SKATs logo

SKATs logoer er artefakter, der fortæller om SKATs tilknytning til staten og understreger, at SKAT er en myndighed. Det er derfor vigtigt, at disse logoer alene anvendes af SKAT eller af organisationer, der har fået tilladelse af SKAT. 

Såfremt en organisation, forening eller virksomhed ønsker at anvende SKATs logoer, vil det alene kunne ske efter indhentet tilladelse.

SKAT vil tillade logoet anvendt på andres hjemmesider, når logoet fremstår som et aktivt link til SKATs hjemmeside. 

Det er dog ikke tilladt at bruge logoerne eller dele heraf i en sammenhæng, hvor modtagerne kan få det indtryk, at SKAT står bag organisationer, virksomheder eller personer. Desuden er det ikke tilladt at bruge logoerne, hvis det kan give modtagerne indtryk af, at SKAT har godkendt, støttet op om eller anbefaler bestemte produkter eller ydelser.

Ønsker du at anvende SKATs logo, skal du indhente tilladelse ved at skrive til kundekommunikation@skat.dk. Oplys venligst, hvor du ønsker at anvende SKATs logo og hvorfor.

Fik du svar på dine spørgsmål?