Irsk investeringsordning - transparent - dobbeltbeskatningsoverenskomster - udbytte

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
28 Nov 2017
Dato for udgivelse
15 Dec 2017 10:58
SKM-nummer
SKM2017.723.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1277638
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Irsk investeringsordning, transparent, dobbeltbeskatningsoverenskomster, udbytte
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr. 2,
OECD’s modeloverenskomst

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2,
OECD’s modeloverenskomst

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.D.1.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.D.1.1.10.12.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.F.8.2.2.1.

 


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at den irske CCF (UCITS), samt dens subfunde skal anses for transparente efter danske skatteregler?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes det bekræftet, at dette indebærer, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes det tillige bekræftet, at udenlandske investorer i CCF’en anses for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, som CCF’en har tjent, og at det som følge heraf er den enkelte udenlandske investor, der anses som udbyttemodtager?
  4. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes det tillige bekræftet, at indkomst, der indtjenes af CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at CCF’ens udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja, se indstilling og begrundelse
  4. Ja, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Funden er en irsk ”Common Contractual Fund”, herefter CCF. CCF er etableret som en UCITS omfattet af UCITS-direktivet (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities – 2009/65/EF). Efter irsk ret kan en UCITS etableres som henholdsvis:

  • Unit trusts
  • Common contractual funds (CCF)
  • Variable or fixed capital companies
  • Irish Collective Asset-management Vehicles (ICAVs).

Formålet med CCF er at skabe et afkast til investorerne ved kollektiv investering i omsættelige værdipapirer og/eller andre finansielle aktiver ud fra et princip om risikospredning.

Manager ønsker at udbyde units i CCF til danske institutionelle investorer.

CCF er en såkaldt ”open-ended umbrella fund”, hvori der kan oprettes subfonde. Aktiverne i hver subfund holdes adskilt.

CCF er aftalebaseret og reguleres af en såkaldt ”deed”. Deed’en er indgået mellem CCFs Manager (Ireland) og Custodian (Ireland). CCF er godkendt af The Central Bank i Irland i medfør af reglerne i European Communities (Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities) Regulations 2011. Det følger af deed’ens artikel 2.01, at:

”The Manager hereby establishes the CCF as an umbrella Common Contractual Fund being an unincorporated body under which the Unitholders of each Sub-Fund participate and share in property of the relevant Sub-Fund, including without limitation, income arising thereon and profits derived therefrom as such income and profits arise, as co-owners in accordance with the terms of this deed and the sole object of which is the collective investment in either or both transferable securities and other liquid financial assets referred to in Regulation 68 of the Regulations, of capital raised from the public and which operates on the principle of risk spreading. As such, neither the CCF nor any Sub-Funds is an incorporated entity and neither the CCF nor any Sub-Funds has a separate legal personality under Irish law. The CCF is an umbrella fund within the meaning contained in the Regulations and comprises separate Sub-Funds by reference to which Units are issued the assets of which shall belong exclusively to the relevant Sub-Funds and shall not be used to discharge directly or indirectly the liabilities of, or claims against, any other Sub-Fund and shall not be available for any such purpose.”

CCF er en såkaldt “uncorporated entity”, og CCF har ti subfonde. Hverken CCF eller subfundene er selvstændige juridiske personer. CCF og subfondene beskattes ikke i Irland af indkomst og gevinster. Indkomst og gevinster beskattes på investorniveau, og CCF’en anses for at være skattemæssigt transparent efter irske regler. CCF kan ikke få udstedt en hjemstedserklæring.

Investorerne hæfter ikke personligt, men kun med deres indskud. Investorerne har ikke mulighed for at overføre deres units i CCF til tredjemand. CCF skal tilbagekøbe units, såfremt en investor ønsker at blive helt eller delvist indløst. Der er ingen stemmeret forbundet med ejerskab i CCF, og der afholdes ikke investormøder. Det følger af deed’ens artikel 3.04 og 3.06, at:

”The liability of each Unitholder shall be limited to the issue price of Units for which he has agreed to subscribe. Except to the extent expressly provided for in this Deed, no Unitholder shall incur or assume any liability or be required to make any payment to the Custodian or the Manager in respect of the Units held by it.”

CCF er ikke certifikatudstedende, men udsteder ejerandele i form af ”units”, hvorved investorerne opnår forholdsmæssigt medejerskab. Investorerne registreres i et register. Det følger af deed’ens artikel 3.3, at:

”Each Unit represents an undivided co-ownership interest of a Unitholder with the other Unitholders in the Assets of a Sub-Fund. No Unit shall confer any specific interest or share in any particular part of the Assets in the Sub-Fund but rather provide a proportionate interest in all the Assets of a Sub-Fund.” 

CCF har ikke selvstændige ledelsesorganer, men ledes af et managementselskab (Ireland). CCF kan ikke selvstændigt erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser. Manager er bemyndiget til at købe, sælge, udstede, udveksle og modtage investeringer og andre rettigheder. Manager kan endvidere binde CCF og indgå aftaler på vegne af CCF og dets subfonde. Manager kan oprette og lukke subfonde og inddele subfondene i aktieklasser. Hvis Manager ønsker det, kan en advisory commity konsulteres i forbindelse med ledelse af CCF og udøvelse af virksomhed.

Manager har indgået en depotaftale med Trust (Ireland), Custodian. Custodian er forpligtet til at følge Managers instrukser og har en række kontrolbeføjelser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at SKAT skal besvare spørgsmålet bekræftende, således at den irske UCITS og subfonde klassificeres som transparente efter danske skatteregler.

Det følger af Den juridiske vejledning C.D.1.1.3, at det beror på en samlet vurdering, om en enhed skal klassificeres som et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller anses for transparent. Efter praksis lægges der vægt på flere kriterier, herunder særligt enhedens vedtægter og formål. Endvidere lægges der vægt på, hvorledes investorerne hæfter, indskudskapital, investorernes indflydelse på enheden, konsekvenser ved investorers udtræden af enheden, fordelingen af overskud og likvidationsprovenu, eksistensen af selvstændige ledelsesorganer og udarbejdelse af årsregnskab. Disse kriterier lægges der efter praksis også vægt på, når en udenlandsk enhed skal klassificeres, jf. blandt andet SKM2017.16.SR, SKM2016.248.SR, SKM2016.6.SR, SKM2015.808.SR, SKM2012.426.SR og SKM2012.61.SR.

Når en udenlandsk enhed skattemæssigt skal klassificeres, har klassifikation ofte tæt forbindelse til klassifikation som selvstændig juridisk person. Hvis en enhed klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt, klassificeres enheden civilretligt ofte som en selvstændig juridisk person.

På baggrund af Kammeradvokatens notat ”Den Skattemæssige behandling af Værdipapirfonde” af 5. februar 2015 ændrede SKAT i 2016 praksis vedrørende den skattemæssige klassifikation af danske værdipapirfonde. Det følger af SKATs styresignal, SKM2016.98.SKAT, at danske værdipapirfonde som udgangspunkt skal anses som selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

I SKM2016.248.SR fandt Skatterådet, at en russisk investeringsfond skulle anses for skattemæssigt transparent og lagde særlig vægt på, ”at enheden ikke kan anses at have civilretlig handleevne, idet den ikke har selvstændige ledelsesorganer eller organer, der træder i stedet for…”. Denne afgørelse blev offentliggjort, efter SKAT havde udsendt ovenfornævnte styresignal vedrørende praksisændring.  

Den relevante afgørelse i relation til vurderingen i den foreliggende sag anses for at være det bindende svar vedrørende en irsk CCF – SKM2017.183.SR. Afgørelsenomhandler en irsk CCF (UCITS). Fonden er en open-ended umbrella Common Contractual Fund. CCF er aftalebaseret, da Manager og Custodian har indgået en “deed” (aftalegrundlag). CFF er en “unincorporated body”. Fonden er ikke et selvstændigt skattesubjekt efter irske skatteregler og ikke en selvstændig juridisk person. Fonden beskattes ikke i Irland, da beskatningen sker på investorniveau. CCF kan ikke støtte ret på dobbeltbeskatningsoverenskomster. CCF er ikke certifikatudstedende, men udsteder units og registrerer investorerne i et investorregister. Investorerne anses for at være medejer af aktiverne og indkomsten i fonden, og de hæfter kun med deres indskud. Investorerne har ikke mulighed for at overføre deres units i CCF til tredjemand. CCF skal tilbagekøbe units, såfremt en investor ønsker at blive indløst – der er dog visse restriktioner. Investorerne har ingen stemmerettigheder. CCF har ingen selvstændige interne ledelsesorganer, og der bliver ikke afholdt generalforsamling. CCF ledes af et managementselskab, som kan indgå aftaler på vegne af CCF. Skatterådet kom frem til, at CCF skal anses for at være skattemæssigt transparent. Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at der blandt andet er lagt vægt på, at:

  • CCF ikke minder om en dansk værdipapirfond, da den er en aftalebaseret enhed
  • Investorerne har medbestemmelse og medejerskab af de underliggende aktiver i CCF
  • CFF ikke kan påtage sig forpligtelser.

Det er Spørgers opfattelse, at CCF omtalt i afgørelsen ovenfor og CCF’en i denne sag har de samme karakteristika og er sammenlignelige, hvorfor svaret skal være det samme i denne sag.

Nedenfor sammenlignes karakteristika fra CCF i SKM2017.183.SR med karakteristika i CCF i denne sag, og det er Spørgers opfattelse, at der næsten er 100 pct. sammenfald, idet det dog skal bemærkes, at Spørger ikke har haft adgang til deed’en for CCF i SKM2017.183.SR.

Kriterier

SKM2017.183.SR

UCITS CCF  i denne sag

Civilretlig klassifikation

CCF er ikke en selvstændig juridisk person efter irsk ret. 

Hverken CCF eller subfonde er selvstændige juridiske personer efter irsk ret.

Medejerskab

Investorerne anses for at være medejere af CCF aktiver og indkomst.

Investorerne anses for at være medejere af CCF aktiver og indkomst.

Beskatning

CCF er ikke undergivet selskabsskat i Irland. Beskatningen sker på investorniveau. CCF anses for skattemæssigt transparent i Irland.

Hverken CCF eller subfondene er undergivet selskabsskat i Irland. Beskatningen sker på investorniveau. CCF samt subfonde anses for skattemæssigt transparente i Irland.

Hæftelse

 Begrænset hæftelse. Investorerne hæfter kun med deres indskud.

Begrænset hæftelse. Investorerne hæfter kun med deres indskud.

Overdragelse og tilbagekøb

Units i CCF kan ikke overdrages til tredjemand. Investorerne har en tilbagesalgsret. Der er dog en begrænsning i tilbagesalgsretten, såfremt CCF ikke umiddelbart har den fornødne likviditet.

Units kan ikke overdrages til tredjemand. Investorerne kan helt eller delvist blive indløst af CCF, hvis de ønsker det (tilbagesalgsret). 

 

Selvstændige ledelsesorganer

CCF har ikke selvstændige ledelsesorganer. Der afholdes ikke generalforsamling, og investorerne har ikke stemmeret. CCF ledes af et managementselskab, der har beføjelse til at indgå aftaler på vegne af CCF.

CCF har ikke selvstændige ledelsesorganer, men ledes af et managementselskab.

Managementselskabet er bemyndiget til at etablere aktieklasser, til at købe, sælge, udstede, udveksle og modtage investeringer og andre rettigheder, binde CCF og indgå aftaler på vegne af CCF og subfondene.

Investorerne har ingen stemmerettigheder, og der bliver ikke holdt investormøder.

Kapital

CCF er ikke certifikatudstedende. Der udstedes “units”, og investorerne fremgår af et investorregister.

CCF er ikke certifikatudstedende. Der udstedes “units”, og investorerne fremgår af et investorregister.

Vedtægter

 

Ingen vedtægter, men ”Deed” (aftalegrundlag).

 

Ingen vedtægter, men ”Deed” (aftalegrundlag).

 

Baseret på sammenligningen af karakteristika af CCF i SKM2017.183.SR og karakteristika i CCF’en i denne sag, er det Spørgers opfattelse, at CCF’en i denne sag skal anses for skattemæssigt transparent. CCF’en i denne sag skal i henhold til den pågældende afgørelse ikke sidestilles med en dansk værdipapirfond, da den er aftalebaseret (deed), investorerne har medejerskab til de underliggende aktiver, og CCF’en i denne sag kan ikke påtage sig forpligtelser.

Ad Spørgsmål 2

Da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende, er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, således at indkomst, som CCF’en tjener, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej.

Det følger af svaret på spørgsmål 1, at CCF’en skal anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. 

Skattemæssig transparens indebærer, at man ved opgørelsen af skattetilsvar ser bort fra selve investeringsenheden, idet denne i skattemæssig henseende anses for ikke eksisterende. Den skattemæssige transparens indebærer også, at udlodninger fra den transparente enhed ikke anses for udbytte i skattemæssig henseende.

Beskatningen af indtjeningen i CCF’en gennemføres i stedet på investorniveau og efter de regler, der gælder for disse.

Når en udenlandsk enhed således anses for at være skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret, anses investorerne i den pågældende enhed for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de pågældende aktiver i den udenlandske enhed. En beskatning af enhedens indtjening skal dermed ske hos den enkelte investor, som var investeringen af investor foretaget direkte i de underliggende aktiver.

Når CCF’en anses for skattemæssigt transparent, er det Spørgers opfattelse, at beskatningen af CCF’ens overskud skal ske hos danske investorer, uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej, og at beskatningen i øvrigt gennemføres efter de skattemæssige principper, som gælder for den enkelte investor.

Ad Spørgsmål 3

Da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende, er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende, således at udenlandske investorer i CCF’en anses for at have modtaget indkomst fra danske kilder, som CCF’en har tjent, direkte.

CCF’en er ved besvarelsen af spørgsmål 1 blevet klassificeret som en skattemæssigt transparent enhed efter danske skatteregler, hvorfor indtjeningen fra investeringer foretaget af CCF’en skal beskattes på investorniveau, som var investeringerne foretaget direkte af den udenlandske investor i de underliggende aktiver.

Når CCF’en anses for at være skattemæssigt transparent, er det Spørgers opfattelse, at indtjening fra danske kilder, som CCF’en tjener, beskattes direkte hos udenlandske investorer efter de for disse gældende regler. 

Ad Spørgsmål 4

Da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende, er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares bekræftende, således at indkomst, der indtjenes i CCF’en til danske og udenlandske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at CCF’ens udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne.

Når CCF’en efter danske regler skal anses for skattemæssigt transparent, indebærer dette, at indkomst indtjent i CCF’en, bevarer samme karakter og kilde, så CFF’ens investeringer skattemæssigt behandles, som var de foretaget direkte af investorerne.    

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den irske CCF (UCITS), samt dens subfunde skal anses for transparente efter danske skatteregler.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1 for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Anses den udenlandske enhed derimod for skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret, anses danske investorer for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de pågældende aktiver i den udenlandske enhed. I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Det vil sige at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse fra den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT.

For at være omfattet af den nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Den omhandlede irske investeringsenhed (CCF) er omfattet af UCITS-direktivet, men er i modsætning til en dansk værdipapirfond en aftalebaseret enhed, og investorerne er medejere af investeringsenhedens (CCF) aktiver og indkomst. Da den irske investeringsenhed desuden ikke kan påtage sig forpligtelser, er SKAT enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet den omhandlede irske investeringsenhed savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at dette indebærer, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej.

Begrundelse

Når CCF’en og subfundene skattemæssigt anses for transparente enheder, beskattes danske investorer af det forholdsmæssige afkast de har erhvervet ret til på samme måde, som hvis de havde ejet aktivet direkte uanset om indkomsten ”udloddes”/udbetales eller ej.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det tillige bekræftet, at udenlandske investorer i CCF’en anses for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, som CCF’en har tjent, og at det som følge heraf er den enkelte udenlandske investor, der anses som udbyttemodtager.

Begrundelse

Det er oplyst, at CCF’en ikke kan få udstedt en hjemstedserklæring af de irske skattemyndigheder.

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 2 beskattes danske investorer af det forholdsmæssige afkast de har erhvervet ret til.

På samme måde må udenlandske investorer anses for at have oppebåret en forholdsmæssig andel af afkastet på fx danske aktier.

SKAT finder, at de udenlandske investorer i CCF’en anses for direkte at have indtjent en forholdsmæssig del af fx udbytter fra danske aktier, når såvel Irland som Danmark anser CCF’en for skattemæssigt transparent.

I hvilket omfang en udenlandsk investor kan tilbagesøge udbytteskat fra danske aktier afhænger bl.a. af dobbeltbeskatningsaftalen med det land, hvor investor er hjemmehørende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja, se indstilling og begrundelse”.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det tillige bekræftet at indkomst, der indtjenes af CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at CCF’ens udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne.

Begrundelse

Ud fra et dansk synspunkt anses fx udbytter fra danske aktier for udbytte for de i sagen omhandlede danske og udenlandske investorer.

Det betyder, at danske investorer vil blive beskattet af de underliggende aktiver på samme måde, som hvis de selv havde ejet en forholdsmæssig andel af disse.

Hvordan investors hjemland beskatter indtægterne fra Danmark, kan SKAT ikke forholde sig til, da det beror på reglerne i det land, hvor investor er hjemmehørende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja, se indstilling og begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

     (…)

2. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Praksis

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der var omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2017.16.SR

Et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A. kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. 

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholdt en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skulle anses for selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at værdipapirfonde skulle anses for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL § 19.

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejede ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der var begrænset skattepligtig til Danmark, efter SEL § 2, stk. 1, litra b, jf. 1, stk. 1.

SKM2012.426.SR

Skatterådet bekræftede, at Y ApS' britiske moderselskab, X LLP, efter dansk skatteret ansås som et selskab i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2012.61.SR

Skatterådet bekræftede at et luxembourgsk FCP var transparent. Skatterådet bekræftede ligeledes, at et tysk CTA var transparent. Skatterådet bekræftede endeligt, at de omhandlede investorer kunne søge udbytteskat tilbagebetalt, og blive beskattet med en udbytteskattesats på 15 %.

Den juridiske vejledning 2017-2 C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Ny praksis

SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. 

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. SKAT har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter SKATs opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

SKAT finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. SKAT bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

Den juridiske vejledning 2017-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

(…)

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

(…)

Spørgsmål 2

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-2 C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Tidligere praksis

Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder.

Værdipapirfonde etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende en værdipapirfond træffes af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrer værdipapirfonden.

Værdipapirfonde organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

Skattemæssigt blev værdipapirfonde tidligere anset for transparente.

At værdipapirfonde var transparente betyd, at deltagerne hver især blev beskattet af deres andel af værdipapirfondens gevinster, tab, udbytter, renter m.v.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Kommentarer til artiklerne i OECD's modeloverenskomst som revideret senest i 2014

Artikel 1 OECD’s kommentar til artikel 1 om de af overenskomsten omfattede personer

Overenskomstens anvendelse på interessentskaber

2. De forskellige OECD-medlemsstaters nationale lovgivning behandler interessentskaber på forskellig måde. Disse forskelle giver anledning til forskellige vanskeligheder, når overenskomsten skal anvendes på interessentskaber. Disse vanskeligheder er blevet analyseret i Committee of Fiscal Affairs’ rapport “Anvendelsen af OECD modeloverenskomsten på interessentskaber”. Konklusionen i rapporten er blevet indarbejdet i det følgende og i kommentarerne til forskellige andre bestemmelser i modeloverenskomsten.

3. Som det er beskrevet i rapporten, skyldes vanskelighederne primært det forhold, at nogle stater behandler interessentskaber som skattepligtige enheder (undertiden endda som selskaber), medens andre stater anser interessentskaber som skattemæssigt transparente med den følge, at der bortses fra interessentskabet i skattemæssig henseende, og at de enkelte interessenter beskattes af deres andel i interessentskabets indtægt.

4. En første vanskelighed er, i hvilket omfang et interessentskab som sådant er berettiget til fordele i henhold til bestemmelserne i overenskomsten. I henhold til art. 1 er alene personer, der er hjemmehørende i de kontraherende stater, berettiget til de fordele, der følger af den overenskomst, der er indgået af disse stater. Det forhold, at pkt. 2 i kommentaren til art. 3 forklarer, hvorfor et interessentskab udgør en person, er ikke ensbetydende med, at et interessentskab er kvalificeret som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i henhold til art. 4.

5. I tilfælde, hvor et interessentskab behandles som et selskab eller beskattes på samme måde, er det en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, der beskatter interessentskabet på det grundlag, der er nævnt i art. 4, stk. 1, og det er derfor berettiget til overenskomstens fordele. Når et interessentskab imidlertid behandles som skattemæssigt transparent i en stat, er interessentskabet ikke “skattepligtigt” i den stat i art. 4, stk. 1’s betydning og kan således ikke være en person, der er hjemmehørende i denne stat i overenskomstens betydning. I dette tilfælde vil anvendelsen af overenskomsten på interessentskabet som sådant blive nægtet, medmindre en særbestemmelse om interessentskaber er indsat i overenskomsten. Når anvendelsen af overenskomsten således er nægtet, bør deltagerne, med hensyn til deres andel af interessentskabets indkomst, være berettigede til fordele i henhold til de overenskomster, der er indgået af de stater, i hvilke de er hjemmehørende. Dette er tilfældet i det omfang, interessentskabets indkomst tilfalder dem med henblik på beskatning i den stat, hvori de er hjemmehørende (jf. pkt. 8.7 i kommentaren til art. 4.)

6. Forholdet mellem interessentskabets og deltagernes ret til overenskomstfordele rejser andre spørgsmål.

6.1 Et spørgsmål er den indvirkning, som anvendelsen af bestemmelserne i overenskomsten på et interessentskab kan have på beskatningen af deltagerne. Når et interessentskab behandles som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, finder de bestemmelser, som begrænser den anden kontraherende stats ret til at beskatte interessentskabet af dets indkomst, ikke anvendelse med hensyn til at begrænse denne anden stats ret til at beskatte deltagere, der er hjemmehørende i denne anden stat, af deres andel af indkomsten fra interessentskabet. Nogle stater kan ønske i deres overenskomster at indsætte en bestemmelse, der udtrykkeligt bekræfter en kontraherende stats ret til at beskatte dér hjemmehørende deltagere af deres andel af indkomsten fra interessentskabet, der behandles som en person, der er hjemmehørende i den anden stat.

6.2 Et andet spørgsmål er den virkning, som bestemmelserne i overenskomsten har på en kontraherende stats ret til at beskatte indkomst, der hidrører fra dens territorium, når retten til fordele i en eller flere overenskomster er forskellig for deltagerne og for interessentskabet. Når f.eks. kildestaten behandler et dér beliggende interessentskab som skattemæssigt transparent og derfor beskatter deltagerne af deres andel af interessentskabets indkomst, vil en deltager, der er hjemmehørende i en stat, der beskatter interessentskaber som selskaber, ikke kunne påberåbe sig fordele i henhold til overenskomsten mellem de to stater med hensyn til den andel af interessentskabets indkomst, som kildestaten beskatter. Dette skyldes, at indkomsten, skønt allokeret til den person, der påberåber sig overenskomstfordele i henhold til lovgivningen i kildestaten, ikke behandles tilsvarende ved fastsættelsen af pligten til at betale skat af indkomsten i den stat, hvori personen er hjemmehørende.

6.3 Resultaterne, der er beskrevet i det foranstående punkt, bør være de samme, hvis interessentskabet, som følge af lovgivningen i kildestaten, ikke anses som skattemæssigt transparent, men som en særskilt skattepligtig enhed, som indkomsten ville blive henført til, forudsat at interessentskabet ikke anses som hjemmehørende i kildestaten. Denne konklusion er baseret på det princip, at kildestaten, som en del af den faktiske kontekst i hvilken overenskomsten skal anvendes, bør tage den måde i betragtning, hvorpå en indkomstart, der hidrører fra dens territorium, behandles i den stat, hvor den person, der påberåber sig aftalefordele, er hjemmehørende. For stater, der ikke er enige i denne fortolkning af artiklen, er det muligt at opnå dette resultat ved hjælp af en særlig bestemmelse, der ville hindre den opståede dobbeltbeskatning, når interessentskabsindkomsten allokeres forskelligt af de to stater.

6.4 Når en indkomst, som beskrevet i pkt. 6.2, er “strømmet igennem” et transparent interessentskab til deltagerne, som er skattepligtige af denne indkomst i den stat, hvori de er hjemmehørende, skal indkomsten retteligt betragtes som “betalt” til deltagerne, da det er til dem og ikke til interessentskabet, at indkomsten er allokeret med henblik på beskatning i den stat, hvori de er hjemmehørende. Som følge deraf opfylder deltagerne, under disse omstændigheder, den betingelse, der er stillet i adskillige artikler, at den omhandlede indkomst er “betalt til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat”. Tilsvarende er kravet, der er fastsat i visse andre artikler, om at indkomst eller kapitalgevinster er “erhvervet af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat”, opfyldt under de ovenfor angivne betingelser. Denne fortolkning hindrer, at et interessentskabs indkomst nægtes overenskomstfordele som følge af, at hverken interessentskabet, fordi det ikke er en person, der er hjemmehørende, eller deltagerne, fordi indkomsten ikke direkte betales til dem eller erhverves af dem, kan påberåbe sig overenskomstfordele med hensyn til indkomsten. I overensstemmelse med det princip, der er diskuteret i pkt. 6.3, skal betingelserne om, at indkomsten er betalt til, eller erhvervet af, en person, der er hjemmehørende, anses for opfyldt, selv når, som følge af den nationale lovgivning i kildestaten, interessentskabet ikke anses for transparent i skattemæssig henseende, forudsat at interessentskabet ikke aktuelt er hjemmehørende i kildestaten.

6.5 Interessentskabstilfælde, der involverer tre stater, giver anledning til vanskelige problemer med hensyn til afgørelsen om berettigelse til overenskomstfordele. Mange problemer kan imidlertid løses ved at anvende de principper, der er beskrevet i punkterne 6.2-6.4. I tilfælde, hvor en deltager er hjemmehørende i en stat, interessentskabet er etableret i en anden stat, og deltagerens andel i interessentskabsindkomsten hidrører fra en tredjestat, kan deltageren påberåbe sig fordele i henhold til overenskomsten mellem sin hjemmehørende stat og kildestaten med hensyn til indkomsten i det omfang, interessentskabsindkomsten allokeres til ham med henblik på beskatning i hans hjemmehørende stat. Hvis, desuden, interessentskabet beskattes som en person, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken det er etableret, kan interessentskabet selv påberåbe sig fordele i henhold til overenskomsten mellem den stat, hvori det er etableret, og kildestaten. I et sådant tilfælde af “dobbelte fordele” har kildestaten ikke ret til at påligne skat, som ikke er i overensstemmelse med begge de overenskomster, der finder anvendelse, og i tilfælde, hvor satserne er forskellige i de to overenskomster, skal den laveste sats derfor anvendes. Kontraherende stater kan imidlertid ønske at overveje særlige bestemmelser om administrationen af overenskomstfordele i disse situationer, således at interessentskabet kan påberåbe sig fordele, men deltagerne ikke samtidig kan stille sådanne krav. Sådanne bestemmelser kunne sikre en mere hensigtsmæssig og enkel administration ved indrømmelsen af fordele. Ingen fordele vil kunne indrømmes i henhold til overenskomsten mellem den stat, i hvilken interessentskabet er etableret, og kildestaten, hvis interessentskabet anses for skattemæssigt transparent i den stat, hvori det er etableret. Tilsvarende vil fordele ikke kunne indrømmes i henhold til overenskomsten mellem den stat, hvori deltageren er hjemmehørende, og kildestaten, hvis interessentskabets indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende. Hvis interessentskabet anses for skattemæssigt transparent i den stat, hvori det er etableret, og interessentskabets indkomst ikke allokeres til deltageren i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori deltageren er hjemmehørende, kan kildestaten beskatte den del af interessentskabets indkomst, der allokeres til partneren, uden begrænsning.

6.6 Forskelle med hensyn til, hvorledes lande anvender den skattemæssige transparensmetode, kan skabe andre vanskeligheder ved anvendelsen af overenskomster. Når en stat er af den opfattelse, at et interessentskab ikke er en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fordi det ikke er skattepligtigt, og deltagerne er skattepligtige i den stat, hvori de er hjemmehørende, af deres andel af interessentskabets indkomst, forventes det, at den førstnævnte stat vil anvende bestemmelserne i overenskomsten, som om deltagerne direkte havde oppebåret indkomsten, således at klassifikationen af indkomsten med henblik på fordelingsreglerne i artiklerne 6-21 ikke modificeres af den kendsgerning, at indkomsten “flyder igennem” interessentskabet. Vanskeligheder kan imidlertid opstå i forbindelse med anvendelsen af bestemmelser, der henviser til skatteyderens virksomhed, arten af skatteydere eller forbindelsen mellem skatteyderen og en anden deltager i en transaktion. Nogle af disse vanskeligheder er diskuteret i pkt. 19.1 i kommentaren til art. 5 og i punkterne 6.1 og 6.2 i kommentaren til art. 15.

6.7 Endelig er der en række andre vanskeligheder i tilfælde, hvor forskellige regler i overenskomsten anvendes af de kontraherende stater på indkomst, der er erhvervet af et interessentskab eller dets deltagerere som følge af disse staters nationale lovgivning eller som følge af deres fortolkning af bestemmelserne i overenskomsten eller af de relevante fakta. Disse vanskeligheder er beslægtet med spørgsmålet om kvalifikationskonflikter, som er behandlet i punkterne 32.1 ff. og 56.1 ff. i kommentaren til art. 23.

Grænseoverskridende problemer i forbindelse med kollektive investeringsinstitutter

6.8 De fleste lande har behandlet nationale skatteproblemer vedrørende grupper af mindre investorer, der indskyder deres penge i kollektive investeringsinstitutter (KI). Formålet er generelt at skabe neutralitet mellem direkte investeringer og investeringer gennem et KI. Medens dette almindeligvis fungerer, når investorerne, KI og investeringen er lokaliseret i det samme land, opstår der ofte komplikationer, når en eller flere af disse parter eller investeringerne er lokaliseret i forskellige lande. Disse problemer er gennemgået i Komitéens rapport ”The Granting of Treaty Benefits with Respect to the Income of Collective Investment Vehicles”, hvis væsentlige konklusioner er gengivet i de følgende kommentarer.

Udtrykket ”KI” er i rapporten og i kommentaren begrænset til institutter, der har en større kreds af indskydere, der besidder en varieret portefølje af værdipapirer og som er underlagt bestemmelser om investorbeskyttelse i det land, hvor instituttet er etableret.

Anvendelse af overenskomsterne på KI

6.9 Det første spørgsmål, der rejser sig i et grænseoverskridende tilfælde, er om et KI som sådan er berettiget til aftalefordele. For at være berettiget hertil i henhold til skatteaftaler, der, som modeloverenskomsten, ikke indeholder en særskilt bestemmelse om KI, skal et KI kunne anses for en ”person”, der er ”hjemmehørende” i en kontraherende stat og som, ved anvendelsen af artiklerne 10 og 11, er den ”retmæssige ejer” af den indkomst, som KI modtager.

6.10 Afgørelsen af, om et KI skal anses for en ”person”, begynder med den juridiske virksomhedsform for KI, der varierer i betydelig grad fra land til land og med hensyn til de forskellige typer af KI. I mange lande er de fleste KI organiseret som selskaber. I andre er et KI typisk organiseret som en trust. I endnu andre må KI betragtes som kontraktmæssige arrangementer eller som en form for sameje. I de fleste tilfælde behandles et KI som en skatteyder eller en ”person” i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det er etableret; i nogle lande, f.eks., hvor KI er etableret i form af en trust, behandles enten trusten selv, eller trustees, som en skatteyder eller en person i beskatningsmæssig henseende. I lyset af, at udtrykket ”person” forstås meget bredt, vil det faktum, at skattelovgivningen i det land, hvor et sådant KI er etableret, behandler det som en skatteyder, pege på, at KI er en ”person” i skattemæssig henseende. Kontraherende stater, der ønsker udtrykkeligt at tydeliggøre, at sådanne KI under disse omstændigheder skal anses for personer ved anvendelsen af deres overenskomster, kan bilateralt aftale at ændre definitionen af ”person” for at medtage disse.

6.11 Om et KI er ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, afhænger ikke af den juridiske organisering (så længe som det kvalificeres som en person), men af den skattemæssige behandling i den stat, i hvilken det er etableret. Selvom alle lande er enige om at sikre, at der kun skal ske beskatning på et niveau, enten på KI niveau eller på investorniveau, er der mange forskellige måder, som staterne opnår dette på. I nogle stater er investorerne i KI skattepligtige af den indkomst, som de modtager fra KI og KI er ikke selv skattepligtig af indkomsten. Et sådant fiskalt transparent KI bliver ikke behandlet som en person, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken det er etableret, da det ikke er skattepligtigt i denne stat.

6.12 I modsætning hertil er et KI, i andre stater, i princippet skattepligtigt, men dets indkomst kan være helt fritaget for beskatning, f.eks. hvis KI opfylder visse kriterier med hensyn til dets formål, virksomhed eller drift, hvilket kan betyde krav med hensyn til minimumsudlodninger, dets investeringer og undertiden dets virksomhedsområde. Oftere er KI skattepligtige, men beskatningsgrundlaget er reduceret, på flere forskellige måder, under hensyn til udlodninger til investorerne. Fradrag for udlodninger betyder sædvanligvis, at der reelt ikke betales nogen skat. Andre stater beskatter KI, men med en særlig lav skattesats. Endelig beskatter nogle stater KI fuldt ud, men med skattefritagelse på investorniveau for at undgå dobbeltbeskatning af KI´s indkomst. For de lande, der accepterer det synspunkt, der er indeholdt i pkt. 8.6 i kommentaren til art. 4, at en person kan være skattepligtig i en stat, selvom den stat, i hvilken personen er etableret, ikke beskatter, vil KI skulle behandles som en person, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken det er etableret, i alle disse tilfælde, fordi KI er fuldt skattepligtig i denne stat. Selv i tilfælde, hvor indkomsten i KI beskattes med en sats på 0, eller er fritaget for beskatning, kan de krav, der stilles til at blive behandlet som ”hjemmehørende”, anses for opfyldt, hvis kravene til at være berettiget til sådan lavere sats eller fritagelse er tilstrækkeligt stringente.

6.13 De lande, der følger det alternative synspunkt, der er gengivet i pkt. 8.7 i kommentaren til art. 4, at en enhed, der er fritaget for beskatning, ikke kan anses for en person, der er hjemmehørende, kan være af den opfattelse, at nogle eller alle de KI, der er beskrevet i det forrige punkt, ikke anses for hjemmehørende i de stater, i hvilke de er etableret. Stater, der har denne opfattelse, og de stater, der forhandler med disse stater, opfordres til at behandle spørgsmålet under deres bilaterale forhandlinger.

6.14 Nogle stater har stillet spørgsmål ved, om et KI, selvom det er en person, der er hjemmehørende i en stat, er den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager. Fordi et KI, således som det er defineret i pkt. 6.8 ovenfor, skal have en større kreds af indskydere, besidde en varieret portefølje af værdipapirer og være underlagt bestemmelser om investorbeskyttelse i det land, hvor det er etableret, udfører et sådant KI, eller dets ledelse, ofte betydningsfulde funktioner med hensyn til investeringen og styringen af KI´s aktiver. Endvidere er situationen for en investor i et KI væsentlig forskellig, både juridisk og økonomisk, fra situationen for den investor, som ejer de underliggende aktiver, og det vil således ikke være rigtigt at behandle investoren i et sådant KI som den retmæssige ejer af den indkomst, der er modtaget af KI. Følgelig vil et institut, der er omfattet af definitionen af et KI med en større kreds af indskydere, også blive behandlet som den retmæssige ejer af de udbytter og renter, som det modtager, så længe som ledelsen i KI efter eget skøn kan forvalte de aktiver, der skaber indkomsten.

6.15 Som følge af, at disse principper nødvendigvis er generelle, er der situationer, hvor anvendelsen af principperne på visse KI ikke er klare for KI, investorerne og mellemhandlere. Enhver usikkerhed om, hvorledes indkomst behandles i henhold til en overenskomst, er specielt problematisk for et KI, der må kunne kalkulere med, hvilke beløb, der modtages og herunder de fordele, der følger af en overenskomst, når nettoværdien af aktiverne skal beregnes. Aktivernes nettoværdi, der typisk beregnes dagligt, danner grundlaget for de priser, der anvendes ved indskud og indløsning. Hvis den nedsættelse af indeholdelsesskat, der opnås af KI, ikke svarer til de oprindelige forventninger med hensyn til beløbets størrelse og timingen, vil der være en forskel mellem den reelle værdi af aktiverne og den nettoværdi af aktiverne, der er anvendt af de investorer, der har købt, solgt eller indløst deres interesser i KI i mellemtiden.

6.16 For at skabe større sikkerhed i henhold til gældende overenskomster, kan skattemyndighederne nære ønske om at indgå en gensidig aftale, der tydeliggør behandlingen af visse typer KI i deres respektive stater. Med hensyn til nogle former for KI kan en sådan gensidig aftale simpelthen bekræfte, at KI opfylder de tekniske krav, der er diskuteret ovenfor, og derfor i sig selv er berettiget til aftalefordele. I andre tilfælde kan den gensidige aftale anvise et KI en administrativ farbar vej til at rejse krav om hel eller delvis refusion på vegne af investorer, der er berettiget hertil i henhold til en overenskomst (se punkterne 36 til 40 i rapporten ”The Granting of treaty benefits with respect to the Income of Collective Investment Vehicles”, hvor dette spørgsmål er diskuteret). En gensidig aftale kan naturligvis ikke reducere fordele, der ellers kan opnås af et KI i henhold til bestemmelserne i overenskomsten.

Overenskomstmæssige spørgsmål som følge af den nuværende behandling af KI

6.17 De samme betragtninger fører til, at aftaleforhandlere udtrykkeligt behandler de skattemæssige spørgsmål omkring KI. Det kan således være hensigtsmæssigt, selvom KI i hver af de kontraherende stater synes at være berettigede til aftalefordele, at bekræfte denne retstilstand offentligt (f.eks. ved en noteudveksling) for at skabe sikkerhed om den skattemæssige behandling. Det kan også være hensigtsmæssigt udtrykkeligt at beskrive de aftalemæssige rettigheder for KI, f.eks. ved at indsætte en bestemmelse i stil med følgende:

Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal et kollektivt investeringsinstitut (KI), som er etableret i en kontraherende stat, og som modtager indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat – ved anvendelsen af overenskomsten på sådan indkomst -, behandles som en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det er etableret og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager (forudsat at en fysisk person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, var blevet anset for den retmæssige ejer, hvis denne person havde modtaget indkomsten under de samme omstændigheder). I denne bestemmelse betyder udtrykket KI i [stat A], en [ ] og, i [stat B], en [ ], såvel som enhver anden investeringsfond eller lignende enhed, der er etableret i en af de kontraherende stater og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for et investeringsinstitut ved anvendelsen af denne bestemmelse.

6.18 Under forhandlinger om indgåelse af nye overenskomster, eller om ændringer i gældende overenskomster, kan kontraherende stater imidlertid ikke blot tydeliggøre, hvorledes andre bestemmelser i overenskomsten skal anvendes på KI, men kan også ændre disse bestemmelser i det omfang, som det findes nødvendigt for at opnå de ønskede resultater.

F.eks. kan analysen af en bestemt overenskomst resultere i, at KI, der er etableret i en af de kontraherende stater, er berettiget til aftalefordele, mens KI i den anden kontraherende stat ikke er. Dette kan synes at medføre, at overenskomsten er ubalanceret, men om dette faktisk er tilfældet, afhænger af de nærmere omstændigheder. Hvis overenskomsten findes at være ubalanceret, bør de kontraherende stater søge at nå til en rimelig løsning. Hvis de fleste KI i de kontraherende stater rent faktisk ikke betaler skat, bør de kontraherende stater søge at eliminere forskellene i den juridiske virksomhedsform, der ellers kan betyde, at KI i en stat er berettiget til aftalefordele, mens KI i den anden stat vil blive nægtet aftalefordele. På den anden side kan forskellene i den juridiske virksomhedsform og den skattemæssige behandling i de to stater indebære, at det er korrekt at behandle KI i de to stater forskelligt. Ved sammenligningen af beskatningen af KI i de to stater, skal der tages hensyn til beskatningen i kildestaten og på investorniveau, og ikke blot til beskatningen af KI. Målet er at opnå neutralitet mellem en direkte investering og en investering gennem et KI i international sammenhæng, på samme måde, som formålet med de fleste nationale lovbestemmelser om den skattemæssige behandling af KI er at opnå denne neutralitet i national sammenhæng.

6.19 En kontraherende stat kan også ønske at undersøge, om eksisterende bestemmelser i overenskomster i tilstrækkeligt omfang hindrer, at KI anvendes til skatteunddragelse. Det er muligt, at et KI opfylder alle de krav, der stilles som betingelse for at påberåbe sig aftalefordele, selvom indkomsten i KI beskattes lavt eller slet ikke beskattes. I dette tilfælde kan KI anvendes af personer i tredjelande til at opnå aftalefordele, som de ikke kunne have opnået, hvis de havde investeret direkte. Som følge heraf kan det være hensigtsmæssigt at begrænse de aftalefordele, der ellers kan opnås af et KI, enten gennem generelle anti-misbrugsregler eller regler mod treaty shopping (som diskuteret nedenfor under ”Misbrug af overenskomsten”), eller gennem en bestemmelse, der specifikt omhandler KI.

6.20 Når det skal afgøres, om en sådan bestemmelse er nødvendig, skal staterne se på de økonomiske karakteristika, herunder muligheden for treaty shopping, der er fremherskende i KI i de to stater. Der er f.eks. større risiko for treaty shopping i et KI, der ikke beskattes i den stat, hvor det er etableret, end i et KI, der beskattes som en selvstændig enhed eller hvor uddelinger til investorer, der ikke er hjemmehørende i staten, er undergivet kildebeskatning.

Mulige bestemmelser der modificerer behandlingen af KI

6.21 I tilfælde, hvor de kontraherende stater er enige om, at det er nødvendigt at medtage en særlig bestemmelse om KI for at tage højde for de forhold, der er beskrevet i punkterne 6.18 til 6.20 ovenfor, kan de i deres bilaterale indkomst indsætte følgende bestemmelse:

a) Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal et kollektivt investeringsinstitut (KI), som er etableret i en kontraherende stat, og som modtager indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat – ved anvendelsen af overenskomsten på sådan indkomst -, behandles som en fysisk person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det er etableret og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager (forudsat at en fysisk person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, var blevet anset for den retmæssige ejer, hvis denne person havde modtaget indkomsten under de samme omstændigheder), men kun i det omfang, afkastet i KI ejes af tilsvarende personer (equivalent beneficiaries).

b) I denne bestemmelse betyder

(i) udtrykket KI i [stat A], en [ ] og, i [stat B], en [ ], såvel som enhver anden investeringsfond eller lignende enhed,

der er etableret i en af de kontraherende stater og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for et investeringsinstitut ved anvendelsen af denne bestemmelse; og (ii) udtrykket ”tilsvarende personer” betyder en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken KI er etableret, og en person, der er hjemmehørende i en anden stat, med hvilken den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, har en skatteaftale, der indeholder udførlige regler om effektiv udveksling af oplysninger, og denne person ville være berettiget til, i henhold til denne overenskomst eller i henhold til den nationale lovgivning i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten hidrører, en skattesats, der er mindst lige så lav som den sats, som KI har påberåbt sig i henhold til overenskomsten.

6.22 Det er meningen, at de kontraherende stater med hensyn til b) (i) ovenfor skal henvise til den relevante skattelovgivning om KI. Ved afgørelsen af, hvorledes særlige KI skal behandles, bør kontraherende stater tage de overvejelser, der er diskuteret ovenfor, i betragtning. Aftaleforhandlere kan blive enige om, at økonomiske forskelle i behandlingen af KI i de to kontraherende stater, eller endog inden for den samme stat, kan retfærdiggøre en forskellig behandling i overenskomsten. I dette tilfælde kan en kombination af bestemmelserne i dette afsnit indsættes i overenskomsten.

6.23 Virkningen af at indrømme aftalefordele til KI i det omfang, det er ejet af ”tilsvarende personer” som defineret i b) (ii) ovenfor, er at sikre, at investorer, der ville have været berettiget til aftalefordele med hensyn til indkomst fra kildestaten, hvis de havde modtaget indkomsten direkte, ikke stilles dårligere ved at investere gennem et KI, der er beliggende i en tredjestat. Herved sikres, at der er neutralitet mellem direkte investeringer og investeringer gennem et KI. Risikoen for dobbeltbeskatning mindskes også for investoren i det omfang, der er en overenskomst mellem kildestaten og den stat, hvor investoren er hjemmehørende. Det er fordelagtigt for investorer, især investorer fra mindre lande, der som følge heraf vil have adgang til et større antal KI. Det giver også ”stordriftsfordele” der er en væsentlig grund til, i økonomisk henseende, at investere gennem et KI. Endelig er en sådan bestemmelse fordelagtig i administrativ henseende. I mange tilfælde vil næsten alle investorer i et KI være ”tilsvarende personer” under forudsætning af antallet af bilaterale overenskomster og det faktum, at skattesatserne i disse overenskomster næsten altid er 10-15 procent med hensyn til porteføljeudbytter.

6.24 Samtidig forhindrer bestemmelsen, at et KI kan anvendes af investorer til at opnå en skattemæssigt mere fordelagtig behandling end de kunne have opnået ved at investere direkte. Dette opnås gennem sammenligningen af skattesatser i definitionen af ”tilsvarende personer”. Det relevante er således sammenligningen mellem den skattesats, som påberåbes af KI og den skattesats, som investoren kunne have påberåbt sig, hvis han havde modtaget indkomsten direkte. Antag f.eks., at et KI, der er etableret i stat B, modtager udbytter fra et selskab, der hjemmehørende i stat A. 65 procent af investorerne i KI er fysiske personer, der er hjemmehørende i stat B; 10 procent er pensionsfonde, der er etableret i stat C og 25 procent er fysiske personer, der er hjemmehørende i stat C. Ifølge overenskomsten mellem stat A og stat B kan porteføljeudbytter højst kildebeskattes med 10 procent. Ifølge overenskomsten mellem stat A og stat C er pensionsfonde fritaget for beskatning i kildestaten og andre portefølje kan beskattes med højst 15 procent. Både overenskomsterne mellem stat A og stat C og mellem stat A og stat C indeholder effektive og udførlige bestemmelser om udveksling af oplysninger. Som følge heraf er 75 procent af investorerne i KI – de fysiske personer, der er hjemmehørende i stat B og pensionsfondene, der er etableret i stat C – ”tilsvarende personer”.

6.25 En kildestat kan også være bekymret for den mulige skatteudskydelse, der kan opstå med hensyn til KI, der er genstand for lav beskatning, eller som er helt skattefri, og som kan akkumulere indkomsten i stedet for at uddele den løbende. Disse stater kan nære ønske om at begrænse fordelene for KI til den del af investorerne, der løbende beskattes af deres andel i KI. En sådan fremgangsmåde har imidlertid vist sig at være vanskelig at anvende med hensyn til KI med en større kreds af investorer. De lande, der er bekymrede for denne mulighed for skatteudskydelse, kan ønske at forhandle sig frem til bestemmelser, der kun udstrækker fordelene til de KI, der er forpligtet til at uddele indkomsten løbende. Andre stater er imidlertid mindre bekymrede for muligheden for skatteudskydelse. De kan have det synspunkt, at selvom investoren ikke beskattes løbende af den indkomst, der modtages af KI, vil indkomsten blive beskattet på et tidspunkt, enten i forbindelse med uddelingen eller som kapitalgevinst, hvis andelen i KI afhændes før KI uddeler indkomsten. Disse lande kan ønske at forhandle sig frem til bestemmelser, der indrømmer aftalefordele til KI, selvom KI ikke er forpligtet til at uddele indkomsten løbende. Yderligere gælder, at skattesatsen for investeringsindkomst i mange lande ikke er meget højere end den indeholdelsesrate på udbytter, der er fastsat i overenskomsterne, så der vil være lidt, hvis overhovedet nogen, skatteudskydelse, der kan opnås i domicilstaten ved at oppebære sådan indkomst gennem en investeringsfond frem for gennem en direkte investering. Endvidere har mange lande taget skridt til at sikre løbende beskatning af investeringsindkomst, der oppebæres af i staten hjemmehørende personer gennem investeringsfonde, uden hensyn til, om fondene akkumulerer indkomsten, hvilket yderligere reducerer muligheden for skatteudskydelse. Ved overvejelsen af behandlingen af de KI, der ikke er forpligtet til at uddele indkomsten løbende, bør landene overveje, om disse eller andre faktorer løser de problemer, der er beskrevet ovenfor, således at de anførte begrænsninger måske ikke er nødvendige.

6.26 Nogle stater er af den opfattelse, at det ændrer overenskomsternes bilaterale natur, hvis berettigede investorer, herunder investorer fra tredjelande, tages i betragtning. Disse stater kan foretrække kun at indrømme aftalefordele til et KI i det omfang, investorerne i KI er hjemmehørende i den stat, hvor KI er etableret. I dette tilfælde kan bestemmelsen affattes således:

a) Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal et kollektivt investeringsinstitut, som er etableret i en kontraherende stat, og som modtager indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat – ved anvendelsen af overenskomsten på sådan indkomst – , behandles som en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det er etableret og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager (forudsat at en fysisk person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, var blevet anset for den retmæssige ejer, hvis denne person havde modtaget indkomsten under de samme omstændigheder), men kun i det omfang, at andelene i det kollektive investeringsinstitut ejes af personer, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det kollektive investeringsinstitut er etableret.

b) I denne bestemmelse betyder udtrykket KI i [stat A], en [ ] og, i [stat B], en [ ], såvel som enhver anden investeringsfond eller lignende enhed, der er etableret i en af de kontraherende stater og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for et investeringsinstitut ved anvendelsen af denne bestemmelse.

6.27 Skønt den metode, der er angivet i punkterne 6.21 og 6.26 giver beskyttelse mod ”treaty shopping”, kan den også medføre betydelige administrative byrder for et KI, der skal forsøge at fastslå, om den enkelte investor er berettiget i henhold til en overenskomst. En kontraherende stat kan beslutte, at det faktum, at en væsentlig del af investorerne i et KI er berettigede til aftalefordele, giver en tilstrækkelig beskyttelse mod ”treaty shopping” og at der således kan fastsættes en tærskelværdi, der medfører, at hvis antallet af investorer, der er berettigede til aftalefordele, overstiger denne tærskelværdi, skal aftalefordele indrømmes mede hensyn til hele den indkomst, der oppebæres af KI. Indsættelsen af en sådan tærskelværdi vil også lette nogle af de administrative byrder, der ellers pålægges. Hvis det ønskes, kan følgende sætning tilføjes i slutningen af a) i pkt. 6.26 ovenfor: Hvis imidlertid mindst [ ] procent af andelene i det kollektive investeringsinstitut ejes af [tilsvarende personer] [personer, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det kollektive investeringsinstitut er etableret], skal det kollektive investeringsinstitut behandles som en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det er etableret og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager (forudsat at en fysisk person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, var blevet anset for den retmæssige ejer, hvis denne person havde modtaget indkomsten under de samme omstændigheder).

6.28 I visse tilfælde kan de kontraherende stater ønske at anvende en anden fremgangsmåde end den, der er anført i punkterne 6.17, 6.21 og 6.26, med hensyn til visse typer af KI, og behandle KI således, at det påberåber sig aftalefordele på vegne af investorerne og ikke i eget navn. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en stor procentdel af indehaverne af andele i et KI er pensionsfonde, der er fritaget for skat i kildestaten i henhold til lignende bestemmelser i den relevante overenskomst, som dem, der er beskrevet i pkt. 69 i kommentaren til art. 18. For at sikre, at investorerne ikke mister retten til den fordelagtige behandling, som de ville være berettiget til, hvis de havde investeret direkte, kan de kontraherende stater aftale en bestemmelse efter følgende retningslinier med hensyn til sådanne KI:

a) Et kollektivt investeringsinstitut, som beskrevet under c), der er etableret i en kontraherende stat og som modtager indkomst, som hidrører fra den anden kontraherende stat, skal ikke behandles som en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor det er etableret, men kan, på vegne af indehaverne af andelene i det kollektive investeringsinstitut, anmode om skattenedsættelse, skattefritagelse eller andre fordele, der i henhold til denne overenskomst kunne opnås for disse indehavere, hvis de havde modtaget indkomsten direkte.

b) Et kollektivt investeringsinstitut kan ikke i henhold til a) anmode om aftalefordele på vegne af en indehaver af andele i det kollektive investeringsinstitut, hvis indehaveren selv har anmodet om aftalefordele med hensyn til den indkomst, der er modtaget af det kollektive investeringsinstitut.

c) Denne bestemmelse finder anvendelse på, i [stat A] og, i [stat B] en [ ], såvel som enhver anden investeringsfond eller lignende enhed, der er etableret i en af de kontraherende stater og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for et investeringsinstitut ved anvendelsen af denne bestemmelse.

Denne bestemmelse gør det imidlertid kun muligt for et KI at anmode om aftalefordele på vegne af personer, der er hjemmehørende i den samme kontraherende stat som KI. Hvis de kontraherende stater, af de grunde, der er anført i pkt. 23, anser det for ønskeligt at tillade, at KI anmoder om aftalefordele på vegne af personer fra tredjestater, der er berettigede til aftalefordele, kan dette opnås ved at erstatte ordene ”denne overenskomst” under a) med ”enhver overenskomst, som den anden kontraherende stat deltager i”. Hvis, som forventet, de kontraherende stater er enige om, at den behandling, der er angivet i dette stykke, kun finder anvendelse på særlige typer af KI, er det nødvendigt at sikre, at de typer af KI, der er opregnet i c), ikke indbefatter nogen af de typer af KI, der er opregnet i en mere generel bestemmelse, såsom bestemmelsen i pkt. 6.17, 6.21, eller 6.26, således at behandlingen af en bestemt type KI ligger fast, og ikke er valgfri. Lande, der ønsker at tillade, at det enkelte KI kan vælge den skattemæssige behandling, som det skal undergives, enten med hensyn til hele KI, eller med hensyn til en eller flere klasser af andele i KI, kan frit ændre bestemmelsen for at opnå dette.

6.29 I henhold til enten fremgangsmåden i punkterne 6.21 og 6.26, eller i pkt. 6.28, er det nødvendigt for KI at fastslå, med hensyn til indehaverne af andele, hvem der ville have været berettigede til aftalefordele, hvis de havde investeret direkte. Da ejerskabet til andele i KI skifter regelmæssigt, og andele ofte indehaves gennem mellemmænd, kender KI ofte ikke navne og overenskomstmæssig status for indehaverne af andele. Det ville være praktisk umuligt for et KI at indsamle sådanne oplysninger fra relevante mellemmænd dagligt. Som følge heraf bør kontraherende stater være villige til at acceptere praktiske og pålidelige fremgangsmåder, der ikke kræver daglige undersøgelser.

6.30 I mange lande opererer KI stort set kun indenlandsk, og en overvældende procentdel af investorerne er hjemmehørende i det land, hvor KI er etableret. I visse tilfælde modvirker skatteregler udenlandske investeringer ved at pålægge en indeholdelsesskat på uddelinger, eller “Security legislation” kan effektivt begrænse udbuddet til ikke hjemmehørende personer. Regeringer bør overveje, om disse eller andre forhold giver tilstrækkelig beskyttelse mod investeringer mod investeringer af personer, der er hjemmehørende i tredjelande og som ikke er berettigede til overenskomstbeskyttelse. Det kan f.eks. være rimeligt at antage, at et KI ejes af personer, der er hjemmehørende i den stat, hvor KI er etableret, hvis KI har begrænset uddeling af andele til den stat, i hvilken det er etableret eller til andre stater, der giver tilsvarende aftalefordele i deres overenskomster med kildestaten.

6.31 I andre tilfælde udbydes andele i KI til investorer i mange lande. Selvom identiteten af individuelle investorer skifter dagligt, vil andelen af investorer i et KI, der er berettiget til aftalefordele, sandsynligvis ændre sig relativt langsomt. En rimelig løsning kan derfor være at KI på en bestemt dato indsamler de oplysninger, der gør KI i stand til at fastsætte andelen af de investorer, der er berettiget til aftalefordele efter en overenskomst. Disse oplysninger kunne kræves ved udgangen af et skatte- eller kalenderår eller, hvis markedsforholdene peger på en hyppig udskiftning af ejerkredsen, kræves hyppigere, dog ikke hyppigere end ved udgangen af hvert kvartal. KI kan så påberåbe sig aftalefordele på grundlag af et gennemsnit over en aftalt periode. Ved anvendelsen af en sådan fremgangsmåde skal den aftalte periode fastlægges således, at KI har tilstrækkelig tid til at opdatere oplysningerne med hensyn til andre betalere, således at det korrekte beløb tilbageholdes ved begyndelsen af hver relevant periode.

6.32 En alternativ fremgangsmåde vil være at bestemme, at et KI, der handles offentligt, i den kontraherende stat, hvor det er etableret, vil være berettiget til aftalefordele uden hensyn til, hvor investorerne er hjemmehørende. Denne bestemmelse kan forsvares som følge af, at, at et KI, der handles offentligt, ikke effektivt kan anvendes til ”treaty shopping”, da aktiebesiddere eller indehavere af andele i et sådant KI ikke individuelt kan udøve kontrol over det. En sådan bestemmelse kan formuleres således:

a) Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal et kollektivt investeringsinstitut, som er etableret i en kontraherende stat, og som modtager indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat – ved anvendelsen af overenskomsten på sådan indkomst -, behandles som en person, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken det er etableret og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager (forudsat at en fysisk person, som er hjemmehørende i den førstnævnte stat, var blevet anset for den retmæssige ejer, hvis denne person havde modtaget indkomsten under de samme omstændigheder), hvis den højeste klasse (the principal class) af aktier eller andele i KI er noteret på og regelmæssigt handles på en anerkendt børs i denne stat.

b) I denne bestemmelse betyder udtrykket KI i [stat A], en [ ] og, i [stat B], en [ ], såvel som enhver anden investeringsfond eller lignende enhed, der er etableret i en af de kontraherende stater og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for et investeringsinstitut ved anvendelsen af denne bestemmelse.

6.33 Hver af bestemmelserne i punkterne 6.17, 6.21, 6.26 og 6.32 behandler et KI som en person, der er hjemmehørende og som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager ved anvendelsen af overenskomsten på sådan indkomst, hvilket betyder, at der anvendes en nedsat skattesats for hver indkomstart. Disse bestemmelser skal imidlertid ikke forstås således, at de på nogen måde begrænser kildestatens ret til at beskatte dér hjemmehørende personer, der er investorer i KI. Hensigten med disse bestemmelser er klart at behandle kildebeskatningen af indkomsten fra KI og ikke beskatningen af hjemmehørende investorer (denne konklusion er analog med den, der er anført i pkt. 6 ovenfor vedrørende interessentskaber). Stater, der ønsker at bekræfte dette i selve artikelteksten, kan f.eks. tilføje følgende sætning: ”Denne bestemmelse skal ikke forstås således, at den på nogen måde begrænser en kontraherende stats ret til at beskatte personer, der er hjemmehørende i denne stat”.

6.34 Hensigten med hver af disse bestemmelser er endvidere kun at angive, at de specifikke karakteristika for et KI ikke vil medføre, at det behandles på anden måde end som den retmæssige ejer af den indkomst, som det modtager. Et KI vil derfor blive behandlet som den retmæssige ejer af hele den indkomst, som det modtager. Bestemmelsen har imidlertid ikke til hensigt at sætte et KI i en situation, der er forskellig fra, eller bedre end andre investorers situation med hensyn til de krav til retmæssigt ejerskab, der ikke har forbindelse med KI´s status som sådan. Hvis en fysisk person, der modtager en indkomst, således under visse omstændigheder ikke vil blive anset for at være den retmæssige ejer af denne indkomst, kan et KI, der modtager indkomsten under de samme omstændigheder ikke anses for at være den retmæssige ejer af indkomsten. Dette er bekræftet af den i parentes indsatte begrænsning af bestemmelsen til situationer, i hvilke en fysisk person under de samme omstændigheder ville være blevet behandlet som den retmæssige ejer af indkomsten.

Praksis

SKM2012.61.SR

Skatterådet bekræftede at et luxembourgsk FCP var transparent. Skatterådet bekræftede ligeledes, at et tysk CTA var transparent. Skatterådet bekræftede endeligt, at de omhandlede investorer kunne søge udbytteskat tilbagebetalt, og blive beskattet med en udbytteskattesats på 15 %.

Den juridiske vejledning 2017-2 C.F.8.2.2.1.3 Kollektive investeringsinstrumenter

(…)

Dette afsnit beskriver de særlige forhold for danske og udenlandske kollektive investeringsinstrumenter.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om kollektive investeringsinstrumenter
  • Danske kollektive investeringsinstrumenter
  • Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter
  • Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om kollektive investeringsinstrumenter

De fleste lande har intern lovgivning om, hvordan man skattemæssigt behandler grupper af små investorer, som slutter sig sammen og investerer i fællesskab gennem et "kollektivt investeringsinstrument". Målet er sædvanligvis at opnå "skattemæssig neutralitet". Det vil sige, at beskatningen skal være den samme som den ville have været, hvis investorerne selv havde investeret direkte.

Kollektive investeringsinstrumenter er opbygget på mange måder i de forskellige lande. Nogle kollektive investeringsinstrumenter er selvstændige skattesubjekter; andre er ikke.

(…)

Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter

Det er danske regler der afgør, om et udenlandsk kollektivt investeringsinstrument er omfattet af overenskomsten.

I første række skal der lægges vægt på, om det udenlandske kollektive investeringsinstrument er et selvstændigt skattesubjekt i det land, hvor det er hjemmehørende. Hvis det er et selvstændigt skattesubjekt og rent faktisk betaler skat, opfylder det definitionen af et "selskab" i overenskomsten artikel 3. Dermed anses det også for en person i overenskomstens forstand.

Hvis det udenlandske kollektive investeringsinstrument er skattemæssigt transparent, således at det er deltagerne og ikke det kollektive investeringsinstrument der beskattes, kan det godt være en person i overenskomstens forstand, men det opfylder ikke kravene til at være hjemmehørende ifølge overenskomsten artikel 4.

(…)

Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser

Når et kollektivt investeringsinstrument har deltagere i et andet land end det, hvor det selv er hjemmehørende, opstår spørgsmålet, om deltagerne kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Når et kollektivt investeringsinstrument har indtægter fra et andet land end det, hvor det er hjemmehørende, er det spørgsmålet, om investeringsinstrumentet selv kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, eller om det er deltagerne der kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

(…)

Eksempel: Udenlandsk kollektivt investeringsinstrument, der ikke er selvstændigt skattesubjekt i sit hjemland

De enkelte danske deltagere i det kollektive investeringsinstrument kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, selv om sammenslutningen som sådan ikke er skattepligtig i det land, hvor den er hjemmehørende (kildelandet i forhold til deltagerne). Se punkt 5 i kommentaren til modeloverenskomsten artikel 1.

Se også

Se også afsnit C.F.8.1.1 om begrebsdefinitioner af kildeland og bopælsland.

Eksempel: Dansk investeringsforening (selvstændigt skattesubjekt i Danmark)

De enkelte udenlandske deltagere i en dansk udloddende investeringsforening kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Hvis deltagerens bopælsland beskatter deltageren af hans andel af investeringsforeningens indkomst, skal bopælslandet give lempelse for den skat, som Danmark har opkrævet hos investeringsforeningen. Dette har betydning for danske akkumulerende investeringsforeninger.

For udloddende investeringsforeninger har det ikke betydning, hvis foreningen opfylder betingelserne i LL § 16 C.  

(…)