Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B.

Pensionister med bopæl i udlandet kan på lige fod med andre benytte de særlige grænsegængeregler. I visse DBO´er eller protokoller til DBO´er er der indarbejdet særlige bundfradrag, som sikrer, at pensionister bosiddende i de pågældende lande, får et fradrag i den personlige indkomst, førend der skal betales skat af danske pensioner m.v. De omtalte bundfradrag findes i DBO´erne med Storbritannien, Belgien, Canada og Italien. Fradrag efter grænsegængerreglerne kan imidlertid kun opnås, såfremt de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det pågældende bundfradrag.

Bestemmelsen sikrer, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter (herunder renteudgifter) fra egen bolig i udlandet, i anden dansk indkomst. Såfremt ejendommen efter omstændighederne giver overskud, f.eks. fordi ejendommen er ubehæftet og udlejet, skal dette overskud ikke beskattes i Danmark.

Såfremt den faste ejendom er beliggende i Danmark, er der efter de almindelige regler adgang til fradrag for udgifter, herunder renteudgifter, fra den faste ejendom, i f.eks. dansk lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Reglerne herom jf. afsnit D.B.6.1, ændres ikke af KSL § 5 B, nr. 1, der således alene har betydning for grænsegængerens udenlandske bolig. Har grænsegængeren egen bolig både i Danmark og i udlandet, vil førstnævnte skulle behandles efter de almindelige regler og sidstnævnte behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.

Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren selv til helårs- eller delårsbeboelse, se hertil EVSL § 4 og afsnit A.G.1. Bestemmelsen omfatter således ejendomme, herunder en- og to-familieshuse, der udlejes en del af året, og ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året, men ikke ejendomme, der i hele året benyttes til udlejning. Udgiften opgøres på på samme måde som ved opgørelse af kapitalindkomst vedrørende udenlandsk ejerbolig, det vil sige som et nettobeløb af lejeindtægter fra udlejning af den udenlandske ejendom samt renteindtægter- og udgifter vedrørende ejendommen. Ejendomme, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Indtægterne omfatter faktiske lejeindtægter. reglen samt 40 pct.s reglen, jf. LL § 15 O, der finder anvendelse for ferieboliger, anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb ved udleje af værelser eller bolig, jf. LL § 15 P, finder anvendelse.

Udgifter, herunder renteudgifter, skal vedrøre ejendommen. Skatteyderen skal derfor kunne påvise, at gælden er opstået i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, eller det er udgifter, der i øvrigt vedrører ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter, jf. nærmere herom afsnit D.B.1.4.2. Dette vil således være tilfældet, såfremt der er tale om renter af prioritetsgæld, eller såfremt lånet i øvrigt har dannet basis for finansieringen af ejendommen. Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, vil der eventuelt i stedet kunne gives fradrag efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2 (andre private renteudgifter). Renteudgifter m.v. vedrørende den faste ejendom fradrages som udgangspunkt på forfaldstidspunktet, jf. LL § 5, stk. 1, sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a og b. Undtagelserne fra dette princip finder dog tilsvarende anvendelse, herunder f.eks. begrænsningen f.s.v. angår forudforfaldne renter, jf. LL § 5, stk. 2, sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra c, krav om betaling af renterne, jf. LL § 5, stk. 7-8.

Grænsegængere anses for omfattet af grænsegængerreglerne i hele indkomståret, og er derfor berettiget til rentefradrag for hele året.

F.s.v. angår gifte grænsegængere bestemmer KSL § 24 A, at kapitalindkomster medregnes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, mens kapitaludgifter fratrækkes hos den ægtefælle, der hæfter for betalingerne. Også i tilfælde, hvor grænsegængeren hæfter for rentebetalingerne, mens ægtefællen har rådighed over ejendommen, vil indtægterne af ejendommen skulle reducere den fradragsberettigede (rente)udgift. Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstbeløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Efter praksis, se videre afsnit A.A.4., tillades det dog - da det så længe ægteskabet består, som følge af reglerne af beregning af ægtefællernes skat, som hovedregel er uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledes kapitaludgifter m.m. er fordelt mellem dem - at ægtefællerne frit fordeler renteudgifterne mellem sig. Dette gælder dog bl.a. ikke i separations- eller skilsmisseåret, såfremt ægtefællerne ophæver samlivet uden separation eller skilsmisse, eller i tilfælde, hvor den ene ægtefælle oppebærer lempelsesberettiget indkomst, f.eks. lønindkomst omfattet af LL § 33 A. For grænsegængere vil adgangen til frit at fordele renteudgifterne mellem sig være forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller beskattes som grænsegængere, eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt skattepligtige. I tilfælde, hvor grænsegængeren eksempelvis har fradrag for halvdelen af renteudgifterne, vil disse kun skulle reduceres med halvdelen af et eventuelt overskud (faktiske lejeindtægter) i ejendommen.

Overdrages den faste ejendom fra ægtefællen til grænsegængeren, og overtager sidstnævnte helt eller delvist gældsforpligtelserne, der vedrører ejendommen, vil grænsegængeren i tiden efter overdragelsen få helt eller delvist fradrag for renteudgifterne.

Lever grænsegængeren i et papirløst forhold, følges blot den almindelige praksis om fordeling af gæld og derved også renteudgifter.

I det omfang, udgifterne overstiger indtægterne, vil nettounderskuddet som kapitalindkomstunderskud kunne fradrages ved den danske indkomstopgørelse.

M er en tysk grænsegænger og gift med H. M erhvervede før ægteskabet med H en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1. mio. kr. kontant. M havde selv en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 pct. Efterfølgende har M optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 pct. til brug for køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for et månedligt beløb svarende til 2000 kr. (årligt kr. 24.000).

M har rådighed over ejendommen, ligesom gældsforpligtelserne påhviler M.

M vælger at anvende LL § 15 P, hvorefter kun den del af bruttolejeindtægten fra det udlejede værelse, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af handelsværdien (ca. 13.000 kr.) for hele den udenlandske ejendom skal indgå som indtægt, dvs. 11.000 kr (kr. 24.000 - 13.000).
Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt, er der ikke adgang til fradrag for de faktiske driftsudgifter.

Udgifter på ejendommen:

Renteudgifter på ejendommen   50.000 kr.
Indtægter af ejendommen:    
Lejeindtægt til beskatning efter LL § 15 P 11.000 kr.  
I alt 11.000 kr. 11.000 kr.
Fradragsberettiget udgift:   39.000 kr.

Det bemærkes, at renterne på lånet til erhvervelse af lystbåden ikke indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen. Renterne vil i stedet kunne fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.

Grænsegængeren vil også kunne fradrage øvrige private renteudgifter m.v., jf. LL § 5 sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a-c, der ikke vedrører bolig i egen ejendom.

Der vil eksempelvis være tale om renter m.v. af forbrugslån, studiegæld o.l. Renter af lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.v. samt renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke fradragsberettigede. Ved afgrænsningen af, om en renteudgift m.v. er privat eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Har en skatteyder flere konti, f.eks. en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift m.v. for at være nettoudgiften på disse konti. Har den skattepligtige andre private udenlandske eller danske renteindtægter, skal sådanne renteindtægter også indgå ved beregningen af nettorenteudgiften m.v.

Renteudgifter m.m. opgøres og medregnes efter de almindelige principper, jf. ovenfor afsnit D.B.8.2.1.

Det under afsnit D.B.8.2.1 anførte om ægtefæller og ugifte samlevende finder tilsvarende anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.

Nettounderskuddet fradrages i kapitalindkomsten.

Indbetalinger til privat tegnede pensionsordninger, til A-kasse ,efterløn- og fleksydelsesordningen, der er fradragsberettigede efter henholdsvis PBL § 18 og § 49, stk. 1, samt § 49 A og B vil efter de almindelige regler kunne fradrages uanset samme lovs § 54, stk. 1.

Landsskatteretten fastslog ved SKM2006.364.LSR at der ikke var fradrag for A-kassebidrag for en begrænset skattepligtig bosat i Sverige, som ikke opfyldte reglerne for at være omfattet af grænsegængerreglerne. Kendelsen vedrører indkomståret 2001.

F.s.v. angår indbetalinger på pensionsordninger i et andet EU/EØS-land, er disse fradragsberettidede eller der kan indrømmes bortseelse såfremt ordningerne kan godkendes efter de nye regler i PBL, se Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.C.1.1.8. Se endvidere afsnit D.E vedrørende DBO'erne med Nederlandene, Norden (Sverige), Schweiz og Storbritannien, der indeholder særlige bestemmelser om indbetalinger på ordninger i disse lande, for personer der tilflytter Danmark.

I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Såvel frivillige som tvungne indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede. Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse el. lign., vil også få fradrag. Det bemærkes, at det er uden betydning for adgangen til fradrag om Danmark efter en DBO vil kunne beskatte (eventuelle) senere udbetalinger.

Skatterådet bekræftede i SKM2011.216.SR, at en person, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark, og som blev beskattet efter grænsegængerreglerne, kunne fratrække indbetaling til en privat svensk lønforsikring.

I henhold til LL § 8 A kan gaver ydet til visse velgørende/almennyttige foreninger, som er godkendt af skatteministeren, i visse tilfælde fradrages i den skattepligtige indkomst. Se nærmere afsnit A.F.5.

UnderholdsbidragBidrag i anledning af skilsmisse til ægtefælle eller børn er fradragsberettigede efter LL § 10, stk. 1. Det er således bl.a. en betingelse, at bidraget er fastsat af en dansk eller udenlandsk offentlig myndighed eller ved klar aftale mellem parterne, samt at bidraget er forfaldent og betalt.

Efter LL § 10, stk. 3, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse ved bidrag til ægtefælle eller børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, når ægtefællerne pga. faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til skat. Sidstnævnte betingelse er opfyldt, såfremt ægtefællerne i skattemæssig henseende ville være blevet ansat selvstændigt til skat efter danske regler, hvis de havde haft status som et almindeligt fuldt skattepligtigt ægtepar. Det afgørende er således om ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Bidrag skal være fastsat/godkendt af dansk eller udenlandsk offentlig myndighed og kravet skal være forfaldent og betalt.

Endelig er bidrag til børn uden for ægteskab fradragsberettigede efter LL § 11, når der påhviler forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige for barnet, og barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Det er tilstrækkeligt, at bidragsgrundlaget er en aftale mellem parterne, og kravet skal være forfaldent og betalt.

Fradrag for underholdsbidrag efter LL § 10 og § 11 sker alene i den skattepligtige indkomst. I øvrigt henvises til afsnit A.F.4.

Udenlandske sociale bidragDet følger af KSL § 5 B, stk. 1, nr. 6, at obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. AMBL § 7, stk. 3 eller 4. Se afsnit A.C.2.3.

Med virkning fra 1. januar 2004 har grænsegængerne også fået ret til et beskæftigelsesfradrag, jf. KSL § 5 B, stk. 2.

Arbejdsudlejede, søfolk, og kulbrintefolk, jf. KSL § 48 B og lov om beskatning af søfolk, § 9, stk. 1, samt KULBR § 21, stk. 2, beskattes efter de gældende regler med 30 pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter afsnit I A, gives der fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6. Efter KSL § 5 B, stk. 3, vil de pågældende endvidere i lighed med almindelige begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl. få fradrag for udgifter, der vedrører den danske lønindkomst. Dvs. for fagforeningskontingent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m. efter de almindelige regler herom.