Foreninger, der er omfattet af FL § 2, er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3.
FL § 2 omfatter:

  1. arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og
  2. foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Afgrænsning
Told- og skatteforvaltningen afgør i forbindelse med skatteansættelsen, om en forening er omfattet af fondsbeskatningsloven. Afgørelsen heraf beror i et vist omfang på en konkret vurdering af foreningens formål som udtrykt i vedtægterne og foreningens faktiske virke.

Foreninger omfattet af fondsloven
Gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2 og dermed af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, svarer som hovedregel til gruppen af faglige foreninger, hvortil kontingentudgifter er fradragsberettigede. Der vil sædvanligvis være tale om fradragsret efter LL § 13, jf. afsnit A.F.1.14. Såfremt fradraget i et vist omfang grunder sig på SL § 6 a, vil de almindelige regler for fradragsret for dels selvstændige erhvervsdrivende, dels lønmodtagere finde anvendelse, jf. nærmere afsnit E.B.3.15. Om et kontingent rent faktisk er fradragsberettiget efter LL § 13 eller efter SL § 6 a er uden betydning for, om foreningen er omfattet af fondsloven.

Foreninger der ikke er omfattet af fondsloven
Fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2, såfremt formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold, arrangere konferencer og lign., og samtlige midler - og ikke blot et eventuelt afkast - anvendes til formålet. Såfremt et sådant fællesudvalg opfylder betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, vil fællesudvalget kunne være skattepligtigt i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde og lign., jf TfS 1994, 432 LR refereret nedenfor.

Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke omfattet af fondsloven. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.

Praksis
TfS 1994, 432 LR vedrørte en forening, hvis formål ifølge vedtægterne var at formidle uddannelse, studieophold og lignende til foreningens medlemmer. Foreningens aktivitet var ikke rettet mod øgede indtægter, men alene mod at fordele nogle midler. I overensstemmelse med fondsregistrets praksis fandt Ligningsrådet, at foreningen ikke var omfattet af FL § 2, idet den ikke havde til formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Disse interesser blev varetaget af en fagforening og en medarbejderforening, der var en underafdeling heraf. Der forelå således dobbeltorganisering, og eventuelt kontingent til foreningen kunne ikke anses for fradragsberettiget efter LL § 13. Efter praksis ville foreningen således også af denne årsag falde uden for gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2. Foreningen blev anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

TfS 1994, 532 LR omhandlede en forening, hvis arbejde i overvejende grad rettede sig mod markedsføring og lignende serviceprægede ydelser til medlemmerne. Foreningen blev ikke anset for omfattet af FL § 2, stk. 1, nr. 1, idet den ikke var en faglig sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte. Foreningen blev herefter anset for skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

I TfS 1997, 744 LSR fandt Landsskatteretten, at en forening (LO-amt) ikke var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen ikke varetog medlemmernes økonomiske interesser.

SKM2010.190.LSR vedrørte en forening, hvis medlemmer var de enkelte butiksejere (lejere af salgsareal) i et indkøbscenter. Foreningen havde efter sine vedtægter blandt andet til formål at formidle og arrangere salgsfremmende foranstaltninger, at fremme aktiviteter til fordel for de enkelte butiksindehavere og for indkøbscentret som sådant og i øvrigt at bidrage til at gøre indkøbscentret så attraktivt som muligt for kunderne. Foreningen var i 1990 blevet slettet fra Fondsregistret, da den ikke blev anset for omfattet af (den dagældende) registreringspligt efter fondsloven. Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke var skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, men i stedet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Landsskatteretten lagde herved vægt på det anførte om, at foreningen var blevet slettet af Fondsregistret, og at foreningen måtte anses at varetage medlemmernes interesser i relation til selve lejemålets og centrets attraktion for kunderne og dermed kun indirekte kunne anses at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

Indtræden og udtræden af fondsloven
Fondsloven omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr., jf. FL § 2, stk. 2. Bliver aktiverne i en faglig forening 250.000 kr. eller mindre, er foreningen ikke længere omfattet af fondsloven, og dermed bliver den undtaget fra fondsbeskatningsloven. Overstiges beløbsgrænsen på 250.000 kr. senere, omfattes foreningen af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven. Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af foreningers udtræden og indtræden i fondsbeskatningsloven henvises der til afsnit S.H.6. til S.H.8.

Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne for at være omfattet af fondsloven.

Den skattemæssigt forskelligartede behandling af arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger nødvendiggør en sondring mellem de to former for foreninger. Denne sondring foretages af de skatteansættende myndigheder.

Efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af 3 grupper af foreninger:

  1. arbejdsgiver- og fagforeninger: Herved forstås foreninger eller sammenslutninger af foreninger, der efter deres formål skal indgå, faktisk indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår,
  2. andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
  3. foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. 1) og 2), hvis foreningen har som et formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under faglig konflikt.

Om fonde organiseret under en arbejdsmarkedssammenslutning, se TfS 1996.314 HRD som er refereret under afsnit S.H.21.3. Om foreninger der ikke kunne anses for arbejdsmarkedssammenslutninger, se TfS 1994.432 LR, 1994.532 LR og TfS 1997.744 LSR refereret under afsnit S.H.3.1.

Blandede foreninger
En faglig forening forhandler ofte både overenskomster, yder understøttelse under konflikt og varetager medlemmernes interesser af merkantil eller servicebetonet art. Sådanne blandede foreninger er i deres helhed arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 2, der henviser til FBL § 1, stk. 1, nr. 3.

En opdeling kan alene foretages, såfremt foreningens love eller vedtægter muliggør dette. For at anse to eller flere opdelte foreninger som selvstændige skattesubjekter, må der konkret lægges vægt på, om foreningerne har hvert sit navn, hvert sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt foretager selvstændig regnskabsaflæggelse.

De i FBL § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte andre foreninger, ofte betegnet som brancheforeninger eller interesseforeninger, består herefter af foreninger omfattet af fondsloven, der alene varetager medlemmernes faglige og økonomiske interesser af merkantil og servicebetonet art. En faglig forening, der hverken forhandler overenskomst eller yder konfliktunderstøttelse, men som derimod arbejder til fremme af omsætningen af branchens produkter eller ydelser, beskattes således efter FBL § 1, stk. 1, nr. 2.

Foreningens aktiviteter kan også bestå i at tilbyde undervisning og kurser, udgive faglitteratur eller yde konsulenttjenester m.v. Som eksempel på foreninger med sådanne aktiviteter kan nævnes brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbrugs- og husmandsorganisationer, kvægavlerforeninger og lign.

Ny tekst startSKM2011.599.LSR vedrørte en forening, der havde som formål at varetage medlemmernes fælles interesser som erhvervsdrivende virksomheder, at danne grundlag for medlemmernes fælles fremtid som en landsdækkende enhed, at forestå fælles markedsføring af medlemskontorerne som en enhed, at etablere og eje serviceselskaber samt at formidle samarbejde og vidensudveksling mellem medlemmerne. Der kunne alene være et medlem inden for et bestemt større afgrænset geografisk område. Medlemskab af Foreningen var således begrænset til bestemte "distributionsområder", der var lokalt og geografisk afgrænset. Endvidere havde man som virksomhed ikke krav på at blive medlem af Foreningen, uanset at der ikke allerede var et medlem i et bestemt område. Foreningen ansås af Landsskatteretten for ikke at være omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2, da den hverken havde til formål eller var forpligtet til at varetage medlemmernes interesser over for offentlige myndigheder eller at optage samtlige potentielle medlemmer.Ny tekst slut

Afgrænsning overfor arbejdsmarkedssammenslutninger
Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en arbejdsmarkedssammenslutning. Hertil kræves, enten at foreningen selv har til formål at føre eller faktisk fører overenskomstforhandlinger og understøtter under konflikt, eller at foreningen selv besidder kapital til konfliktunderstøttelse, jf. ovenfor under afsnit S.H.3.2.