xAfsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning. Se afsnit C.D.8.10 om andre foreninger m.v.x

x

Objektiv skattepligt Den objektive skattepligt for foreninger, stiftelser m.v. omfatter ifølge bestemmelsen alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningerne m.v. har pligt til at selvangive sin skattepligtige indkomst, uanset om den erhvervsmæssige virksomhed giver underskud, og uanset om dette forhold må antages at være af længere varighed.    

Når en hidtil skattefri forening påbegynder erhvervsmæssig virksomhed, skal den som anført under afsnit C.D.1.4.1 selvangive sin indkomst første gang for det indkomstår, som følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt.    

Har foreningen ejet fast ejendom og driftsmidler forud for påbegyndelsen af den erhvervsmæssige virksomhed, og overgår disse aktiver til anvendelse i denne virksomhed, kan der foretages afskrivninger herpå efter skattelovgivningens almindelige regler. Driftsmidler, der efter reglerne i afskrivningsloven medregnes i saldoværdien, indgår i denne i overgangsåret med deres handelsværdi, jf. princippet i AL § 4. Dette gælder også for de af AL § 6, stk. 1, omfattede driftsmidler m.v., som er anskaffet af foreningen før skattepligtens indtræden, og som overgår til anvendelse i den erhvervsmæssige virksomhed, se hertil LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.2.4.6. Foreningen kan således ikke vælge at fradrage handelsværdien i overgangsåret.

x

xAfsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning. Se afsnit C.D.8.11 om hvilke indtægter der er skattepligtige for udenlandske selskaber og foreninger mv.x 

 x

Når udenlandske selskaber og foreninger er skattepligtige her til landet, er den objektive skattepligt begrænset til de indtægter, der begrunder skattepligten, jf. SEL § 2, stk. 2, jf. SEL § 2, stk. 1. I denne indkomst kan kun fratrækkes de udgifter, der vedrører de skattepligtige indtægter, jf. SEL § 9, stk. 1. Se hertil afsnit S.A.2.

Ved indtræden af begrænset skattepligt efter SEL § 2 finder SEL § 4 A om indgangsværdier anvendelse, hvis selskabet ikke umiddelbart forinden har været fuldt skattepligtigt, jf. SEL § 4 A, stk. 5.

For indkomstopgørelsen gælder i vidt omfang de samme regler, som er anført ovenfor under afsnit S.C.6.1 om her i landet hjemmehørende foreninger m.v., for så vidt angår deres indtægt ved skattepligtig virksomhed.

Når udenlandske selskaber og foreninger skal medregne alle indtægter af deres skattepligtige aktiviteter her i landet, vil de regnskabsmæssige udgifter normalt have en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen, at der ikke er behov for en opdeling af udgifterne i en skattepligtig og en skattefri del i samme omfang som nævnt ovenfor vedrørende danske foreninger.

Indtægterne for her i landet skattepligtige udenlandske selskaber og foreninger kan ofte være vanskelige at udskille fra selskabernes globale virksomhed, og selskaberne kan være interesserede i at tilpasse indtægterne efter beskatningsforholdene i de berørte lande. Det følger af LL § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængde-princippet). Der henvises til afsnit S.I.1.3.

I TfS 1993, 7 HRD blev der ikke indrømmet fradrag for renteudgifter og kurstab vedrørende et internt lån fra et amerikansk selskab til en herværende filial. Et lån fra moderselskabet blev anset for at vedrøre filialens drift, selv om en del af låneprovenuet var anvendt til udlodning til moderselskabet, idet selskabets eneste virksomhed var den danske filials aktivitet, og investeringerne i filialen langt oversteg det optagne lån.

I TfS 1993, 288 LSR kunne en herværende filial af en bank i USA ikke fradrage renter og kurstab af indskudskapital, der var stillet til rådighed af selskabet i USA, eller af indskudskapital i form af lån fra en søsterfilial, idet de ikke vedrørte egentlige bankforretninger, og således ikke var omfattet af særreglen for finansforetagender i kommentar til OECD's modeloverenskomst artikel 7, pkt. 19. Kendelsen blev indbragt for domstolene for så vidt angik spørgsmålet om fradragsret for renter og kurstab af indskudskapitalen lånt af søsterfilialen. Sagen blev hævet efter Østre Landsrets tilkendegivelse af, at retten kunne tiltræde Landsskatterettens afgørelse i det omfang denne var indbragt for retten, se hertil TfS 1996, 715 ØL.

I TfS 1994, 552 LSR blev en virksomhed, der bestod i at modtage lån på engrosbasis og i derefter at videreudlåne disse, anset for omfattet af begrebet finansforetagende, og en dansk filial ville derfor principielt kunne fratrække renteudgifter til hovedkontoret vedrørende virksomheden med videreudlån. 

TfS 1999, 113 LSR vedrørte opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst for en borerig, der havde udført arbejde off-shore i skattepligtsperioden 14. september 1992 til 17. november 1992. Landsskatteretten fandt på baggrund af det oplyste om riggens aktiviteter i 1992, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at udgifter, som var afholdt i perioden 29. august 1992 til 21. november 1992, var afholdt med henblik på at opnå en fortjeneste i kontraktsperioden. Landsskatteretten anså derfor udgifterne for at have haft en nødvendig og funktionel sammenhæng med indkomsten fra det faste driftssted.

I TfS 1999, 128 LSR havde et selskab ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst ved udførelsen af seismisk efterforskning til søs fratrukket faste udgifter for ledighedsperioder uden for den danske skattepligtsperiode. Ved skatteansættelsen var der godkendt fradrag for udgifter for en periode, der løb fra ca. 14 dage før til ca. 14 dage efter kontraktsperioden, men nægtet fradrag for ledighedsperioder herudover. Landsskatteretten fandt, at den andel af indkomstårets samlede faste udgifter, som kunne fragå i den danske begrænset skattepligtige indkomst, skulle beregnes på grundlag af et skøn over det antal dage, der i løbet af indkomståret var medgået til udførelsen af indtægtsgivende kontrakter på dansk område. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde gjort gældende, at en større andel af ledighedsperioderne havde direkte tilknytning til den danske kontrakt, og stadfæstede ansættelsen.

SKM2007.237.SR:  Skatterådet kunne ikke bekræfte, at valutakursgevinster-og tab på et varemellemværende mellem hovedkontoret og dets udenlandske faste driftssted skal medtages ved opgørelsen af hovedkontorets skattepligtige indkomst. Skatterådet bekræftede derimod, at valutakursgevinster- og tab på almindelige finansielle mellemværender mellem parterne ikke skal medtages i hovedkontorets skattepligtige indkomst.Til brug ved indkomstopgørelsen for udenlandske forsikringsselskabers forsikringsvirksomhed her i landet er der i SEL § 12 givet specielle regler. Se herom afsnit S.C.1.3.2.5.

x

xAfsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning, Se afsnit C.D.8.5 om elforsyningsvirksomheder.x 

 

x

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 om elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. blev der i SEL indført bestemmelser i bl.a. § 1, stk. 1, nr. 2 e og nr. 2 f, og i § 3, stk. 7 og stk. 8, om sådanne selskabers skattepligt. Skattepligten fik virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2000 eller senere.

Ændringen af SEL skal ses i sammenhæng med lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning med senere ændringer (elforsyningsloven), der senest er offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003.

x 

xAfsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning. Se afsnit C.D.8.6 om vandforsyningsvirksomheder. x

x

Ved lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er der indført skattepligt for vandforsyningsselskaber og spildevandsforsy-ningsselskaber. Skattepligten gælder - jf. en nyindsat nr. 2h i selskabsskatteloven § 1, stk. 1  - vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af lov nr. 469 om vand-sektorens organisering, uanset selskabets organisationsform. Dog er indregistrerede aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes at spildevands-forsyninger, som før 1. januar 2010 ikke er en del af den kommunale forvaltning, allerede er skattepligtige.

Skattepligten omfatter selvstændige skattesubjekter. Omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr  2h er f.eks. forsyninger, der drives som et andelsselskab, en andelsforening, en anden forening og en korporation. Hvis vandforsyningsaktiviteten udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab - som ikke er selvstændige skattesubjekter - beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter de regler, der gælder for forsyningsselskaber omfattet af bestem-melsen. Det er kun interessenter, komplementarer og kommanditister, der er juridiske personer, som er omfattet af bestemmelsen.

Ikrafttræden Både selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2h og lovens § 3 stk.1, nr. 4a (skattefritagelse for "små" vandforsyninger) har virkning fra 1. januar 2010, d.v.s. samtidig med at pligten for kommunerne til at udskille vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder indtræder.

Allerede udskilte vandforsyninger Der er ikke i lov om vandsektorens organisering stillet yderligere krav til organiseringen af de forsyninger, som allerede inden 1. januar 2010 er udskilt fra den kommunale forvaltning. Private, forbrugerejede vandforsyninger og de kommunale forsyninger, som inden nævnte dato er udskilt, reguleres således ikke yderligere med hensyn til selskabsform.

Skattemæssige overdragelsesvær-

dier For de vandforsyninger, der hidtil har været skattefri efter reglen i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, men som bliver omfattet af skattepligt fra 1. januar 2010, finder reglen i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse. De aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien. 

Spildevandsforsyninger, der før 1. januar 2010 drives i kommunalt regi, bliver fra nævnte dato skattepligtige. For andre spildevandsvirksomheder kan der eventuelt blive tale om, at de overgår fra andre skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven til § 1, stk. 1, nr. 2h.

For de spildevandsforsyninger, der hidtil har været skattefri, finder reglen i selskabsskatteloven § 5 D anvendelse. Aktiver der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien. 

Der henvises iøvrigt til afsnit S.A.1.11

Særlige overgangsregler, der træder i kraft den 1. juli 2009Overdragelse til forbrugerejet forsyningsvirksomhed

Der er i lov nr. 460, § 19 indført en særlig bestemmelse om skattefrihed ved overdragelse af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som hidtil har været drevet af en kommune, som ønsker at overføre forsyningen vederlagsfrit til en forbrugerejet forsyningsvirksomhed.

Det beløb, der svarer til egenkapitalen, der teknisk opgøres i forbindelse med overførslen af de aktiver og passiver, der indgår forsyningsvirksomheden, kan overføres skattefrit. Det vil sige, at den vederlagsfri overførsel af egenkapital ikke udløser beskatning i den fortsættende forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyning. Skattefriheden er betinget af at overta-gelsen sker senest 31. december 2009. Ved overførslen finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse.     

Overdragelse af vandforsyning med skattemæssig virkning 1. januar 2010

Efter § 20 i lov nr. 460 kan vandforsyninger, der hidtil har været skattefri, og som fra den 1. januar 2010 omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, i 2010 overdrages til et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 h, uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, hvis overdragelsen sker til handels-værdi.

Det er en betingelse, at overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010, og at selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Selskabsskattelovens § 5 D finder anvendelse på de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og udgifter, som må anses for at vedrøre selskabet, hvis overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2010, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse.

Hvis overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2010, at selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestå-ende i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages, og dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2010.

x