fra med 25 pct. af udgiften. De resterende 75 pct. er dog også en udgift, der vedrører virksomheden. Virksomheden kan derfor betale udgiften uden, at det er en hævning i hæverækkefølgen, men udgiften kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af indkomsten. Virksomheden kan også betale etableringsudgifter, formueudgifter mv., der vedrører virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.

Hævning til privat forbrug

Hæver den selvstændige beløb i virksomheden til at dække privatforbrug, herunder til betaling af personlige skatter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændige låner ud af virksomhedens midler for at tilgodese private interesser, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Se SKM2016.278.SR m.fl. Se om afgrænsningen mellem private og erhvervsmæssige udlån i afsnit C.C.5.2.2.4.

Udlån fra en partners virksomhedsordning, hvor udlånet opstår i forbindelse med omdannelse af et interessentskab til et partnerselskabet, anses ikke for en privat hævning i den enkelte partners virksomhedsordning. Det samme gjaldt for efterfølgende udlån jf. SKM2014.764.SR.

Et beløb, der svarer til fordringens værdi, vil - hvor der foreligger en hævning - i disse tilfælde blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge. Se VSL § 5.

Anskaffelse af aktier mv.

Aktier, anparter, mv. kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis aktier mv. er købt for virksomhedens midler, skal et beløb, som svarer til købesummen anses for overført til privatøkonomien efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre det er posteret på mellemregningskontoen. Se SKM2015.291.SR.

xStilles der sikkerhed i forbindelse med lånoptagning og køb af aktier uden for virksomhedsordningen, foreligger der en overførsel omfattet af  VSL § 4 b, stk. 1. Der foreligger således ikke en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som efter VSL § 4 b, stk. 2, medfører, at der ikke foreligger en overførsel. Der henvises til Skatteministerens svar på spørgsmål 42 afgivet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget til lov nr. 992 af 16. september 2014. x

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 2. Disse aktiver skal altid indgå i den selvstændiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i værdipapirer. Købesummen skal i alle tilfælde anses for hævet og overført til den selvstændige. Bliver værdipapirerne siden solgt, vil salget derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen.

Se også

Se også afsnit

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst. Udgiften skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Hvis foreningen eller den faglige sammenslutning har foretaget en opdeling af anvendelsen af kontingentmidlerne i en erhvervsmæssig del og i en ikke-erhvervsmæssig del, kan den erhvervsmæssige del af kontingentet dog fradrages i den personlige indkomst jf. afsnit C.C.2.2.2.10.

Anvendes virksomhedsordningen fradrages den erhvervsmæssige del af kontingentet i virksomhedens indkomst.

Hvis virksomhedsordningen anvendes, og kontingentet betales af virksomheden, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Det gælder dog ikke for den del af kontingentet, som efter ovennævnte opdeling er erhvervsmæssig.

Andre udgifter

Andre udgifter, der som udgangspunkt er private, er fx 

  • bøder, der idømmes af det offentlige
  • erstatningsydelser, der skal betales, fordi indehaveren er ansvarlig for forsætlige eller groft uagtsomme handlinger
  • indskud på etableringskonto. Se SKM2005.17.LR
  • pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme 

SKM2013.505.HR

Højesteret fandt, at udlån til eget selskab måtte anses for hævning efter reglerne i VSL § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

Stadfæster SKM2011.537.ØLR.

Landsretsdomme

 

 

SKM2015.747.ØLR

Landsretten stadfæster byrettens dom, hvorefter sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen kunne udtages til en lavere værdi end anvendt af SKAT.

Stadfæster SKM2014.392.BR.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.728.LSR

En mellemregning på anfordringsvilkår og til markedsrente, der etableres i forbindelse med overdragelse af en næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsordningen for overdrageren.

Stadfæster SKM2014.70.SR.

SKM2006.555.LSR

Et udlån fra virksomhedsordningen til et selskab, som den selvstændige kontrollerede blev ikke godkendt. Lånet blev anset for en privat hævning, da lånet tilgodeså den selvstændiges interesser i et af ham kontrolleret selskab. Se VSL § 1, stk. 1.

 

SKM2005.300.LSR

En læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under virksomhedsordningen, kunne ikke trække kontingent til Den almindelige danske Lægeforening fra i den personlige indkomst. Udgiften skulle trækkes fra i den skattepligtige indkomst efter LL § 13.

 

SKAT

SKM2016.278.SR Et udlån til en søn blev anset for en hævning i hæverækkefølgen.

SKM2015.291.SR

Der kunne ikke ske nulstilling af indskudskontoen efter VSL § 3, stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af VSL § 1, stk. 2, ikke kunne medtages under virksomhedsordningen.

SKM2014.764.SR

Udlån fra en partners virksomhedsordning, hvor lånet opstår i forbindelse med omdannelse at et interessentskab til et partnerselskab, anses ikke for en hævning i den enkelte partners virksomhedsordning. Det samme gjaldt for efterfølgende udlån.

SKM2014.129.SR

Udlån til eget selskab blev ikke anset for en hævning efter reglerne i VSL § 5. Udlånet var erhvervsmæssigt, idet der var erhvervsmæssig forbindelse og samhandel med selskabet.

SKM2005.17.LR

Hvis midler blev hævet fra virksomheden og indskudt på en etableringskonto, ville der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren. Se VSL § 5.

 

SKM2001.202.LR

En selvstændig kunne ikke foretage udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskab uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål bestod i at drive handel med værdipapirer, investere i fast ejendom samt foretage anden formueforvaltning. Lånet kunne ikke anses for erhvervsmæssigt. Det kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen.

 

SKM2001.201.LR

En selvstændig kunne ikke foretage udlån til sin datter til finansiering af et hus uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Lånet var ikke erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Et beløbet, der svarede til fordringens værdi, ville derfor blive anset for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5.

 

 

 

Fik du svar på dine spørgsmål?