Skattepligt ved salg af ejerlejlighed

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
18 Oct 2017
Dato for udgivelse
23 Nov 2017 10:31
SKM-nummer
SKM2017.662.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
16-0337481
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Ejerlejlighed, parcelhusreglen, husstand
Resumé

Landsskatteretten fandt, at klagerens salg af en ejerlejlighed, der havde været beboet af klagerens søn, som på indflytningstidspunktet var 16 år, ikke var omfattet af parcelhusreglen, idet sønnen ikke kunne henregnes til klagerens husstand.

 

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, § 8

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.H.2.1.15.7


Klageren har anmodet SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan ejerlejligheden Adresse Y1, By Y1, ejendoms nr. […] sælges skattefrit efter reglerne i EBL § 8 - parcelhusreglen?”

SKAT har besvaret spørgsmålet med ”NEJ”. 

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Der er givet følgende oplysninger i klagerens anmodning om bindende svar:

”Vor klient påtænker at sælge lejligheden Adresse Y1, By Y1 - Ejendomsnr. […].

Lejligheden er erhvervet af vor klient's afdøde ægtefælle 1. september 1983 og lejligheden i By Y1 har i perioden august 1984 - 1988 været beboet af vor klient's søn - B - under sin uddannelse i By Y1.

Lejligheden har således været beboet af husstanden i en periode, hvor sønnen er under uddannelse og er under 18 år.

Vor klient har selv beboet lejligheden i By Y1 i korte perioder ved arbejde/ ophold i By Y1.”

SKAT har i det bindende svar anført følgende indhentede oplysninger:

”Det fremgår af det Centrale Person Register (CPR), at ejeren A fra den 15. oktober 2015 har tilmeldt sig på adressen Y1, By Y1. Hun har ikke tidligere stået tilmeldt på adressen.

Det fremgår ikke af sagen, om A stadig har rådighed over sin ejendom beliggende Adresse Y2, Ø Y1. Der er ingen personer tilmeldt på Adresse Y2, Ø Y1 i CPR på nuværende tidspunkt. SKAT kan ikke finde oplysninger på internettet om, at ejendommen på Ø Y1 er sat til salg.

Det fremgår tillige af CPR, at As søn B har været tilmeldt i lejligheden Adresse Y1, By Y1 fra den 06.08.1984 til 01.06.1986 og igen i perioden 01.08.1986 til 11.11.1987.

B er født den [dato]. Han var således 16 år og 8½ måneder, da han flyttede ind i lejligheden. Bortset fra disse to perioder i lejligheden i By Y1 har han boet i hele sit liv på Ø Y1 lige som den øvrige familie også altid har boet på Ø Y1.

Det fremgår også af CPR, at der har boet adskillige personer, primært unge mennesker i lejligheden i tidens løb.

I BBR (Bygnings og Bolig Register) kan man se, at lejligheden er på 64 m2. Den består af i alt 2 værelser plus køkken og badeværelse. Ejendommen er fra 1929. Vurderingen på lejligheden er pr. 01.10.2014 på 1.450.000 kr., heraf grundværdi på 170.900 kr.”

SKATs afgørelse
SKAT har besvaret klagerens spørgsmål med ”NEJ”.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med følgende:

”SKAT finder, at As søn B grunder sin egen husstand, da han som knap 17 årig i 1984 flyttede ind i lejligheden beliggende Adresse Y1, By Y1. Han bor på det tidspunkt alene i lejligheden. I den forbindelse finder SKAT ikke, at det er afgørende, hvem der har underskrevet lejekontrakten. Det er heller ikke afgørende, at B er under 18 år. Reglerne i skattelovgivningen indeholder ikke automatisk samme aldersgrænser som i civilretten. Her kan f.eks. nævnes, at børn fra fødslen, i henhold til kildeskattelovens § 5, ansættes selvstændigt til skat.

Det er stadig SKATs opfattelse, at herværende sag ikke er identisk med SKM2009.340.LSR, hvor det mindreårige barn boede halvdelen af tiden hos klageren og den anden halvdel af tiden hos den anden forældre i den omhandlede ejendom. Der var ingen tvivl i denne sag om, at barnet tilhørte klagerens husstand, hvor barnet også stod tilmeldt i CPR. Det mindreårige barn havde ikke selv grundet husstand og boede på intet tidspunkt alene.

Der kan i den forbindelse henvises til Juridisk Vejledning 2015-2 afsnit C.H.2.1.15.7 jf. henvisningen ovenfor om udeboende studerende unge mennesker.

Det er også oplyst til sagen, at A ind imellem tog ophold i lejligheden i By Y1 både af arbejdsmæssige og private grunde. For at man kan sælge en ejendom skattefrit efter denne bestemmelse, så skal der have været tale om længerevarende eller regelmæssigt tilbagevendende ophold af 1-2 overnatninger hver uge eller et samlet ophold på ca. 2 måneder. Ophold i et mindre omfang vil ikke kunne indebære, at ejendommen tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand. I SKM2007.147.HR blev et samlet ophold på ca. 2 måneder, betragtet som et minimum.

I den forbindelse har SKAT konstateret, at den omhandlede lejlighed på Adresse Y1 har fungeret som udlejningsejendom, idet den har været udlejet i mange år. A kan således kun have haft rådighed over lejligheden, i de perioder, hvor den ikke har været udlejet, og hvor sønnen ikke har beboet den. Der foreligger ingen nærmere redegørelse eller dokumentation for disse ophold i lejligheden, hvorfor SKAT ikke kan lægge vægt på sætningen i anmodningen: "Vor klient har selv beboet lejligheden i By Y1 i korte perioder ved arbejde/ ophold i By Y1.”

Der er i anmodningen ingen nærmere redegørelse for, hvorfor A den 15.10.2015, og dermed efter anmodningen om bindende svar er indsendt til SKAT, har tilmeldt sig adressen Y1, By Y1. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt al bohave er blevet flyttet fra Ø Y1 til By Y1, og om hun har opgivet rådigheden over ejendommen Adresse Y2, Ø Y1.

SKAT har herefter vurderet, at en eventuel fortjeneste ved salg af lejligheden beliggende Adresse Y1, By Y1, IKKE er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.”

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at ejerlejligheden Adresse Y1, By Y1, kan sælges skattefrit efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og at SKATs svar derfor skal ændres til ”JA”.

”Som grund for vor klage skal vi anføre, at vor klient's søn i perioden 6. august 1984 til 1. juni 1986 - under sin uddannelse - har beboet lejligheden i By Y1.

Den 6. august 1984 var sønnen - B - 16 år og 8 måneder, hvilket betyder, at han på dette tidspunkt var under 18 år og således var umyndig. Når et barn er under 18 år og er umyndig, er vedkommende omfattet af forældrenes husstand. Dette betyder, at en person under 18 år ikke kan påtage sig forpligtelser med egen underskrift, f.eks. at indgå en lejekontrakt eller anden bindende aftale.

Efter vor opfattelse medfører dette, at sønnen er omfattet af vor klient's husstand og denne omfatter således lejligheden i By Y1.

I afgørelsen henviser SKAT til flere domme, hvor en skatteyder lejlighedsvis har beboet en lejlighed / ejendom, men disse afgørelser finder vi ikke kan anvendes i denne situation.

Dette har ikke været vor begrundelse. Vi har blot nævnt, at vor klient i kortere perioder har beboet lejligheden under sit arbejde i By Y1-området.”

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne nævnt i bestemmelsens nr. 1, 2 eller 3.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er en undtagelsesbestemmelse, der i visse situationer giver mulighed for, at fortjenesten ved salg af blandt andet en ejerlejlighed, der har tjent til bolig for ejeren eller hans husstand, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst.

Det følger af administrativ praksis, at begrebet husstand i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal fortolkes snævert. En skatteyders husstand afgrænses til skatteyderens ægtefælle og/eller mindre børn, herunder adoptivbørn.

Klagerens søn var 16 år og 8 måneder gammel, da han flyttede til Adresse Y1, By Y1 for at studere. Sønnen var under hele opholdet udeboende studerende, og han boede alene i lejligheden såvel før som efter han fyldte 18 år. Henset hertil finder Landsskatteretten ikke, at klagerens søn udgjorde en del af klagerens husstand i den periode, han som umyndig var bosat på Adresse Y1.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.