Årsopgørelsen 2017 - hvornår sker hvad?

Tidsplanen for årsopgørelsen ser således ud i 2018:

Januar -
medio marts

SKAT indsamler oplysninger fra fx arbejdsgivere og banker.

Medio marts

Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv
Hvis din årsopgørelse endnu ikke er klar, får du i stedet en servicemeddelelse eller et servicebrev. Når du har tastet din selvangivelse, får du din årsopgørelse. 

Du kan også oplyse nye tal eller ændringer til årsopgørelsen, uanset om du har fået en årsopgørelse eller et servicebrev/ servicemeddelelse.

Medio april

Penge tilbage i skat
Vi sætter overskydende skat op til 100.000 kr. ind på din Nemkonto medio april. Overskydende skat over 100.000 kr. bliver også sat ind på din Nemkonto, men det tager lidt længere tid.

Hvis du eller din ægtefælle skylder penge til det offentlige, bruger vi din overskydende skat til at betale af på gælden. Hvis du har penge til gode herefter, tager udbetalingen længere tid.

April

Årsopgørelsen sendes ud på papir til borgere, der er fritaget eller ikke omfattet af digital post. 

1. maj

Deadline for at rette i årsopgørelsen
Sidste frist for at indberette ændringer til Årsopgørelsen i TastSelv. SKAT får i nogle tilfælde også ændringer fra fx arbejdsgiver og bank.

1. juli

Deadline for at udfylde den udvidede selvangivelse
Du har en udvidet selvangivelse, hvis du fx har virksomhed eller forældreudleje. Du skal udfylde din selvangivelse, selv om du ikke har andre oplysninger end dem, der står i dit servicebrev.
Læs mere om den udvidede selvangivelse

Fik du svar på dine spørgsmål?