Gevinst og tab opgøres på grundlag af den nominelle obligationsrestgæld og forskellen i kursen på henholdsvis optagelses- eller overtagelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Såfremt lånet er optaget af debitor anvendes udbetalingskursen. Såfremt lånet er overtaget af debitor anvendes kursen på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af den faste ejendom, idet vilkårene for gældsovertagelsen er endeligt fastsat på dette tidspunkt. En endelig og bindende aftale vil typisk foreligge, når der er indgået en købsaftale (datoen for sidste underskrift).

Ordinær indfrielseVed ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og obligationskursen på optagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet.

Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelseVed ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og kurs 100 + differencerente på overtagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

Eksempel: Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

Overtagelsestidspunktet:    
 Obligationsrestgæld:NominelKurs Differencerente
  150.000 kr. 100 2

Den samlede gevinst: 150.000 kr. x 0,02 = 3.000 kr.

Den samlede gevinst realiseres i takt med betalingen af de ordinære afdrag.

Hel eller delvis ekstraordinær indfrielseVed hel eller delvis ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som den nominelle værdi på indfrielsestidpunktet af den del af obligationsrestgælden, der indfries x forskellen mellem udbetalingskursen (eller kursen ved en eventuel gældsovertagelse) og indfrielseskursen.

Eksempel:  Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet

Optagelsestidspunktet:    
 Obligationsrestgæld:NominelKursKursværdi
  100.000 kr.9090.000 kr.
Indfrielsestidspunktet:    
 Indfrielsesbeløb70.400 kr  
 Obligationsrestgæld:NominelKursKursværdi
  88.000 kr.8070.400 kr.

Gevinst: 88.000 kr. x 0,1 = 8.800 kr.

Kontantomregning af overdragelsessummer - konverterbare obligationslånSkatteministeriet har ved dom af 27. marts 2008 (SKM2008.492.BR) taget bekræftende til genmæle i en sag, idet man mener, at det bør afspejle sig i retningslinerne for kontantomregning af overdragelsessummer, at konverterbare realkreditlån altid kan indfries til kurs 100.

Der henvises til afsnit E.C.1.2.1 vedr kontantomregning.