Registreringsafgift - personbil - bopæl - svenske nummerplader

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato30 Jun 2017
Dato for udgivelse15 Aug 2017 09:03
SKM-nummerSKM2017.498.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 36A-5225/2016
Dokument typeDom
EmneordGodtgjort, reelt, bosiddende, opholdt, afbrudt, periode, køretøjer.
Resumé

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at hun reelt var bosiddende i Sverige, selv om hun var registreret med bopæl i Sverige. Retten lagde endvidere til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Retten fandt således, at skatteyderen havde bopæl her i landet, og at hun som følge heraf skulle svare registreringsafgift af sine køretøjer.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1

Registreringsafgiftslovens § 20

Registreringsbekendtgodtgørelsen § 7 og § 8

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, E.A.8.1.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, E.A.8.5.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, E.A.8.5.4

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(v/Advokat Martin Andersen)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, adv.fm. Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Lene Casadepax kst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er modtaget den 31. august 2016, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøger ikke er registrerings- og registreringsafgiftspligtig af de to svensk indregistrerede køretøjer, Mercedes Benz, reg.nr. ...Q og Audi, reg.nr. ...Q1.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankestyrelsen traf den 14. juni 2016 følgende afgørelse i sagen:

"...

SKAT har konstateret, at klagerens motorkøretøjer er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at de derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtigede.

SKAT har afkrævet klageren henholdsvis 55.808 kr. og 90.455 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjerne er fastsat af SKATs Motorcenter.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Møde m.v.

Klageren og hendes ægtefælle har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Følgende fremgår af sagsfremstillingen:

”Politiet havde i en anden sag foretaget nogle observationer af A’s færden i Danmark.

Politiet havde den 14. oktober 2014 kl. 12.40 observeret, at A var kørt fra sin arbejdsplads ved Y1 hjemmepleje, og politiet var kørt efter hende til en adresse på Y2-adresse, hvor hun havde samlet to piger på hhv. ca. 10-14 år op. De var dernæst kørt videre til Y3 på Y7.

Den 15. oktober 2014 kl. 12.30 observerede politiet, at A igen kørte fra sin arbejdsplads, hvorefter hun kørte i retning mod sine ældste børns far, som var bosiddende på Y4-adresse. Her parkerede hun bilen på en sidevej til Y5. Efter noget tid kørte hun videre til Y2-adresse, hvor hun igen parkerede køretøjet og gik ind i en lejlighed.

Den 16. oktober 2014 kl. 13.00 foretog politiet på ny observation af A. Hun blev observeret kørende fra sin arbejdsplads, hvorefter hun tankede bilen og handlede ind. Også denne dag sluttede observationen ved, at A parkerede sit køretøj ved adressen Y2-adresse.

Ved alle tre observationer var hun kørende i Mercedes Benz, regnr. ...Q med svenske nummerplader. Køretøjet var ejet af A.

Politiet foretog den 17. oktober 2014 en ransagning på A’s officielle svenske bopæl. Her konstaterede politiet, at hverken hun eller hendes mand og børn opholdt sig i Sverige.

I den svenske lejlighed, som var på ca. 50 m2, skulle der angiveligt ud over A og hendes mand og to små børn endvidere opholde sig tre andre personer i lejligheden. Udover A’s og hendes mands navn, stod der endvidere IK på døren til den svenske lejlighed. I lejligheden var endvidere post til MB og en ZA. Der skulle således bo i alt 7 personer i den lille lejlighed. Ud fra billeder optaget under ransagningen, kunne politiet konstatere, at A og hendes familie ikke boede permanent i lejligheden. Der var ingen personlige papirer, herunder pas og lignende. Der var ikke tøj nok i skabene til 2 voksne og 2 små børn.

Politiet havde konstateret, at A’s 2 ældste børn, PM på 19 år og NM på 16 år, boede alene i en stor 4 værelses lejlighed på Y2-adresse. Børnene havde boet alene i Danmark siden 1. marts 2013, hvor A og hendes mand samt deres 2 fælles børn, var flyttet til Sverige. Deres danske bopælsadresse frem til da, havde været Y2-adresse.

Politiet besluttede derfor, at køre direkte fra den svenske adresse til Danmark, for at fortsætte deres ransagning på de 2 ældste børns danske adresse.

Ved en ransagning på adressen Y2-adresse, viste det sig imidlertid, at A og hele hendes familie boede der.

Da politiet trådte ind i lejligheden i Y6, sammen med A, traf de UA, parrets 3 børn samt endnu 2 gæster.

På postkassen stod A’s navn, hendes mands navn, UA samt A’s mors navn, NY. På dørtelefonen til lejligheden, stod A’s navn trykt. På brevsprækken til lejligheden stod navnene A, UA samt NY påtrykt. På trods af, at det alene var PM og NM, der boede i lejligheden officielt, fremgik ingen af deres navne af hverken postkasse, dørtelefon eller brevsprække.

Inde i lejligheden var der i entreen en hel del sko. Der var sko til voksne og børn. I køkkenet konstaterede politiet, at der var en del fødevarer til en stor familie. Køkkenet bar præg af daglig brug. Der var receptpligtig medicin i køleskab tilhørende A og hendes datter IM. Medicinen er udleveret på Y11 den 14. april 2014, altså på et tidspunkt, hvor A angiveligt skulle bo i Sverige. Der var endvidere medicin udleveret den 21. januar 2009 til IM, hvor A også på det tidspunkt skulle opholde sig i Sverige.

Der var på adressen en hel del personlige papirer, herunder også gamle bankkonto, nogle af udtogene var helt tilbage fra 2008 – alle kontoudtog tilhørende A. I bunken af papirer, der lå i den danske lejlighed, var blandt andet en kopi af en jobansøgning fra A dateret i 2011. Der var også en invitation til sommerfest i vuggestuen – arrangementet fandt sted den 20. juni 2014. Blandt andet lå der i lejligheden også pas tilhørende hele familien. Der lå endvidere identifikationskort tilhørende UA.

På badeværelset var der også tandbørster og toiletartikler til en stor familie.

I soveværelset var en stor dobbeltseng samt en kommode og et stort klædeskab. Klædeskabet var todelt, hvor det tydeligt fremgik, at den kvindelige beboer havde højre side af skabet, mens den mandlige beboer havde venstre side af skabet. Der stod endvidere en tremmeseng i soveværelset.

I lejligheden var endvidere et børneværelse, som bar præg af at blive brugt af en stor pige og en mindre pige.

Der var endnu et værelse, som ud fra politiets konstateringer, blev brugt af en stor teenagedreng.

Der var en del legetøj til de små børn i stuen. I stuen var der endvidere et glasskab, som indeholdt 25 håndtasker i forskellige størrelser. A bekræftede overfor politiet, at samtlige tasker tilhørte hende.

Der befandt sig en hel del indbo den danske bopæl og lejligheden bar præg af, at familien havde boet der i lang tid. Under ransagningen konstaterede politiet, at begge A’s små børn, havde gået i en dansk daginstitution. Der lå fotomapper fra hhv. IM’s og JM’s danske børnehave og vuggestue. Der var bryllupsbilleder af A og hendes mand i lejligheden.

Efter anholdelse af A, blev hun blandt andet adspurgt om, hvornår hun sidst havde været i den svenske lejlighed. Dertil svarede A, at hun havde været i lejligheden 3 dage forinden, nemlig den 14. oktober 2014, hvor hun efter arbejde, var kørt direkte til lejligheden i Sverige. Politiet foreholdt hende deres tidligere observationsrapporter, hvoraf det fremgik, at politiet havde observeret hende den 14. oktober 2014, hvor hun var kørt til adressen på Y2-adresse, til Y3.

Da hun blev foreholdt disse oplysninger, forklarede hun, at hun i så fald ikke kunne huske hvornår hun havde været i Sverige sidst, men at det måske var den 12. oktober 2014 i stedet for.

Under ransagningen i den danske lejlighed konstaterede politiet, at der på P-pladsen ved lejligheden holdt en svensk Audi A6 regnr. ...Q1 parkeret. Ved forespørgsel på køretøjet fandt politiet ud af, at A også ejede det køretøj.

Under afhøringen oplyste A endvidere, at hun umiddelbart opholdt sig mest på den danske adresse, eftersom hun ikke ønskede at være væk fra sine 2 ældste børn, der boede i Danmark.

Efterfølgende ændrede hun sin forklaring til, at hun ikke sov i Danmark alligevel, men at hun kørte til Sverige hver aften for at hente sine 2 børn.

Hun oplyste, at hun nu mente at hun opholdt sig halvdelen i Sverige og halvdelen i Danmark.

Politiet indhentede udskrifter fra Øresundsbroen og ud fra bropassagerne fremgik det, at den ene brobizz fra køretøjet ...Q, viste at der var 35 overnatninger i Sverige ud af 75 dage i alt frem til kontroltidspunktet den 17. oktober 2014. Passageoversigten omfattede perioden 4. august 2014 – 17. oktober 2014.

Den anden Passageoversigt fra køretøjet ...Q1, viste at der for perioden 3. juli 2014 og frem til den 17. oktober 2014, havde været 43 overnatninger i Sverige ud af i alt 107 dage.

Begge brobizz’er er udstedt til UA.

Politiet havde kontaktet SKAT, som ud fra politiets konstateringer, besluttede at beslaglægge begge A’s køretøjer. A gav sit samtykke til beslaglæggelsen. Beslaglæggelsen blev foretaget den 17. oktober 2014.

Samtykke til beslaglæggelsen af køretøjerne er efterfølgende trukket tilbage og sagen om beslaglæggelsen af køretøjerne blev behandlet i Byretten den 12. december 2014. Under retsmødet fremlagde A’s advokat dokumentation for:

    • Køb af passager på Øresundsbroen for perioden 4. februar 2014 - 5. marts 2014
    • Ikke udfyldt bestillingsblanket til skolefoto for datteren IM
    • Kvittering fra Y12 kommune på automatisk indmeldelse i skolen for IM – kvitteringen gælder 1. august 2013
    • Regning for fritidshjem for perioden 19. august 2014 – 30. september 2014 – kommunen har ifølge regningen beregnet højeste egenbetaling, da UA ikke har indleveret oplysninger om indkomst
    • Førskole egenbetaling for september måned 2014 fra Y12 kommune
    • Håndskrevet erklæring fra Y17 förskoleklass, underskrevet af en KMB på at IM har været i skole fra den 18. august – 25. august 2014
    • Bilplatsavtal fra ejendommen Y18 dateret 3. september 2014
    • Lejekontrakt på 6 måneders leje af lejligheden Y10-adresse, gældende fra 1. juni 2007 til 30. november 2007
    • Registreringsattest på ...Q1
    • Brev fra Førskoleforvaltningen vedr. pasning op til julen 2014
    • Brev fra G2 på at A har haft Audien på værksted, dateret den 17. oktober 2014
    • Passageoversigter for perioden 4. marts 2011 - 19. oktober 2014
    • En seddel med A’s navn og lejlighedsnummer
    • Udskrift med ”Vilkår og indstillinger”

(…)

SKAT har den 5. februar 2015 afholdt møde med A og hendes mand UA. Parret fastholdt, at de aldrig havde boet i Danmark. De havde altid boet i Sverige. Deres to små børn gik i hhv. børnehave og skole i Sverige.

Grunden til at A havde bevaret den danske lejlighed skyldtes, at hendes to store børn gik i en dansk skole. Hun og manden betalte huslejen og alle udgifter.

UA oplyste, at deres telefoner stod i andres navne i Danmark, da de ikke selv kunne tegne abonnement i Danmark, fordi de boede i Sverige.

UA mente ikke at de boede i Danmark, selv om deres navne stod på døren til den danske lejlighed.

UA oplyste, at han arbejdede i Danmark som frisør i Y8, og derfor pendlede frem og tilbage.

Ifølge A boede hendes to store børn sammen med hendes mor. Ifølge Folkeregistret boede børnene dog alene i lejligheden.

Et af de navne, der fremgik af den svenske postkasse, var IK. Dette var ifølge UA en svensk asylansøger, der havde lov til at have sin postadresse hos ham. Men han havde ikke længere adressen dér.

Begge svenske biler stod i A’s navn. Fhv. dansk bil reg.nr. …Q2 stod i A’s fars navn, men det måtte de opgive da det ellers gik ud over hans pension.

UA og A oplyste, at de var på ferie i Danmark den uge, hvor bilerne blev beslaglagt. De oplyste i øvrigt begge, at de altid opholdt sig i Danmark med børnene i samtlige weekender, ferier, helligdage mv.

UA oplyste, at både han og hans kone havde været temmelig forvirrede under deres anholdelser.

UA styrede alt vedrørende deres økonomi. A’s løn blev overført til hans konto. Han hævede så pengene kontant i danske kroner, og vekslede dem til svenske kroner og brugte pengene i Sverige. De brugte mest kontanter, når de skulle handle.

UA oplyste, at han nu ville søge om barselsorlov i Sverige. Herudover over lånte han penge til at leve for af sin bror i Østrig samt af familien i Libanon. A var begyndt på nyt job i Y13 Kommune i handicap-centret. Hun ventede pt. på en straffeattest fra hhv. Danmark og Sverige.

Adspurgt omkring hendes arbejdstid, så oplyste A at hun i 2013 og 2014 arbejdede hverdage fra kl. 7 til kl.15 i Y1 kommune.

Parret oplyste, at de havde danske telefoner, fordi de arbejdede i Danmark. UA havde dog også et svensk telefonnr.

De afleverede diverse originalbilag af blandt andet købskvitteringer fra G3 og G4 indkøbt i Sverige.

Det blev under mødet aftalt, at A og hendes mand indenfor en uge ville fremlægge materiale, der kunne dokumentere, at hun og familien reelt boede i Sverige. Det blev aftalt at parret skulle fremlægge bankkontoudtog for både danske og svenske konti for UA og A for årene 2013 og 2014. Derudover ville de fremlægge samtalelister/masteoplysninger vedr. deres telefoner for 2013 og 2014. De ville endvidere fremlægge dokumentation for forbrug af el, vand, varme mv. i hhv. den danske og svenske lejlighed for årene 2013 og 2014.

UA oplyste, at telefonudskrifterne stod i en anden mands navn, fordi man angiveligt ikke kan have et dansk telefonnummer, når man boede i Sverige.

Parret oplyste, at de betalte huslejen for den danske lejlighed samt el, vand og varme. Kabel TV er inkluderet i huslejen. Licens betaler parret ikke.

SKAT har efterfølgende modtaget:

    • Elregninger fra hhv. dansk og svensk adresse
    • Dokumentation for betalt husleje og kabel-tv (del af huslejen) i Sverige
    • Telefonregninger med opkaldsspecifikation
    • Togkort
    • Brobizz
    • Bankkontoudskrifter fra dansk og svensk bank for både A og UA”

Klageren har ved Skatteankestyrelsen fremlagt kontoudtog fra F1-bank udskrevet 25. maj 2015 og dækkende perioden 15. oktober 2014 til 29. oktober 2014 og hvoraf tillige fremgår, at der til kontoen er udstedt ét MasterCard. Det fremgår af kontoudtoget, at 6 hævninger foretaget den 17. oktober 2014 vedrører køb foretaget henholdsvis 15. og oktober 2014 samt automatiske hævninger til betaling af hhv. skole og børnehave. Videre er fremlagt ”Lånebilsavtal” indgået af klagerens ægtefælle vedrørende lån af en Audi A3 i perioden 15. – 16. oktober 2014. Yderligere er fremlagt kopi af faktura fra G2 vedrørende service af Audi A6 foretaget den 16. oktober 2014. Endelig er fremlagt foto fra opgangen i den svenske ejendom hvoraf fremgår, at klageren lejer lejlighed 1203 og at lejlighed 1202 er udlejet til MB.

Klageren har videre fremlagt brobizzudskrifter for perioden 14. december 2013 – 2. november 2015 samt udskrift af den svenske bankkonto for perioden 10. oktober 2014 17. november 2015.

Förvaltningsrätten i Y12, Migrationsdomstolen, har den 19. marts 2015 afsagt dom i henhold til hvilken klagerens ægtefælle bevilges opholds- og arbejdstilladelse til og med 19. marts 2017. Domstolen fandt herved, at klageren siden august 2014 var bosiddende i Sverige. Det fremgår af dommen, at klagerens to yngste børn siden 18. august og 1. september 2014 har gået i hhv. skole og børnehave i Sverige.

Ved kendelse af 18. december 2014 fra Byretten blev SKATs beslaglæggelse af køretøjerne ophævet. Efterfølgende har Østre Landsret ved kendelse af 15. januar 2015 opretholdt beslaglæggelsen af de to omhandlede køretøjer.

Af udskrift fra CPR-registret fremgår, at klageren pr. 1. marts 2013 er udrejst til Sverige. Videre fremgår, at klageren i perioderne 1. marts 2011 – 1. august 2011, 10. oktober 2011 – 1. oktober 2012 og 16. november 1012 – 1. marts 2013 har været registreret på adressen Y2-adresse. I de mellemliggende perioder og i perioden 29. maj 2007 – 1. marts 2011 har klageren været udrejst til Sverige.

SKATs afgørelse

SKAT har konstateret, at de omhandlede motorkøretøjer er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at disse derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013).

SKAT har afkrævet klageren hhv. 55.808 kr. og 90.455 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjerne er fastsat af SKATs Motorcenter.

Følgende er anført:

”Ved kontrol den 17. oktober 2014, på adressen Y2-adresse, har SKAT/politiet konstateret, at du som herboende uretmæssigt har anvendt nedenstående køretøjer, til kørsel i Danmark:

Mærke                                                   Mercedes Benz

Model                                                     -

Stelnr                                                    …21

Registreringsnummer                             ...Q

Registreringslande                                  Sverige

Km. Stand                                                                  144.546

Mærke                                                   Audi

Model                                                    A6

Registreringsnummer                            ...Q1

Registreringsland                                   Sverige

Km. Stand                                                                   147.159

og anvendt motorkøretøjerne til kørsel i Danmark, selvom de skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

SKAT finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 17, stk. 2, § 12, § 15, stk. 2, samt §§ 18 – 25 i registreringsbekendtgørelsen.”

SKAT har videre anført følgende:

”SKAT kan hertil oplyse, at SKAT har haft kontakt til hhv. Y1 Kommune og Y9 Kommune, og begge har oplyst, at A’s datter IM ikke kan gå i skole i Danmark, så længe forældrene er tilmeldt en svensk adresse. IM er derfor tvunget til at gå i skole i Y12, så SKAT er ikke i tvivl om, at datteren reelt fra august 2014 og frem, har været tilmeldt en svensk skole.

Rejsemønstret på de af politiet indhentede bropassager viser dog også, at A ikke opholder sig mest i Sverige. Langt de fleste overnatninger – ifølge bropassagerne – sker i Danmark. De af A fremlagte dokumenter beviser ikke, at hun og familien reelt bor i Sverige. Bropassagerne viser også en vis rejseaktivitet, men er ikke dokumentation for at det er A og hendes ægtefælle der alene har gennemført rejserne.

Ud fra rejsemønstret på den af A i Retten fremlagte oversigt over passager fremgår det, at der er flere om at bruge brobizz’en. Der gennemføres blandt andet i perioden 4. marts 2011 - 19. oktober 2014 i alt 27 rejser, hvor der indrejses til Danmark eller Sverige uden at man har haft en indrejse til det andet land forinden. Dette indikerer, at der er flere end en person om at bruge brobizz’en.

Ud af samtlige rejser i perioden, som samlet dækker 1325 dage, ender 1185 dage i Danmark. Der er således kun 140 overnatninger i Sverige ud af de 1325 dage i alt. Fra 3. juli 2014 anskaffede A sig endnu en brobizz. Det forekommer besynderligt, at A har brug for 2 brobizz’er, eftersom hendes mand ikke har hverken familie eller arbejde i Danmark og som følge deraf ikke har brug for en brobizz.

A har alene fremlagt dokumentation for køb af passager på Øresundsbroen for perioden 4. februar 2014 - 5. marts 2014. Hun har ikke dokumenteret en månedlig udgift på brobilletter for den periode, hun har pendlet frem og tilbage mellem Sverige og Danmark siden 2011. Også af den grund antager SKAT, at passagerne er foretaget af andre end A.

Ud fra politiets ransagning på hhv. den svenske og den danske adresse, er det tydeligt, at A og hendes familie bor i Y6. Al familiens indbo befandt sig på den danske adresse, samt pas, personlige papirer osv.

A har ikke fremlagt dokumentation for, at hun og familien reelt bor i Sverige ved for eksempel dokumentation for forbrug i den svenske lejlighed af strøm, el og varme, betaling af TV licens, ulykkesforsikringer, betaling for internet, telefon, TV abonnement, indkøb af mad, tøj osv.

SKAT har endvidere den 12. januar 2014 konstateret, at A under navnet JM på Facebook har anført sin hjemby som Y9-by.

SKAT har konstateret, at der ikke er udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel i bilerne i Danmark.

Køretøjerne har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjerne skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjerne.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering

-          A bor ifølge konstateringerne fra ransagningerne på hhv. den svenske og danske adresse reelt i Danmark på adressen Y2-adresse

-          Det er konstateret, at hun bor på adressen i Y6, sammen med sin mand og parrets børn, og hun har dermed centrum for sine livsinteresser i Danmark.

-          Hun arbejder for Y1 Kommune som sosu assistent.

-          A’s og hendes mands navne stod på dørtelefonen, postkassen og døren til lejligheden på Y2-adresse

-          På ransagningstidspunktet var A’s mand, og hendes 16 årige søn samt parrets små børn på hhv. 2 og 6 år, ifølge oplysninger fra politiet, samlet på adressen Y2-adresse.

-          Ransagningen og den tilhørende billeddokumentation viser, at A og hendes familie reelt var bosiddende på adressen i Y6

-          Den af A i Retten fremlagte dokumentation for at hun og familien reelt bor i Sverige, beviser ikke at hun og familien bor i Sverige

-          Den af A i Retten fremlagte udskrift for bropassager for perioden 4. marts 2011 -19. oktober 2014, viser med tydelighed, at A og hendes familie bor i Danmark eftersom at hun befinder sig i Danmark i 1185 dage (rejserne ender i Danmark) ud af 1325 dage. Hun har endvidere kun dokumenteret køb af brobilletter for en måned.

(…)

Vedr. elregningerne:

I Sverige er elforbruget på et år i 2013 1570 KWh og for 2014 var elforbruget på 1710 KWh. Ifølge telefoniske oplysninger fra G5 er elforbruget i Sverige mindre end man normalt estimere elforbruget til, for en person.

På den danske adresse, Y2-adresse, var elforbruget ifølge oplysninger fra G5 2608 KWh for perioden 29. august 2013 – 28. august 2014 (som er afregningsperioden på adressen). Der er derfor et væsentligt højere elforbrug i Danmark end i Sverige.

Vedr. husleje og kabel-tv i Sverige:

Det fremgår af regningerne og bankkontoudtogene, at der betales husleje i Sverige og at der betales for kabel-tv. TV er inkluderet i huslejen ud fra de fremsendte huslejekvitteringer. Der betales ikke licens i Sverige.

Vedr. telefonregninger og opkald:

De fremsendte telefonregninger med opkaldsspecifikation vedrører en anden person, MS. Der er således ikke fremsendt telefonregninger vedr. A eller hendes ægtefælle, UA. SKAT har haft kontakt til teleselskabet 3, som oplyste, at UA tidligere i 2013 har haft abonnement hos dem, uagtet at han aldrig har været tilmeldt en dansk adresse. Det var således muligt at have telefon i Danmark selv om at man har bopæl i Sverige.

Vedr. togkort og brobizz:

Der er fremsendt kopi af togkort. Der er alene købt togkort for 5 måneder.

Kortene er købt i perioden 14. december 2012 og frem til 10. februar 2015. Det fremgår dog ikke hvem der har brugt kortene.

Brobizz har politiet tidligere indhentet til brug for sagen. Der er dog formodning for, at begge brobizz’er også bruges af andre end A og hendes mand, se ovenfor under sagens faktiske forhold.

Vedr. bankkontoudtog:

Bankkontoudtogene viser, at der er en del aktivitet i Danmark. A og UA havde tidligere oplyst, at de primært handlede kontant. A’s løn går ind på A’s danske konto i F2-bank.

Parrets svenske konto viser kun kontante indsættelser. Man kan ikke se, hvorfra pengene kommer. Fra kontoens start den 13. januar 2014 og frem til den 4. juli 2014 har der ikke været forbrug på kontoen i form af kortkøb. Herefter har der været flere måneder mellem transaktionerne på kontoen.

A og hendes mand forklarede under mødet den 5. februar 2015, at de den 17. oktober 2014, hvor A og hendes ægtefælle blev anholdt, var på ferie i Danmark og det var årsagen til at de var i lejligheden. Det fremgår imidlertid af den svenske bankkonto, at der har været en del kortkøb i Y12 den selv samme dag. Der var betalt for parkering i Y12, indkøb hos diverse butikker. Derudover blev der indsat 10.000 kr. kontant på kontoen også den 17. oktober 2014. Alle transaktioner er foretaget på dagen.

Da politiet om morgenen den 17. oktober 2014 ransagede den svenske lejlighed i tidsrummet 08.37-09.00 var UA ikke til stede i lejligheden. Da politiet herefter kørte direkte til Danmark for at foretage ransagning i den danske lejlighed på Y2-adresse, befandt UA sig imidlertid der.

Ifølge oplysninger fra politiet var A på arbejde den samme morgen og både hun og hendes ægtefælle opholdt sig i Danmark hele dagen den 17. oktober 2014. A blev først løsladt om aftenen den oktober 2014, hvorfor det hverken kan have været hende eller hendes ægtefælle, der har haft indkøb i Y12, da ingen af dem kan have været i Sverige den 17. oktober 2014. Dette sammenholdt med, at der alene sker indbetalinger ved kontanter på kontoen, taler for, at denne konto bruges af andre end A og hendes mand UA.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales registreringsafgift af de omhandlede køretøjer.

Det er til støtte herfor anført:

”Jeg skal hermed klage over den afgørelse som skat er kommet med, med påstand om at jeg og min har fast bopæl i Danmark, og derfor skulle vores svensk indregistreret biler være afgiftspligtige i Danmark.

1: Jeg bor i Sverige, og skal derfor ikke have en dansk registeret bil men en svensk som jeg har, og hvis det er tilfældet at jeg gerne vil have en dansk indregistreret bil, så vil det ikke være muligt da min adresse og bopæl er i Sverige, og det er derfor ikke muligt at registrere en bil eller tegne forsikring herpå.

2. For at i skal kunne forstå min situation er i nød til at forstå min familiesituation.

Jeg er gift med UA, og vi har tilsammen 2 Børn, IM og JM, og så har jeg fra tidligere ægteskab to børn en voksen på 18 år, en pige, PM, og en dreng på 15 år, NM.

NM og PM bor på Y2-adresse sammen med deres mormor, dog står lejligheden i mit navn.

Min mand og mine to børn og jeg bor så i Sverige i Y12.

Jeg arbejder dog i Danmark så jeg pendler frem og tilbage hverdag, og det er kun naturligt at politiet har kunne observere mig i Y9-by idet jeg arbejder i Y9-by, og selvfølgelig kigger ind dagligt til min to børn i Danmark, og besøger dem altid i weekenderne og i helligdagene, så igen vil det have været unaturligt hvis vi ikke gjorde.

3. Jeg vil via en dom fra Y12 Forvaltningsret afsagt d. 19/3-2015, hvor i retten omstøder en migrationsverket afgørelse om min mands opholdstilladelse i Sverige og stadfæster at jeg har fast bopæl i Danmark. Jeg vedhæfter dommen som et bilag til denne afgørelse, afgørelsen er truffet på de beviser som også er sendt til skat.

4. At Min mands konto, skulle være brugt af en anden som SKAT påstår, er usandt, der er kun udstedt et hævekort til den konto der referer til fra SKATs side, og dette kort blev beslaglagt af politiet, samme dag som min mand og jeg blev anholdte, så hvad end skat mener, så er det en fysisk umulighed at der skulle være hævet noget på kortet, den 17/10, men derimod er der tale om en betalinger fortaget før den dato, men først er posteret den. 17/10.

5. At min navn står på døren på den danske adresse er kun naturligt, idet det er lovpligtigt at mit navn står der da jeg er lejer af lejligheden.

6. At der skulle være Medicin i min JM og IM’s navn, udstedt fra en dansk læge, så er det fordi jeg som EU borger selv kan vælge lægehus til in børn, og det først for nyligt at vi har flyttet lægehus til Sverige, idet det i starten var sådan at både JM og IM gik i dansk børnehave, og det er kun naturligt at der medicin i Danmark til dem, da vi som skrevet for oven, opholder os i weekender og i ferierne i Danmark hos min to andre børn.

7. Der er beslaglagt to biler, men jeg bruger kun den ene (Mercedsen), hvor det er min mand UA, som har betalt og bruger vores anden bil. Han pendlet også frem og tilbage til han tidl. Arbejde i Y9-by.

Jeg henviser også til byrettens dom, afsagt til mig, at SKAT ikke må beslaglægge mine biler.”

SKATs høringsudtalelse

SKAT har i den til sagen afgivne høringsudtalelse anført følgende:

”Sagen omhandler beslaglæggelse af 2 biler den 17. oktober 2014 tilhørende A, og efterfølgende afkrævning af registreringsafgift af køretøjerne. Køretøjerne blev beslaglagt, da politiet konstaterede at A og hendes familie ikke opholdt sig i på den officielle adresse i Sverige, men reelt boede og opholdt sig på en adresse på Y2-adresse.

Politiet kontaktede SKAT under ransagninger på A’s svenske og danske bopæl. Ransagningen på den svenske bopæl viste, at hverken A eller hendes familie boede i lejligheden i Malmø. Politiet fortsatte herefter til den danske bopæl på Y2-adresse, hvor man under ransagning fandt indbo, personlige papirer herunder pas samt ejendele tilhørende hele familien. I lejligheden befandt sig endvidere A’s mand, 3 af hendes børn, samt endnu 2 gæster. Ransagningerne blev dokumenteret ved billeder og ransagningsrapport.

Østre Landsret har ved kendelse af 15. januar 2015 stadfæstet SKATs beslaglæggelse af køretøjerne.

Der er af A ikke fremlagt dokumentation for at hun og hendes familie reelt bor i Sverige. Se SKATs argumentation i sagsfremstillingen til afgørelsen.

Vedr. A’s kommentar om at hun og manden ofte besøger A’s datter på 18 år og søn på 15 år, så viste ransagningen på den danske bopæl, at A’s og hendes families ejendele befandt sig der, hvilket dokumenterer at de ikke blot besøger børnene i Danmark, men reelt bor sammen med dem. Se Ransagningsrapporterne med billeddokumentationen.

At Forvaltningsret har afsagt en dom af 19. marts 2015 på, at A skulle bo i Sverige, tillægger SKAT ikke betydning. Svensk og dansk politi har ved ransagning på den svenske adresse konstateret, at familien ikke boede der. SKAT kan alene forholde sig til de konstateringer, der reelt er foretaget i sagen.

Vedr. transaktionerne på bankkontoudtoget i F1-bank, så kan SKAT udtale, at man har konstateret, at transaktionsdatoen er den samme som bogføringsdatoen. Der kan derfor ikke være tale om at der er tale om betalinger foretaget før den 17. oktober 2014. Der er endvidere foretaget en indsættelse på kontoen den 17. oktober 2014, som er både foretaget og bogført samme dag. Der er blevet indsat 10.000 kr. Dette ville ikke være muligt, da såvel A og hendes mand sad fængslet på dette tidspunkt. Skulle der være tale om transaktioner foretaget tidligere end den dag de er bogført, ville transaktionsdatoen være forskellig fra bogføringsdatoen. Se vedlagt bankkontoudtog fra F1-bank.

A har i klagen forklaret, at hævekortet til kontoen blev beslaglagt af politiet. Ifølge politiets kosterrapport er der ikke sket beslaglæggelse af noget hævekort.

SKAT er således af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen. SKAT skal således indstille, at SKATs afgørelse af 6. marts 2015 fastholdes. ”

Klagerens bemærkninger til høringsudtalelsen

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs høringsudtalelse:

”Til Skats kommentar vedr. At min ejendele var at finde på adressen i Danmark, har jeg i min tidligere skrivelse skrevet at jeg opholder mig i weekenderne, da min 2 børn fra tidligere ægteskab bor på denne adresse, og mit navn står på døren fordi lejligheden er lejet i mit navn, idet det ikke var muligt at fremleje lejligheden til min datter, da hun var under 18. Der er hos boligselskabet oprettet en sag om dette med sagsnummer:01-70-011212, Int.nr. 167585.

Skats påstand om at jeg ikke boede på adresse i Y12 er forkert. JP har modtaget masser af dokumentation for at vi bor på vores adresse i Y12, i form af indkøbskvitteringer af møbler, mad etc. Samt billeder. Jeg kan oplyse at svensk Politi til denne sag kun tog et billede af mit soveværelse, og påstanden var at en dobbelt køjeseng ikke ansås som værende en børneseng!!!!

Af det bankudskrift som jeg vedhæfter dette brev, kan man blandt andet se at der er købt fødevare for 1407,- kroner d. 7/10-2014, dokumentere at vi bor i Sverige og gøre vores indkøb i Sverige. Yderligere til bolig ransagningen af svensk og dansk politi, kan det oplyses at Skat har nedlagt påstand om at der boede en MB på min adresse, hertil kan jeg oplyse at det er min nabo, og jeg med billeddokumentation fra min opgang kan vise at han bor på samme salg som jeg blot i anden lejlighed, se venligst bilag 2.

Til transaktionerne på bank kontoen udtaler skat at de har konstateret at købs og bogføringsdatoen er den samme, og på den baggrund nedlagt påstand om at bankkontoen bruges af en anden, og derfor kan man ikke længere bruge de transaktioner som findes på kontoen som bevis for at vi bor i Sverige.

Jeg vedhæfter derfor en udskrift fra min bank bestilt, hvoraf det fremgår, hvad den præcise købsdato og hvad borgføringsdatoen er. Her er det tydeligt at se at kortet ikke er brugt siden d. 16/10-2014, og at de transaktioner som JP omtaler er fortaget d, 16 og ikke d. 17 også kontantindsætningen er fortaget d. 16 og ikke den 17. Dette kontoudtog vedhæftes sammen med dokumentation fra banken om at der kun er udstedt et bankkort til denne konto, og der kan derfor ikke være andre end min mand som kontokortet, og derfor bør de transaktioner som fortaget på denne konto forstærke vores påstand om at vi dagligt er i Sverige. Se venligst bilag 1 og 3.

Jeg vedhæfter også en kvittering fra G2, hvor man kan se at jeg d. 15 var i Y12 og indlevere min Audi til service, og få en låne bil, dette er bilag 4. Yderligere viser min banktransaktioner at min mands kort ikke blev brugt efter hans anholdelse d. 17/10 hvor vi begge blev anholdte.  Hvad angår skats udtalelse om Y12 Forvaltningsrets dom, hvor skat siger at de forholder sig til at de konstateringer som reelt er fortaget i sagen har jeg følgende:

Y12 Forvaltningsret konstatere på baggrund af sammen dokumentation som skat har modtaget at min og min mands og to børns døgnhvile forgår i Y12, og det er udefra hvor man har sin døgnhvile at man bor, og her har retten slået fast at der vores døgnhvile.

Hvad angår de reelle konstateringer son skat og JP, snakker om så vil jeg bede dig JA, om læse de afsnit på 9 linjer som omhandler banktransaktionerne, fra skats udtalelse. Her får man det indtryk at skat virkelig har undersøgt dette til bunds, og har været i kontakt med den svenske bank, og sikret sig at det man udtaler til skatteankestyrelsen er korrekt, men her må det konstateres at det ikke er tilfældet, JP har udelukkende ved at kigge på bankudskriften bestemt at det ikke er tale om bogføringsdato alene, men at datoen er både bogføringsdatoen, og løbsdato, hvilket jo ifølge bilag 1 ikke er korrekt. Men når man læser de 9 linjer er man ikke i tvivl om at JP har ret i sin konstateringer, selv om det er langtfra er tilfældet, og de sammen konstateringer har hun gjort sig om de andre forhold i sagen er ligeså fejlagtige, såsom at min nabo skulle bo hos mig, eller at vi ikke handler eller køber noget i Sverige eller at man ikke vil godtage en dobbelt køjeseng som en Børne seng, er blot få af mange fejl konstateringer som er fortaget i denne sag.

VI ligger inde med mange flere, kvitteringer for indkøb og vi kan trække et længere kontoudtog fra vores svenske kontor, som viser at vi dagligt er i Sverige, hvis styrelsen ønsker dette, kan sådanne sendes til jer.

VI vil gerne fastholde vores påstand, om at vi ikke bor i Danmark men i Sverige, og jeg dagligt pendler i en svensk bil til mit danske arbejde, og beder skatte ankestyrelsen om at om støbe skats afgørelse.”

Skatteankestyrelsens afgørelse

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer efter færdselsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Af lovens § 2, stk. 1, fremgår, at motorkøretøj mv., inden det tages i brug på færdselslovens område, skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog stk. 3-4 og § 7, stk. 5.

Det følger af § 7 i dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen), at et køretøj kun registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, for at have bopæl her i landet. Såfremt en person ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses personen i henhold til § 8, stk. 2, for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Klageren er ikke registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, og kan derfor ikke i henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 1, anses at have bopæl i Danmark.

Af den af klageren i forbindelse med domstolenes behandling af beslaglæggelsen af køretøjerne fremlagte udskrift for bropassager for perioden 4. marts 2011 – 19. oktober 2014 fremgår, at hun i 1185 ud af 1325 dage befinder sig i Danmark. Endvidere fremgår udskrift vedrørende den ene brobizz, at i perioden 4. august – 17. oktober 2014 er 35 overnatninger i Sverige ud af 75 dage. Af udskrift vedrørende den anden og den 3. juli 2014 udstedte brobizz fremgår, at i perioden 3. juli – 17. oktober 2014 er 43 overnatninger i Sverige ud af 107 dage. På baggrund heraf findes det ikke godtgjort, at klageren ikke opholder sig i Danmark i mere end 185 dage inden for en periode på 12 måneder. Klageren anses derfor at have bopæl i Danmark i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Klageren har tillige bopæl i Sverige.

Det følger af § 10, stk. 1 og 2, i dagældende registreringsbekendtgørelse, at i tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende at have bopæl på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

På baggrund af en samlet vurdering af klagerens tilknytning til de to lande, findes klageren at være hjemmehørende i Danmark, jf. § 10, stk. 2. Der er herved lagt vægt på, at klageren har sin hverdag, herunder job samt boligmulighed, her i landet, samt at klagerens familie, herunder to ældste børn, bor i Danmark. Klageren har således såvel privat som erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Det oplyste om klagerens tilknytning til Sverige anses herefter ikke at være tilstrækkeligt til at anse klageren for hjemmehørende i Sverige, jf. § 10, stk. 1.

Køretøjerne er derfor registreringspligtige her i landet, og der skal betales registreringsafgift, jf. § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke har godtgjort, at det ene køretøj anvendes af en bruger, der ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk.2, § 12, § 15, stk. 2, eller §§ 18-25. Den foretagne kørsel anses ikke for omfattet af de nævnte undtagelsesbestemmelser.

Det er derfor med rette, at SKAT har anset køretøjerne for registrerings- og registreringsafgiftspligtige i Danmark.

Klageren hæfter som ejer af køretøjerne for betaling af registreringsafgiften i henhold til registreringsafgiftslovens § 20, hvorfor det ligeledes er med rette, at SKAT har opkrævet registreringsafgiften hos klageren.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, UA og LW.

A har forklaret bl.a., at hun flyttede til Sverige i 2007, da hun blev gift med UA. Hun havde mødt UA i Danmark året før, og da han boede i Sverige, flyttede de sammen i Sverige. De boede i lejligheden på Y10-adresse. Hun har to store børn fra et tidligere ægteskab. De flyttede i starten med til Sverige. Børnene fortsatte på Y6 skole i Danmark, da de var meget glade for skolen. Da skolen gjorde hende opmærksom på, at de skulle have adresse i Danmark for at gå på dansk skole, flyttede de to børn tilbage til Danmark. Børnene er i dag 19 og 23 år.

I perioden fra 2007 til 2013 flyttede hun mellem Danmark og Sverige flere gange. Det skyldes lægekontrol i forbindelse med aborter. Da hun ikke kunne forstå svensk, og følte sig utryg ved svenske læger, skiftede hun bopæl til Danmark med henblik på lægebehandling i Danmark.

Problemer med hendes ex-mand medførte også, at hun måtte flytte tilbage til Danmark. Hun fik lejligheden beliggende Y2-adresse. De store børn flyttede ind i lejligheden. Da de ikke kunne bo i lejligheden alene, flyttede hendes forældre også ind. Hendes navn stod på postkassen fordi, hun ikke måtte fremleje lejligheden. Hun stod også på lejekontrakten. Hun boede ikke i lejligheden til daglig. Hun benyttede den kun i weekender og ferier. Hendes store børn havde folkeregisteradresse på Y2-adresse. Hun ved ikke om hendes forældre også var bopælsregistreret på adressen. Det var UA, der stod for at betale husleje med videre. De har fælles økonomi.

I marts 2013 flyttede hun fra Danmark til lejligheden i Y12, Sverige, hvor hendes ægtefælle UA har haft bopæl hele tiden. I 2013 og 2014 var Sverige hendes base. Hun har to børn med UA - JM på 4 år og IM på 9 år. Siden august 2014 har begge børn gået i skole og vuggestue i Sverige.

Forud herfor gik IM i dansk børnehave. Det var nemmest, da hun arbejdede i Danmark som hjemmehjælper. Hvis der skete noget, kunne hun hente dem hurtigt. Det tager ca. 40 minutter at køre fra Y12 til Danmark.

Deres hverdage forløb sådan, at de overnattede i Sverige. De kørte til Danmark om morgenen, hvor hun afleverede børnene og tog på arbejde. Hun var i Danmark hver dag, men de overnattede i Sverige. Hun overnattede kun i Danmark i weekenderne og i ferierne. Hun tog skiftevis bus, tog og bil til Danmark. Hun brugte togkort, når hun tog toget. UA brugte også togkortet. Der er ikke billede i togkort i Sverige, som der er i Danmark. Når hun tog toget, var det for at spare penge.

UA købte de to biler i enten 2013 eller 2014. Hun kørte kun i Mercedes’en, og UA kørte i Audi’en. Begge biler fik service i Sverige. Det var UA, der sørgede for det, og det var ham, der afholdt alle udgifter. UA købte bilerne for deres fælles penge. Hun ved ikke, hvorfor bilerne blev registreret i hendes navn.

Hun solgte en bil for sin far i 2011. Hun havde dansk registrerede biler i sin fars navn for at undgå problemer med at køre på svenske nummerplader.

Lejligheden i Y6 er en 4-værelses lejlighed. De 25 tasker, der blev fundet på lejemålet i Y6, tilhører hende. De havde ikke plads til dem i lejligheden i Sverige, der er en 2-værelses lejlighed. Deres papirer og pas lå også i lejligheden i Y6. Det var også på grund af manglende plads i lejligheden i Sverige. De havde også tøj og sko i lejligheden i Sverige. Men det blev ikke set af politiet under ransagningen, da det lå i en garderobe bag en dør. Det er ikke usædvanligt, at der hænger et bryllupsbillede af hende og UA i lejligheden i Y6, da hendes børn og forældre bor i lejligheden. De har også bryllupsbilleder i lejligheden i Y12. De havde bare ikke fået dem hængt op endnu.

De fik først en parkeringsaftale ved deres bopæl i Y12 i juni og september 2014. Det skyldes, at der ikke var ledige pladser på et tidligere tidspunkt.

Indtil da havde parkeret på de ledige pladser, der var omkring deres lejlighed.

Foreholdt støttebilag med oversigt over ophold i Danmark i perioden fra 9. oktober 2013 til 16. oktober 2014, forklarede hun, at det nok kan passe, at hun var i Danmark i de angivne perioder. Men hun havde sin base i Sverige.

UA har forklaret bl.a. han bor i lejligheden beliggende Y10-adresse. Han har boet i Sverige siden 2007. Han kom til Danmark i 2001 som asylansøger, men fik afvist sin ansøgning og sendt til Libanon i 2006. En måned senere rejste han til Sverige og søgte asyl. Han havde mødt A på Y7 i 2006. De blev muslimsk gift i 2007. A flyttede derefter til Sverige, og de søgte om familiesammenføring. De fik at vide af en advokat, at det ville hjælpe på familiesammenføringen, hvis de fik børn. IM blev født i april 2008, og JM i 2013. A rejste fra Danmark for endeligt at bosætte sig i Sverige i 2013.

Indtil da havde A flyttet frem og tilbage mellem Danmark og Sverige i perioden 2007-2013. Hun skulle hjælpe sine to andre børn, og der var problemer med hendes ex-mand. De to ældste børn flyttede med til Sverige i 2007, men på grund af problemer med deres skole i Danmark, måtte de flytte tilbage til Danmark. De fik adresse hos deres far. Men da A’s ex-mand indledte en sag mod hende for børnepenge, og på grund af ballade med kommunen, flyttede hun tilbage til Danmark.

A modtog på et tidspunkt et brev fra udlejningsfirmaet G6, om at hun skulle aflevere lejligheden i Y6, da hun var fraflyttet. De fik hjælp fra en advokat, der skrev til G6, og det blev ordnet. A’s mor flyttede ind i lejligheden i Y6 med de to store børn for at vise, at der boede nogen. A’s far boede i en anden lejlighed. A kørte også i en dansk registreret bil, der tilhørte hendes far. A’s mor var registreret på adressen i Y6. Men hun opholdt sig imidlertid ikke i lejligheden i weekenderne, hvor de selv brugte lejligheden. Nogle gange var de store børn med dem i Sverige.

Nogle gange kørte de i bil andre gange med tog mellem Danmark og Sverige. Han købte de to biler i foråret 2014 af en privatperson. Han hentede bilerne i Y14-by. De havde kun haft bilerne i 4-6 måneder, da SKAT beslaglagde dem.

De arbejdede begge i Danmark på det tidspunkt i foråret 2014, og børnene gik i institution i Danmark. De pendlede mellem deres arbejde i Danmark og bopæl i Sverige. Det var nemmere, at børnene gik i børnehave i Danmark, da de ikke havde nogen, der kunne hjælpe dem med børnene i Sverige. Det var først da IM skulle starte i skole i august 2014, at begge børn startede i henholdsvis skole og institution i Sverige. Indtil da havde de kun overnattet i Danmark i weekenderne.

Selvom de begge arbejdede i Danmark, så havde de deres liv og deres base i Sverige. Han bortforpagtede sin frisørforretning i Danmark i 2015, hvorefter han lukkede den ned samme år.

A flyttede til Sverige på grund af hans opholdstilladelse. Han fik sin opholdstilladelse i 2009. Derefter bestemte de, at de ville blive boende i Sverige.

De fik parkeringstilladelse for de to biler ved deres bopæl i Sverige i september 2014. De havde søgt om tilladelse tidligere, men der var ingen ledige pladser.

Deres lejlighed i Sverige er ikke en stor lejlighed. Den er møbleret, og de har en køjeseng til børnene i soveværelset. Brevet, der blev fundet i lejligheden i Sverige, tilhørte deres nabo. Det var en fejllevering fra postens side. De havde også tøj i lejligheden i Sverige. Garderobeskabet er bag ved døren. De bor stadig i lejligheden på Y10-adresse i dag. Begge børn går i henholdsvis børnehave og skole i Sverige.

Tidligere havde han altid kontanter på sig og betalte kontant. Det var fordi, han fik løn i danske kroner, som han hævede og vekslede til svenske kroner. Nu foregår alle betalinger via betalingskort.

De have en overgang en asylansøger registeret på deres adresse i Sverige. Den pågældende boede ikke i lejligheden. Han havde kun sin adresse hos dem.

Han havde to brobizz, og de stod begge i hans navn. Han husker ikke serienummeret på dem. Der sad én i hver af de to biler. De har ikke været byttet om, men han kan ikke afvise, at det er sket. Han ændrede på et tidspunkt abonnementerne, da der var besparelser efter antal overfarter. Det kan være forklaringen på, at brobizz nr. 614 og nr. 354 stoppede i juni og juli måned 2014, og at han derefter fik nye serienumre på sine to brobizz.

Foreholdt at det af bilag K med passageoversigt ved brug af brobizz fremgår bl.a., at brobizz med endenr. 614 kørte mod Danmark den 9. oktober 2013, og samme brobizz kørte tilbage til Sverige den 28. oktober 2013, forklarede vidnet, at han nogle gange kørte til Tyskland og tog færgen mellem Rødby og Puttgarden. Han brugte ikke sin brobizz til denne overfart. Han betalte kontant. Han kørte videre til Østrig, hvor han besøgte sin bror. Han var i Tyskland 4-5 gange i løbet af 2013.

LW har forklaret bl.a., at han bor i Y12 i Sverige. Han bor i samme område som A og UA. Han ser dem engang imellem, og de spiser af og til sammen. Han har tre børn på 8, 7 og 5 år. De går i skole i Danmark ved Y15. Hans børn leger sammen med UA’s børn. Han har boet i Y12 siden 2005, og han har kendt UA siden 2007. Han kender A som UA’s kone. UA flyttede til Sverige i 2007. Han ved ikke, hvornår A flyttede til Y12. UA og A arbejdede begge i Danmark. De kørte frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. Det ved han, fordi han og UA er venner, og de snakkede om det. Han har besøgt UA og A i deres lejlighed 3 gange.

I området ved A’s og UA’s lejlighed i Y12 er der en privatparkering og en gæsteparkering. Der er altid mange biler parkeret.

Han ved ikke, hvorfor UA boede i Sverige. Det var måske på grund af familiesammenføring. Han mødtes nogle gange med UA på café eller i UA’s forretning i Danmark. Vidnet har selv familie i Danmark, og han har nogle gange kørt med dem mellem Danmark og Sverige. Han har nogle gange lånt UA’s brobizz.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 7. juni 2017 anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger har bopæl i Sverige, og ikke i Danmark, subsidiært, at sagsøger under alle omstændigheder har den stærkeste tilknytning til Sverige, således der ikke skal svares dansk registreringsafgift af de omhandlende køretøjer. Det fremhæves i den forbindelse, bl.a.:

-  A har bopæl i Sverige, hvor hun har boet siden 2007 og har haft registreret adresse siden 1. marts 2013 dog med ovennævnte mellemliggende korterevarende ophold i Danmark. Der henvises til udskrift fra Personregisteret, lejekontrakt på lejlighed underskrevet 29. maj 2007, lægeerklæring af 18. juli 2011 og 13. marts 2013 og nøglekvittering af 13. januar 2014 (bilag 3).

-  A er gift med UA, der hele tiden har boet i Sverige.

-  Sagsøger har opholdt sig i Sverige i mere end 185 dage om året og bor og opholder sig i Sverige sammen med hendes mand og to yngste børn. Børnene går i svensk børnehave, svensk skole og svenske idræts-/fritidsforeninger, herunder har IM gået på danseskole på Y16. Der henvises blandt andet til dom afsagt af Y12 Forvaltningsret den 19. marts 2015 (bilag 4) (omtalt nedenfor); Skolefoto 2014/2015 (bilag 5); regninger af 12. september 2014 vedrørende førskole og fritidshjem; udateret erklæring fra Förskola, kommunikation med skole om sygemelding (bilag 6) samt påmindelse af 12. november 2014 om udlån fra Y12 Stadsbibliotek (bilag 7).

-  Sagsøger arbejdede tidligere (2014) i Danmark som hjemmehjælper og besøgte i den forbindelse (efter arbejde) af og til sine ældste børn i Danmark. Sagsøger pendlede i reglen tur/retur således overnatning i det daglige skete i hjemmet i Sverige. Der henvises til UA’s brev af 5. januar 2015 til SKAT, v/JP, bilagt elregninger, tv-licens, telefonregninger, togkort, brobizzoversigt og bankudskrifter (bilag 8) og klage af 25. marts 2015 til Skatteankestyrelsen (bilag 9).

-  Oplysningerne i svarskriftet ... om antal overnatninger i Danmark og Sverige bestrides. Der vil blive afgivet forklaring herom, herunder om sagsøgers brug af tog som transportmiddel. Det fastholdes således, at sagsøger i reglen, i dagligdagen, har overnattet i Sverige i sit eget hjem hos sin familie. I øvrigt er de i sagen omhandlende biler først købt i 2014 og perioden forud for bilernes erhvervelse er ikke relevant for sagen.

-  Y12 Forvaltningsret har den 19. marts 2015 afsagt dom (bilag 4) i henhold til hvilken sagsøgers ægtefælle, UA, er bevilliget opholds- og arbejdstilladelse til og med marts 2017. Den svenske domstol fandt i den forbindelse, at A siden august 2014 har været bosiddende i Sverige.

-  Skatteforvaltningens antagelse om, at sagsøger alligevel skulle være afgiftspligtig til Danmark beror i det væsentligste på observationer og ransagninger foretaget af politiet over blot 4 dage i perioden 14 - 17. oktober 2014. Der henvises til sagsfremstillingen i Skatteankestyrelsens afgørelse (bilag 1).

-  Der er intet odiøst i, at sagsøger efter arbejde den 15. og 16. oktober 2014 besøgte hendes ældste børn og eksmand. Det er en naturlig ting og deraf ikke afgørende for spørgsmålet om bopælsland. De omhandlende besøg ændrer ikke på, at sagsøger til hverdag i reglen pendlede tur/retur mellem Sverige og Danmark. I forbindelse med weekender, ferie og helligdage bemærkes det, at det er rigtigt, at sagsøger har besøgt og opholdt sig hos sine ældste børn på adressen Y2-adresse.

-  Det er korrekt, at der på ransagningstidspunktet den 17. oktober 2014 i lejligheden Y2-adresse var diverse papirer og pas tilhørende sagsøger. Sagsøger vil til hovedforhandlingen give nærmere forklaring om de fundne effekter i lejligheden, men grundlæggende kan det oplyses, at sagsøger dels havde ting i lejligheden som ren opbevaring dels havde ting med sig i forbindelse med det omhandlende besøg af familien.

-  Det forhold, at der under ransagningen 17. oktober 2016 af lejligheden Y2-adresse fandtes sko, tøj og mad til flere personer, skyldtes det simple forhold, at der jo netop var flere personer, herunder sagsøger, på besøg i lejligheden på ransagningstidspunktet. Besøget skete i øvrigt i tilknytning til efterårsferie, hvorfor der fra hjemmet i Sverige var pakket/medbragt tøj til Danmark. Der var i øvrigt fortsat rigeligt med tøj tilbage i hjemmet i Sverige.

-  Sagsøger anvender alene den ene bil, Mercedes, ...Q. Den anden bil bruges af sagsøgers ægtefælle, UA.

-  Bilerne er købt i 2014 (i Sverige) og er forsikret og er blevet serviceret på værksted i Sverige, ligesom der er lavet aftale med boligselskabet om bilplads. Der henvises til vedlagte registreringsbeviser (bilag 10), aftaler om bilplads med boligselskabet G1 AB (bilag 11), brev af 17. oktober 2014 fra G2 (bilag 12) og forsikringsbeviser (bilag 13) (Länsförsäkringar).

-  SKAT har ved brev af 27. juni 2016 (bilag 14) meddelt, at der ikke vurderes at være grundlag for et strafferetligt ansvar."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 8. juni 2017 anført følgende:

"1.1               Alene bopæl her i landet

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at køretøjerne er registrerings- og registreringsafgiftspligtige her i landet som følge af ibrugtagningen her i landet, da A i medfør af registreringsbekendtgørelsen har bopæl og er hjemmehørende i Danmark i registreringsmæssig henseende.

Registreringsafgiftspligten følger af registreringsafgiftslovens § 1. Afgiftspligten indtræder, når et køretøj tages i brug på færdselslovens område med henblik på en i det væsentlige varig anvendelse her i landet, jf. herved UfR 2016.3701 H (SKM2016.608.HR) ...

Det følger af § 7, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 (registreringsbekendtgørelsen) (MS 11), at et køretøj alene registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. Det følger heraf, at der skal svares registreringsafgift af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 ..., beregnet af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4 ...

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 ..., at et køretøj skal indregistreres og forsynes med nummerplader, før det tages i brug på færdselslovens område. En ejer eller bruger af et køretøj, der etablerer bopæl her i landet, har pligt til at registrere køretøjet i Køretøjsregistret inden 14 dage tilflytningen til Danmark, jf. bekendtgørelsens § 12 ...

Efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 ..., anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet. A var imidlertid ikke registreret i CPR-registreret med bopæl her i landet. Herefter er det afgørende efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, om A opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Efter ordlyden af § 8, stk. 2, er det antallet af personens opholdsdage, der er afgørende. Opholdets varighed regnes fra opholdets første dag, og det er således uden betydning, hvornår de pågældende køretøjer er købt. Det samme gælder i relation til bekendtgørelsens § 10, stk. 2 ..., om dobbeltdomicilsituationen, jf. nærmere herom under pkt. 1.2.

Det fremgår af passageoversigt over Øresundsbroen (bilag K), at A fra den 4. marts 2011 – 19. oktober 2014 har haft 1185 dage med overnatninger her i landet og 140 med overnatninger i Sverige.

Skatteministeriet har til brug for sagen udarbejdet et støttebilag på baggrund af passageoversigten (bilag K). Idet A har abonneret på 4 ”brobizzer”, er opgørelsen lavet særskilt for hver ”brobizz”.

Den første ”brobizz” har slutcifrene 614 og anvendes frem til den 24. juni 2014. Ifølge støttebilaget har der fra den 9. oktober 2013 til den 24. juni 2014 udelukkende været ophold i Danmark i 232 dage. Hertil kommer 27 dage, hvor der både har været ophold i Sverige og Danmark inden for samme dag. I alt har der dermed været 259 dages ophold i Danmark ifølge denne ”brobizz”. Der er ingen dage, hvor der udelukkende har været ophold i Sverige.

Den anden ”brobizz” har slutcifrene 354 og anvendes frem til den 3. juli 2014. Ifølge støttebilaget har der fra den 9. oktober 2013 til den 3. juli 2014 udelukkende været ophold i Danmark i 249 dage. Hertil kommer 15 dage, hvor der både har været ophold i Sverige og Danmark inden for samme dag. I alt har der dermed været 264 dages ophold i Danmark ifølge denne ”brobizz”. Der er 4 dage udelukkende med ophold i Sverige.

Uanset om A har brugt den ene eller anden ”brobizz”, har hun opholdt sig i Danmark i mere end 185 dage inden for afbrudte perioder på 12 måneder. Hertil kommer, at der er yderligere 2 ”brobizzer”, som angår henholdsvis juli-oktober 2014 og august-oktober 2014.

Den tredje ”brobizz” har slutcifrene 992 og anvendes fra den 3. juli 2014 til den 16. oktober 2014. Ifølge støttebilaget har der i denne periode været 27 dage udelukkende med ophold i Danmark. Hertil kommer 66 dage med ophold i Danmark og Sverige inden for samme dag. I alt har der i denne periode været 93 dage med ophold i Danmark. Der er 6 dage udelukkende med ophold i Sverige.

Den fjerde ”brobizz” har slutcifrene 751 og anvendes fra den 4. august 2014 til den 10. oktober 2014. Ifølge støttebilaget har der i denne periode været 25 dage udelukkende med ophold i Danmark. Hertil kommer 37 dage med ophold i Danmark og Sverige inden for samme dag. I alt har der i denne periode været 62 dage med ophold i Danmark. Der er 5 dage udelukkende med ophold i Sverige.

Idet de to sidstnævnte ”brobizzer” angår andre perioder end de to førstnævnte, er ”brobizzerne” blevet kombineret, således at perioden kommer til at gå fra oktober 2013 til oktober 2014.

En kombination af ”brobizz” nr. 614 og 992 viser et ophold i Danmark i perioden 9. oktober 2009 til 9. oktober 2014 på i alt 352 dage. I samme periode viser en kombination af nr. 614 og 751 et ophold på i alt 321 dage.

En kombination af ”brobizz” nr. 354 og 992 viser et ophold i Danmark 9. oktober 2009 til 9. oktober 2014 på i alt 356 dage. I samme periode viser en kombination af nr. 354 og 751 et ophold på i alt 326 dage.

A har således utvivlsomt opholdt sig her i landet væsentligt mere end 185 dage inden for afbrudte perioder på 12 måneder, og allerede derfor skulle hun lade sine køretøjer indregistrere og afgiftsberigtige her i landet.

Det bestrides, at A har anvendt tog som befordringsmiddel, og hun har trods opfordring (1) hertil ikke fremlagt dokumentation herfor. At A i stedet vil afgive forklaring herom for byretten kan ikke i sig selv føre til, at bevisbyrden er løftet. Det bemærkes herved, at hun netop har abonneret på flere ”brobizzer”, hvilket understøtter, at hun alene har brugt sine køretøjer som befordringsmiddel.

Det er ikke blot antallet af overnatninger her i landet, der dokumenterer, at A reelt havde bopæl og var bosiddende i Danmark, men tillige en række andre forhold, jf. nedenfor.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen i en anden sag observeret A i Danmark på adressen Y2-adresse i perioden 14.-17. oktober 2014, jf. observationsrapporter af 16. og 27. oktober 2014 (bilag D).

Politiet konstaterede i forbindelse med ransagningen af lejligheden i Sverige, at den var på 50 m2, at den var spartansk indrettet, at der ikke var tøj nok til 2 voksne og 2 børn, og at yderligere 2 personer var registreret med bopæl på adressen, det vil sige i alt 4 voksne og 2 børn i en lejlighed på 50 m2 (bilag F). På adressen fandt politiet desuden et brev adresseret til UA, Y2-adresse, svarende til de ældste børns adresse i Danmark (bilag F, side 5).

I forbindelse med ransagningen blev A anmodet om at oplyse, hvornår hun sidst havde været på den svenske adresse, jf. politirapport af 23. oktober 2014 (bilag G). Hertil oplyste A, at hun sidst havde været på den svenske adresse den 14. oktober 2014. Politiet informerede herefter A om politiets observationer, herunder at hun var blevet observeret i Y6 og på Y7 den 14. oktober 2014. Herefter oplyste A, at ”hun så i så fald ikke kunne huske, hvornår hun var i Sverige sidst, men at dette så måske måtte have været søndag den 12. oktober i stedet”.

I modsætning til lejligheden i Sverige fremgår det netop af politiets billeder af lejligheden i Danmark, at denne udgjorde familiens reelle bopæl (bilag H).

På den til lejligheden i Danmark tilhørende dørtelefon var det alene A’s navn, som stod angivet (bilag H, side 2). På lejlighedens postkasse var følgende navne angivet: ”NY”, ”A”, ”UA” og ”SOD CH”. På lejlighedsdørens postkasse stod ”A & UA” og ”NY”. Det taler i høj grad for, at A reelt havde bopæl på adressen.

De to ældste børn, som på ransagningstidspunktet var henholdsvis 16 år og 19 år, var de eneste med tilmeldt bopæl på adressen, stod således hverken på dørtelefonen, på postkassen eller på lejlighedsdøren.

I forbindelse med ransagningen af den danske lejlighed var UA, A’s 3 børn og yderligere 2 personer til stede (bilag E, side 4). Politiet konstaterede, at der var tale om en 4-værelses lejlighed med altan.

I lejligheden fandt politiet 4 libanesiske pas tilhørende UA, ligesom politiet fandt pas tilhørende A, IM, JM og PM, som er A’s ældste datter (bilag H, side 9-11).

I stuen fandt politiet en del legetøj, som efter politiets opfattelse tilhørte de yngste børn (bilag H, side 12). I et skab i stuen stod 25 tasker af forskellig størrelse og model. A oplyste, at taskerne tilhørte hende (bilag H, side 12). I stuen hang der 2 bryllupsbilleder af A og UA (bilag H, side 17).

I et skab i stuen fandt politiet herudover en fotomappe fra IM’s børnehave i Y6 for perioden 1. maj 2011 – 27. juni 2014. Politiet fandt også en fotomappe tilhørende JM (samme børnehave) for perioden 1. august 2013 – 29. august 2014. Det kan på den baggrund lægges til grund, at børnene har gået i børnehave frem til sommeren 2014.

Politiet fandt også en række breve fra 2008-2012, som alle var adresseret til A på tidspunkter, hvor hun ifølge politiet havde registreret bopæl i Sverige.

I soveværelset var der en dobbeltseng, en børneseng og et stort klædeskab, hvor der i højre side var tøj tilhørende A, en del børnetøj og sengetøj. I højre side af skabet var der også et smykkeskrin med A’s smykker. I venstre side af skabet var der tøj tilhørende UA samt 2 kurve med børnetøj (bilag H, side 18-19).

I ét af værelserne kunne politiet se, at der var opredt til to personer, ligesom politiet så en del tøj og legetøj på værelset (bilag H, side 22).

På et andet værelse var der en del genstande og tøj, som efter politiets opfattelse tilhørte NM (A’s søn). På væggen kan man blandt andet se en række kasketter og caps, og på sengen var der en sportstaske (bilag H, side 23).

A forklarede til politiet, at hun siden overtagelsen af lejligheden i Sverige den 1. marts 2014 (må rettelig være den 1. marts 2013, som er datoen for tilflytningen til Sverige) umiddelbart havde opholdt sig mest på adressen i Danmark, idet hun ikke ønskede at være væk fra sine 2 ældste børn, der stadigvæk var bosat i Danmark, jf. uddrag af afhøringsrapport af 17. oktober 2014, som er underskrevet af A (bilag I). Efterfølgende forklarede hun, at hun ikke sov i Danmark alligevel, og at hun kørte til Danmark hver aften for at hente sine 2 børn. Hun oplyste endvidere, at hun siden tilflytningen til Sverige havde opholdt sig ca. 50 pct. i Danmark og ca. 50 pct. i Sverige.

Samtlige forhold viser, at A reelt var bosiddende Danmark med sin familie, uanset hendes registrerede adresse i Sverige. Hun har således aldrig opgivet sin bopæl her i landet.

At A reelt kun havde bopæl i Danmark fremgår desuden af, at A arbejdede i Danmark hos Y1 Kommune, at UA fra 2009-2015 har drevet frisørvirksomhed i Danmark (bilag C), at A har oplyst, at hun opholdt sig det meste af tiden i Danmark (senere ændret til 50 pct. af tiden), at A’s ældste børn og mor boede i Danmark, at de yngste børn frem til sommeren 2014 gik i børnehave i Danmark, og at hun i perioden 4. marts 2011 – 19. oktober 2014 har haft 1185 dage med overnatninger her i landet og kun 140 dage med overnatninger i Sverige.

Henset hertil og henset til, at A er dansk statsborger, som siden august 1988, og indtil hun registrerede sig med bopæl i Sverige første gang den 29. maj 2007, har haft bopæl her i landet, påhviler det hende at godtgøre, at hun ikke har opholdt sig i Danmark i 185 dage inden for en periode på 12 måneder forud for beslaglæggelsestidspunktet, jf. eksempelvis UfR 2001.1854 H (SKM2001.483.HR) ..., TfS 2013, 324 Ø (SKM2013.280.ØLR) ... og TfS 2015, 701 V (SKM2015.452.VLR) ... I en sag som den foreliggende, hvor hun i altovervejende grad havde sine overnatninger her i landet, er bevisbyrden skærpet.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det forhold, at Migrationsdomstolen fandt (bilag 4), at A siden efteråret 2014 har haft bopæl i Sverige, kan ikke føre til, at dette skal lægges til grund i denne sag. Der skal derimod foretages en sædvanlig bevisbedømmelse af de i sagen foreliggende omstændigheder og bevisligheder i vurderingen af, hvorvidt køretøjerne var registrerings- og registreringsafgiftspligtige her i landet. Det bemærkes imidlertid, at Migrations-domstolen fandt, at det var uklart, hvor A og UA havde bopæl før efteråret 2014, og at UA var blevet udvist af Sverige i første instans, da det ikke fandtes godtgjort, at A havde bopæl i Sverige. I sagen gjorde UA gældende, at han sammen med A havde haft bopæl i Sverige siden den 19. maj 2009, hvilket hverken første eller anden instans fandt godtgjort.

De øvrige bilag dokumenterer heller ikke, at hun reelt opgav sin bopæl i Danmark for at flytte til Sverige.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at det alene var UA, der havde rådighed over køretøjet af mærket Audi. Det er ubestridt, at A ejer køretøjet, hvilket ligeledes dokumenteres af den fremlagte registreringsattest (bilag 10).

Det forhold, at der ikke er rejst strafferetlig tiltale mod A for overtrædelse af registreringsafgiftslovens strafbestemmelser, har ingen betydning for vurderingen af, om A har overtrådt registreringsafgiftslovens og registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om betaling af registreringsafgift, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) ..., TfS 2013, 732 V (SKM2013.550.VLR) ... og Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit A,A.8.2.2.1.5... Årsagen hertil er, at der er betydelige forskelle i kravene til bevisets styrke i en straffesag sammenlignet med en (civil) skattesag.

A har således reelt haft sin eneste bopæl her i landet på adressen Y2-adresse. A havde derfor bopæl her i landet efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, hvorfor køretøjerne skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget her i landet.

1.2 Dobbeltdomicil

Det er ministeriets opfattelse, at A alene havde bopæl i Danmark, og at lejligheden i Sverige ikke reelt tjente som bopæl for A og hendes familie. Det er A, der skal godtgøre, at der er tale om dobbeltdomicil, og det forhold, at hun råder over en bolig i Sverige, kan ikke i selv føre til, at der er tale om dobbeltdomicil, jf. herved TfS 2013, 324 Ø (SKM2016.280.HR) ... og TfS 2015, 701 V (SKM2015.452.VLR)...

Det bemærkes herved, at det ikke har nogen betydning, hvor A måtte have registreret sig i CPR-registret, idet der skal lægges vægt på de faktiske forhold, jf. UfR 1995.288/2 H...

Måtte retten finde det godtgjort, at A også havde reel bopæl i Sverige (dobbeltdomicil), skal hun anses for at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 ..., idet hun må anses for hjemmehørende i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

A har, ifølge passageoversigten (bilag K) og det på baggrund heraf udarbejdede støttebilag, inden for kalenderåret 2014 haft enten 275 dage med ophold i Danmark (kombination af nr. 614 og 992), 238 dage med ophold i Danmark (kombination af nr. 614 og 751), 280 dage med ophold i Danmark (kombination af nr. 354 og 992) eller 244 dage med ophold i Danmark. Den tidsmæssige betingelse er dermed opfyldt.

A’s private tilknytning til Danmark bestod i, at hendes ældste børn og mor havde bopæl her i landet, at hendes yngste børn frem til sommeren 2014 gik i dansk børnehave, og endelig at hendes ægtefælle har drevet frisørvirksomhed i Danmark siden 2009. Tilsvarende faste private tilknytningsmomenter til Danmark er blevet tillagt afgørende betydning i dansk retspraksis om registreringspligt af udenlandsk indregistrerede køretøjer, jf. f.eks. UfR 1995.288/2H ... og TfS 2012, 396 Ø (SKM2012.282.ØLR)...

A’s erhvervsmæssige tilknytning bestod i hendes arbejde i Y1 Kommune, som udgjorde hendes eneste lønindkomst. Der er ingen oplysninger om A’s eventuelle erhvervsmæssige eller private tilknytning til Sverige.

A havde således privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, og hun havde dermed bevaret sit varige midtpunkt for livsinteresser her i landet i bekendtgørelsens § 10, stk. 2’s forstand. "

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af dagældende registreringsbekendtgørelse § 7, stk. 1, at et køretøj er registreringspligtigt i Danmark, hvis ejeren har bopæl eller hjemsted her i landet. Man har bopæl her i landet, hvis man er registeret i det centrale personregister jf. dagældende registreringsbekendtgørelse § 8, stk. 1. Hvis man ikke er registeret i det centrale personregister, anses man for at have bopæl, hvis man er sig her i landet i 185 dage eller mere, eller opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere indenfor en periode på 12 måneder jf. § 8, stk. 2.

Da sagsøger havde bopæl i Sverige på tidspunktet for beslaglæggelsen af begge biler den 17. oktober 2014, er spørgsmålet herefter, om sagsøger kan anses for at have opholdt sig her i landet i 185 dage eller 185 dage i afbrudte perioder i de forudgående 12 måneder.

Retten lægger efter det oplyste til grund, at sagsøger og sagsøgers ægtefælle arbejdede i Danmark i den pågældende periode. Deres fælles børn havde indtil august 2014 gået i institution i Danmark, og sagsøger var registreret som lejer af en lejlighed i Danmark, hvor der ved ransagning den 17. oktober 2014 blev fundet indbo og personlige ejendele tilhørende sagsøger og sagsøgers familie, ligesom sagsøgers to ældste børn boede i lejligheden. Henset hertil er der en formodning for, at sagsøger i hvert fald et år forud for den 17. oktober 2014, havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Det påhviler således sagsøger at godtgøre, at dette ikke var tilfældet.

Retten finder ikke, at sagsøger ved de afgivne forklaringer og den fremlagte dokumentation i form af togkort og afholdelse af forbrugsudgifter for lejligheden i Sverige med mere, har godtgjort, at hun reelt var bosiddende i Sverige.

Efter det ovenfor anførte, herunder navnlig oplysningerne vedrørende politiets ransagning af lejligheden i Danmark sammenholdt med oplysningerne i passageoversigten fra Ørestadsbroen af overgange mellem Danmark og Sverige, lægger retten således til grund, at sagsøger forud for ransagningen den 17. oktober 2014 havde opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på 185 dage eller mere indenfor en periode på 12 måneder. Retten finder således, at sagsøger har haft bopæl her i landet i den pågældende periode, hvorfor der skal svares afgift af køretøjerne Mercedes Benz og Audi A6.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Ved fastsættelse af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens værdi, omfang og forløb for retten.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 30.000 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.