Selskab - væddemål - omkostninger

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
28 Nov 2017
Dato for udgivelse
12 Dec 2017 13:41
SKM-nummer
SKM2017.716.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1003606
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Selskab - væddemål - omkostninger
Resumé

Et anpartsselskab havde som sin eneste beskæftigelse at indgå væddemålsaftaler.

Skatterådet bemærkede, at indkomsten ikke kunne anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige indkomst måtte opgøres efter et nettoprincip, hvorved indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kunne modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten (nettoindkomstprincippet). Der kunne ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst havde fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de indgåede væddemål.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til leje af et lokale i et kontorhotel, løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Det blev herved forudsat, at der var tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6/9 2016
Lov nr. 149 af 10/4 1922

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 8
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.A.6.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.1.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.1.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit E.A.9.16.


Spørgsmål

  1. Såfremt det lægges til grund, at professionel sportsbetting kan drives i selskabsform, kan Skatterådet da bekræfte, at der ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst indgår skattepligtige gevinster med fradrag af direkte omkostninger i forbindelse med de placerede bets?
  2. Såfremt det lægges til grund, at professionel sportsbetting kan drives i selskabsform, kan Skatterådet bekræfte, at almindelige administrative omkostninger, eksempelvis lokaleomkostninger og administrationsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst?

Svar

Ad. 1. Ja.
Ad. 2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det spørgende selskab har udviklet en matematisk model med henblik på placering af sportsspil hos spiludbydere.

Selskabet ejes med andelene 35 pct., 35 pct. og 30 pct. af 3 personer, der alle er lønansat i virksomheden.

Selskabet lejer til brug for selskabets aktivitet lokaler i et kontorhotel.

Om den af selskabet anvendte matematiske model er det oplyst, at den ud fra forskellige statistiske parametre, udregner en sandsynlighed for, at et givent udfald indtræffer. Modellens beregninger sættes i forhold til udbudte odds hos spiludbydere uden for EU, og i sidste ende kan det munde ud i en placering af en indsats – et væddemål.

Selskabet benytter sig af en underleverandør, som udbyder en IT-platform med henblik på at gøre udbuddet af odds på tværs af forskellige spiludbydere overskueligt. Placering af væddemål håndteres af selskabet via denne platform. Ind- og udbetalinger foretages af selskabet til og af udbyder. Udbyderen af platformen tager sig af det økonomiske aspekt i forhold til afregning med spiludbyderen i forhold til de tab og gevinster, der sker på baggrund af spørgers væddemål.

Al aktivitet på platformen, herunder indgåelse af væddemål samt ind- og udbetalinger kan dokumenteres.

Det er oplyst, at selskabet har haft følgende udgifter til administrative omkostninger, jf. spørgsmål 2:

  • Udgifter til server, telefon og internet
  • Personaleomkostninger, omfattende løn til de ansatte selskabsdeltagere samt udgifter til kaffe og andre småfornødenheder
  • Udgifter til husleje.

Med hensyn til de direkte omkostninger, jf. spørgsmål 1, er det oplyst, at der er tale om månedlige udgifter til platformleverandøren og udgifter i form af placerede bets (dvs. indskud).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Overordnet

Der er ingen lovgivningsmæssige hindringer for, at spil omfattet af reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan foregå i et anpartsselskab.

Det er vores opfattelse, at der ikke findes et krav om, at der skal foreligge egentlig erhvervsmæssig virksomhed for at aktiviteten kan drives i selskabsform.

Der er således efter vores opfattelse ikke dækning for - hverken i lovgivning eller praksis - at selskaber ikke kan have drift af en "ikke erhvervsmæssig aktivitet", uanset at aktiviteten ikke kan karakteriseres som næringsvirksomhed.

Dette er også bekræftet ved telefonisk henvendelse til Erhvervsstyrelsen.

Til spørgsmål 1

Spørgsmål 1 skal beskattes med et Ja.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f (væddemålsparagraffen), at væddemål som udgangspunkt er skattepligtig indkomst.

I særlovgivning vedrørende gevinstafgifter er bookmakerspil i Danmark gennem Danske Spil fritaget for indkomstskattepligt og i stedet pålagt gevinstafgift.

EU-retten har betydet, at det er muligt at foretage bookmakerspil hos bookmakere i andre EU-lande, under forudsætning af, at den pågældende bookmaker er godkendt og kontrolleret af det pågældende EU-land. Det er i den forbindelse uden betydning, om de opnåede gevinster rent faktisk pålægges gevinstbeskatning.

Det er herefter udgangspunktet, at spørger er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, af de gevinster, som er opnået ved spil hos ikke autoriserede bookmakere i EU og af gevinster opnået i ikke-EU lande, f.eks. Asien.

Der ligger ikke i lovbestemmelserne en undtagelse om, at selskaber ikke kan indgå væddemål, hvorfor reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f også gælder juridiske personer.

Det følger af praksis, at indtægter ved skattepligtige spil i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f skal opgøres som et nettobeløb, således at de udgifter der har været nødvendige for at opnå gevinsterne, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes inden beskatning.

Til spørgsmål 2

Spørgsmål 2 skal besvares med et JA.

Udgifter der har været nødvendige for at opnå gevinsterne, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes inden beskatning.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst indgår skattepligtige gevinster med fradrag af direkte omkostninger i forbindelse med de placerede bets.

Begrundelse

Spørger har oplyst, at et det omhandlede kapitalselskab lovligt kan oprettes og vil blive oprettet med det oplyste og eneste formål, at indgå væddemål, hvilket lægges til grund.

Det er oplyst, at væddemål vil blive placeret hos udbydere uden for EU.

Det må herefter lægges til grund, at det omhandlede kapitalselskab er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, i forbindelse med indgåelse af væddemål.

Indkomsten kan ikke anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2010.69.SR.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter et nettoprincip, hvorved indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kan modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten (nettoindkomstprincippet). Der kan ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår.

Der er spurgt til, om der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de placerede væddemål.

Spørger har oplyst, at der herved er tale om omkostninger til placerede bets og månedlige udgifter til platformleverandøren.

SKAT kan bekræfte spørgers opfattelse, hvorefter udgifter, der har en direkte forbindelse til de indgåede væddemål vil kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Udgifter til dokumenterede indskud og udgifter til platformleverandøren vil dermed kunne bringes til fradrag i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag sker efter foranstående principper.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja.”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at almindelige administrative omkostninger, eksempelvis lokaleomkostninger og administrationsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1, kan indkomsten i forbindelse med den påtænkte aktivitet ikke anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Alene omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen kan trækkes fra. Underskud kan ikke trækkes fra i anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst.

Der er spurgt til, om almindelige administrative omkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Det er oplyst, at der herved er tale om omkostninger til leje af lokale i et kontorhotel, omkostninger til løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet.

Idet det lægges til grund, at der er tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst, er det SKATs opfattelse, at udgifterne vil kunne bringes til fradrag i forbindelse med selskabets indkomstopgørelse. Fradrag sker efter foranstående retningslinjer.

SKAT skal til de stillede spørgsmål afslutningsvis bemærke, at der ikke er taget stilling til eventuelle skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne i det spørgende selskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja.”

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)

af lotterispil, samt andet spil og væddemål.”

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: 

driftsomkostninger,  dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

Selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.”

Lov om afgift af spil § 1

”Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

(…)

Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

(…)”

Praksis

Den juridiske Vejledning 2017-2, afsnit C.A.6.4

Gevinster og dusører er fuldt ud skattepligtige, med mindre

  • der i stedet skal betales afgift af gevinsten, jf. lov om afgifter af spil, lov nr. 698 af 25. juli 2010. Se lovens § 1, stk. 3.
  • der er tale om dusører eller belønninger, der er givet for en indsats for at redde mennesker eller for at opklare en forbrydelse, hvis indsatsen ikke hører til den pågældendes erhverv.Se LL § 7, 28
  • der er tale om findeløn og godtgørelser, der bliver udbetalt i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven. Se LL § 7, 28.

(…)

Følgende gevinster er skattepligtige:

(…)

  • Indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål. Se SL § 4, litra f (bortset fra spil omfattet af afgift, se E.A.9).

(…)

  • Gevinster ved spil, herunder poker på internettet (gælder dog ikke spil, der er fritaget for indkomstbeskatning og i stedet er pålagt en afgift). Se SKM2009.699.LSR.

(…)

Gevinster fra udlandet

Gevinster ved offentlige bortlodninger, præmie- og gættekonkurrencer, der er afholdt på Færøerne, i Grønland eller i udlandet er skattepligtige. Det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri svarende til tilsvarende spil, som er omfattet af lov om afgifter og spil, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- elle EØS-land og er tilladt i dette land. Se lov om afgifter af spil, § 1, stk. 3.  Gevinster vundet i spil i lande uden for EU og EØS er indkomstskattepligtige. Der henvises til afsnit E.A.9.16.

Fradrag for indskud

Når man opgør den skattepligtige gevinst, kan man få fradrag for det dokumenterede indskud i det vindende spil. Landsskatteretten har i en afgørelse om gevinster i totalitatorspil, der på det tidspunkt var skattepligtige, tilladt fradrag ikke blot for det gevinstgivende indskud, men også for de øvrige indskud, som kunne dokumenteres i årets løb. Se LSR 1973.116. Der må i sådanne tilfælde stilles strenge krav til dokumentationen, der i det mindste skal underbygges af et regelmæssigt regnskab over gevinster og indskud. Der er ikke fradrag for eventuelle tab.

(…)”

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit E.A.9.16

”Gevinster fra spil omfattet af SPILAL er fritaget for indkomstskat. Se SPILAL § 1, stk. 3.

Gevinster vundet i spil udbudt i et andet EU-land eller i et EØS-land er også fritaget for indkomstskat, hvis de er vundet i et spil, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i dette land, og det tilsvarende spil her i landet ikke indkomstbeskattes. Er dette ikke tilfældet, eller er gevinsten vundet på spil udbudt i et land uden for EU, er gevinsten indkomstskattepligtig. Se SKM2009.276.LSR, SKM2015.213.SR, xSKM2016.152.SR og afsnit C.A.6.4 om skattepligt af gevinster.

Som hovedregel antages, at spil købt fysisk direkte på stedet (kiosker, spillebutikker, spillehaller og kasinoer) er anerkendt og kontrolleret af landets myndighed. Samme antagelse kan ikke umiddelbart gøres, hvis spillet er købt online, og sådanne gevinster kan derfor være skattepligtige.

Fritagelse for indkomstskat af gevinster vundet i et andet EU-land eller i et EØS-land er betinget af, at vinderen kan fremlægge den fornødne dokumentation for, at gevinsten er vundet i et spil, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i det pågældende land. Se SKM2004.121.DEP og afsnit C.A.6.4 om skattepligt.

(…)”

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.1.1.2

”Hvis hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

(…)

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

(…)

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Underskuddet opgøres hver hobbyvirksomhed for sig.”

SKM2002.402.LR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab i forbindelse med aktielån skulle beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f. Gevinst og tab skulle opgøres som forskellen mellem det beløb, som de lånte aktier afstås for, og det beløb, de genkøbes til.

SKM2004.51.LSR

Sagen vedrørte en påklage af skatterådets bindende svar, offentliggjort som SKM2002.402.LR..

Rådet var blevet spurgt til, om en ikke næringsdrivende med aktier, i forbindelse med et aktielån, havde fradragsret for vederlag, herunder kompensation for udbytte til (aktie-)långiver.

Den første del af spørgsmålet vedrørte en situation, hvor låntager havde videresolgt aktierne, ikke modtog udbytte, men skulle kompensere långiver for udbyttet.

Landsskatteretten fandt, at det løbende vederlag for aktielånet og det beløb, der var betalt til långiver som kompensation for udbyttet, havde en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgifterne skulle indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra f.

Den anden del af spørgsmålet drejede sig om tilfælde, hvor låntager ikke videresolgte de lånte aktier og ikke modtog udbytte i låneperioden. Låntager kunne ikke konstatere en gevinst ved låneaftalen, da han ikke havde solgt eller genkøbt aktierne. Udgifterne til vederlaget for at låne aktierne udgjorde derfor hans tab ved aftalen, og dette tab var efter statsskattelovens § 4, litra f, ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene i eventuelle andre gevinster ved tilsvarende aftaler i samme år.

I den tredje situation havde låntager ikke videresolgt aktierne, men havde i låneperioden modtaget udbytte, som han skulle kompensere långiver for. Da låntager ikke var blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, var han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkom långiver i henhold til de indgåede aftaler.

SKM2009.699.LSR

Klageren, der var studerende, havde spillet poker hos en række onlinespiludbydere og deltaget i en række liveturneringer. Udtalt af Landsskatteretten, at pokerspil ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor evt. underskud forbundet hermed ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKM2010.69.SR

Spørger oplyste, at han havde udviklet matematiske modeller/systemer, der gjorde, at han kunne sætte sine spil, foretaget hos spiludbydere både inden for og uden for EU, i system, og stort set være sikret et rimeligt økonomisk udbytte af spillene. Spørger havde under overvejelse, at lade spilaktiviteten foregå igennem et selskab.

Det var skatterådets opfattelse, de indkomster, som hidrørte fra den af spørger beskrevne aktivitet var omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Et selskab var ikke afskåret fra at opnå indtægter ved indgåelse af væddemål m.v. i skattemæssig henseende, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Indtægter opnået ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, kunne ikke anses for erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Dette fulgte allerede af indkomstens karakter.

Den skattepligtige indkomst skulle opgøres efter et nettoprincip baseret på gevinster og tab (indskuddet) i det enkelte indkomstår. Fradraget var gjort kildebegrænset, og der var ikke adgang til at fremføre underskud. Der var endvidere ikke fradragsret for udgifter forbundet med skattefrie gevinster. Indkomst fra væddemål m.v. omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, skulle således holdes adskilt fra den del af selskabsindkomsten, der hidrørte fra en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Tab som følge af en bookmakers konkurs m.v. kunne ikke modregnes i skattepligtige gevinster omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Der kunne alene foretages fradrag for dokumenterede indskud i et vindende spil. Hvis selskabet valgte at lade sine gevinster blive stående hos bookmakere, og efterfølgende led tab, som følge af bookmakernes konkurs, ville tabet som udgangspunkt være indkomstopgørelsen uvedkommende, da der var tale om et privat formuetab.

SKM2011.667.SR

Skatterådet fandt, at kurtage, i lighed med betalt præmie, jf. SKM2004.251.SR, havde sådan en sådan forbindelse til en aftale om aktielån, at kurtagen skulle indgå ved opgørelsen af gevinst og tab efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra f.

SKM2016.170.SR

Spørger overvejede at stifte et datterselskab, registreret som anpartsselskab. Datterselskabets formål ville være investeringer, herunder indgåelse af stakingaftaler. En stakingaftale er en aftale indgået imellem staker, i det konkrete tilfælde anpartsselskabet, og en pokerspiller, om spillerens deltagelse i en konkret pokerturnering. Aftalen indgås før start af pokerturneringen. Ved aftalen overfører staker en andel af pokerspillerens buy in og fee til spilleren mod at modtage en andel af spillerens gevinst ved pokerturneringen.

Skatterådet fandt, at det alene er spilleren, der erhverver ret til en eventuelt gevinst. Aftalen imellem staker og spilleren måtte betragtes som et nyt spil, idet staker i realiteten spillede på, om spilleren ville vinde den konkrete aftaleturnering.

Stakers indtægter ved indgåelse af stakingaftalen var omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst kunne årets udgifter i form af buy-in og fee bringes til fradrag i indtægten.

Spilleren skulle beskattes af hele spilindtægten. Da spillerens udgifter til staker (i det konkrete tilfælde 50 pct. af spilindtægten) var direkte forbundet med indkomsterhvervelsen kunne denne udgift fraregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.