Dokumentets dato
03 Oct 2017
Dato for udgivelse
31 Oct 2017 12:54
SKM-nummer
SKM2017.616.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
17-1649324
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Flyselskab, luftfartselskab, moms, fritagelse, leverance, udenrigstrafik, udenrigsfart, fly, nødvendigt udstyr, forsyninger, proviant, brændstof
Resumé

Listen med godkendte flyselskaber er opdateret for 2017, og yderligere 3 selskaber er godkendt for 2017. SKAT har anerkendt, at i alt 22 flyselskaber for 2017 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, skal en gang årligt søge SKATs godkendelse af, at de opfylder betingelserne.

Reference(r)

Momsloven § 34, stk. 1, nr. 10-12
Momsloven § 34, stk. 3
Momsbekendtgørelsen § 50

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit D.A.10.1.4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit D.A.10.1.4.4

Redaktionelle noter

SKM2017.398.SKAT udgår med denne meddelelse


Efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12 kan leverancer af forskellige slags leveres momsfrit til luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik. Det drejer sig bl.a. om salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartøjer, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disse luftfartøjers faste udstyr samt nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på disse luftfartøjer.

Desuden er omfattet ydelser, der præsteres for disse luftfartøjer, deres ladning, levering af brændstof og forsyninger, herunder proviant.

Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs godkendelse af, at selskabet i det senest afsluttede regnskabsår mod betaling hovedsageligt har fløjet i udenrigstrafik, kan sende en ansøgning til SKAT. SKAT offentliggør løbende en liste over godkendte luftfartsselskaber. SKAT kan efter ansøgning tilsvarende godkende, at nystartede luftfartsselskaber hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, hvis SKAT på baggrund af fartplaner, kontrakter, budgetter m.v. finder det ubetænkeligt.

SKAT skal understrege, at listen er et tilbud til de luftfartsselskaber, hvis leverandører er i tvivl om, det konkrete selskab overvejende flyver i udenrigsfart mod betaling. Udenlandske flyselskaber, der udelukkende flyver i udenrigsfart, skal derfor ikke ansøge om optagelse på listen, når leverandørerne ikke er i tvivl om, at luftfartselskabet hovedsagelig flyver i udenrigsfart.

Følgende flyselskaber er anerkendte som flyselskaber, der mod betaling overvejende flyver i udenrigsfart til og med 31. december 2017:

  • Air Alsie A/S

  • Anpartselskabet af 1.1.2012

  • Bel Air Aviation A/S

  • Blackbird Air Charter A/S (Fællesregistreringen)

  • Backbone Aviation A/S

  • Benair A/S

  • Dancopter A/S

  • Danish Air Transport A/S

  • Execujet Europe A/S

  • FlexFlight ApS

  • Global Reach Aviation A/S

  • Jet Time A/S

  • KN Helicopters A/S

  • K/S DS-Eurowind

  • Norsk Luftambulanse Danmark, filial af Norsk Luftambulanse AS, Norge

  • North Flying A/S

  • Primera Air Scandinavia A/S

  • Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden

  • Star Air A/S

  • SUN-AIR of Scandinavia A/S

  • Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S

  • Uni-Fly A/S

Godkendelsen bortfalder pr. 31. december 2017 eller ved ændringer i registreringsforholdene. Flyselskaber, der fortsat ønsker at være godkendt og optaget på listen, skal mindst en gang om året søge SKAT om optagelse. Selskaberne skal i ansøgningen bekræfte, at de fortsat opfylder betingelserne og indsende de relevante tal/dokumentation (omsætningsfordeling/kilometerfordeling mv.).

De gamle godkendelser fortsætter i den periode, hvor SKAT behandler flyselskabernes anmodninger om godkendelse for 1. januar 2018 - 31. december 2018.

Opgaven med at vedligeholde listen varetages af Juridisk Administration, Klageproces. Ansøgninger bedes sendt til SKAT, pr. post eller som mail via skat.dk/kontakt til Klageproces, Sluseholmen 8b, 2450 København SV.