Moms på fast ejendom – udtagning til privat anvendelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato27 Jun 2017
Dato for udgivelse03 Aug 2017 15:06
SKM-nummerSKM2017.475.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1582056
Dokument typeBindende svar
Emneordmoms, fast ejendom, udtagning, privat anvendelse
Resumé

Spørger har udstykket et areal i 17 byggegrunde og har selv foretaget byggemodning.

De 15 byggegrunde sælges i 2006 og 2007. De to resterende grunde er efter spørgers opfattelse endeligt udtaget af spørgers virksomhed og derfor en del af spørgers private formue.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger indenfor samme år kan sælge de to sidste byggegrunde uden moms.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger over en periode på 2-3 år kan sælge de to byggegrunde uden moms.

Hjemmel

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, jf. § 2, stk. 2.

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1, § 4, § 5, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 9

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.9

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit D.A.4.5.4


Spørgsmål

    1. Kan Spørger indenfor samme år sælge de to omhandlede byggegrunde uden moms?
    1. Kan Spørger over en periode på 2-3 år sælge to byggegrunde uden moms, når forudsætningerne i øvrigt er som under spørgsmål 1?

Svar

    1. Nej, se begrundelse
    1. Nej, se begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2016 fremsendte SKAT et bindende svar vedrørende de to byggegrunde, som nærværende anmodning vedrører. Ifølge det bindende svar ville et salg af de to grunde være udtryk for en fortsat økonomisk virksomhed, hvorved der skulle beregnes moms af salget.

I forhold til den momsmæssige vurdering er følgende faktuelle oplysninger relevante:

I 1980´erne anskaffer Spørger et jordareal. I 2006 foretager han udstykning af arealet i 17 byggegrunde, og han foretager selv byggemodning. 

De 15 byggegrunde sælges i 2006 og 2007. På daværende tidspunkt er salg af fast ejendom, herunder byggegrunde fritaget for moms, uanset de faktiske omstændigheder. Spørger er derfor ikke momsregistreret for denne aktivitet.

Det var ikke umiddelbart muligt, at sælge de sidste to byggegrunde. Eftersom aktiviteten ikke var omfattet af momspligt, udgjorde grundene allerede fra dette tidspunkt en del af Spørgers private formue. Der blev ikke formelt foretaget en udtagning af grundene. Dette tjente på daværende tidspunkt ikke noget formål, da de var anskaffet uden moms, ligesom byggemodning mv. ikke berettigede til momsfradrag. Derfor ville et eventuelt salg på daværende tidspunkt under alle omstændigheder være uden moms.

Efter 2007 har der ikke været foretaget yderligere vedrørende de to byggegrunde, som fortsat udgør en del af Spørgers private formue.

Spørger drev indtil 2012 momspligtig virksomhed, som intet havde med byggegrundene at gøre. Siden 2012 har spørger ikke været momsregistreret og har ikke drevet selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter afhændelse af de to byggegrunde har Spørger ingen intentioner om at starte andre aktiviteter i personligt regi.

Det følger af SKATs bindende svar af 2. marts 2016, at Spørgers salg af de to byggegrunde er omfattet af momspligt.

SKAT ser bort fra, at der går mindst 9 år mellem det første salg af 15 byggegrunde og det forestående salg af de sidste to byggegrunde. I stedet anser man Spørger for at udgøre en afgiftspligtig person, idet det samlede salg af de 17 byggegrunde sker over en tilstrækkelig periode, som kan begrunde at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis varig karakter” kan anses for opfyldt.

I forlængelse heraf har Spørger formelt foretaget udtagning af de to byggegrunde, hvorved de er endeligt overgået fra hans ”økonomiske virksomhed” til hans privatsfære. Realiteten er, at grundene for flere år siden, og senest i 2012, er overgået til hans privatsfære, men nu er formaliteten ligeledes bragt på plads.

Der skal ikke betales udtagningsmoms af to byggegrunde, som er inddraget som en del af en privat formue. Dette følger af den omstændighed, at der ved anskaffelsen og anvendelsen af de to byggegrunde var undtaget fra retten til momsfradrag, jf. momslovens § 13, stk. 2. Først med indførelsen af momspligt pr. 1. januar 2011 blev der samtidig indført en adgang til fradrag. Spørger har ikke afholdt omkostninger i perioden fra 1. januar 2011 og frem.

Dermed er den økonomiske virksomhed endeligt ophørt, hvorved salget sker fra Spørgers privatsfære, og skal bedømmes som sådan.

Spørgers personlige indkomst- og formueopgørelse for 2015 er fremsendt. De to grunde er med i formueopgørelsen som private aktiver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I første omgang skal jeg anmode om at det afgivne bindende svar revurderes. Det er min opfattelse, at en periode på ikke under 9 år, hvor der ikke har været aktiviteter af nogen art, vanskeligt kan begrunde, at en status som afgiftspligtig person kan opretholdes. Indtægter af en vis varig karakter, jf. Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, har som forudsætning, at der sker en løbende erhvervelse af indtægter fra virksomheden, hvilket ikke er tilfældet, når der er gået 9 år fra virksomhedens seneste salg.

I andre tilfælde, eksempelvis hobbypræget virksomhed, anerkendes under ingen omstændigheder, at der kan indrømmes momsfradrag, hvis der ikke er tale om en løbende erhvervelse af indtægter, men blot om sporadiske indtægter. Der er intet i lovgivning eller praksis, der peger på en anden praksis vedrørende salg af fast ejendom, herunder byggegrunde.

Hvis Skatterådet fastholder, at Spørger bevarer sin status som afgiftspligtig person frem til i dag, skal der knyttes følgende bemærkninger til de nye spørgsmål:

Ad spørgsmål 1

Når der sker et samtidigt salg af to byggegrunde, som er byggemodnet i 2006, og som er udtaget til Spørgers privatsfære, er der efter vores opfattelse ikke tale om selvstændig økonomisk virksomhed, som giver varige indtægter. Der er tale om en enkeltstående/sporadisk indtægt, som ikke fører til, at der drives virksomhed med salg af byggegrunde.

Dette følger af flere tolkningsbidrag, herunder EU-domstolens dom i sag C-230/94 (Renate Enkler), præmis 28 og 29.

Dette er principielt uafhængigt af, om de to byggegrunde sælges samlet eller sælges til to forskellige købere, selv om salget sker inden for samme år.

Ad spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende under henvisning til at salg af to byggegrunde indenfor samme år vil føre til, at der drives økonomisk virksomhed, skal vi anmode om at få bekræftet, at de to byggegrunde kan sælges henover en periode på 2-3 år, og hvor byggegrundene ikke sælges indenfor samme år.

Med henvisning til EU-domstolens dom i Enkler-sagen, jf. ovenfor, vil et sådant salg efter vores opfattelse under ingen omstændigheder kunne føre til momspligt.

Spørgers høringssvar

Overgang til privat anvendelse

Spørger er enig i, at selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed i årene 2006 og 2007. At aktiviteterne på daværende tidspunkt var fritaget for moms ændrer ikke herpå.

Derimod er spørger uenig i, at der er tale om økonomisk virksomhed, når spørger bortsælger de sidste to grunde, forventeligt i løbet af 2017. Når der i den mellemliggende periode ikke har været aktiviteter af nogen art, må den økonomiske virksomhed anses for at være ophørt.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse, SKM2002.123.LSR. Sagen vedrører et holdingselskab, som gennemfører momspligtige aktiviteter i 1996. Fra 1. januar 1997 og frem til juni 2000 pågår ikke momspligtige aktiviteter, men selskabet vælger at opretholde momsregistrering og foretage løbende fradrag for moms vedrørende afholdte omkostninger.

Af kendelsen fremgår blandt andet:

”Retten bemærker, at selskabet - i modsætning til de faktiske forhold i dommen fra EF-domstolen sag C-110/94 (Inzo) - ikke siden 1996 har haft nogen momspligtig økonomisk virksomhed og ikke efter dette tidspunkt ses at have foretaget forberedende handlinger m.v. med henblik på udøvelse af en økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.”

Af kendelsen følger i den konkrete sag, at den økonomiske virksomhed anses for at være ophørt fra det tidspunkt, hvor de momspligtige salg er ophørt.

I nærværende sag må den økonomiske virksomhed ligeledes anses for ophørt fra det tidspunkt, hvor der ikke længere udfoldes bestræbelser på at afhænde de sidste to grunde. Dette gælder i særdeleshed, når de to grunde er opført som privat formue og henstår som sådan i en periode på ca. 10 år.

Spørger fastholder derfor, at de to byggegrunde kan sælges uden moms.

Momsloven § 13, stk. 2

Hvis det fastholdes, at den selvstændige virksomhed ikke er ophørt, er det spørgers opfattelse, at salget af de to resterende byggegrunde kan ske uden moms i overensstemmelse med momsloven § 13, stk. 2.

Da spørger udstykker og byggemodner de i alt 17 grunde i 2006, er der ikke adgang til at fradrage moms på afholdte omkostninger til byggemodning mv. Dette følger af den omstændighed, at det senere salg af byggegrunde var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Momspligten for salg af byggegrunde blev først implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, med virkning fra den 1. januar 2011.

Af momslovens § 13, stk. 2, følger:

”Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.”

Spørgers økonomiske virksomhed med salg af byggegrunde var i 2006 og 2007 fritaget for moms, hvorfor anskaffelse of anvendelse mv. var undtaget for retten til fradrag. Spørger havde ikke andre aktiviteter i personligt regi, hvorfor han ikke af andre årsager var berettiget til helt eller delvist momsfradrag.

Dermed må det efterfølgende salg af de to resterende byggegrunde anses for at udgøre en afvikling af en fuldt momsfritaget aktivitet, hvorfor salget er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger indenfor samme år kan sælge de to omhandlede byggegrunde uden moms.

Begrundelse

En afgiftspligtig persons levering af en byggegrund er momspligtig, når leveringen sker i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momsloven §§ 3, 4 og 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Spørger har i 2006 foretaget udstykning af areal i 17 byggegrunde og foretaget byggemodning af grundene. De 15 grunde sælges relativt kort tid efter byggemodningen. Spørger påtænker nu salg af de sidste to grunde.

I præmis 37 i EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc, bemærkede domstolen blandt andet, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret efter fast retspraksis ikke i sig selv kan betragtes som økonomisk virksomhed.

Anderledes forholder det sig imidlertid ifølge afgørelsens præmisser 39-41, hvis indehaveren aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af en grund gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omtalt i momsdirektivets artikel 9, stk. 1. Sådanne aktive skridt kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på arealerne og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Da disse tiltag sædvanligvis ikke indgår som led i personlig formueforvaltning, kan levering af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

Spørger har foretaget udstykning og byggemodning af de 17 grunde og må derfor efter SKATs opfattelse anses for at have mobiliseret midler i et sådant omfang, at klageren må anses for at udøve økonomisk virksomhed ved salget, jf. momslovens § 3, stk. 1. Se også SKM2015.619.LSR og SKM2016.122.SR.

Det forhold, at byggemodningen fandt sted, inden reglerne om momspligt på fast ejendom blev indført, kan ikke medføre, at der ikke er momspligt ved salget.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1370 af 2. december 2010, § 2, stk. 5, at lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, finder anvendelse på byggegrunde, hvor der indgås bindende købsaftale den 1. januar 2011 eller senere.

Der kan ligeledes henvises til lov nr. 520 af 12. juni 2009, § 3, stk. 4, om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning mv. Overgangsreglen vedrører udgifter afholdt inden lovens ikrafttrædelse med tilknytning til momspligtige leveringer af byggegrunde foretaget efter lovens ikrafttrædelse.

Det kan efter SKATs opfattelse ikke ændre på vurderingen af momspligt, at spørger har ejet byggegrundene i flere år efter byggemodningen uden at sælge dem.

Byggegrundene er efter det oplyste ikke overgået til privat anvendelse, og kan derfor efter SKATs opfattelse ikke anses for udtaget til privat brug, jf. momsloven § 5. Se SKM 2008.129.ØLR, hvor den omstændighed, at busserne, i perioden indtil salget var blevet gennemført, havde stået ubenyttet hen, ikke var ensbetydende med, at busserne kunne anses for udtaget efter momslovens § 8, stk. 2.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse at de påtænkte salg vil være momspligtige, jf. momsloven §§ 3, 4 og 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

Overgang til privat anvendelse

Med henvisning til begrundelsen ovenfor, er det ikke SKATs opfattelse, at spørgers økonomiske aktivitet er ophørt. Det bemærkes, at Skatterådet også i det bindende svar, SKM.2016.122.SR, fandt, at der var tale om økonomisk virksomhed, uanset at der i en årrække ikke var sket salg.

Spørger har henvist til SKM2002.123.LSR. Denne afgørelse vedrørte spørgsmålet, om et holdingselskab kunne fra få fradrag – primært for revisorudgifter – i årene 1997-2000. Det var oplyst, at der havde været momspligtige aktiviteter i selskabet frem til 1996.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at selskabet ikke siden 1996 havde haft nogen økonomisk virksomhed, og at udgifterne for årene 1997-2000 ikke var led i forberedende handlinger til ny økonomisk virksomhed.

Det fremgår ikke af afgørelsen, at selskabet efter 1996 var i besiddelse af aktiver beregnet på salg. Afgørelsen kan derfor efter SKATs opfattelse ikke sammenlignes med spørgers forhold.

Momsloven § 13, stk. 2

Efter SKATs opfattelse vil salg af de to byggegrunde være en momspligtig aktivitet, jf. ovenfor.

Spørger har således haft retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, hvorfor spørger har kunnet fradrage udgifter vedrørende grunden, såfremt dette havde været aktuelt. Se SKM2016.319.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at et salg af en byggegrund, som var anskaffet, inden momsfritagelsen af byggegrunde blev ophævet, var omfattet af momslovens § 13, stk. 2, 2. led.

Det kan tilføjes, at lov nr. 520 af 12. juni 2009, § 3, stk. 4, om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning mv. er en overgangsregel, som sikrede fradragsret for udgifter afholdt inden lovens ikrafttrædelse, som havde tilknytning til momspligtige leveringer af byggegrunde foretaget efter lovens ikrafttrædelse.

Det skal dog bemærkes, at det fremgik af loven, at for grunde, der ikke var solgt 5 år efter den 1. januar 2011, kunne godtgørelse gives ved udgangen af 2015.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”nej, se begrundelse”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger over en periode på 2-3 år kan sælge to byggegrunde uden moms, når forudsætningerne i øvrigt er som under spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”nej, se begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.  (---)

Momsloven § 5, stk. 1

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Momsbekendtgørelsen (bkg. nr. 808 af 30/06/2015), § 56, stk. 1

Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 1370 af 2. december 2010, § 2, stk. 5

Lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. § 39 c, finder anvendelse på byggegrunde og særskilte leveringer af bebyggede grunde, hvor der indgås bindende købsaftale den 1. januar 2011 eller senere.

Lov nr. 520 af 12. juni 2009, § 3, stk. 4

Virksomheder omfattet af afgiftspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning, advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget, og gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c):

Følgende transaktioner er momspligtige:

a) leveringen af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b)  ...

c) leveringen af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivet artikel 9, stk. 1:

Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Praksis

EU-Domstolen, de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc

Sag C-180/10 vedrørte Jaroslaw Slaby, som i 1996 i sin egenskab af privatperson erhvervede et areal, som i henhold til den på det tidspunkt gældende lokalplan var klassificeret som landbrugsareal. Mellem 1996 og 1998 anvendte han arealet til landbrugsvirksomhed, men ophørte med denne virksomhed i 1999. I 1997 var lokalplanen blevet ændret, således at det pågældende areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med ferieboliger. Som følge af denne ændring udstykkede Jaroslaw Slaby arealet i 64 parceller, som han fra 2000 løbende påbegyndte at sælge til private.

Sag C-181/10 vedrørte ægteparret Kuc, der siden 1996 havde været ejere af en landbrugsbedrift. Frem til slutningen af 2006 anvendte de arealet til landbrugsvirksomhed med hesteopdræt og senere dyrkning af afgrøder til foder til deres dyr. Efter en afgørelse fra skatte- og afgiftsmyndigheden i 2004 lod ægteparret Kuc sig momsregistrere, selv om deres bedrift ifølge dem selv var en del af deres private formue. Efter en ændring i lokalplanen, der betød, at det omhandlede areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med boliger og forretninger, begyndte de, fra tid til anden og på ikke organiseret vis, at sælge dele af bedriften.

EU-domstolen har i sin dom lagt til grund, at arealerne i begge tilfælde var erhvervet uden momsfradrag, og at arealerne tilhørte ejernes personlige formue, inden de blev udstykket og solgt.

EU-domstolen udtaler følgende:

"Præmis 36. I denne forbindelse fremgår det af retspraksis, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som en økonomisk virksomhed...

...

Præmis 51. Såfremt personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder - som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit - skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en momspligtig person."

SKM2008.129.ØLR

Landsretten tiltrådte, at salg af en virksomheds aktiver er momspligtig i henhold til Momslovens § 8, stk. 1, såfremt der har været hel eller delvis fradragsret ved indkøbet, uanset om fradragsretten faktisk er blevet udnyttet eller ej. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at de sagen omhandlede busser ikke havde været anvendt til de sagsøgtes momspligtige aktiviteter (bl.a. reklamering og pakketransport), og salget af busserne var derfor momspligtigt.

Den omstændighed, at busserne, i perioden indtil salget var blevet gennemført, havde stået ubenyttet hen, var ikke ensbetydende med, at busserne kunne anses for udtaget efter momslovens § 8, stk. 2.

SKM2016.319.LSR

En grund, der var erhvervet som led i et byggeprojekt, der var en momspligtig aktivitet, kunne ikke sælges momsfrit. LSR fandt ikke, at en midlertidig momsfri udlejning pga. markedssituationen kunne medføre et andet resultat.

SKM2015.619.LSR

En ejendom beliggende i landzone, der var erhvervet til privat beboelse samt hestehold, blev senere udstykket med henblik på salg af grunden. Klager blev anset for at have udøvet økonomisk virksomhed, og der skulle derfor opkræves moms ved salget. Der blev lagt vægt på, at der var byggemodnet og etableret vej samt afholdt tilslutningsafgifter mv.

Landsskatteretten udtalte blandt andet:

"Da klageren i den forelagte sag har foretaget byggemodning af de 7 grunde og i den forbindelse har foranlediget etablering af vej og belysning samt betalt tilslutningsafgifter til varme, kloak og vand, må klageren anses for at have mobiliseret midler i et sådant omfang, at klageren må anses for at udøve økonomisk virksomhed ved salget, jf. momslovens § 3, stk. 1."

SKM2002.123.LSR

Et selskab, som var moderselskab for et selskab, der drev virksomhed som bilforhandler, havde siden 1996 ikke drevet økonomisk virksomhed, hvorfor der med rette var rejst krav om tilbagebetaling af negativ moms.

SKM2016.122.SR

Spørger havde fortsat ægtefællens arbejde med at byggemodne seks byggegrunde. De tre af grundene blev herefter solgt. Aftalen med ejendomsmægleren ophørte, og ultimo 2012 var grundene ikke længere på markedet. Spørgsmålet vedrørte et påtænkt salg af de sidste tre grunde.

Skatterådet svarede, at spørger er en afgiftspligtig person ved salget af tre byggegrunde.

Skatterådet bekræftede, at der skal opkræves moms ved salget af de tre byggegrunde.

SKM2012.316.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgerne, som er privatpersoner, ikke er momspligtige af salget af fire byggegrunde, selvom de forestår byggemodning af de fire grunde, inden de sælges. Uanset at spørgerne byggemodner byggegrundene, så foregår det ikke over en tilstrækkelig periode til, at spørgerne kan anses som afgiftspligtige personer ved salget.

Indstillingen er en ændring af hidtidig praksis fra Skatterådet vedrørende salg af byggegrunde. Den ændrede praksis tager udgangspunkt i EU-dommen i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc.

SKM2012.297.SKAT

Skatteministeriet har vurderet i hvilket omfang EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og 181/10, Slaby & Kuc, ændrer eller præciserer dansk praksis for, hvornår private skal betale moms af salg af fast ejendom, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b.

En privatpersons udstykning og salg af byggegrunde - uanset antallet og omfanget heraf - udgør ikke økonomisk virksomhed, medmindre den pågældende aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder.