Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven medregne den øvrige, samlede ikke-erhvervsmæssige indkomst. For fonde gælder, at den øvrige indkomst alene beskattes, i det omfang den overstiger 25.000 kr., jf. FBL § 3, stk. 2, 2. pkt. For foreninger som nævnt i FBL § 1, stk. 1, nr. 2 beskattes den øvrige indkomst alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr., jf. FBL § 3, stk. 2, 2. pkt. Se nærmere om dette bundfradrag i afsnit S.H.17.

SKM2003.526.LSR fastslog Landsskatteretten, at en brancheforening omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 var skattepligtig af kontingentindtægter. De pågældende kontingentindtægter blev anset for en del af foreningens øvrige samlede (ikke-erhvervsmæssige) indkomst, som beskattes i det omfang, den overstiger 200.000 kr.

Skattepligt
Fonde og foreninger omfattet af FBL er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Der må eventuelt foretages en opdeling af renteindtægterne i en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig indkomst. Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst sker i henhold til praksis, f.eks. praksis efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, se afsnit S.C.6.1.1.

Rentefri lån
Fonde og foreninger kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille ferie- eller fribolig til rådighed. En fond m.v. skal ved rentefri lån beskattes af den manglende renteindtægt efter reglerne i LL § 2, for så vidt der er tale om en kontrolleret transaktion i denne bestemmelses forstand. Der kan f.eks. være tale om en erhvervsdrivende fonds udlån til et helejet selskab, som fonden i henhold til fundatsen skal eje og drive. Om LL § 2 henvises iøvrigt til afsnit S.I.2. Udenfor området af LL § 2, dvs. hvor bestemmelsens betingelser ikke er opfyldt, kan der som udgangspunkt ikke ske beskatning af en manglende renteindtægt hos fonden m.v. medmindre, der foreligger omgåelse.

I TfS1998,199 HRD, bemærkede Højesteret således, at der hverken i SL § 4, litra e eller andetsteds i skattelovgivningen er hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed, medmindre der med den foretagne disposition er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. I den konkrete sag fandt Højesteret ikke belæg for at antage, at der forelå en sådan tilsigtet skatteomgåelse, at aftalen om rentefrihed skulle tilsidesættes, og långiver beskattes af en manglende renteindtægt. 

Hos fonde, kan et beløb svarende til den manglende indkomst, anses som en uddeling. Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2.

Rentenydelsesret
En rentenydelsesret er karakteriseret ved, at en person ved testamente eller gave får tillagt retten til indtægterne af en vis kapital, men ikke selv får ejendomsretten til denne. Rentenyderen kan hæve rente ved forfaldstid, men kan ikke disponere over fremtidigt forfaldne rentebeløb og kan ikke få udbetalt beløb af kapitalen. Kapitalejeren/arvingen af kapitalen må underkaste sig testamentes bestemmelser om kapitalens anbringelse, men kan iøvrigt frit råde over kapitalen f.eks. ved pantsætning, blot dispositionen sker med respekt af rentenydelsen.

Fonde vil typisk være indsat som arving af kapitalen, mens nærmere angivne personer er tillagt en rentenydelsesret.

I det omfang der foreligger en egentlig rentenydelsesret, vil fonden ikke - uanset at fonden er ejer af kapitalen - skulle indtægtsføre afkastet, idet afkastet i henhold til de civilretlige regler og dermed tillige i henhold til de skatteretlige regler ejes af og tilhører de enkelte rentenydere. Fonden er således ikke ejer af afkastet og kan ikke råde over dette.

Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal derfor først medregnes ved fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.

I det omfang der ikke foreligger en egentlig rentenydelsesret, men derimod blot vedtægtsmæssige bestemmelser om, at visse personer har en fortrinsret til en nærmere angiven andel ved uddeling af årets afkast, er fonden som sådan berettiget til afkastet og skal indtægtsføre dette ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Afgørelsen offentliggjort som SKM2002.430.LSR angik en fond opdelt i 3 afdelinger. Af fundatsen fremgik, at 90 pct. af renteindtægterne i afdeling C skulle deles lige mellem 2 personer, så længe de var i live og herefter mellem disses børn. Når såvel de oprindelige modtagere og disses børn var afgået ved døden, skulle afdelings C's kapital overføres til afdeling B og anvendes til fondens formål. Ligningsmyndigheden anså de foretagne udbetalinger for være vedtægtsmæssige uddelinger omfattet af FBL § 4, stk. 2, idet det var ligningsmyndighedens opfattelse, at der ikke var tale om en rentenydelsesret, men derimod alene om formålsbestemte uddelinger i henhold til fundatsen. Fonden blev derfor anset for rette indkomstmodtager af afkastet af formuen. Landsskatteretten fandt, at formuen utvivlsomt tilkom fonden, hvorfor fonden var skattepligtig af samtlige indtægter af denne.

Renteperiodisering
Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 4. Ligningsrådet har vedtaget, at ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven kan foretage renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 5. Det én gang valgte princip kan kun ændres med tilladelse fra den skatteansættende myndighed.