Hovedregel
Den almindelige regel går ud på, at der ved vurderingen bortses fra de rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter, som hviler på ejendommen eller grunden, jf. VUL § 10, stk. 2, og § 13, stk. 3. Begrundelsen for reglen er, at den private aftalefrihed ellers ville gøre det muligt for ejerne at påvirke vurderingen vilkårligt ved at pålægge deres ejendom eller grund værdiforringende byrder.

Undtagelse
Fra den almindelige regel gælder der dog den undtagelse, at der tages hensyn til privatretlige servitutter, som er pålagt en ejendom eller et grundareal til fordel for en anden ejendom. Det gælder ved vurderingen af både den herskende og den tjenende ejendom.

Privatretlig karakter
Afgørelsen af, om en forpligtelse er af offentligretlig eller privatretlig karakter, beror ikke udelukkende på, hvem der kan optræde som rettighedshaver i forhold til den forpligtede. Således anses en hjemfaldsdeklaration, hvorved en kommune har betinget sig tilbagekøbsret til en forud fastsat pris efter udløbet af et nærmere bestemt åremål, for en privatretlig servitut, hvis deklarationen ikke anses at forfølge byplanmæssige formål, men investeringsmæssige, se Skat 1989.11.864. De såkaldte tilskudsdeklarationer, hvorved en kommune kunne give lån til opførelse af boliger mod at evt. værdistigning i forbindelse med salg mv. skulle tilfalde nærmere bestemte almennyttige formål, er et andet eksempel på en privatretlig servitut, hvor en offentlig myndighed kan være den påtaleberettigede. 

Ved VLD af 9. september 1991 (Skat 1991.19.1063) blev det slået fast, at der ved vurderingen af et areal skulle tages hensyn til en privatretlig servitut, som indebar et forbud mod udstykning og yderligere bebyggelse af arealet, selv om servitutten slet ikke var taget i betragtning ved vurderingen af den ejendom, som var påtaleberettiget efter servitutten. Dommen brød med en symmetri, som indtil da var blevet anset som en principiel forudsætning for at tage hensyn til privatretlige servitutter ved vurderingen.

Det tillæg, der gives til en herskende ejendom, vil i øvrigt ikke nødvendigvis svare nøjagtig til fradraget i værdien af den tjenende. Således kan en deklaration om maksimal byggehøjde være af betydelig værdi for den herskende ejendom, men være af begrænset betydning for den tjenende ejendoms grundværdi og helt uden betydning for dens ejendomsværdi.

Bygninger på fremmed grund
For ejendomme, hvor bygningerne ejes af en anden end grundens ejer, gælder en speciel, yderligere undtagelse fra den almindelige regel, idet der ved ansættelsen af ejendomsværdien for såvel grund som bygninger skal tages hensyn til kontraktsforholdet mellem parterne, jf. VUL § 11, se B.3.5. Grundværdien skal derimod ansættes uafhængigt af kontraktsforholdet.