Efter § 29 skal gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse kontraktstyper beskrives nedenfor.

Terminskontrakter
En terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Købsterminskontrakter giver udstederen og erhververen pligt til at sælge henholdsvis købe en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Salgsterminskontrakter giver udstederen og erhververen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.

Spotforretninger
Som terminskontrakter betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig, jf. § 29, stk. 2. Sådanne forretninger anses fortsat for spotforretninger. De falder dermed uden for §§ 29-33. Spotforretningens genstand beskattes efter de almindelige regler for denne type aktiv eller passiv.

Købe- og salgsretter
Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Køberetter kan være omfattet af § 29, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan herske en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

Køberetter kaldes ofte call-optioner.

En aftale om en salgsret er en aftale om, at salgsrettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen af salgsretten er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes. I SKM2003.184.LR fandt Ligningsrådet at en aktionærs ret til at sælge sin aktiepost i overensstemmelse med de vilkår der var aftalt i en aktionæroverenskomst var en salgsret omfattet af KGL § 29.

Salgsretter kaldes ofte put-optioner.

Ved udløbsdagen på købe- og salgsretter forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af f.eks. en køberet har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved købe- og salgsretter er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.

Andre kontrakter 
Reglerne om terminskontrakter samt aftaler om købe- og salgsretter anvendes på andre aftale- og kontrakttyper end de, der benævnes som sådan. Det gælder, hvis de f.eks. er sammensat af terminskontrakter samt købe- og salgsretter. Det vil eksempelvis være tilfældet for en aftale om en køberet til en terminskontrakt. Opfylder en kontrakt ikke betingelserne for at være omfattet af § 29, beskattes gevinst eller tab efter skattelovgivningens almindelige regler. Om kontrakter omfattet af § 29, se afsnit A.D.2.18.1. De følgende omtalte afgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere gældende KGL § 8 C, anses fortsat for gældende i relation til § 29 i den nugældende kursgevinstlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. september 2003.

Warrants
Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller valuta.

En warrant kan således bl.a. være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier. En warrant, der er en tegningsret til aktier m.v., beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier m.v. er udtrykkeligt undtaget fra § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 2. Se nærmere afsnit A.D.2.18.3.2.

Warrants, der indeholder retten til at erhverve obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af § 29. Om konvertible obligationer, se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.13. Da warrants således ikke er fast defineret, men betegnelsen for en vifte af kontrakter, skal det derfor ved den skattemæssige behandling afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes. 

Indløsningsretter
Et selskabs indløsningsret i henhold til selskabets vedtægter er omfattet af § 29. Interessentskabskontrakter vil ofte indeholde købe- og salgsretter.

Bytteretter
KGL § 29 kan også finde anvendelse på aftaler om bytteret. En bytteret indebærer en ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv og indeholder således både en afståelsesret og en erhvervelsesret.

REPO-forretninger
I afgørelsen TfS 1995, 48 LSR fandt Landsskatteretten, at REPO-forretningerne - efter det oplyste om formålet og om den indbyrdes sammenhæng mellem de dispositioner, der indgik i forretningerne - reelt dækker over låneforhold med sikkerhedsstillelse i obligationer/skatkammerbeviser. REPO-forretninger omfattes dermed ikke af KGL § 29. Afgørelsen antages også at omfatte REPO-forretninger på andre værdipapirer end obligationer og skatkammerbeviser.

FRA's
Ligningsrådet har vejledende udtalt, at en Forward Rate Agreement (FRA), der bestod af to modsatrettede terminskontrakter ansås for omfattet af dagældende KGL § 8 C-G, TfS 1993, 562 LR.

Swaps
En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af f.eks rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Swapmarkedet er præget af individuelle aftaler med særdeles forskellige kontraktbestemmelser. Består swapaftalen af et antal elementer, beskattes de enkelte elementer og ikke instrumentet som sådant. Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 29-33 for disse elementers vedkommende.

For swaps gælder derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.

Det er SKATs opfattelse, at som hovedregel er swaps omfattet af kursgevinstlovens § 29.

I SKM2006.451.SR fandt Skatterådet, at renteswaps skulle anses som terminskontrakter og dermed var omfattet af kursgevinstlovens § 29. Jf. dertil SKM2007.437.SR.

TfS 1999, 845 HRD handlede om et erhvervsdrivende selskab og en bank der før 1. juli 1991 havde indgået 2 swapaftaler. Aftalerne bestod i, at der på fremtidige afregningstidspunkter skulle udveksles (byttes) beløb i to udenlandske valutaer. Højesteret fandt, at tab på kontrakterne ikke var fradragsberettiget efter den tidligere KGL § 6, idet de ansås for at skulle sidestilles med valutaterminsforretninger. Da aftalerne var indgået før 1. juli 1991 var de omfattet af SL § 4, litra f.

I TfS 1997, 127 LSR, blev tab på en renteswap ikke anset for at være en renteudgift omfattet af SL § 6, litra e, men for tab på en finansiel kontrakt omfattet af den tidligere KGL §§ 8 C til 8 G.

Ny tekst startSe SKM2010.841.SR hvor Skatterådet bekræftede, at der er fradrag for kommanditisters tab ved førinfrielse af en renteswap, svarende til forskellen mellem renteswapaftalens værdi primo og værdien på indfrielsestidspunktet, jf. KGL § 33, stk. 1, 3. pkt. Endvidere bekræftede Skatterådet, at renteswapaftalen har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, og tab kan derfor fradrages fuldt ud uden fradragsbegrænsning, jf. KGL § 32, stk. 1, 2. pkt.Ny tekst slut 

Puljeordninger
Finansielle kontrakter kan indgå i såkaldte puljeordninger. Der kan bl.a. være tale om valutapuljer, hvor f.eks. et pengeinstitut for en række investorer samlet foretager investering i fremmed valuta ved anvendelse af finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter, f.eks. i form af valutaterminsforretninger, kan også indgå som et element i en puljeordning, hvor der ud over finansielle kontrakter investeres i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler. Det kan f.eks. være obligationer, aktier eller råvarer. I TfS 1995.751 LSR blev en deltager i et puljelånsarrangement, hvor den administrerende bank foretog valutaterminsforretninger på vegne af deltagerne, beskattet som om deltagerne selv havde foretaget de pågældende forretninger. Klager påstod tabet fradragsberettiget som rente, subsidiært som kurstab på gæld i fremmed valuta eller mere subsidiært som tab på kontrakt tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Klageren fik heller ikke medhold i sin mest subsidiære påstand, da deltagelsen i det konkrete puljelån havde så spekulativ en karakter, at der opstod en særskilt risiko.
Se nærmere om en puljeordning i SKM2009.716.SR. Skatterådet anfører i SKM2009.716.SR bl.a., at den pågældende pulje blev administreret af banken som investerede puljens midler i værdipapirer efter de retningslinier, der var gældende for puljen, og at puljedeltageren fik en forholdsmæssig andel af puljens værdipapirer. Videre var det anført, at puljen ikke kunne anses for at være en skatteretlig selvstændig enhed og at det var den enkelte deltager i puljen, der skulle beskattes af sin andel i puljen mht. udbytter, renter og gevinster/tab som det kendes fra fx interessentskaber.

Se som eksempel SKM2009.357.SR om en valutaplejepulje, hvori der indgik valutaterminskontrakter og valutaoptioner. Valutaplejepuljen havde til formål at afdække valutakursrisiko på erhvervsmæssige lån.

Kombinerede produkter 
I TfS 1999, 661 LR fandt Ligningsrådet, at et produkt var en indeksobligation frem for henholdsvis en obligation og en finansiel kontrakt. Produktet ansås at opfylde definitionen på en indeksobligation, idet reguleringen ikke kunne anses for det bærende element og hovedstolen reguleredes i forhold til det valgte indeks, uden at der blev investeret i beregningsgrundlaget. Der var endvidere henset til, at produktet måtte anses for et samlet produkt, idet enkeltdele ikke kunne fravælges.

Andet
TfS 1998, 735 LSR, handlede om et arrangement med investering i syntetiske valutaoptioner, hvor præmien var lånefinansieret. Arrangementet blev tilsidesat, idet det ansås for en regnskabsmæssig konstruktion uden reelt økonomisk og regnskabsmæssigt indhold.

Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden (kreditor) af strukturerede fordringer omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter.

Krav til hvorvidt en fordring er omfattet
Det er en forudsætning, at fordringen er omfattet af KGL § 1 for at den kan være omfattet af KGL § 29, stk. 3, jf. afsnit A.D.2.1 m.v.

For at fordringen er omfattet, skal den reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen kan f.eks. følge udviklingen på sølv og guld eller korn. Det er aktiver, som også kan lægges til grund i en række finansielle kontrakter.

Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det afgørende, for om ydelsen beskattes efter KGL § 29, er, om den skattemæssigt behandles efter kursgevinstloven.

Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, er omfattet.

Obligationer, der følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller som nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne, er omfattet.

Praksis vedr. § 29, stk. 3, 1. pkt.

I SKM2006.4.LR fandt Ligningsrådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen ville blive reguleret med udviklingen på priser på råvarer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Ligningsrådet fandt i SKM2006.5.LR, at en obligationsserie ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne ville blive udstedt til kurs 92 og indfriet til kurs 100. Dette kunne ikke sidestilles med en regulering som nævnt i KGL § 29, stk. 3. Det fremgik desuden af sagen, at i tilfælde af tab på porteføljen af ansvarlig kapital, så har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Jf. dertil SKM2006.6.LR.

I SKM2006.20.LR fandt Ligningsrådet, at en ejendomsobligation med en variabel tillægsrente, der var omfattet af KGL, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Ligningsrådet lagde vægt på, at fordi obligationens indfrielsessum blev reguleret i forhold til nogle ejendommes værdi og det løbende afkast fra disse ejendomme, samt at denne udvikling kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, så var ejendomsobligationen omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2006.304.SR tog Skatterådet stilling til, om en obligation var blåstemplet iht. KGL § 14 og om obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet fandt, at i den konkrete sag, hvor der alene var sikkerhed i bestemte aktiver, at obligationens indfrielseskurs var bundet op på disse aktivers værdi. Dette medførte, at obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., første del. Skatterådet vurderede dog, at udviklingen i den konkrete sag ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Obligationen var derfor ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet har hermed præciseret praksis i forhold til SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR. Præciseringen har virkning fra offentliggørelsen af SKM2006.304.SR.

I SKM2006.705.SR har Skatterådet præciseret, at ved vurderingen af hvorvidt udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at der ikke var en sådan risiko. Se hertil det bindende svar SKM2009.34.SR, hvor et selskab påtænkte at udstede obligationer i euro. Obligationerne skulle have hovedstolsgaranti og en garanteret forrentning på 0,50 %, dvs. obligationerne ville altid blive indfriet til mindst kurs 100 og blive forrentet. Hovedstolsgarantien fremkom ved, at største delen af provenuet fra obligationsudstedelsen blev placeret i højt ratede (AAA/AA) forrentede bankobligationer, der jf. spørgers oplysninger, anses som sikre obligationer. Bankobligationerne ville fuldt ud kunne dække en indfrielse af de udstedte obligationer til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs blev desuden reguleret af udviklingen i afkastet i en investering i derivater på elmarkedet, hvori det resterende provenu fra obligationsudstedelsen blev investeret. Derivatinvesteringen var på non-recourse, hvilket betød, at tab hverken kunne føre til manglende forrentning eller at obligationerne blev indfriet til mindre end kurs 100, jf. hovedstolsgarantien. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var positivt, ville obligationerne blive indfriet til over kurs 100. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var negativt, ville indfrielseskursen være 100 som følge af hovedstolsgarantien. Indfrielseskursen kunne således som følge af kastet på derivatinvesteringen være større end kurs 100, dvs. forskellig fra kurs 100. Obligationerne (i euro) blev anset for omfattet af KGL § 29, stk. 3 som følge af reguleringen, der kunne henføres til afkastet i derivatinvesteringen, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt.

I SKM2006.706.SR fandt Skatterådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen henholdsvis fulgte udviklingen i et vindindeks eller på udvalgte vindmøllers el-produktion, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

I SKM2006.715.SR fandt Skatterådet, at en obligation udstedt af et selskab, hvor den underliggende aktivitet var udenlandsk statsgæld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

I SKM2006.716.SR fandt Skatterådet, at en obligation, hvor indfrielseskursen afhang af udviklingen på afgrøder og guld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

I SKM2007.881.SR fandt Skatterådet, at fordringssiden på et profit sharing lån var omfattet af § 29, stk. 3. Lånet blev forrentet med en variabel rente og der ville udover det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 pct. af det akummulerede regnskabsmæssige overkud efter nærmere fastsatte regler. Se SKM2008.245.SR.

I SKM2008.207.SR fandt Skatterådet, at fem forskelliger modeller for finansiering ikke var omfattet af § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne anvendes i en finansiel kontrakt.

I SKM2008.449.SR fandt Skatterådet, at et Struktureret indlån på en indlånskonto, hvor afkastet af indskuddet på kontoen afhænger af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktier, var omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2008.573.SR fandt Skatterådet, at en fordring udstedt i fremmed valuta, hvor indfrielses skete til en kurs, der blev beregnet på grundlag af forholdene for lejeindtægter, var omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2008.708.SR har Skatterådet taget stilling til om en række produkter var omfattet af § 29, stk. 3. Produkterne var Long/Short certifikater, Discount certifikater, Bonus certifikater, Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente (med kontant afregning eller fysisk levering af en aktie).

Andre afgørelser vedr. KGL 29, stk. 3, fra Skatterådet, jf. SKM2007.436.SR, SKM2008.233.SRSKM2008.578.SR, SKM2009.640.SR og SKM2009.746.SR.

Fordringer, der opfylder kravene, men som er fuldstændig undtaget
Følgende typer af fordringer er fuldstændig undtaget fra KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter:

  • Fordringer, der er omfattet af KGL § 4, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.1 om KGL § 4
  • Fordringer, der er omfattet af KGL § 5, jf. KGL § 29, stk. 3, 1. pkt. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.2 om KGL § 5
  • Fordringer, hvor kreditor er omfattet af KGL § 10, jf. KGL § 29. stk. 1, 1. pkt. Der henvises til afsnit A.D.2.12.1.1 om KGL § 10

Fordringer, der opfylder kravene, som kan være undtaget
Bemærk at KGL § 29, stk. 3, 2. pkt. er blevet ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Efter ændringen vil fordringer i danske kroner, der alene reguleres af udviklingen i en eller flere valutakurser være omfattet af KGL § 29, stk. 3 og skal dermed beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter og ikke som fordringer i fremmed valuta, jf. praksis efter den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt., hvorefter sådanne fordringer blev anset for omfattet af hidtilgældende KGL § 16.
Se LV 2010-1 for en beskrivelse af praksis om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.
Lovændringen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010. 

Følgende fordringer er som udgangspunkt undtaget, men kan dog i visse situationer blive omfattet, jf. nedentående "Undtagede fordringer, der alligevel er omfattet":

  • Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, jf. KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.
  • Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, som dem fra Danmarks Statistik, inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, jf. KGL § 29, stk. 3, 3. pkt.

Undtagede fordringer, der alligevel er omfattet
Fordringer, der opfylder kravene i KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt., er ikke undtaget fra KGL § 29, stk. 3, i følgende situationer:

  • Fordringer, der også reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt. Se SKM2008.1012.SR og SKM2009.34.SR
  • Fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

Virkningstidspunkt
KGL § 29, stk. 3, gælder ikke for fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden 4. maj 2005, jf. KGL § 43, stk. 1.

Fordringer, der er omfatter af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.
Hvis en fordring er omfattet KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., skal kreditor behandle sin fordring efter reglerne om finansielle instrumenter i KGL's kapitel 6 og 7.  

Modregning af tab på finansielle kontrakter i strukturerede obligationer
I SKM2006.307.SR har Skatterådet taget stilling til, om tab på finansielle kontrakter opstået i 2002 til 2004 kan modregnes i strukturerede obligationer. Skatterådet fandt, at der kunne ske modregning i gevinster på strukturerede obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, dog med det forbehold, at de strukturede obligationer ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter