Størrelsen af den danske skat, der kan henføres til den fra udlandet medregnede indkomst, udregnes efter følgende brøk, uanset om exemptions- eller creditprincippet skal anvendes:

 udlandsindkomst x skat

skattepligtig indkomst

Udlandsindkomsten opgøres efter nettoprincippet, jf. LL § 33 F. Der henvises til LV Dobbeltbeskatning afsnit D.C.3.3 og afsnit D.C.3.4.

Hidrører udlandsindkomsten fra flere lande, opgøres indkomsten individuelt for hvert land for sig.

Omfatter udlandsindkomsten udbytte, skal en eventuel skattegodtgørelse af dette udbytte medregnes.

Hvis aktieudbytte modtaget fra udlandet er skattefrit efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er lempelse efter en DBO udelukket.

Hvis der fra samme fremmede stat er flere sambeskattede selskaber, hvoraf nogle giver overskud og andre underskud, skal lempelsen beregnes på grundlag af selskabernes samlede nettoindkomst.

Ved beregningen af lempelsen sker afrunding opad til nærmeste hele kronebeløb uanset ørebeløbets størrelse.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan ikke opnå lempelse efter DBO eller LL § 33 for betalte udenlandske udbytteskatter, når udbytteindtægten ikke anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst, som indgår i brøkens nævner, er den efter danske regler opgjorte globale skattepligtige indkomst, uanset om der i den samlede indkomst indgår negative komponenter fra udlandet, jf. LSRM 1976, 99 LSR. Udenlandske indtægter skal medregnes i den skattepligtige indkomst, uanset om de er oppebåret i et land, hvormed Danmark har indgået en overenskomst, der bygger på exemptionsprincippet efter gammel metode. Udenlandsk indkomst, der opgjort efter danske regler medfører underskud, fragår i den skattepligtige indkomst. Der er dog i et vist omfang adgang til at bortse fra underskud, jf. LL § 33 H, der behandles nedenfor afsnit S.E.2.1.4

Skat Det i brøkens tæller anførte skattebeløb er skatten uden forhøjelse med eventuelt tillæg i henhold til SKL § 5.

Efter exemptionsmetoden tillægges kildelandet (hjemstedet for indtægtskilden) eller domicillandet (hjemstedet for indtægtsmodtageren) beskatningsretten. Den anden af de kontraherende stater giver i så fald afkald på ethvert skatteprovenu af den omhandlede exemptionsindtægt. Dette gælder som hovedregel, uanset om den i h.t. overenskomsten beskatningsberettigede stat gør brug af sin beskatningsret i henhold til sin interne lovgivning.

Såfremt den udenlandske indtægt hidrører fra et land, hvor den indgåede overenskomst hviler på exemptionsprincippet, skal skatten nedsættes med den efter ovennævnte brøk udregnede skatteandel. Dette gælder uanset, at den i kildelandet pålignede skat er mindre end den danske skatteandel, eller om kildelandet på grund af bestemmelser i sin nationale lovgivning undlader beskatning, jf. eksempel 1 nedenfor under afsnit S.E.3.

Såfremt der foreligger indtægter fra flere kilder i en fremmed stat, skal lempelsen beregnes på grundlag af nettoindtægten fra denne stat.

Efter creditmetoden gives der fradrag (credit) for den skat, der er betalt i et andet land og opkrævet af indkomst fra kilder i dette land, i den indkomstskat, der skal svares af den udenlandske indkomst i Danmark, jf. reglerne i LL § 33 og de DBO'er, der hviler på samme princip. Fradragsbeløbet kan dog efter de nævnte regler ikke overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i det andet land beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Når den med kildelandet indgåede overenskomst hviler på creditprincippet, skal den efter ovennævnte brøk udregnede danske skat af udlandsindtægten sammenholdes med den i vedkommende land pålignede skat af samme indtægt. Nedsættelsen af den danske skat udgør det mindste af de sammenholdte skattebeløb, jf. eksempel 2 nedenfor under afsnit S.E.3.

Hvis skatten i udlandet opkræves med forskellige procenter for forskellige indkomstarter, beregnes nedsættelsen enkeltvis for disse forskellige indkomstsarter, f.eks. erhvervsindtægter og udbytteindtægter.

I overenskomster efter creditprincippet kan der være truffet aftale om grænser for størrelsen af det skattebeløb, som kildelandet må opkræve af indtægter fra visse kilder, f.eks. aktieudbytter. Skattenedsættelsen her i landet kan i sådanne tilfælde ikke overstige det beløb, som udlandet har ubetinget krav på at beholde, jf. LL § 33, stk. 2.

Den eventuelt herudover i udlandet betalte skat må den skattepligtige selv kræve tilbagebetalt af vedkommende lands skattemyndighed.

Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af skattebilletter eller lign. for størrelsen af den i udlandet betalte skat. Hvis den betalte skat til udlandet ændres, f.eks. på grund af regler om carry back, skal der ske en omberegning af lempelsen.

Vedrørende lempelse for skat betalt af en i udlandet beliggende filial til tredjeland henvises til LV Dobbeltbeskatning afsnit D.C.1.

Matching credit Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller delvis kan bortfalde. Overenskomsten kan i sådanne tilfælde ofte indeholde en bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den skat, som den udenlandske stat ville kunne have opkrævet, hvis de pågældende lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst og den skat, der kunne have været opkrævet.

Flere lande med credit Hvis et selskab har indtægter fra kilder i flere fremmede stater med creditoverenskomst, skal nedsættelsesbeløbet beregnes særskilt for hver enkelt land af hensyn til sammenligningen med den udenlandske skat, jf. eksempel 3 nedenfor under afsnit S.E.3.