Indsætninger på konti – lån – Objektiv dokumentation

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
16 Oct 2017
Dato for udgivelse
30 Oct 2017 12:50
SKM-nummer
SKM2017.614.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 38A-1331/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Bankkonti, overførsler, tilbagebetalinger, udlån, udlæg, bryllupsgaver, hævede, genindsatte, midler, gældsbrev, kontoudtog, oprindelse, bevisbyrde, pengestrømme
Resumé

Sagen handlede om en skatteyder, som fik indsat 288.774 kr. på sin bankkonti ved en række overførsler i 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne vedrørte tilbagebetalinger fra udlån, udlæg, bryllupsgaver og egne hævede og genindsatte midler.

Spørgsmålet for retten var, om skatteyderen var skattepligtig af indsætningerne. Skatteyderen fremlagde bl.a. et gældsbrev og kontoudtog, som støttede hans forklaring. Hans bror og hustru afgav endvidere samstemmende forklaringer om midlernes oprindelse.

Retten fandt, at det var skatteyderens bevisbyrde, at midlerne ikke var skattepligtig indkomst for ham i 2009 og 2010. Efter en samlet vurdering af det forklarede og de fremlagte dokumenter, fandt retten, at skatteyderens forklaring ikke i fornødent omfang var understøttet af objektiv dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.A.2.2.1


Parter

A

(v/Adv. Erik Gravgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv.fm. Esben Ravnsbæk Johannsen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 9. marts 2016, vedrører beskatning af indsætninger på skatteyderens konti, som skatteyderen i forbindelse med selvangivelse ikke havde redegjort for eller dokumenteret, hvorfra de stammede.

Skatteyderen har efterfølgende meddelt oplysning om, hvorfra indsætningerne stammede.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der i sagsøgers skattemæssige årsopgørelse for årene 2009 og 2010 ikke skal ske beskatning i henhold til den af SKAT foretagne og af Landsskatteretten ved LSR's afgørelse af 10. december 2015, tiltrådte skønsmæssige ansættelse af "Anden personlig indkomst" med hhv. kr. 62.794 for indkomståret 2009 og kr. 157.400 for indkomståret 2010.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten stadfæstede den 10. december 2015 SKATs afgørelse af 10. juli 2012 om forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for årene 2009 og 2010. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Møde

Det har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren oprettede den l. januar 2008 selskabet G1 sammen med to andre. Virksomheden var oprettet som interessentskab med SE nr. …11, og udlejede selskabslokaler samt beskæftigede sig med messer og kongresser.

Herudover ejede klageren 50 % af en lejlighed beliggende på Y1-adresse. Den anden del af lejligheden ejedes af klagerens bror. Det er oplyst, at klageren ikke selv har beboet lejligheden i 2009 og 2010, men at den har været udlejet, blandt andet til klagerens bror fra den 1. september 2010.

Overskud ved udlejning udgjorde i 2009 31.950 kr. og 32.292 kr. i 2010.

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har SKAT konstateret, at der er indgået beløb, som SKAT ikke har kunnet henføre til allerede beskattede beløb. SKAT har opgjort de indsatte beløb således:

Indsat på konto X1 i 2009:

Dato

Art

Beløb

9. januar

IN

5.000 kr.

24. februar

IN

23.500 kr.

20. marts

Kontant

9.250 kr.

31. marts

IN

5.000 kr.

15. april

Kontant

10.000 kr.

20. april

Kontant

9.000 kr.

14. maj

Kontant

15.000 kr.

4. september

Udenlandsk

19.294 kr.

I alt

96.044 kr.

Indsat på konto X1 i 2010:

Dato

Art

Beløb

7. januar

IN

4.500 kr.

21. januar

Kontant

110.000 kr.

12. juli

Kontant

   10.900 kr.       

26. juli

Kontant

17.000 kr.

23. september

Kontant

30.300 kr.

24. september

Kontant

5.000 kr.

24. november

IN

15.000 kr.

I alt

192.700 kr.

SKAT har herefter foretaget følgende ændringer i klagerens skatteansættelse: 2009:

Underskud af virksomhed ikke godkendt

12.622 kr.

Overskud ved udlejning af Y1-adresse

31.950 kr.

Anden personlig indkomst

96.044 kr.

I alt

140.616 kr.

2010:

Overskud ved udlejning af Y1-adresse

32.292 kr.

Anden personlig indkomst

192.700 kr.

I alt

224.992 kr.

Det er alene forhøjelsen vedrørende anden personlig indkomst, der er påklaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende:

    • Privatforbrugsberegninger/kapitalforklaringer for 2009 og 2010. Privatforbruget er opgjort til henholdsvis 259.442 kr. og 285.632 kr.
    • Årsregnskabet for selskabet G1 for årene 2009 og 2010. Disse har ikke tidligere været forelagt SKAT. Klageren er blevet anmodet om, at fremlægge dokumentation for at de indsætninger, der påstås at vedrøre selskabet, er medtaget i regnskaberne. Dette er ikke fremlagt.
    • Gældsbrev dateret den 2. marts 2006, hvor klagerens bror, IN, erkender at skylde klageren 110.000 kr. Klageren er anmodet om at fremlægge dokumentation for udbetaling af lånet. Dette er ikke fremlagt.
    • Kopi af pantsætningsdokument fra F1-bank, hvoraf det fremgår, at klageren og hans bror, JA, udsteder et ejerpantebrev med pant i ejendom, der skal tjene til sikkerhed for, hvad deres bror, IN, eventuelt måtte være F1-bank skyldig. Dokumentet er ikke dateret eller underskrevet af hverken klageren eller hans bror. Klageren har oplyst, at dette skyldes, at F1-bank ikke har kunnet fremskaffe det underskrevne pantsætningsdokument.
    • Tillæg til ejerpantebrevet hvoraf det fremgår, at ejerpantebrevet fremover med oprykkende panteret respekterer yderligere 800.000 kr.
    • Låneansøgning til F2-bank samt to lånetilbud fra F1-bank dateret henholdsvis den 8. januar 2003 og den 20. februar 2006.
    • Gældsbrev dateret den 1. oktober 2009, hvorefter klageren har lånt 41.000 kr. af MA, samt gældsbrev dateret den 5. december 2009, hvor klageren erkender at skylde en person, II, 45.000 kr. Klageren var forlovet med IM da gældsbrevet blev oprettet, men de er efterfølgende blevet gift. Der er fremlagt vielsesattest.
    • Kontoudskrifter for konto X1 i F1-bank for 2009 og 2010 og for konto X2 i F3-bank for 2009 og 2010.
    • Udskrift fra konto X3 i F3-bank hvoraf det fremgår, at bilen er solgt, og at billånet er ophævet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 140.616 kr. vedrørende indkomståret 2009 og 224.992 kr. vedrørende indkomståret 2010.

Heraf kan 96.044 kr. i 2009 og 192.700 kr. i 2010 henføres til indsætninger, som klageren ikke har redegjort for eller dokumenteret, hvorfra stammer. SKAT kan derfor ikke konstatere, om beløbene stammer fra allerede beskattede midler, og beløbene er derfor skattepligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 96.044 kr. i indkomståret 2009 og med 192.700 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden vedrørende manglende indtægtsførelse. SKATs forhøjelse et således sket uden grundlag.

SKAT har godkendt klagerens udlejningsregnskaber for begge år, hvorfor grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse ikke har været til stede. Der er desuden ikke er udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren.

Der kan henvises til SKM2014.612.BR, hvor byretten fandt, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

I de fremlagte privatforbrugsopgørelser, udarbejdet af klagerens repræsentant, er klagerens privatforbrug beregnet til 259 000 kr. i indkomståret 2009 og 285.000 kr. i indkomståret 2010. Privatforbruget er yderst rimeligt og sammenholdt med tidligere år passende for klageren. SKAT henviser normalt til Danmarks Statistiks opgørelser for privatforbrug, som ligger på ca. 190.000 kr. for en person. Sammenlignet med dette er klagerens privatforbrug i 2009 passende. I 2010 blev klageren gift, og det beregnede privatforbrug i 2010 må anses som passende for et par uden børn.

Vedrørende indsætningerne har klageren oplyst følgende:

9. januar

NA

5.000 kr.

Tilbagebetaling af lån

24. februar

NA

23.5000 kr.

Tilbagebetaling af lån

20. marts

Kontant

9.250 kr.

Indsætning vedr. G1

31. marts

NA

5.000 kr.

Tilbagebetaling af lån

15. april

Kontant

10.000 kr.

Indsætning vedr. G1

20. april

Kontant

9.000 kr.

Indsætning vedr. G1

14. maj

Kontant

15.000 kr.

Indsætning vedr. G1

4. september

Udenlandsk

19.294 kr.

Tilbagebetaling af lån

2010

7. januar

NA

4.500 kr.

Tilbagebetaling af lån

21. januar

Kontant

110.000 kr.

Indsætning i forbindelse med køb

12. juli

Kontant

10.900 kr.

Kontante bryllupsgaver

26. juli

Kontant

17.000 kr.

Kontante bryllupsgaver

23. september

Kontant

30.300 kr.

Indsætning vedr. G1

24. september

Kontant

5.000 kr.

Indsætning vedr. G1

24.november

NA

15.000 kr.

Tilbagebetaling af lån

Lån til bror:

Klageren har i 2006 lånt 110,000 kr. til sin bror, NA. Broderen udrejste til Storbritannien og begyndte tilbagebetalingen af gælden i 2009. Broderen har overført beløbene løbende, og overførslerne kan følges på klagerens konto i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren har fremlagt gældsbrev og en pantsætningserklæring fra F1-bank hvorefter klageren og hans bror har pantsat ejerpantebrev med pant i matr. nr. …21. I sagsfremstillingen er det anført, at erklæringen ikke er underskrevet, hvilket skyldes, at F1-bank, ikke har kunnet fremskaffe denne.

Beløbet blev overført fra Klagerens boligkonto til broderens danske F1-bank konto. Lånet blev derfor ikke deklareret eller angivet til SKAT eller Nationalbanken.

Der kan desuden henvises til SKM2004.309.ØLR, hvor Landsretten modsætningsvis konkluderede følgende:

"Der foreligger ikke kontoudskrifter, lånedokumenter eller anden lignende objektivt konstaterbar dokumentation for, at A i 1997 har modtaget 347.750 kr. i private lån fra familie, ansatte og bekendte."

Kontante indsætninger

De kontante indsætninger vedrører klagerens selskab G1. Beløbene er aconto betalinger for booking af lokaler, og de er indtægtsført i selskabets regnskab, hvorfor de ikke skal indgå i klagerens skatteansættelse.

Salg/køb af bil:

Klageren solgte sin bil den 7. januar 2010 for 174.000 kr. Bilen var finansieret med banklån. Ved salget var der en avance på ca. 41.000 kr., efter lånet var betalt ud.

Beløbet på 41.334,12 kr. blev overført til konto X2. Klageren hævede 30.000 kr. den 14. januar 2010. Klageren fandt imidlertid en anden bil, han ville købe. Han anvendte derfor de 30.000 kr., der blev hævet den 14. januar og lånte privat 80 000 kr. Pengene blev indsat på klagerens konto og han bestilte derefter en check på 110.000 kr. Klageren købte bilen, hvorefter han lånte 75.000 kr. i banken og fik overført 25.000 kr. af sin kone. Han betalte det private lån ud med lånet fra banken. Forholdet er dokumenteret med kontoudskrift og gældsbrev.

Bryllupsgaver:

Klageren blev gift i maj 2010, men bryllupsfesten blev først holdt i juli 2010. Det er kutyme blandt pakistanere at give kontanter i bryllupsgave. Der er ca. 500 gæster (100 familier) ved et pakistansk bryllup, og hver familie giver i gennemsnit 500 kr. Beløbene er derfor ikke uanseelige. De kontante gaver er efterfølgende blevet indsat på klagerens konto.

SKATs udtalelse

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

SKAT fastholder, at beløb indgået på klagerens bankkonto uden nærmere dokumentation for, hvorfra beløbene stammer, er skattepligtig indkomst.

SKAT har ikke tidligere set den fremlagte låneaftale med broderen. Låneforholdet er ikke sandsynliggjort ved pengeoverførsel. Låntager bor desuden i England, men beløbet er ikke angivet til SKAT eller deklareret i Nationalbanken.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at kontantbeløb på 110,000 kr. indgået på konto i F1-bank den 21. januar 2010 er modtaget for salg af bil. Beløbet er hævet samme dag. Hvis det kan dokumenteres, at beløbet vedrører salg af bil, kan forhøjelsen i 2010 nedsættes med 110.000 kr. fra 192.700 kr. til 82.700kr.

Da alle indtægter er skattepligtige jf statsskattelovens § 4, er det uden betydning, at privatforbruget ikke er medtaget i afgørelsen.

Landskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5. stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammet fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens kontoudskrift, at der er indsat pengebeløb svarende til 96.044 kr. i indkomståret 2009 og 192.700 kr. i indkomståret 2010.

Lån til bror

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne stammer fra tilbagebetaling af lån. Der er lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev dateret den 2. marts 2006 ikke er tilstrækkelig til at sandsynliggøre låneforholdet, idet der ikke foreligger dokumentation for udbetaling af lånet i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende, ligesom gældsbrevet ikke indeholder vilkår om udbetaling af lånet. Pengestrømmen mellem långiver og låntager kan således ikke følges.

Køb/salg af bil

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 21. januar 2010 stammer fra midler opnået i forbindelse med salg af bil samt optagelse af et privat lån. Forklaringen understøttes ikke af objektive konstaterbare forhold, da der blandt andet ikke er fremlagt lånedokument, ligesom pengestrømmene mellem långiver og låntager ikke kan følges. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra midler, der er undtaget beskatning eller allerede er beskattet.

Kontante indsætninger

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ud fra de fremlagte regnskaber ikke kan kontrolleres, om de pågældende indbetalinger er medtaget i selskabets regnskab.

Bryllupsgaver

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra bryllupsgaver. Forklaringen er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, og som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATS afgørelse.

..."

A har under retssagen frafaldet sin indsigelse vedrørende beskatning af de beløb, som er angivet som indsætninger vedrørende G1. Dog har han fastholdt, at indsætningen af beløbet på 10.000 kr. den 15. april 2009 ikke skal beskattes.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, Skatteministeriet og.

A har forklaret blandet andet, at han blev færdig med sin uddannelse som eksportingeniør fra universitetet i vinteren 2005. Han har de seneste to år haft arbejde som salgschef i en IT-virksomhed. I 2006 var han i en kort periode ansat i G2 og derefter som salesmanager i et G3. Der var tale om fuldtidsjob. Han blev gift den 21. maj 2010 med IM, og de har en datter på næsten 6 år og en søn på 4½ år. De valgte at holde festen i sommerferien den 10. juli 2010, så alle havde mulighed for at deltage. De havde sendt lidt over 100 invitationer ud, og der deltog ca. 100 familier i festen.

Han skønnede, at de var mellem 400 og 450 personer til festen. Gæsterne bestod af hans families netværk og hans kones familie, og alle gav gaver. Gaverne består typisk af penge. Det kan være 200 kr. eller 400 kr., og tæt familie kan være gavmilde og give 1000 kr. De havde også danske venner med til festen, og danskere giver ting som gaver. Nogle af gavepengene blev indsat i banken. Han har det selv bedst med at beholde kontanter i hånden, men hans kone vil gerne have pengene i banken. I ugen efter festen indsatte de nogle af pengene, så de begge to fik deres vilje. Planen var, at de skulle bruge nogle af de resterende penge til at købe noget til deres lejlighed.

Forevist kontoudskrift, bilag H, side 45, forklarede han, at der blev foretaget indbetaling af penge fået i bryllupsgave den 12. juli 2010 og den 26. juli 2010. Hans kone ville have, at de skulle indsætte pengene til brug for at købe møbler på et senere tidspunkt. Han kunne ikke huske, hvor meget de fik i alt, men han mente at det var 40.000 - 45.000 kr. Han havde nok fået 11.000 kr. til at indsætte den 12. juli 2010, men havde brugt 100 kr. på et eller andet, og derfor blev der kun indsat 10.900 kr. De kunne ikke inden for de 14 dage finde det, de ville købe, så de endte med at sætte pengene ind i banken. Det var hans kone, der mente, at de skulle indsætte dem. De var nygifte, og de brugte i øvrigt penge på alt muligt og forkælede hinanden med tøj og den slags, og måske også med en bryllupsrejse.

I 2009 købte han en Mercedes og solgte den igen i januar 2010. Der var kommet en ny Mercedes-model på gaden, og dermed var hans bil blevet "to generationer" ældre. Det gjaldt derfor om at få den skudt afsted.

Forevist kontoudskrift af 8. januar 2010 fra F3-bank, bilag 7, forklarede han, at beløbet på 174.000 kr. stammede fra salget af bilen. Den blev solgt hos en forhandler efter aftale mellem bankrådgiveren og forhandleren. De lukkede ned for hans bilkonto og overførte resten til hans lønkonto. Forevist kontoudskrift af 30. december 2010, bilag 14, forklarede han, at der den 8. januar 2010 indgik 41.334,12 kr. på hans lønkonto.

Foreholdt, at han den 14. januar 2010 hævede 30.000 kr. på kontoen, forklarede han, at han skulle købe en ny bil. Han hævede pengene, så de ikke blev brugt til alt muligt andet. Han lagde pengene derhjemme. Han er god til at bruge dankort. Han købte privat en Volkswagen i januar 2010 for 110.000 kr. Han indbetalte 110.000 kr. den 21. januar 2010 og samme dag hævede han det samme beløb på en check, idet checken skulle bruges til betaling af bilen. Sælgeren ville gerne have betaling ved en bankcheck. Derfor blev pengene indsat samme dag, så han kunne få udstedt en check. Han var nogle måneder før begyndt at tænke på at skulle sælge bilen. Det tog tid at finde den rigtige bil, han ville have. Han holdt øje med nettet. Han talte med IM, som den gang var hans kæreste, om, at han gerne ville låne nogle penge af hende, og så senere betale hende tilbage via et banklån. Hun indvilligede og overførte nogle penge til ham. Han lavede et lånedokument til hende, idet han tænkte, at det var meget rart for hende også, selv om de havde kendt hinanden i mange år. Han manglede stadig nogle penge, og han gik hen til sit netværk og spurgte en ven, om han kunne låne ham nogle penge. Han fik derved et privat lån på 45.000 kr. Som bilag 11 er fremlagt det lånedokument, han og vennen oprettede. Eftersom det var hans kammerat, indsatte sagsøger en tidsfrist for indfrielsen af lånet. KN er hans studiekammerat fra universitetet og er også eksportingeniør. De har kendt hinanden siden 1999. Han optog dette lån i slutningen af 2009.

Foreholdt, at han først købte bil i januar 2010, forklarede han, at han gerne ville have samlet pengene, så han havde dem klar, når han havde fundet den bil, han ville have. Så var det også nemmere at forhandle om pris. JF er også en kammerat fra universitetet, som også er eksportingeniør. De har også holdt kontakt siden da. Han fik udbetalt lånet på 45.000 kr. i kontanter. Han sagde, at han skulle bruge dem i kontanter, fordi han ikke er så god til at have penge i banken.

Forevist kontoudtog i bilag 10, forklarede han, at de 41.000 kr. var et lån, som IM havde overført til ham. Foreholdt at han den samme dag hævede 25.000 kr. ad to gange, og derefter yderligere 16.000 kr. ad tre gange, forklarede han, at der var et maxbeløb for, hvad man kunne hæve i banker. Man kunne hæve indenfor hos kassedamen, og man kunne også hæve udenfor i en automat. Men der var et loft over, hvor meget, man kunne hæve. Han ville ikke ringe og bestille pengene til udbetaling.

I 2006 havde han en lejlighed sammen med sin bror JA. I marts 2006 talte de med banken om at omprioritere i ejendommen. De er tre brødre. IN er hans storebror, mens JA er hans lillebror. IN havde brug for nogle penge, og han havde bedt om at låne penge af dem. De havde været i banken og omlagde lånet og fik 800.000 kr. Da de som studerende i 2001 havde købt lejligheden, lånte IN dem nogle penge til indskud til købet af lejligheden. I 2006 sad IN lidt hårdt i det og bad om at få lånet tilbagebetalt samt låne noget ekstra af dem. De kunne på grundlag af omprioriteringen hæve 800.000 kr. I 2001 havde IN lagt godt 500.000 kr. ud. Han ville gerne have de 500.000 kr. tilbage og låne lidt ekstra, fordi han havde lidt økonomiske problemer. De penge, der kom ud af lånet, gik helt og holdent til IN. Forevist gældsbrev dateret 2.marts 2006, bilag 3, forklarede han, at han ydede IN et lån på 110.000 kr. Foreholdt, at gældsbrevet var dateret den 2. marts 2006, men lånet først blev overført den 17. marts 2006, forklarede han, at de havde talt om det, inden de gik i banken og fik det ordnet. Allerede i starten tænkte de, at inden de gik i gang med hele processen, skulle de have deres papir på plads, så de vidste, hvad de havde med at gøre. Han havde selv skrevet under som långiver og hans bror som låntager. De to vidner er deres fælles venner, og de var henne hos dem. De stoler selvfølgelig på hinanden i familien, men det var rart at have noget på skrift, og at der var vidner, der kunne bekræfte, at han havde lånt broderen penge. Der skulle ikke betales renter. I familien kører de helt rentefrit. Tilbagebetaling kunne ske, når vedkommende havde råd, eller sagsøger kunne bede om at få lånet tilbagebetalt, hvis han fik brug for penge. De holdt det helt åbent. De penge, de havde lånt af IN havde også været rentefri og uden afdrag.

Forevist kontoudtog, bilag G, forklarede han, at posteringen ud for 09.01.2009 med teksten "Bgs IN", hvor der blev indsat 5000 kr., var afdrag fra IN. Det samme gælder posteringen den 24. februar 2009 med teksten "Bgs IN lån", hvor der blev indsat 23.500 kr. IN havde bare skrevet "lån". Det var også et afdrag fra IN, da der den 31. marts 2009 blev indsat 5000 kr. med teksten "Bgs IN. Han var da ved at få bedre økonomi. Udlandsoverførslen den 4. september 2009 på 19.294 kr. var ligeledes et afdrag på lånet, og det er formentlig blevet indbetalt i en anden valuta.

Foreholdt, at det af kontoudtog, bilag H, fremgår, at der den 7. januar ... var en postering med teksten "Bgs IN el regning", hvor der var indsat 4.500 kr. forklarede han, at han havde beklaget sig lidt over sin økonomi og havde bedt IN om at betale noget tilbage på lånet, fordi han havde en elregning, der skulle betales. Posteringen den 24. november ...med teksten "Bgs IN", hvor der blev indsat 15.000 kr., er også et afdrag på samme lån. Der blev i alt tilbagebetalt 72.294, kr. Den resterende del af gælden blev betalt tilbage efterfølgende dels ved nogle overførsler, dels ved, at IN betalte en ferie til Pakistan for dem.

I april 2009 købte sagsøger nogle flybilletter til sig og to venner, KM og MH, der er hans og hans brors studiekammerater. Det fremgår af kontoudtoget, bilag I, den 15. april 2009. Det blev sagsøger, der skulle lægge kort til betalingen af alle tre flybilletter. Han indbetalte dagen efter 10.000 kr. på kontoen, idet han havde fået 3.300 kr. kontant af hver af sine venner, og han havde også selv haft kontanter klar til at betale for sin billet, hvis det var blevet en af de to andre, der havde skulle stå for indkøbet. Han indsatte derfor alle pengene samlet. Adspurgt, hvorfor han tidligere på det skema over de omtvistede indbetalinger, som han selv havde udarbejdet, havde skrevet at denne indsætning på 10.000 kr. vedrørte G1, forklarede han, at han efterfølgende måske var gået mere i dybden med sagen og var kommet i tanke om flere ting.

Han ligger ofte inde med kontantbeholdninger. Han var af sine forældre blevet opdraget til, at man den 1. i måneden hæver til husholdningen. Han kan bedst lide at hæve og have pengene liggende, så han ved, hvad han har at bruge af. Det kan han bedre styre. De hæver stadig kontanter og lægger dem i forskellige kasser, så de ved, hvor mange penge de har at råde over.

Adspurgt af sagsøgte forklarede han, at han fra 2006 og tre år frem var ansat i et IT-firma, hvor han tjente ganske godt. De havde lavet et gældsbrev i 2001, da de lånte penge af IN, men eftersom lånet var blevet indfriet, havde de ikke gældsbrevet længere. Adspurgt, hvorfor han ikke tidligere havde oplyst, at der havde været et lån fra 2001, forklarede han, at han ikke havde ment, at det havde betydning for sagen, men der var selvfølgelig en rød tråd hele vejen igennem. Foreholdt, at gældsbrevet fra 2006 er dateret den 2. marts 2006, mens pengene først blev udbetalt i slutningen af marts 2006, forklarede han, at de havde talt om, at det ville blive mellem 105.000 og 110.000. kr., og de ville ikke hænge sig i, om der var et par tusinde mere eller mindre. Da de oprindelig lånte penge af IN, lånte de hver halvdelen. Da de optog omprioriteringslånet, delte de også udlånet til IN. Der var nogle omkostninger ved lånoptagelsen, og restbeløbet blev delt i to. Det beløb, der var til overs, når de havde tilbagebetalt deres gælde på 560.000 kr., skulle gerne passe med 110.000 kr. til hver. De førte regnskab over IN’s tilbagebetalinger. Dels fremgik oplysningerne af bankkontoudtog, som sagsøger havde printet ud og gemt, dels havde han også et håndskrevet regnskab. Foreholdt, at afdragene også blev foretaget i form af betaling for ferie, forklarede han, at ferien var et led i afdragene. Efter betalingen af ferien, var de kvit. Han kunne ikke huske, hvad pantsætningsdokumentet, hvor han og JA et ejerpantebrev i lejligheden til sikkerhed for IN’s gæld, drejede sig om. Lånet på de 800.000 kr. røg fra deres boligkonto, som blev anvendt til at betale udgifter vedrørende lejligheden, til IN’s konto som en direkte overførsel. Foreholdt, at omprioriteringslånet på 800.000 kr. er forrentet, forklarede han, at han selv afholdt udgiften til renter. De har ikke talt om renterne.

Ved deres bryllupper får man konvolutter, som man stille og roligt lægger til side, og sidst på aftenen sidder man og kigger på, hvem der har givet hvad og tæller sammen. Det er vigtigt at vide, hvad folk har givet, så man giver det samme tilbage. De havde stadig listen over gaver fra brylluppet. Han havde ikke medtaget den, men hans kone havde den vist nok. Hans og hans kones familier betalte for bryllupsreceptionen.

Foreholdt, at han havde forklaret, at han til brug for bilkøbet i januar 2010 havde haft en kontantbeholdning på 110.000 kr., og at det er temmelig mange penge at have liggende i kontanter, forklarede han, at det ikke var normalt for ham at have så mange penge liggende. Det var derfor, han havde lavet de pågældende lån. Adspurgt om det ikke have været mere oplagt at samle pengene på en bankkonto, forklarede han, at han var god til at bruge sit hævekort, og hvis pengene havde stået på kortet, havde han brugt dem til noget andet, såsom tøj eller lignende. Han ville være sikker på, at han ikke brugte pengene til noget andet. Adspurgt, hvorfor han i december 2009 lånte 45.000 kr. af sin ven kontant, forklarede han, at han havde tænkt, at han selv alligevel skulle hæve dem, og han bad derfor vennen hæve dem, så han selv slap for at skulle hæve beløbet ad flere omgange. Det havde taget lidt tid at hæve de penge, han havde lånt af kæresten. Han optog et banklån i slutningen af januar på 75.000 kr., som blev indbetalt på hans konto den 2. februar 2010, og han tilbagebetalte derfor 45.000 kr. kontant til vennen og 30.000 kr. til kæresten umiddelbart derefter.

IM har forklaret blandt andet, at hun er uddannet materialist havde arbejde i G4 fra 2004 til 2014. Hun er nu ansat på Y2 som laborant. I G4 tjente hun før skat på ca. 24.000 kr. månedlig. De blev gift i maj måned 2010. Bryllupsfesten blev holdt i juli 2010. Der var ca. 91 familier med til festen. De fik gaver i form af penge og kun enkelte ting. Hun havde i sin kalender for 2010, som hun havde medtaget til retsmødet, noteret, hvor mange penge de fik, og forklarede, at man skal tilbagebetale, når de andre familier holder noget. Hun havde skrevet navne og beløb. Det samlede gavebeløb udgjorde 53.300 kr. Efterfølgende blev nogle af pengene sat i banken. De havde planer om at købe møbler for nogle af pengene. Forevist bilag H, side 45, indsætning 12. juli 2010 på 10.900 kr., forklarede hun, at det var et sjovt beløb. De blev enige om at sætte omkring 10.000 kr. ind på hans konto. De 17.000 kr., der blev indsat den 26. juli 2010, stammede også fra brylluppet. De var blevet enige om at udskyde køb af møbler, og hun bestemte, at der skulle indsættes 17.000 kr. til et senere indkøb af møbler. Hun mente, at de ikke lige så nemt brugte penge, der stod på kontoen.

Forevist dokument dateret 1. oktober 2009, bilag 9, forklarede hun, at hun lånte A 41.000 kr. Hun overførte 41.000 kr. til hans konto. Pengene stammede fra hendes opsparing. På det tidspunkt var de kun kærester, og hun var i tvivl om, hvorvidt hun ville låne ham så mange penge. Det var hans ide, at de kunne lave et lånedokument. De skrev først under på lånedokumentet, og senere overførte hun pengene. Da de talte om, at han ville købe en ny bil. Efterfølgende blev de gift og blev fælles om tingene.

A er meget sådan, at det, der er på kontoen, er det, der bliver brugt. Derfor vil han hellere have penge trukket ud af kontoen. Hun har det omvendt. Nu om dage hæver hun den 1. i måneden penge til madindkøb. Det ligger ikke fjernt for hende, at man har penge i kontanter.

Hun havde kendt A siden 1997, og de blev kærester i 2001. Hun var lidt klar over, hvad retssagen handlede om, men hun var ikke nærmere inde i, hvad der var mellem A og hans bror. Det skete en gang imellem, at A og hans bror lånte hinanden mindre beløb.

IN har forklaret blandt andet, at han er 43 år, og i 1998 afsluttede han en uddannelse som ingeniør inden for IT og software fra universitetet. Han bor i Pakistan og er ansat i G5, hvor han hovedsageligt arbejder inden for teknologi. I 2001 arbejdede han i England for G6, der er moderselskab for operatøren 3. I 2006 havde han i nogle år boet i Dubai, hvor han arbejdede for G7. I 2009 arbejdede han stadig for G7. I 2010 deltog han i A’s bryllupsfest om sommeren. Der er typisk 400-500 personer til et typisk asiatisk bryllup, og det var der også i dette tilfælde. Han gav brudeparret en pengegave i størrelsesordenen 1.500 kr. De nærmeste til familien giver lidt mere. Tit og ofte får man penge, men han vidste ikke præcis, hvad A og hans kone havde fået. Han er selv gift og har to børn på 15 og 17 år. Da han blev gift fik han kontante gaver.

Han bekræftede, at han lånte 110.000 kr. af A. Han har på låneaftalen fra 2006 skrevet under som låntager, og hans bror har skrevet under som långiver. Vidnerne, KM og MO, er deres fælles venner.

Han havde i 2001 selv ydet et lån til A og JA på 560.000 kr. til brug for køb af en lejlighed. I 2006 fik han brug for penge, og han vidste, at de kunne omlægge lånet i lejligheden. De omlagde lånet og gav ham 800.000 med fradrag af omkostningerne ved låneomlægningen. Han havde talt med banken om, at der var omkostninger på ca. 15-20.000 kr. Det blev derfor et beløb på 780.000 kr., dvs. 390.000 kr. fra hver. A skyldte ham 280.000, så de sidste 110.000 udgør differencen. De havde talt med hans daværende bankrådgiver og var bekendt med, at der var noget friværdi i lejligheden. Det fremgår af den fremlagte "omprioriteringsaftale", bilag 17, underbilag 10, side 2, at de anslåede omkostninger var opgjort til 19.700 kr. Det fremgår endvidere af F1-bank’s brev af 15. marts 2006 til JA, bilag 17, underbilag 11, at lånet blev udbetalt den 17. marts 2006, hvor han modtog 780.000 kr. fra F1-bank. I 2001 havde de også lavet et lånedokument, hvoraf blandt andet fremgik, at A og JA's gæld til ham var rentefri, og de skulle betale tilbage, når de kunne. De er i familie og stolede på hinanden.

Forevist kontoudtog, bilag G, hvoraf fremgår en postering af 9. januar 2009 med teksten "Bgs IN 5000 kr." forklarede han, at efter 2006 gik der nogle år, før han var i stand til at betale af på sin gæld til A. Mange af hans betalinger til A var betegnet som lån. Bankoverførslen med teksten "Bgs IN lån" under den 24. februar 2009 var også hans tilbagebetaling. Det samme gjaldt posteringen under den 31. marts 2009. Den udenlandske overførsel den 4. september 2009 på 19.295,76 kr. er ligeledes et afdrag på lånet, det samme. Beløbet svarede til 500-600 Euros. Adspurgt om indbetalingen den 7. januar 2010, bilag H, med teksten "Bgs IN elregningen", forklarede han, at beløbet kom fra ham. Han vidste, at der var en eller anden betaling, som A skulle klare, og derfor tilføjede han en bemærkning, som skulle forstås på den måde, at så havde A, så han kunne betale regningen. A havde flere gange nævnt, at økonomien var stram, og at han havde den pågældende regning. Indbetalingen den 24. november 2010 på 15.000 kr. med teksten "Bgs IN" var et afdrag fra ham på lånet på 110.000 kr. Han bekræftede, at han i perioden 2009-2010 havde afdraget godt 72.000 kr. Han havde siden betalt det sidste. A fik en rejse til Pakistan i efteråret 2012, og de blev enige om, at når han havde betalt den rejse, var de kvit. Rejseudgifterne udgjorde ca. 35.000 kr.

IN forklarede uddybende, at han i 2001 havde været uddannet i ca. 3 år. De 560.000 kr., som han lånte ud til A og JA hidrørte fra hans indtjening ved konsulentarbejde. Der var ikke tale om, at han optog et lån. I 2006 havde han brug for nogle penge til noget udvikling, de var startet med, og han var også i udlandet. Foreholdt, at det af omprioriteringsaftalen fremgår, at noget af provenuet ved omlægningen skulle overføres til et boliglån, forklarede han, at det var det lån, som de havde på deres bolig. Han havde ikke selv noget boliglån. Han fik ved optagelsen af omprioriteringslånet 780.000 kr., og beløbet blev overført til hans konto i F1-bank. Forevist bilag 4, pantsætning af ejerpantebrev, forklarede han, at han ikke umiddelbart kunne huske, hvad det dokument gik ud på. Han kunne ikke huske, at han skulle have haft et boliglån dengang. Der gik nogle år, før han var i stand til at påbegynde tilbagebetalingen. Foreholdt, at han i 2009 var i stand til at betale relativ hurtigt tilbage, forklarede han, at hans økonomi gjorde, at han kunne betale på det tidspunkt. Vilkårene var de samme, som for det lån, A og JA havde haft. Han skulle ikke betale tilbage, før han var i stand til det. Der var ikke system i afdragene. Man betalte, når man havde råd til det. Han førte selvfølgelig regnskab over, hvor meget han havde tilbagebetalt. Han kunne huske, at han betalte hele A’s ferie i Pakistan med ophold, hus og rejse. Foreholdt, at restgælden udgjorde 36-37.000 kr., da der i 2010 var betalt godt 72.000 kr. i afdrag, og at rejsen ifølge hans forklaring kun kostede ca. 35.000 kr., forklarede han, at han var ret sikker på, at de var kvit, efter at han havde betalt rejsen. I 2009-2010 tjente han månedligt mellem 50.000 og 60.000 kr. Indkomsten var skattefri, fordi han var ansat i et firma i Dubai.

Forevist, at det i kontoudtog i bilag 15, under den 27. februar 2009 er anført "IN’s regninger", forklarede han, at han ikke rigtig kunne huske den postering. Han kunne ikke huske, at den kom fra ham. Han skrev "IN lån" på sine betalinger.

Han har ikke længere det gældsbrev, de oprettede i 2001, da han lånte A og JA penge. De var kvit i 2006, og de har destrueret det gældsbrev.

Parternes synspunkter

A´s advokat har i påstandsdokument af 30. august 2017 anført følgende:

"...

At SKAT's skønsmæssige skatteansættelser for årene 2009 og 2010 er ukorrekte.

De foretagne indsætninger på sagsøgers bankkonto, som sagsøgte henviser til i skatteansættelserne, bestrides ikke af sagsøger. Men det bestrides, at disse indsætninger udgør indtægter for sagsøger.

Det gøres således gældende, at sagsøger har redegjort for de opførte posteringer (indsætninger) at sagsøger har godtgjort baggrunden for disse indsætninger og at der oven i købet er fremlagt dokumentation som understøtter disse redegørelser.

Udgangspunktet er, at det alene er indkomst, som er skattepligtig i henhold til Statsskattelovens § 4 og ikke pengebevægelser.

Når SKAT alene på baggrund af indsættelser på en bankkonto skønsmæssigt afgør at disse indsætninger er skattepligtig indkomst, må der være en særlig imødekommenhed til at se på momenter og forhold, der kan belyse, dokumentere og forklare den rette sammenhæng, med henblik på at konstatere om disse penge-bevægelser ud over at være indsætninger, også kan henføres til skattepligtig indkomst.

Under henvisning til sagsøgers fremlagte redegørelse (bilag 2) gøres det gældende, at alle de posteringer der er benævnt "IN", er afdrag (tilbagebetaling) på det lån (bilag 3), som blev ydet af sagsøger i 2006.

Posteringen (indsætningen) af kr. 10.000,00 den 15/4 2009, som i bilag 2 er benævnt ”Indsætning vedr. G1”) udgør en tilbagebetaling af udlæg til flybilletter m.m. som sagsøger foretog for tre af sine venner.

Posteringerne der er benævnt "Kontante bryllupsgaver", er indsætninger, som hidrører fra de kontante pengegaver, som bryllupsparret modtog ved deres bryllupsreception, som blev afholdt i juli 2010. Der var, som det er sædvanligt ved pakistanske bryllupper, ca. 500 gæster (100 familier) til receptionen og hver familie giver i gennemsnit ca. 500 kr. i kontante pengegaver. Sagsøger havde disse kontanter liggende og valgte fra disse kontante at indsætte beløb den 12. og 26. juli 2010.

Indsætningen pr. 21/1 2010, benævnt "Indsætning i forbindelse med køb bil", kr. 110.000 vedrører som nævnt sagsøger køb af bil.

Kontoudskrift fra F1-bank (bilag 7) udviser en postering pr. 8/1 2010, med en tekst "MB 270BILEN ER SOLGT". Herefter fremkommer der et provenue på kr. 41.334,12, som blev overført til konto X2. Sagsøger hævede kr. 30.000 kontant den 14/1 2010 og fandt en anden bil han ønskede at købe. Han lånte derfor yderligere kr. 86.000 privat (er dokumenteret ved bilagene 9, 10 og 11), hvoraf kr. 80.000 anvendtes til bilkøbet og indsatte derfor herefter, den 21/1 2010 kr. 110.000 på bankkontoen i F1-bank. Samme dag, den 21/1 2010 blev det samme beløb trukket på kontoen til udstedelse af en bankcheck, som sagsøger benyttede til køb af den ny bil.

Det gøres yderligere gældende, at når der er tale om en skønsmæssig skatteansættelse, skal alle forhold, der kan medvirke til at udøve et korrekt skøn medtages.

Således vil en privatforbrugsopgørelse være af stor betydning, med henblik på at tilvejebringe et godt grundlag for at udøve et korrekt skøn.

SKAT har ikke forud for sin skønsmæssige skatteansættelse taget hensyn til en privatforbrugsopgørelse.

Sagsøgers revisor har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for begge indkomstår, der udviser et for sagsøger rimeligt privatforbrug, der sammenholdt med tidligere år er passende for sagsøger.

Det gøres således yderligere gældende

At

de kontante indsætninger der i 2009 og 2010 blev foretaget på sagsøgers bankkonto ikke er indtægter

At

sagsøger har redegjort for alle de kontante indsætninger

At

sagsøger har dokumenteret et pengeudlån, stort kr. 110.000 pr. 2/3 2006 til sin bror, IN

At

sagsøgers broders indsætninger på sagsøgers bankkonto er afdrag (tilbagebetalinger) på det ydede lån

At

sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at indsætningerne foretaget af sagsøgers bror, IN, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er indsætning af kontante, beskattede midler

At

sagsøger har dokumenteret at have afholdt et bryllup i maj 2010

At

sagsøgers kontante indsætninger på sagsøgers bankkonto den 12/7 2010 og 26/7 2010 hidrører fra kontante bryllupspengegaver

At

sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at indsætningerne foretaget den 12/7 2010 og 26/7 2010 på hhv. kr. 10.900 og kr. 17.000, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er indsætning af kontante, beskattede midler

At

den kontante indsætning på sagsøgers bankkonto, den 15/4 2009 med kr. 10.000, hidrører fra tilbagebetaling af udlæg til køb af flybilletter m.m. for tre af sagsøgers venner

At

sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at indsætningen foretaget den 15/4 2009 på kr. 10.000, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er tilbagebetaling af foretagne udlæg

At

sagsøgers kontante indsætninger den 23/9 2010 med kr. 30.300 samt den 24/9 2010 med kr. 5.000 vedrørte sagsøgers og hans hustrus kontante beholdninger som var tiltænkt anvendt til køb af møbler samt

At

disse indsætninger hænger sammen med sagsøgers hævning af kr. 20.000 kontant den 17/9 2010 samt

At

sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at han og hustruen i de nævnte dage rådede over kontantbeløb, som udgjorde allerede beskattede midler og som således blot var hævning og efterfølgende indsætning.

At

sagsøger har dokumenteret et pengelån, stort kr. 41.000 pr. 1/10 2009 fra IM

At

sagsøger har dokumenteret den 9/10 2009 at have modtaget låneprovenue stort kr. 41.000 fra IM

At

sagsøger har dokumenteret et pengelån, stort kr. 45.000 pr. 5/12 2009 fra KN

At

sagsøger har dokumenteret et salgsprovenue fra salg af bil på kr. 41.334,12, som blev kontant til rådighed for sagsøger pr. 8/1 2010

At

sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at indsætningen pr. 21/1 2010 på kr. 110.000 med henblik på at kunne få udstedt en banknoteret check på kr. 110.000, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er indsætning af kontante, beskattede midler

At

SKAT's skønsmæssige vurdering af, at indsætninger på sagsøgers bankkonto udgør skattepligtige indtægter må tilsidesættes og omgøres, når der er redegjort og dokumenteret som i nærværende sag

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af anført følgende: "...

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens 1.

A har indsat kontante beløb på i alt 147.900 kr. og fået overført 72.294,96 på sin konto. Beløbene er ikke blevet selvangivet.

A bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst. Fra retspraksis kan som eksempler henvises til UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), UfR 2010.415/2 H, UfR 2009.163 H, SKM2015.633.ØLR, SKM2013.389.ØLR, SKM2016.383.BR og SKM2017.233.BR, som alle vedrører lignende situationer.

Det er desuden usædvanligt at være i besiddelse af så store kontantbeløb. I en situation som den foreliggende, hvor der på A’s konto over en periode er indsat betydelige beløb, er bevisbyrden derfor skærpet. A’s oplysninger om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), UfR 2010.415/2H og UfR 2009.476/2 H.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

1.  "Tilbagebetaling af udlån til bror IN"

A gør gældende, at han udlånte 110.000 kr. til sin bror IN i 2006. Følgende overførsler er angiveligt tilbagebetalinger heraf:

2009 (bilag G)

09.01

5.000 kr.

Overførsel med taksten ”Bgs IN

24.02

23.500 kr.

Overførsel med taksten ”Bgs IN

31.03

5.000 kr.

Overførsel med taksten ”Bgs IN

04.09

19.294,96 kr.

”Udenl. Overf. ….”

2010 (Bilag H)

08.01

4.500 kr.

Overforsel med teksten ”Bgs IN el regning”

24.11

11.000 kr.

Overførsel med taksten ”Bgs IN

I alt

72.294,96 kr.

Som dokumentation for udlånet har A fremlagt et gældsbrev, dateret den 2. marts 2006 (bilag 2). Ifølge gældsbrevet er lånet rentefrit, og der er ikke aftalt vilkår for tilbagebetaling. Gældsbrevet indgik i Landsskatterettens bedømmelsesgrundlag.

Gældsbrevet er ikke tilstrækkelig til at løfte A’s bevisbyrde. Oplysningerne skal være bestyrket af yderligere objektive omstændigheder, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og SKM2017.232.BR.

Der mangler eksempelvis kontoudtog, som gør det muligt at følge pengestrømmene for det påståede udlån, herunder udbetalingen til IN og tilbagebetalingen fra en konto tilhørende IN. Både SKAT og Landsskatteretten har opfordret A til at fremlægge denne dokumentation. Dokumentationen er fortsat ikke fremlagt.

A har henvist til et pantsætningsdokument (bilag 4), hvorefter A og JA stiller sikkerhed for, hvad IN måtte blive F1-bank skyldig. Dokumentet er udateret og ikke-underskrevet. Allerede derfor kan der ses bort fra dokumentet. Det bestrides desuden, at dokumentet har nogen form for sammenhæng med det påståede udlån. Sikkerhedsstillelsen vedrører, hvad IN måtte blive skyldig til F1-bank ikke til A.

Dokumentet beviser derfor ikke, at A udlånte 110.000 kr. til IN. Tværtimod tyder pantsætningsdokumentet på, at IN har lånt penge af F1-bank og ikke af A.

Det er endvidere udokumenteret, at de seks indsætninger kan henføres til et udlån. Der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at A overførte og udlånte 110.000 kr. i 2006. Der foreligger heller ikke ingen dokumentation for, at indsætningerne på hans bankkonto i 2009 og 2010 er tilbagebetaling af sådanne lån.

De indsatte beløb varierer i størrelse, og der er ikke noget mønster i tidspunkterne for indsætningerne. Det er i det hele usædvanligt og usandsynligt, at A skulle have udlånt 110.000 kr. uden at sikre sig dokumentation for udlånet, at der tilsyneladende ikke er aftalt rente eller betalingsvilkår, og endeligt at beløbene er indsat over flere omgange med varierende "skæve" beløb.

De indbetalte beløb på alt 72.294,96 kr. er desuden lavere end det påståede udlån. A har ikke redegjort for denne forskel.

2.  "Kontant indsætning for udlæg til flybilletter"

A gør gældende, at den kontante indsætning på 10.000 kr. af 15. april 2009 er tilbagebetaling for et udlæg for tre flybilletter (replikken, side l ). Efter det oplyste købte han flybilletter til tre venner. Tidligere har han anført, at beløbet vedrørte hans virksomhed G1 (stævningen, side 6).

Han har senest anført, at udlægget vedrører tre transaktioner til G8 af 3.215,83 kr. pr. overførsel, i alt 9.647,49 kr. (bilag I, side 5). Transaktionerne er foretaget den 15. april 2009. Det er udokumenteret, at indsætningen på 10.000 kr. har sammenhæng med transaktionerne.

Ifølge A er situationen den, at han skulle have købt flybilletter til tre venner til en rejse, som han ikke selv deltog i, for derefter samme dag at få refunderet beløbet kontant, at beløbet overstiger udgifterne til flybilletterne, og at A tidligere har oplyst, at beløbet var en kundebetaling fra virksomheden G1.

Han har ikke fremlagt dokumentation for, hvorfra beløbet stammer, herunder kontoudtog fra de "tre venner", oplysninger om disse venner eller andet materiale, der kan understøtte det anførte.

Det anførte kan derfor ikke lægges til grund.

Det gælder særligt i det foreliggende tilfælde, hvor A i replikken af 22. september 2016 seks år efter indsætningerne ændrerede forklaring om indsætningens oprindelse. Den ændrede forklaring skal tillægges skærpende betydning for bevisvurdering, jf. eksempelvis UfR 1998.898 H og SKM2013.389.ØLR, der begge tillægger skatteyders skiftende forklaringer skærpende betydning for bevisvurderingen og skatteyders bevisbyrde.

Sidstnævnte sag vedrørte overdragelse og veksling af 12.000 euro. I sagen fandt Østre Landsret, at skatteyderne ikke havde løftet sin bevisbyrde, da skatteyderne havde afgivet skiftende og modstridende forklaringer, og da forklaringerne ikke var bestyrket af objektive omstændigheder.

A’s (nye) subjektive forklaring er ikke tilstrækkelig til at løfte hans bevisbyrde for, at det forholder sig som anført, jf. eksempelvis SKM2013.389.ØLR. Han er derfor skattepligtig af beløbet.

3.  "Kontante bryllupsgaver"

Den 12. juli 2010 og den 26. juli 2010 blev der indsat henholdsvis 10.900 kr. og 17.000 kr. i kontanter på A’s konto (bilag H, side 5). A gør gældende, at indsætningerne er pengegaver fra en bryllupsreception (stævningen, side 5, øverst).

Til støtte for sin påstand har han fremlagt en vielsesattest (bilag 6). Attesten er underskrevet den 14. juni 2010. Ifølge attesten er vielsen foretaget den 21. maj 2010.

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsætningerne vedrører skattefrie midler. Indsætningerne er ikke markeret som gaver, og indsætningerne er foretaget forskudt. Der er ikke fremlagt gavelister, kort, dokumentation for afholdelse af reception, erklæringer fra gæster, der bekræfter at have givet gaver eller lignende dokumentation.

Hidrører pengene fra gaver fra en reception, ville det desuden have været sædvanligt at indsætte pengene på én gang. A har ikke redegjort for den tidsmæssige forskydning.

A har derfor heller ikke på dette punkt ført objektivt bevis for, at indsætningerne på i alt 27.900 kr. hidrører fra pengegaver fra en bryllupsreception. Det oplyste kan derfor ikke lægges til grund.

4.  "Kontant indsætning i forbindelse med bilkøb"

Den 21. januar 2010 indsatte A 110.000 kr. i kontanter på sin bankkonto (bilag H, side l).

Spørgsmålet er derfor, om A kan føre bevis for, at disse i 110.000 kr. allerede er beskattet eller er skattefri.

Han gør gældende, at pengene ikke er skattepligtige, fordi de hidrører fra tidligere hævninger på hans konto og fra et kontant lån.

Det er usædvanligt at være i besiddelse af 110.000 kr. i kontanter. Henset hertil og til sagens øvrige omstændigheder bør der stilles skærpede krav til sagsøgerens bevis for, at han ikke skal beskattes af denne indsætning.

Han skal derfor føre et sikkert og objektivt bevis for sin forklaring om, at disse 110.000 kr. i kontanter stammer fra hans egen konto og fra et kontant lån.

Dette bevis har han ikke præsteret.

Der foreligger ikke de fornødne objektive beviser, som gør det muligt at følge pengesporet. Der foreligger heller ikke en klar beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dispositioner. Sagen er også på dette punkt præget af, at der sker en række forskellige overførsler, hævninger og indsætninger, som bevirker en sådan sammenblanding af midler, at der ikke viser sig en sådan klar og entydig pengestrøm, at det er sikkert, at indsætningen hidrører fra penge, som ikke skal beskattes hos sagsøgeren.

Den 9. oktober 2009 er der overført 41.000 kr. til A’s konto i F4-bank (bilag 10). Samme dag blev der hævet 15.000 kr. ved en automatudbetaling og foretaget en hævning angivet som "Kundekort xxxxxx40" på 10.000 kr. Det er uoplyst, hvem kundekortet tilhører. Den 12. oktober blev der foretaget yderligere en hævning på 6.000 kr. ved en automat, og den 19. oktober blev der foretaget yderligere to hævninger på i alt 10.000 kr. ved automatudbetalinger. De 41.000 kr. er altså blevet hævet ved fem transaktioner i løbet af oktober 2009, dvs. tre måneder før indsætningen på 110.000 kr.

Ifølge A hidrører det resterende beløb fra et kontant lån på 45.000 kr. og en yderligere hævning fra egen konto på i alt 30.000 kr.

Han har fremlagt et gældsbrev dateret den 5. december 2009 (bilag 11). Det fremgår, at A låner 45.000 kr. fra "KN". Det fremgår ikke, hvordan beløbet er blevet udbetalt, og der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Beløbet er ikke indgået på en konto tilhørende A. Det er altså ikke muligt at følge pengesporet. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at pengene er hævet fra den angivne långivers konto.

Endeligt er der hævet 30.000 kr. fra A’s konto i F3-bank den 14. januar 2010.

I replikken, side 2, nederst, anføres, at han skulle bruge pengene til et bilkøb, og at:

"Sagsøger var klar over at det ville tage tid at finde den rette bil og var yderligere klar over, at når den "rigtige" bil var fundet, ville han være nødt til at have pengene klar så han kunne "slå til""

Ifølge A var det derfor nødvendigt at hæve og opbevare midlerne i kontanter. Det henstår dog ganske uklart, hvorfor han opbevarede et stort kontant beløb i en længere periode for herefter at indsætte beløbet på en bankkonto dagen før købet af en ny bil.

A har på denne baggrund ikke ved objektive beviser godtgjort, at indsætningen på kr. 110.000 kan henføres til allerede beskattede midler. Han er derfor skattepligtig af beløbet, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

A og IN har i det væsentlige forklaret samstemmende, at de indbetalinger på A’s konto, hvoraf fremgår, at de hidrører fra IN, udgør tilbagebetaling af et lån ydet i 2006 på 110.000 kr.

A har underbygget sin forklaring med fremlæggelse af et gældsbrev mellem parterne dateret den 2. marts 2006 og i øvrigt henvist til, at det af kontoudtoget fremgår, at posteringsteksten i de fleste tilfælde angiver "Bgs IN" og i ét tilfælde angiver "Bgs IN lån." Sagen angår 6 sådanne betalinger, der tilsammen udgør 72.294,76 kr. A og IN har begge forklaret, at IN derudover har betalt for en ferie til Pakistan andragende ca. 35.000 kr. og dermed afviklet gælden på 110.000 kr.

Retten finder ikke, at disse forklaringer stemmer fuldt ud overens med oplysningerne i kontoudtogene, idet der tillige ses en overførsel den 11. marts 2010 med posteringen "Bgs IN", hvor der er indsat 12.000 kr. på kontoen, ligesom det af lokallønskontoen fremgår, at der den 27. februar 2009, dvs. tre dage efter, at IN skulle have afdraget på gælden med 23.500 kr., er en postering kaldet "IN’s regninger", hvor der er hævet 11.000 kr. Dertil kommer, at A og IN’s forklaringer om baggrunden for gælden ikke stemmer overens med, at F1-bank’s lånedokument betegnet "Omprioriteringslån" ifølge lånedokumentets bemærkninger blandt andet skulle anvendes til indfrielse af et boliglån med nummer X4 tilhørende IN, hvilket lånenummer genfindes i det fremlagte pantsætningsdokument, men som IN ikke kunne give nogen forklaring på.

Efter en samlet vurdering af disse forhold finder retten, at A’s forklaring ikke støttes af objektive omstændigheder, og retten har derfor ikke fundet det bevist, at de pågældende indsætninger på hans konto ikke vedrører skattepligtige indtægter.

Retten finder med hensyn til indsætningen på 110.000 kr. den 21. januar 2010, at A’s uddybende forklaring med tilhørende dokumentation, hvorefter han ad 5 gange fra den 9. til den 19. oktober 2009 hævede 41.000 kr. i kontanter til brug for et fremtidigt bilkøb, og derefter den 5. december 2010 optog et privat lån på 45.000 kr. i kontanter til brug for et fremtidigt bilkøb, samt den 14. januar 2010 hævede 30.000 kr. fra sin konto for derefter at indsætte i alt 110.000 kr. den 21. januar 2010 med henblik på at få udstedt et check til bilkøb samme dag, ikke udgør fornødent bevis for, at indsætningen på 110.000 kr. ikke hidrører fra en skattepligtig indtægt.

Retten har endvidere ikke fundet, at A’s forklaring vedrørende dette bilkøb er tilstrækkeligt understøttet af objektive dokumenter i sagen, der giver mulighed for at følge de oplyste pengestrømme.

For så vidt angår indsætningerne på henholdsvis 10.900 kr. og 17.000 kr. den 12. juli 2010 og den 26. juli 2010, bemærkes, at A’s og hans kones forklaringer om, at pengene hidrørte fra bryllupsgaver, ikke findes bestyrket af objektiv dokumentation. Retten har herved lagt vægt på oplysningerne i sagen om de øvrige talrige store kontante indsætninger, som A ikke har givet en rimelig forklaring på. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke af indsætningerne fremgår, at de skulle vedrøre gaver. Det forhold, at hans kone i retten har forklaret, at hun har en oversigt over de indbetalte gavebeløb, findes på den baggrund ikke at kunne føre til et andet resultat.

Retten finder ligeledes, at der ikke er givet en rimelig forklaring på indsætningen på 10.000 kr. den 15. april 2009 på konto X1. Retten lægger vægt på, at det først er blevet oplyst, at pengene vedrørte G1, og at A senere har forklaret, at de rettelig vedrører inddækning af hans køb af tre flybilletter til en samlet pris på 9.647,50 kr. til sig og to venner, som han havde købt fra konto nr. X2 dagen før. Retten har herved lagt vægt på, at den ændrede forklaring skærper kravet til beviset for, at der ikke er tale om skattepligtig indtægt, og retten finder ikke, at forklaringen i fornødent omfang er understøttet af objektiv dokumentation.

Af de anførte grunde frifindes Skatteministeriet.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 30.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=12-0272905