I FBL § 8, stk. 1, foretages en positiv afgrænsning af de indtægtsarter, som arbejdsmarkedssammenslutninger skal medregne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige indtægter
Efter FBL § 8, stk. 1, skal arbejdsmarkedssammenslutninger medregne indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter, udbytteindtægter efter LL § 16 A, skattepligtige ejendomsavancer, skattepligtige aktieavancer og indkomst efter kursgevinstloven, jf. ovenfor under afsnit S.H.13.2. - S.H.13.4., til den skattepligtige indkomst.

Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. AL § 39, og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf. AL § 40.

LL § 16 B om afståelse af aktier til det udstedende selskab samt de under afsnit S.H.12 omtalte regler i FBL §§ 10 og 11 finder tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Endvidere medregnes beløb omfattet af LL § 16 G (afløsning af bortfald af visse pensionsordninger) og indkomst som nævnt i AL §§ 9 og 21.

Skattefrie indtægter
Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke ved arbejdsmarkedssammenslutningers opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. FBL § 8, stk. 1. Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Såfremt arbejdsmarkedssammenslutningen har foretaget opdeling af kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den skattepligtige indkomst.

Afgørelsen SKM 2005.197.LSR angik en arbejdsmarkedssammenslutning, som havde indgået aftale med brancheforbundet om selvstændig administration af indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse. Landsskatteretten fastslog, at arbejdsmarkedssammenslutningen ikke var skattepligtig af afkastet af den etablerede feriekonto, idet arbejdsmarkedssammenslutningen ikke kunne anses for ejer af kapitalen, og afkastet heraf dermed ikke kunne karakteriseres som renteindtægt.

Den skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt efter sædvanlige regler med de undtagelser, der følger af FBL § 8, stk. 2 og 3 og FBL § 9.

Erhvervsmæssig indkomst
FBL § 8, stk. 3 angiver, at foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3 beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr., jf. nedenfor.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed er defineret i SEL § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsmæssig virksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den deraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

SEL § 1, stk. 1, nr. 6 angiver, at: "Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed".

Det er fast praksis, at f.eks. afskrivninger på en bygning fragår i den erhvervsmæssige virksomhed, når ejendommen udlejes til trediemand. Det vil derfor også være således, at genvundne afskrivninger beskattes som erhvervsmæssig indkomst.

Af ovenstående udleder SKAT, i relation til arbejdsmarkedsforeninger, at realisationsavancer på aktiver, der har eller har haft tilknytning til foreningens erhvervsmæssige virksomhed, skal behandles på samme måde.

Dette indebærer, at avancer på fast ejendom, der har været anvendt af foreningen selv, skal behandles som anden indkomst, hermed er der mulighed for udnyttelse af bundfradraget på indtil 200.000 kr. Avancer på fast ejendom, som en forening har udlejet helt eller delvist til trediemand skal derimod helt eller delvist medregnes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst med de deraf følgende konsekvenser.

I SKM2009.16.SR ønskede en række fagforeninger at benytte genanbringelsesreglen i EBL § 6 A, når de solgte bygninger, der havde været anvendt til foreningsaktiviteter finansieret af kontingenter fra medlemmerne. Skatterådet svarede, at fagforeninger ikke kunne gøre brug af genanbringelsesreglen i § 6 A i den beskrevne situation. Dette fulgte af, at der i medfør af FBL § 8 skulle sondres mellem indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, øvrig indkomst og skattefri indkomst.

Da bygningerne i det konkrete tilfælde havde været benyttet til ikke-skattepligtig virksomhed, fandt Skatterådet, at kravet i EBL § 6 A om erhvervsmæssig anvendelse i ejerens erhvervsvirksomhed ikke var opfyldt, jf. sondringen for denne type skattesubjekter i FBL § 8, hvorefter denne form for aktivitet skatteretligt i et sådant tilfælde netop ikke ville være at betragte som en del af ejerens erhvervsvirksomhed.

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved indkomstopgørelsen efter FBL § 8, stk. 2, 1. pkt., foretage fradrag for driftsudgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Vejledende ved afgørelsen af, om en driftsomkostning vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, er princippet bag SEL § 9, stk. 1.

Ikke-erhvervsmæssige udgifter
Udgifter, der alene afholdes med henblik på ikke-erhvervsmæssig kontingentopkrævning m.v., kan herefter ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

I en afgørelse, refereret i TfS 1999, 555 ØLD, har Østre Landsret taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle indrømmes fradrag for driftsunderskud, jf. FBL § 8, stk. 2, idet det her var afgørende, om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed efter FBL § 8, stk. 1. Sagsøgeren, en arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, købte i 1980 et hotel med henblik på at drive dette som kursuscenter m.v., og i de følgende år blev hotellet drevet med kursusvirksomhed og hoteldrift. Virksomheden gav betydelige underskud. De stedlige skattemyndigheder nægtede fradrag for underskuddet med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at ejendommen var erhvervet eller havde været drevet som almindelig erhvervsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæstede ansættelserne. Landsretten bemærkede, at der ikke fra sagsøgerens side havde været planer om, at virksomheden skulle give overskud, og der var i hvert af årene 1982-1992 betydelige underskud. Landsretten fandt, at der ikke - heller ikke på længere sigt - havde været udsigt til, at driften kunne give overskud. Under disse omstændigheder havde sagsøgeren ikke krav på fradrag for underskud i medfør af FBL § 8, stk. 2. Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattefri indtægter og erhvervelsen af skattepligtige indtægter, skal - såfremt der ikke er andre holdepunkter - fordeles efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefrie indtægt. Tilsvarende gælder ved en blandet benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver.

Fordeling af udgifter
I en afgørelse, jf. TfS 1999, 181 ØLD, har Østre Landsret stadfæstet Landsskatterettens stillingtagen til spørgsmålet om fordeling af en arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter, som ikke kunne henføres til bestemte indkomstgrupper. Problemet i sagen var, om skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at henføre en del af udgifterne til den skattepligtige indkomst, i stedet for - som påstået af klageren - at fordele udgifterne efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefri indkomst. Arbejdsmarkedssammenslutningens indkomst bestod dels af skattefri kontingentindtægter, dels af skattepligtige rente- og udbytteindtægter, hvorfor en række udgifter skulle fordeles på de to indkomstgrupper, jf. FBL § 8, stk. 2, hvorefter der alene kan fradrages udgifter, som vedrører skattepligtige indtægter. Udgifterne til formueadministration var imidlertid af en sådan karakter, at de ikke direkte kunne fordeles på den skattepligtige og ikke-skattepligtige indkomst. Landsskatteretten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder var i overensstemmelse med fondsbeskatningscirkulæret at udøve et skøn over, hvad formueadministrationen af den skattepligtige indkomst havde kostet, således at alene den del af udgifterne, der efter denne skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration af den skattepligtige indkomst (rente- og udbytteindtægterne), kunne fratrækkes som driftsudgifter.

Erhvervsmæssige udgifter
Udgifter, der afholdes i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, som arbejdsmarkedssammenslutningen driver under normale vilkår, er fuldt fradragsberettigede.

Overstiger udgiften i et år indtægten fra virksomheden, kan underskuddet fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst opgjort efter FBL § 8.

Imidlertid vil udgifter ved visse aktiviteter, der må anses for at være af erhvervsmæssig art, på trods heraf ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal henføres til den skattemæssigt uvedkommende del af foreningens virke, der finansieres af skattefri kontingenter. En arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis undervisnings-, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det omfang sådanne aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens medlemmer, vil aktiviteten som hovedregel være underskudsgivende. Et sådant underskud vil i almindelighed ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, idet driften må anses for erhvervsmæssigt anlagt.

I TfS 1995, 420 LSR har Landsskatteretten taget stilling til en arbejdsmarkedssammenslutnings fradragsret for en udgift af ovennævnte karakter. I sagen kunne arbejdsmarkedssammenslutningen ikke antages at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgivelse af et fagblad, der tilsendtes medlemmerne gratis i kraft af deres medlemskab. Det underskud, som fremkom ved udgivelsen, var derfor ikke fradragsberettiget.

Afgrænsning
Afgrænsningen af hvilke udgifter, der som driftsomkostninger kan fradrages af arbejdsmarkedssammenslutninger, må i øvrigt foretages efter de foran under afsnit S.H.16.3 angivne retningslinier. Herefter kan udgifter, der afholdes i forbindelse med den skattemæssigt relevante del af foreningsvirksomheden, fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Udvidet drifts-
omkostningsbegreb
I lighed med fonde og foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, kan også arbejdsmarkedssammenslutninger være nødsaget til at afholde udgifter, der ikke kan henføres til det skattemæssige driftsomkostningsbegreb. Det udvidede driftsomkostningsbegreb finder som udgangspunkt også anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger. Det er dog en betingelse, at udgiften er afholdt inden for den skattemæssigt relevante del af foreningens virksomhed. Da en arbejdsmarkedssammenslutnings virke imidlertid - i alt overvejende grad - må antages at være baseret på skattefrie kontingentindtægter, har det udvidede driftsomkostningsbegreb i praksis formentlig kun meget begrænset betydning for arbejdsmarkedssammenslutningerne.

Renteudgifter
Efter FBL § 8, stk. 2, 2. pkt. kan renteudgifter fradrages fuldt ud uden hensyn til lånets art eller benyttelse. Det samme gælder kurstab i forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. LL § 6.

I SKM2001.307.LSR havde en arbejdsmarkedssammenslutning foretaget fuldt fradrag i den erhvervsmæssige indtægt for renteudgifter vedrørende prioritetsgæld. Arbejdsmarkedssammenslutningen anvendte selv den faste ejendom som prioritetsgælden vedrørte svarende til 60 pct., mens den øvrige del af bygningen, 40 pct., blev lejet ud til selskaber, der var ejet af arbejdsmarkedssammenslutningen. Landsskatteretten tilsluttede sig den kommunale skattemyndigheds afgørelse, hvorefter arbejdsmarkedssammenslutningen alene kunne foretage fradrag i den erhvervsmæssige indkomst for den del af prioritetsrenterne, der vedrørte den udlejede del af ejendommen (40 pct.). De resterende prioritetsrenter vedrørende den del af ejendommen, som forbundet selv anvendte (60 pct.), skulle fragå i den øvrige indkomst.

Bundfradrag
Arbejdsmarkedssammenslutningers rente- og udbytteindtægter samt skattepligtige avancer m.v. reduceres med et bundfradrag på kr. 200.000 efter samme regler, som gælder for de i FBL § 1, stk. 1, nr. 2 nævnte foreninger, jf. dog ovenfor vedrørende avancer på aktiver, som har været anvendt erhvervsmæssigt.