Efter PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (nr.13 ændret til nr. 12 ved lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 11, nr. 1) omfatter anpartsreglerne indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, uanset antal ejere, når skatteyderen ikke deltager i virksomhedens drift i væsenligt omfang.

Ved afgørelsen af, om et driftsmiddel eller et skib er afskrivningsberettiget, gælder afskrivningslovens regler. Hvis aktivet er afskrivningsberettiget for udlejeren, er det uden betydning, om det benyttes privat eller erhvervsmæssigt af lejeren. Udlejning af biler, lystbåde, husholdningsmaskiner og lign. til privat benyttelse er således omfattet af reglerne.

Om udlejningsbegrebet og afgrænsning af dette over for levering af tjenesteydelser m.v., se E.F.1.2 og TfS 1994, 429 LR, TfS 1995, 553 LR,TfS 1999, 515 LSR og SKM2006.357.LSR (forpagtningskontrakt om en samlet landbrugsejendom med driftsmidler ikke anset som udlejning af driftsmidler efter PSL § 4, stk.1, nr.13 (nu nr.12)) Se endvidere SKM2006.539.SR om vindmøllers produktion og salg af elektricitet (ikke anset som udlejning af driftsmidler). Se også SKM2007.300.SR.

Anpartsreglerne gælder f.eks. for bareboat-befragtningsaftaler, dvs. aftaler om udlejning af skibe, hvor skibet stilles til rådighed for en lejer (befragter), der skal bemande skibet og indgå fragtaftaler for skibet. Reglerne gælder derimod normalt ikke f.eks. for befragtningsaftaler på timecharterbasis, da dette betragtes som en tjenesteydelse.  

Investering i en olieproduktionspumpe i USA ansås for passiv udlejningsvirksomhed, og indkomsten var derfor omfattet af anpartsreglerne. Interessenterne havde, efter de foreliggende oplysninger, ikke rettighederne til den olie, der blev pumpet op, og vederlaget for udlejning af oliepumpen var fastsat til en omsætningsbestemt leje, der blev fastsat på grundlag af den mængde olie, der blev pumpet op. I øvrigt var der ikke taget stilling til arrangementets realitet, TfS 1999, 674 LSR.

Afgørelsen af hvem der er lejer må som udgangspunkt bero på, hvem der er angivet som lejer i lejeaftalen. Ved afgørelsen af, hvem der er lejer efter bestemmelsen i PSL § 4, stk. 1, nr.12, anvendes retningslinierne i det tidligere afsnit E.F.1.5.2. Se herom i LV 2005-3.

Anpartsreglerne finder anvendelse på alle indtægter og udgifter vedrørende udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere og uanset formålet med udlejningen, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

PSL § 4, stk. 1, nr. 12, omfatter udlejning af aktiver, hvor der er 10 ejere eller derunder. Bestemmelsen omfatter f.eks. også en hovedaktionær, der udlejer maskiner eller lign. til selskabet, når aktiverne er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere. Hvis der er flere end 10 ejere, gælder hovedreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 10. Om virksomhed med juletræer og pyntegrønt m.v., jf. samme bestemmelse, 2. led.

ArbejdsindsatsVed afgørelsen af, om skatteyderen deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, anvendes praksis efter investeringsfondsloven og etableringskontoloven. Som vejledende norm anses i denne sammenhæng en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats.

Efter PSL § 4, stk. 6 (tidligere stk. 7, ændret til stk. 6 ved lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 11, nr. 2), kan Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) tillade, at reglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (tidligere nr.13, ændret til nr. 12 ved lov nr. 425 af 6.juni 2005, § 11, nr. 1) ikke skal finde anvendelse på indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Skatterådet kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bortse fra kravet om at den skattepligtige skal have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Dispensation vedrørende driftsmidler og skibe kan kun gives for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter Skatterådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Dispensationsbestemmelsen har til formål at give mulighed for, at der kan ske fritagelse for anpartsreglerne for udlejningsvirksomhed, der allerede er etableret. Det kan f.eks. dreje sig om en allerede etableret udlejningsvirksomhed vedrørende skibe, der anvendes erhvervsmæssigt. Der kan derimod ikke forventes dispensation for udlejning af f.eks. lystfartøjer.

Der er mulighed for dispensation, hvis virksomheden er erhvervet som led i et generationsskifte. Ved generationsskifte forstås normalt erhvervsvirksomheders videreførelse på nye, typisk yngre ejere efter de hidtidige ejeres død, pensionering eller tilbagetræden af andre årsager.

Dvs. at der i visse tilfælde kan opnås dispensation, hvis den skattepligtige tidligere har udøvet aktiv erhvervsmæssig virksomhed i det selskab eller i den virksomhed, som aktivet udlejes til.

Der kan derimod ikke gives dispensation, hvis aktivet er anskaffet fra en investeringspakke, hvor udbyder f.eks. har tilbudt samtidig finansiering, sådan at ejernes udlejning ud fra en samlet helhedsbedømmelse af de faktiske omstændigheder har karakter af at være et investeringsprojekt for passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en væsentlig betydning for anskaffelsen.

Der kan heller ikke gives dispensation, hvis aktivet indgår i et sale and lease-back arrangement, eller udlejes til videreudlejning.

Skatterådets afgørelse træffes på grundlag af en samlet vurdering af de konkrete forhold.

Ligningsrådet har meddelt dispensation vedrørende indkomst fra udlejning af to fisketrawlere. I dette tilfælde fandt Ligningsrådet, at der forelå særlige omstændigheder, når det var bestemmelserne i saltvandsfiskeriloven, der havde afskåret skatteyderen fra at drive fiskeri fra trawlerne. Udlejningen havde derfor ikke karakter af et investeringsprojekt for passive investorer, TfS 1997, 615 LR. Skatterådet har meddelt dispensation i et tilfælde, hvor rådet anså, at der forelå særlige omstændigheder, idet udlejningen af driftsmidlerne var sket som følge af udefra kommende, individuelle omstændigheder, som skatteyderen ikke havde haft indflydelse på. I forbindelse med en akkord ville banken kun finansiere akkorden, hvis driften fortsatte i et selskab. Det var et krav fra banken, at skatteyderen skulle beholde nogle af driftsmidlerne og udleje dem til selskabet. Banken ville ikke finansiere køb af driftsmidler, og af hensyn til finansieringen var det udelukket, at skatteyderen kunne fortsætte en personligt drevet virksomhed Skatteyderen havde herefter ikke noget valg med hensyn til udlejning eller salg af driftsmidlerne, SKM2006.330.SR

Reglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (tidligere nr.13, ændret til nr.12 ved lov nr.425 af 6.juni 2005 § 11, nr.1) om, at indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler m.v. er omfattet af anpartsreglerne, har virkning for indkomst ved udlejning af aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Reglen blev indsat i PSL ved lov nr. 425 af 25. juni 1993.

For indkomst ved udlejning af aktiver, der er anskaffet i tiden 12. maj 1989 (anpartsindgrebet) til 18. maj 1993, har reglen virkning fra og med indkomståret 1994. Det betyder, at allerede eksisterende projekter, der er etableret efter anpartsindgrebet i 1989, er omfattet af reglen fra indkomståret 1994.

I tilfælde, hvor indkomsten ved dispensation fra anpartsreglerne bliver personlig indkomst, eller hvis virksomheden i øvrigt ikke omfattes af anpartsreglerne, vil den skattepligtige kunne have interesse i at benytte virksomhedsordningen, se om adgangen til genoptagelse med henblik på efterfølgende indtræden i virksomhedsordningen, afsnit E.G.2.2.2.2.