Amerikansk trust anset for skattemæssigt transparent

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
28 Nov 2017
Dato for udgivelse
11 Dec 2017 15:13
SKM-nummer
SKM2017.713.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1471327
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Trust - transparent - arv
Resumé

Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der var skattepligtig her til landet og begunstiget i og arving af kapitalen i en amerikansk trust, som blev stiftet af den pågældendes nu afdøde far, ikke skulle beskattes af udlodning af stamkapitalen i den pågældende trust i forbindelse med morens død. Der blev ikke taget stilling til eventuelle spørgsmål om boafgift. Skatterådet tilføjede dog, at trusten var transparent efter danske skatteregler i forhold til spørgeren, og at spørgeren derfor var skattepligtig af det løbende afkast mv. af den arvede trustkapital.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017, afsnit C.B.2.15.2. Beskatning af udenlandske trusts (fonde)


Spørgsmål

  1. Vil A blive beskattet i Danmark af eventuelle udlodninger af stamkapitalen i en af faderen oprettet amerikansk trust, som han nu som eneste barn er eneejer af, efter at moderen er død?

Svar

  1. Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens far var amerikansk statsborger og bosat i USA. Han oprettede en trust, hvortil han overførte sin formue. Efter trustdokumentet kunne faren tilbagekalde, ændre eller forandre trustdokumentet i alle henseender til enhver tid ved at give skriftlig besked til trustee. Ved sådan tilbagekaldelse ville ejerskabet til trustens aktiver lovmæssigt blive tilbageført til faren.

Af trustdokumentet fremgår bl.a., at trustformuens afkast skulle udbetales til stifteren i hele hans levetid. Efter hans død skulle formuen deles i to lige store dele, hvoraf afkastet af den ene skulle udbetales til hustruen, mens afkastet af den anden del skulle udbetales til livsarvingerne. Når livsarvingerne fyldte henholdsvis 25, 30 og 35 år, skulle 1/3 af den del af kapitalen, der kunne henføres til livsarvingerne, udloddes til dem.

Trusten bestod fortsat ved farens død. Faren efterlod sig hustruen og Spørgeren, der var eneste livsarving. Da Spørgeren fyldte 35 år og således kunne få udloddet den resterende del af den del af kapitalen, der var henført til livsarvingerne, indgav Spørgerens repræsentant en anmodning om bindende forhåndsbesked med forespørgsel om, hvorvidt Spørgeren kunne få udloddet den pågældende del af trustkapitalen uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser i Danmark.

Indledningsvist indhentede man en udtalelse fra det daværende kommunale skattedirektorat i sagens anledning en udtalelse, hvoraf det fremgik, at der var tale om udbetalinger fra en udenlandsk fond, og at det derfor var nødvendigt at fastslå, om der var tale om et selvstændigt retssubjekt.

Efter direktoratets opfattelse ville der kun være tale om et selvstændigt retssubjekt, hvis formuen reelt, effektivt og uigenkaldeligt var udskilt fra stifterens formue og således, at midlerne ikke efterfølgende kunne tilbageføres til stifteren eller ham nærtstående personer.

Direktoratet fremkom ikke med en indstilling om, hvorvidt de opstillede betingelser skulle anses for opfyldte, men havde tidligere tilkendegivet, at en udlodning til Spørgeren skatte- og afgiftsmæssigt måtte behandles som arv, hvis de pågældende betingelser ikke var til stede.

 I modsat fald ville udlodningerne blive anset for almindeligt indkomstskattepligtigt for modtageren.

Sagen blev herefter forelagt for Ligningsrådet, der ved en bindende forhåndsbesked har tiltrådt regionens indstilling. Af indstillingen fremgår:

”I den forelagte situation har the settlor, A’s far, forbeholdt sig ret til at tilbagekalde, ændre eller forandre trustdokumentet i alle henseender til enhver tid ved at give skriftlig besked til trustee. Formueoverførslen ville altså ikke være blevet tillagt skattemæssig virkning i Danmark. Regionen finder som kommunen, at A’s erhvervelse er sket ved faderens død og må betragtes som erhvervelse af en båndlagt arv.

De foretagne udbetalinger er efter regionens opfattelse ikke skattepligtige, da de må anses som udbetaling af arv. Spørgsmål om arveafgift er ikke undergivet lov om bindende forhåndsbesked, men regionen kan vejledende oplyse, at da faderen er død i USA, og hans bo er behandlet der, er A ikke arveafgiftspligtig af nogen del af denne formue, jf. den tidligere arveafgiftslovs § 8, hvad enten formuen hjemtages eller ej.

Derimod finder regionen, at A har været formueskattepligtig af sin del af trustformuen siden tidspunktet for faderens død.”

Spørgeren er efter moderens død i år eneejer af trusten. Moren var hjemmehørende i Danmark.

Der er ikke i de forløbne år ændret i trustbestemmelserne. Spørgerens repræsentant har oplyst, at Spørgeren påtænker at ophæve trusten, med at lade aktiverne forblive i USA. Repræsentanten har oplyst, at det fremgår af fundatsen, at det er Spørgeren, der kan ophæve trusten.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har spurgt, om Spørgeren vil blive beskattet i Danmark af eventuelle udlodninger af stamkapitalen i en af faderen oprettet amerikansk trust, som han nu som eneste barn er eneejer af, efter at moderen er død.

Der er tidligere ved faderens død forespurgt om de skatte- og afgiftsmæssige virkninger, hvor A sammen med moderen blev medejer af trusten jf. vedhæftede svar på bindende forhåndsbesked, gældende for 5 år.

Formålet med nærværende henvendelse er at få bekræftet, at afgørelsen i den tidligere forhåndsbesked stadig er gældende.

På forespørgsel om spørgsmålet i sagen alene vedrører den del af trustens midler, som Spørgeren er blevet ejer til ved morens død, er det oplyst, at:

”at omstændighederne for spørgeren er de samme som ved faderens død i (…) er derfor uændrede og som beskrevet allerede i ligningsrådets bindende svar af (…), og ikke ændret sig siden, så spørgsmålet omfatter hele trusten.”

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at Spørgeren ikke vil blive beskattet i Danmark af eventuelle udlodninger af stamkapitalen i en af faderen oprettet amerikansk trust, som han nu som eneste barn er eneejer af, efter at moderen er død.

Begrundelse

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af en trust, som Spørgerens far har oprettet i USA. Trustkapitalen er ved farens død i (…) delt op i to lige store dele, hvoraf den ene halvdel er henført til hustruen / Spørgerens mor, mens den anden del er henført til Spørgeren som eneste livsarving. Den del, der blev henført til livsarvingerne, er efter det oplyste udloddet til Spørgeren af tre omgange.

For så vidt angår udlodning af trustkapital til Spørgeren i (…)udtalte Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked fra (…), at der var tale om udbetaling af arv, der ikke var skattepligtig. Ligningsrådet udtalte vejledende, at Spørgeren ikke var arveafgiftspligtig, idet boet blev skiftet i USA, jf. den dagældende bestemmelse i arveafgiftslovens § 8, mens Spørgeren til gengæld var formueskattepligtig af sin del af trustformuen efter de dagældende regler herom.

Spørgeren er efter moderens død den (…)blevet eneejer af kapitalen i trusten. SKAT finder i lighed med den tidligere bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af (…), at selve erhvervelsen af trustkapitalen skal anses for en arv, der ikke er skattepligtig. Der er ikke herved taget stilling til spørgsmålet om boafgift.

SKAT bemærker derudover, at er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til Spørgeren, der er arving og begunstiget i trusten, er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.

For at en trust kan tillægges skatteretsevne efter dansk skatteret kræves det, at trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra ”stifteren”. Ved bedømmelsen af kapitalens definitive og effektive udskillelse forstås i en situation som den foreliggende, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til Spørgeren eller dennes familie. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at Spørgeren helt er afskåret fra at råde over disse.

Ifølge sagens oplysninger er Spørgeren efter moderens død den (…)blevet eneejer af trusten. Derudover fremgår det, at Spørgeren har kompetence til at ophæve trusten. SKAT lægger derfor til grund, at Spørgeren er indtrådt i stifterens rettigheder i forhold til den resterende del af trustskapitalen pr. (…).

Efter det oplyste må trusten anses for at være skattemæssig transparent efter en dansk skatteretlig vurdering, idet der hverken er sket en effektiv eller definitiv udskillelse af formuen. Da Spørgeren herefter må anses for at eje aktiverne i trusten direkte, er Spørgeren følgelig skattepligtig af afkast, udbytte og gevinst af de aktiver, der er indskudt i trusten. 

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares i overensstemmelse med den fremsatte anmodning, idet det dog bemærkes, at Spørgeren anses for skattepligtig af det løbende afkast, udbytte og gevinst af aktiverne i trusten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ”Nej, se dog begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.: (…)

C. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

Boafgiftslovens § 9

§ 9. Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.

Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsboer, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.

Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1

Skifteretten beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen.

Praksis

SKM2015.9.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt afdøde medstifters (Bs) nevø skulle beskattes af afkastet af formuen i fonden. Inden den sidste af stifterne (B) af fonden døde, havde han gjort sin nevø til universalarving og begunstiget i fonden.

I denne sag havde Skatteministeriet gjort gældende, at nevøen, der var arving efter én af stifterne (B) af fonden, efterfølgende i skattemæssig henseende måtte anses for ejer af formuen i fonden. Der skulle derfor foretages en ny selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøen kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Nevøen havde gjort gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret gav nevøen medhold. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos nevøen måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til nevøen, og nevøen var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2016.461.SR

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed

SKM2014.503.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære. Skatterådet lagde vægt på, at spørgers bror, B, var co-trustee, at spørger kunne få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb var fremkommet nye oplysninger for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke var en uafhængig bestyrelse/administration af trusten. På baggrund heraf anså Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skulle beskattes af hele afkastet fra trusten.

Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

SKM2014.493.SR

Der var tale om en testamentarisk trust. Dvs. en trust oprettet ved testamente ved faderens død med sønnen som begunstiget. Faderen var bosiddende på Jersey og døde der i 1987. Sønnen havde arvet trustkapitalen ved faderens død, og da boet blev behandlet i England, skulle der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt sønnen skulle beskattes af afkastet fra trusten, krævede en vurdering af trusten i forhold til ham. Den udenlandske trust ansås for at være transparent i forhold til sønnen, idet trustee på foranledning af sønnen ville ophæve trusten og udbetale midlerne til ham. Sønnen, som den begunstigede, kunne råde over trustens midler, og derfor var midlerne ikke definitivt og effektivt udskilt fra hans formuesfære. Sønnen skulle således beskattes af det løbende afkast fra trusten. Derved kunne sønnen og hans hustru modtage uddelinger fra trusten, og såfremt sønnens børn modtog midler fra trusten, skulle der endvidere betales en gaveafgift.

Den juridiske vejledning 2017, afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital

Det sker, at personer, som er skattepligtige til Danmark, stifter eller sætter penge ind i udenlandske trusts. Udenlandske "trusts" kan ikke sammenlignes med danske fonde, og de kan have forskelligt indhold fra land til land og fra trust til trust.

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det SKATs opfattelse, at kapitalen både skal være

  • definitivt og
  • effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" en, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" kapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.