Dato for udgivelse
20 Mar 2002 11:48
Dato for afsagt dom/kendelse
11. januar 2002
SKM-nummer
SKM2002.185.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1819-0963
Dokument type
Kendelse
Emneord
Investeringsbevis, anskaffelsessum, fusion, skattefri
Resumé

Kursen den 21. maj 1999, jf. aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, kunne ikke anvendes som anskaffelsessum ved beskatning efter lovens § 4 i forbindelse med salg den 18. oktober 1999 af børsnoterede investeringsbeviser, som var erhvervet ved skattefri fusion endeligt vedtaget den 21. maj 1999 ved ombytning af unoterede investeringsbeviser.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 7, stk. 1


A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har ansat fortjeneste ved salg af 514 investeringsbeviser i investeringsforeningen B til 49.721 kr.

På en ekstraordinær generalforsamling den 21. maj 1999 blev det endeligt vedtaget at gennemføre en skattefri fusion med virkning fra 1. januar 1999 af 2 udloddende afdelinger i investeringsforeningen B, hvorved den unoterede afdeling C, som investerede i forskellige værdipapirer, blev fusioneret med den børsnoterede afdeling D, som alene investerede i aktier (aktiebaseret) med sidstnævnte afdeling som den modtagende (fortsættende). Klageren, som inden fusionen ejede 860 stk. unoterede investeringsbeviser i afdeling C, modtog - idet ombytningsfaktoren var 0,8727 - 750 stk. noterede investeringsbeviser i afdeling D (svarende til ombytning af 859,4019 stk. i afdeling C) samt kontant 47,16 kr. (svarende til afståelse af 0,5981 stk. i afdeling C).

Der er i skatteankenævnets sagsfremstilling opgjort en anskaffelsessum for de af klageren inden fusionen ejede 860 stk. investeringsbeviser i afdeling C på i alt 91.242,30 kr. Ved opgørelsen indgår for 840 stk. af de ældste investeringsbeviser (med ukendt købsdato)  -  hvoraf 839.4019 stk. ombyttes med investeringsbeviser i afdeling D - som anskaffelsessum kursen pr. 19. maj 1993 på 105,25, som er oplyst af E bank, som også mener, at købsdatoen er før dette tidspunkt. De øvrige investeringsbeviser var anskaffet i 1997 (14 stk.), 1998 (3 stk.) og 1999 (3 stk.). Anskaffelsessummen for de efter fusionen ejede 750 stk. investeringsbeviser i afdeling D er herefter af skatteankenævnet opgjort til i alt 91.178,25 kr.. I øvrigt fremgår, at de ældste 839,4019 stk. investeringsbeviser i afdeling C ombyttes med 732,5460 stk. investeringsbeviser i afdeling D.    

Klageren solgte den 18. oktober 1999 514 stk. af de modtagne investeringsbeviser i afdeling D for 104.342 kr. (kurs 203), eller efter kurtage 103.820 kr. Der er i relation til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, selvangivet en avance på 642 kr. (afståelsessum 104.342 kr. - anskaffelsessum 103.700 kr.). Anskaffelsessummen er beregnet som 514 stk. x 201,75, som var kursen pr. 21. maj 1999 på investeringsbeviser i afdeling D, jf. herved aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Skatteankenævnet har ved indkomstansættelsen for indkomståret 1999 medregnet en fortjeneste, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, ved salg af de 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D på 49.721 kr. (afståelsessum efter kurtage 103.820 kr. - anskaffelsessum 54.099 kr.). Anskaffelsessummen er beregnet som 514 stk. x 105,25, som var kursen pr. 19. maj 1993 på investeringsbeviser i afdeling C.

Det er i relation til opgørelsen af fortjenesten lagt til grund, at der ikke som anskaffelsessum for investeringsbeviserne i afdeling D kan anvendes kursen den 21. maj 1999 på 201,75 efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1. Der er bl.a. henvist til, at fusionen mellem de to afdelinger er sket som en skattefri fusion, at anskaffelsestidspunktet og anskaffelseskursen i henhold til fusionsskattelovens § 11 derfor er den oprindelige anskaffelsesdato for investeringsbeviser i afdeling C og anskaffelseskursen på denne dato, og at kursen pr. 19. maj 1993 er anvendt som anskaffelsessum, da købsprisen og anskaffelsestidspunktet ikke kendes med sikkerhed, og da de solgte investeringsbeviser - som oprindeligt vedrører investeringsbeviser i afdeling C - formentlig er købt før den 19. maj 1993.

Skatteankenævnet har supplerende under sagens behandling i relation til aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, anført, at klageren ikke opfylder betingelsen i bestemmelsens 1. punktum om, at de børsnoterede aktier skal have været ejet i over 3 år, at beholdningen af børsnoterede aktier endvidere pr. 1. januar 1999 var på 115.372 kr., altså over bundgrænsen i 1999 på 113.300 kr. for skattefri avance ved salg af børsnoterede aktier, samt at det endeligt fremgår af bestemmelsens sidste punktum, at reglerne i 1. punktum ikke finder anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. punktum nævnte tidspunkter, og indtil den 21. maj 1999 var der ikke tale om børsnoterede investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2,  men om investeringsbeviser omfattet af lovens § 2 d. 

E bank har som repræsentant for klageren nedlagt påstand om, at avancen som selvangivet ansættes til 642 kr.

Det er gjort gældende, at der ved avanceopgørelsen som anskaffelsessum for de solgte 514 noterede investeringsbeviser i afdeling D findes at kunne anvendes kursen for investeringsbeviserne pr. 21. maj 1999 på 201,75, eller en anskaffelsessum på 103.700 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 7. 

Det er anført, at den oprindelige anskaffelsesdato og anskaffelsessum bevares for investeringsbeviser qua den skattefri fusion, jf. fusionsskattelovens § 11, men at den omhandlede successionsbestemmelse ikke kan udstrækkes til, at avanceopgørelsen skal udarbejdes efter reglerne for unoterede aktier. Fusionen er vedtaget af samtlige involverede parter den 21. maj 1999, og først fra dette tidspunkt kan investeringsbeviserne tillægges status som børsnoterede. Der er henvist til, at det i Ligningsvejledningen for 1999 afsnit S.D.1.10.3, anføres: "Sker der i forbindelse med fusionen ombytning af unoterede aktier med børsnoterede aktier, anses aktierne for overgået til en status som børsnoterede. Ombytningen sidestilles således med en børsintroduktion af de ombyttede aktier." Avanceopgørelsen for investeringsbeviserne i afdeling D findes derfor at skulle udarbejdes efter de principper, der gælder for børsnoterede aktier.

Investeringsbeviserne i afdeling D er fra og med den 21. maj 1999 omfattet af de almindelige regler for beskatning af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 2, og 4, stk. 2, og da den samlede portefølje af børsnoterede aktier og investeringsbeviser pr. 21. maj 1999 oversteg den fastsatte beløbsgrænse, bliver avancen ved salg af investeringsbeviserne forskellen mellem salgsværdien og værdien af investeringsbeviserne pr. 21. maj 1999, jf. herved aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten udtaler:

Det må lægges til grund, at de 514 stk. børsnoterede investeringsbeviser i afdeling D, som afstås den 18. oktober 1999, er erhvervet ved ombytning i forbindelse med skattefri fusion vedtaget den 21. maj 1999 af unoterede investeringsbeviser i afdeling C, herunder at ombytningsfaktoren var 0,8727, således at de afståede 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D svarer til 588,9767 stk. ombyttede investeringsbeviser i afdeling C, at disse er anset for erhvervet forinden den 19. maj 1993, og at kursen for disse pr. 19. maj 1993 var 105,25.

Ifølge fusionsskattelovens § 11, stk. 1, behandles aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Udgangspunktet er herefter, da de afståede investeringsbeviser anses for erhvervet forinden den 19. maj 1993, at afståelsen sker efter 3 års ejertid, og at disse anses for erhvervet for samme anskaffelsessum som de ombyttede investeringsbeviser.

Det må lægges til grund, at der ikke mellem klageren og skatteankenævnet er uenighed om, at fortjeneste ved salget den 18. oktober 1999 af de 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet betingelsen for skattefritagelse efter lovens dagældende § 4, stk. 2, ikke er opfyldt. Endvidere må det lægges til grund, at afståelsessummen efter kurtage er 103.820 kr.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, at hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen (for indkomståret 1999 113.300 kr.), mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på dette beløb eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger beløbsgrænsen, for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt, jf. bestemmelsens 1. punktum. Endvidere fremgår, dels at bestemmelsen i 1. punktum alene finder anvendelse, hvis den skattepligtige opfylder betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. punktum overstiger beløbsgrænsen, jf. bestemmelsens 2. punktum, dels at 1. punktum ikke finder anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. punktum nævnte tidspunkter, jf. bestemmelsens sidste punktum.   

Retten finder, at der ikke i forbindelse med den skattefri fusion vedtaget den 21. maj 1999, hvor unoterede investeringsbeviser i afdeling C ombyttes med børsnoterede investeringsbeviser i afdeling D, kan fastsættes en særlig indgangsværdi efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, og at der derfor heller ikke som anskaffelsessum kan anvendes kursen den 21. maj 1999 på investeringsbeviserne i afdeling D.

Det bemærkes herved bl.a. i relation til bestemmelsens 2. punktum, at der indtil vedtagelsen af fusionen den 21. maj 1999 var tale om investeringsbeviser i afdeling C omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Endvidere bemærkes i relation til bestemmelsens sidste punktum, at der herefter ikke kan tildeles indgangsværdier til aktier, som overgår fra unoterede til børsnoterede, således som det er tilfældet for klagerens investeringsbeviser i forbindelse med fusionen vedtaget den 21. maj 1999. Der henvises herved i øvrigt til Ligningsvejledningen for 1999, dels afsnit S.D.1.10.3, hvorefter ombytningen sidestilles med en børsintroduktion af de ombyttede aktier, dels afsnit S.G.3.2.5 hvoraf fremgår, at hvis en aktie ved børsintroduktion overgår fra at være unoteret til at være børsnoteret, indgår aktien i den skattepligtige beholdning af børsnoterede aktier på samme måde som andre børsnoterede aktier, dvs., at der ikke er adgang til at anvende aktiens værdi ved overgangen fra unoteret til noteret i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenester og tab. 

Retten kan herefter i princippet på det foreliggende - herunder bl.a. henset til, at der i relation til opgørelsen af anskaffelsessummen for de ældste investeringsbeviser i afdeling C, som blev ombyttet med investeringsbeviser i afdeling D, alene er oplysning om værdien pr. 19. maj 1993 (kurs 105,25) - i overensstemmelse med den påklagede indkomstansættelse tiltræde, at denne kurs lægges til grund som anskaffelsessum, jf. herved § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af  25. juni 1993. For så vidt skatteankenævnet imidlertid har opgjort anskaffelsessummen til 54.099 kr. (514 stk. x 105,25) findes anskaffelsessummen - henset til at de afståede 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D svarer til 588,9767 stk. investeringsbeviser i afdeling C - i stedet at kunne opgøres til 61.990 kr. (588,9767 stk. x 105,25). 

Den påklagede aktieindkomst nedsættes herefter med 7.891 kr. til en ansat fortjeneste på 41.830 kr. (103.820 kr. - 61.990 kr.).

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter