Dato for udgivelse
19 Mar 2002 16:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.173.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1845-0506
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Landbrug, overdragelse, succession, vedligeholdelse, forbedring
Resumé

Der kunne ikke ske succession med hensyn til ejertid i relation til spørgsmålet vedligeholdelse/forbedring i et tilfælde, hvor en søn overtog en landbrugsejendom fra sin fader.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e
Kildeskatteloven § 33 C

Henvisning
Ligningsvejledning 2005-2 E.I.7.

Klagen vedrører spørgsmålet, om A ved erhvervelse af faderens landbrugsejendom ved succession er succederet i faderens ejertid i relation til opgørelsen af vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og vedrører indkomsten på følgende punkt:

Af udgift på 175.700 kr. vedrørende gylletank som vedligeholdelse
alene godkendt fradrag for 3/25, eller i alt


21.084 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. juli 1995 ved succession overtog faderens landbrugsejendom. Ifølge faktura er der i det omhandlede indkomstår udført murerarbejde til vedligeholdelse af gyllekanaler i sostald på 175.700 kr. vedrørende ejendommen. Klageren har fratrukket hele beløbet som vedligeholdelse.

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til at succedere i faderens ejertid, hvorfor der alene er godkendt fradrag for 3/25 af de afholdte udgifter. Som begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at ifølge den praksis, der er kommet til udtryk i besvarelse af diverse spørgsmål vedrørende succession ved familieoverdragelser kan der ikke succederes i sælgerens ejertid hverken ved beregning af ejertid i forbindelse med nedrivningsfradrag eller i forbindelse med vedligeholdelse/forbedringsudgifter. Der skal således tages udgangspunkt i den faktiske ejertid samt en levetid på 25 år vedrørende gylletanke.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der kan ske succession i ejertiden, hvorfor hele det afholdte beløb må anses som vedligeholdelse. Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at der er foretaget en særdeles indskrænkende fortolkning af successsionsprincippet. Det skatteankenævnet henviser til er ikke tilgængeligt, og der kan derfor ikke udledes nogen praksis heraf. Endvidere er den anførte praksis i fuldstændig modsætning til det, der kom til udtryk vedrørende ved en tidligere afgørelse fra samme skatteankenævn vedrørende samme skatteyder, hvor spørgsmålet dog vedrørte succession i ejertiden vedrørende nedrivningsfradrag. Men kilderne og begrundelserne er de samme, bare med modsat konklusion.

Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 2, fremgår:

"Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen..."

Da klageren overtager driftsbygningerne af sin fader med skattemæssig succession, skal han behandles som om, han havde anskaffet bygningerne på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de oprindelig var anskaffet af faderen. Der er ikke nogen grund til, at dette ikke også skulle gøre sig gældende vedrørende ejertiden i relation til vedligeholdelsesfradrag. Af forarbejderne til loven om familiesuccession (L 51 1988/89) samt i Skatteministeriets cirkulære nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse fremgår der endvidere ingen negativ afgrænsning af dette successionsprincip.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen, jf. UfR 1958.1173 HD. Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 2, fremgår det, at der ved overdragelse med succession alene succederes i relation til avanceopgørelsen og skattemæssige afskrivninger. Herefter finder retten ikke, at der er hjemmel til i relation til spørgsmålet om vedligeholdelse/forbedring at anse klageren for at have succederet. Herefter finder retten ikke grundlag for at indrømme yderligere fradrag for vedligeholdelse. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter