Fonde omfattet af fondsloven og erhvervsfondsloven
Fondsbeskatningsloven indeholder 4 grupper af skattesubjekter:

  1. Fonde, der er omfattet af fondsloven eller af erhvervsfondsloven, medmindre fonden er undtaget fra disse love, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. dog FBL § 1, stk. 2.
  2. Foreninger (brancheforeninger m.v.), der er omfattet af fondsloven, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3, jf. FBL § 1, stk.1, nr. 2.
  3. Arbejdsmarkedssammenslutninger, hvilket vil sige foreninger omfattet af fondsloven, der forhandler overenskomst m.v., jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 3.
  4. Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven
Fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven og fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, omfattes ikke af skattepligten efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 2.
SEL § 1, stk. 1, nr. 6
Selvstændige retssubjekter såsom selvejende institutioner og legater, der ikke er omfattet af en af de 4 ovennævnte grupper, er som oftest skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 4 og 5.

Om afgrænsningen af selvstændige retssubjekter, der ikke er omfattet af fondslovene, se afsnit S.H.2.3.

Afgrænsning
Skattepligten for fonde og foreninger afgrænses efter de materielle fondslove, dvs. fondsloven og erhvervsfondsloven. Kun fonde og foreninger, der er omfattet af disse love er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter herefter ikke fonde, der generelt eller konkret er undtaget fra de materielle fondslove efter FL § 1, stk. 2-4, eller efter EFL § 1, stk. 4 og 5, jf. afsnit S.H.2.1 og S.H.2.2.

For de ikke-erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter fondsbeskatningsloven ikke tilknyttet nogen egentlig registrering. Fonde og foreninger skal dog indsende visse i fondsloven angivne oplysninger til skattemyndighederne samt til fondsmyndigheden (Civilstyrelsen), jf. nærmere nedenfor.

For de erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter fondsbeskatningsloven derimod betinget af, at fonden registreres i Erhvervsstyrelsen, jf. EFL § 5. Registrering er en gyldighedsbetingelse for erhvervsdrivende fonde, der er stiftet efter den 1. januar 1985. Der henvises i øvrigt til afsnit S.H.2.2.

Den begrebsmæssige afgrænsning af fonde foretages - for så vidt angår de ikke-erhvervsdrivende fonde - af told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ligningen. Den begrebsmæssige afgrænsning af erhvervsdrivende fonde foretages af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registreringen.

Ikke-erhvervsdrivende fonde
Afgørelse af, hvorvidt en institution - når der er tale om en ikke-erhvervsdrivende fond - er omfattet af fondsbeskatningsloven, træffes i første instans af de skatteansættende myndigheder i forbindelse med skatteansættelsen af institutionen og/eller stifteren. Da en stillingtagen hertil undertiden vil rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond og ikke f.eks. en forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil de skatteansættende myndigheder efter omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt skulle tage stilling til, om der foreligger en fond. De skatteansættende myndigheder foretager ved denne afgrænsning en konkret vurdering af institutionens karakter.

Ingen fondsdefinition
Der findes hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, at der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

I SKM2009.101.SR fandt Skatterådet, at en fond i Liechtenstein opfyldte fondskriterierne. Skatterådet lagde herved vægt på, at fonden havde en formue af mere varig karakter, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, at fonden havde et eller flere bestemte formål, og at fonden havde en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

I SKM2005.67.ØLR fandt landsretten - under hensyn til reglerne i Liechtenstein om betingelserne for at anse en fond for et selvstændigt retssubjekt - at en i Liechtenstein hjemmehørende fond ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler, og at fondens formue og indtægter derfor kunne beskattes hos de nu afdøde stiftere, der havde haft bopæl i Danmark. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at fondens vedtægter åbnede mulighed for, at stifterne kunne bevare rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kunne føres tilbage til stifterne. Samtidig lagde landsretten vægt på, at der ikke efter liechtensteinsk ret gjaldt et krav om effektiv udskillelse af formuen.

Den skattemæssige afgrænsning af, hvorvidt en fond er erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende, fastlægges uafhængigt af den materielle fondslovgivning. En fond kan således godt drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, selvom der ikke er tale om en erhvervsdrivende fond.

Der henvises i øvrigt til bilag 3, hvor Civilstyrelsen Vejledning om fondsbegrebet er optrykt. Vejledningen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende retsprincipper, som er af betydning for Civilstyrelsens virksomhed i forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven.

Hvis en fond inden eller i forbindelse med stiftelsen ønsker en vurdering af, om den falder inden for fondsbegrebet, kan der anmodes om et bindende svar herom. Bindende svar kan gives efter reglerne i kapitel 8 i skatteforvaltningsloven.

Oplysningspligt
Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) samt til told- og skatteforvaltningen (det skattecenter, hvor fonden har hjemsted), jf. FL § 6, stk. 2, og § 11, stk. 2. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægterne, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom.

Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) skal godkende vedtægtsændringer, jf. FL § 32. Når en vedtægtsændring er godkendt, skal den indsendes til told- og skatteforvaltningen sammen med selvangivelsen, jf. FL § 6, stk. 2, og FBL § 15. Meddelelse om ændring af bestyrelsens sammensætning skal ligeledes indsendes til told- og skatteforvaltningen sammen med selvangivelsen, jf. FBL § 11, stk. 2. For fonde, der er undtaget fra skattepligten efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 2, skal vedtægtsændringer og meddelelse om ændring af bestyrelsens sammensætning indsendes til told- og skatteforvaltningen senest på det tidspunkt, hvor selvangivelsen skulle have været indsendt, såfremt fonden havde været skattepligtig efter fondsbeskatningsloven. Overtrædelse straffes med bøde, jf. FL § 43, stk. 1.

Foreninger skal - på samme vis som fonde - senest 3 måneder efter oprettelsen indsende vedtægter og en fortegnelse over medlemmer af ledelsen til told- og skatteforvaltningen (det skattecenter, hvor foreningen har hjemsted). Vedtægtsændringer samt meddelelse om ændringer i ledelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen. Reglerne herom findes i FL § 48, stk. 2, og FL § 49, stk. 2.

I de tilfælde, hvor aktiverne i en forening forøges fra 250.000 kr. eller derunder til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægter og fortegnelse over ledelsens medlemmer til skattemyndighederne.

Told- og skatteforvaltningen skal modtage oplysningerne og træffer først i forbindelse med skatteansættelsen afgørelse om, hvorvidt den pågældende institution er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få en kopi af en fondes og foreningers vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om sammensætningen af bestyrelse eller ledelse, jf. FL §§ 46 og 56. Der opkræves et gebyr på 150 kr. for udlevering af kopier og oplysninger efter de nævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993. Anmodes der i en og samme henvendelse om flere forskellige oplysninger vedrørende den samme fond eller forening, opkræves der alene 150 kr. Anmodes derimod i en og samme henvendelse om oplysninger vedrørende flere fonde eller foreninger, opkræves der 150 kr. pr. fond/forening.

Told- og skatteforvaltningen foretager en skatteansættelse af de skattepligtige fondes og foreningers indkomst, jf. afsnit S.H.25. Told- og skatteforvaltningens afgørelser kan påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. En afgørelse kan således indbringes for Landsskatteretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter