Dato for udgivelse
08 Apr 2002 07:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.200.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2875-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skøn, pizzeria, regnskab tilsidesat,
Resumé

Den ene af de to sagsøgere havde ejet pizzeriaet i 1. halvår i det første af de to omhandlede år, og den anden sagsøger i resten af perioden. Mens sidstnævnte tiltrådte, at regnskabskravene ikke havde været opfyldt i hans ejerperiode, anfægtede førstnævnte tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget for så vidt angik hans ejerperiode. Det skete med henvisning til, at de af myndighederne påviste regnskabsfejl alene angik sidstnævntes ejerperiode. Landsretten fastholdt i det hele tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget.
Sagsøgerne anfægtede bl.a. skønnet under anbringende af, at der i myndighedernes omsætningsopgørelse, der var baseret på en varekøbsrevision, ikke var taget højde for lagerforskydninger. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at der forelå lagerforskydninger af en størrelse, der påvirkede opgørelsen.
Endvidere gjorde sagsøgerne gældende, at der ved opgørelsen var anvendt et forkert menukort med nye, højere priser. Sagsøgerne henviste herved til en udtalelse fra en leverandør, der havde leveret nye menukort på et tidspunkt, der lå i slutningen af den omhandlede periode. Landsretten anså ikke denne udtalelse som bevis for, at pizzeriaet havde anvendt et andet menukort end det myndighederne havde lagt til grund.
Endvidere gjorde sagsøgerne gældende, at der var ydet rabatter i et betragteligt omfang. Der var fremlagt annoncer, reklamer m.v. vedrørende rabatgivning, men landsretten fandt det ganske ubestyrket, at der var ydet rabatter i det hævdede omfang.
Endelig bestred sagsøgerne, at der i pizzeriaet var realiseret en bruttoavance på de 65%, som de foretagne forhøjelser førte til, idet de gjorde gældende, at de havde været udsat for hård konkurrence, og at sagsøgte ikke havde bevist rigtigheden af den forudsatte bruttoavance, der var alt for høj. Heller ikke dette anbringende blev taget til følge og Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4 
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Ligningsvejledningen 2001 E.B.1.5.1


Parter

1) A
2) B
(Advokat Lars Urup Johansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Simonsen).

Afsagt af landsdommerne

Ejler Bruun, K. Wiingaard og Merete Pantmann (kst.).

Sagen drejer sig om prøvelse af to kendelser afsagt af Landsskatteretten den 20. juli 2000.

Ved den ene kendelse stadfæstede Landsskatteretten, at sagsøger 1) As personlige indkomst for årene 1997 og 1998 var forhøjet med henholdsvis 345.407 kr. og 650.289 kr. Ved den anden kendelse stadfæstede Landsskatteretten, at sagsøger 2) Bs personlige indkomst for året 1997 var forhøjet med 293.353 kr.

Kendelsen vedrørende sagsøger 2) er sålydende:

"Af sagens oplysninger fremgår, at klageren indtil den 1. juli 1997 har drevet H1 Pizza Bar i ..... Der er tale om et pizzeria/grillbar med ca. 10 siddepladser. Der tilvirkes pizzaer, pølser, burgere, pitaer, pommes frites, og mexikanske specialiteter. Endvidere sker der salg af sodavand, milkshake, softice og is. Der er selvangivet en bruttoavanceprocent på madvarer [..] på 45 %.

Told- og Skatteregionen har ikke anset virksomhedens regnskabsmateriale for egnet til at lægge til grund ved indkomstopgørelsen. Der er herved henvist til, at kassedifferencer typisk opgøres til 0,00 kr., at der mangler grundbilag, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem datoer (fakturaer registreres som betalt inden de er udskrevet) og, at der kan opgøres negative kontante salg. Endvidere mangler der dokumentation for indskud/hævninger.

Regionen har herefter med udgangspunkt i virksomhedens varekøb foretaget en omsætningsberegning, og har forhøjet klagerens indkomst [..]. Efter forhøjelsen udgør virksomhedens bruttoavanceprocent 65 %.

For Landsskatteretten har klagerens revisor [..] anført, at klageren selv står i pizzabaren i stort set hele åbningstiden fra kl. 11,00 - 22,00, og til kl. 5,00 torsdag til søndag. Den til rådighed værende tid til bogholderiet er derfor meget begrænset. Det må derfor også erkendes, at der ved den daglige kassekladderegistrering ikke foretages en fuldstændig kasseoptælling og afstemning, hvilket ved efterfølgende afstemning m.v. resulterer i uforklarlige differencer m.v. Herudover har der været problemer med virksomhedens kasseapparat, der ligeledes har medført visse manuelle rettelser.

Regninger betales ofte af familiemedlemmer, der ikke altid samme dag, som pengene er blevet udleveret fra kassen, returnerer kvitteringen til bogholderiet. Dette er ifølge revisoren årsagen til, at der er ilagt beløb i kassen benævnt "indskud", som efterfølgende igen hæves, når kvitteringen modtages og regningen bogføres med en kvitteringsdato, der afviger fra bogføringsdatoen, og dels, at regninger registreres som betalt den dag pengene udleveres til betaling - for at registrere afgangen fra kassen - selvom regningen først fysisk bliver betalt et par dage senere.

Ligeledes forekommer det, at familiemedlemmer udlægger beløb til betaling af en regning, der efterfølgende bliver udbetalt fra kassen, hvor regningen samme dag bliver bogført.

Fremgangsmåden ved betaling af regninger på den anførte måde, sammenholdt med de daglige registreringer, resulterer således i, at der undertiden ikke er fuldt sammenfald i datoen på kvitteringen for regningens betaling til bogføringsdatoen. [..]

Revisoren har endvidere henvist til, at regionen har anvendt det fra og med august 1998 gældende menukort, hvor priserne i forhold til tidligere er forhøjet fra 0 til over 20 % på udvalgte retter. Der er heller ikke taget højde for, at der i byen var en meget hård priskonkurrence blandt byens pizzabarer, der medførte salg til meget lave priser, ligesom der hver dag fra kl. 11,00 til 16,00 var et særligt frokosttilbud ligeledes til lave priser. [. . ]

For at holde på sine kunder har virksomheden indgået mere eller mindre formelle prisaftaler med større kunder såsom politiet, brandvæsenet, soldater, sygehuspersonale og erhvervsvirksomheder, der ofte får 10 % i rabat og/eller får udleveret gratis drikkevarer m.v. Klageren selv skønner, at ca. 30-40 % af omsætningen afsættes med rabat. Virksomheden, der er placeret i byens bar- og diskoteksområde, får ofte besøg af rockermedlemmer, der af "venlighed" ikke betaler for maden. Sidstnævnte sammenholdt med, at H1 umiddelbart stadig må anses for prismæssigt at ligge i den lavere ende gør, at virksomheden er rimeligt sammenlignelig med øvrige virksomheder inden for samme branche.

Udfra familiens levestandard, klagerens arbejdsindsats, samt økonomiske forhold i øvrigt, er der efter revisorens opfattelse intet, der umiddelbart skulle indikere, at der i virksomheden skulle have været realiseret en omsætning, som beregnet af regionen. [..]

Landsskatteretten skal udtale

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven samt den i medfør af heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, må retten være enig med regionen i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at regionen har ansat indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Retten kan, da regionens forhøjelse er baseret på en konkret opgørelse for det påklagede år, tiltræde, at regionen har udøvet et skøn over virksomhedsindkomsten. Da retten ikke efter de foreliggende oplysninger har fundet grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, stadfæstes den påklagede ansættelse."

Sagsøger 1) drev H1 Pizza Bar fra den 1. juli 1997. Bortset fra angivelse heraf er Landsskatterettens kendelse vedrørende denne sagsøger affattet fuldstændigt svarende til kendelsen vedrørende sagsøger 2).

Under sagen, der er anlagt den 20. oktober 2000, har sagsøger 1) nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at skatteansættelserne for 1997 og 1998 nedsættes med principalt henholdsvis 345.407 kr. og 650.289 kr., subsidiært mindre beløb. Mere subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøger 2) har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at skatteansættelsen for 1997 nedsættes med principalt 293.353 kr., subsidiært et mindre beløb. Mere subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte har over for begge sagsøgere påstået principalt frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Der er under sagen fremlagt en lagerliste for 1998/1999.

I skattemyndighedernes beregning af virksomhedens omsætning indgår blandt andet udsalgspriser ifølge et menukort, som skattemyndighederne fik udleveret under et kontrolbesøg. Der er tillige fremlagt en anden udgave af menukortet med lavere priser. I en skrivelse af 8. oktober 1999 har firma Diplom-Is bekræftet, at "vi i august 1998 har leveret menukort til H1 i ....".

Endelig er der fremlagt forskelligt materiale vedrørende virksomhedens rabatordninger m.v.

Der er afgivet forklaring af sagsøger 1) og vidneforklaring af revisor RJ.

A har forklaret, at han udarbejdede lagerlisten, da han optalte varelageret i forbindelse med årsskiftet 1998-99. I forbindelse med et leverandørskift påtog leverandøren sig at lave et nyt menukort med forhøjede priser, hvilket skete i august 1998. Det var denne nye udgave af menukortet, som skattemyndighederne fik udleveret. Der er ca. 35 pizzeriaer i byen, og rabatordninger er nødvendige af konkurrencehensyn. Rabatterne har været annonceret, og der er blevet ophængt opslag på skoler og på kasernen. Han har afleveret menukort og personligt orienteret brandstationen og sygehuset om rabat. Den fremlagte PlusEvent rabataftale for pengeinstitutter trådte den i kraft 1. april 1997; så vidt han husker, var den gældende til udgangen af 1998. Der blev solgt rabatmenuer, og der var fast tilbudspris på pitabrød og frokost. I alt ca. 78 % af omsætningen var salg med en eller anden form for rabat. Bruttoavancen steg i 1999, fordi han havde bygget om, ændret menukortet og forhøjet priserne. Konkurrencen fra naboforretningen var ikke så hård i 1999, fordi der kom ny ejer.

RJ har forklaret, at han blev revisor for A efter skattesagen i 1997-98. Han har de sidste 8 år haft mange kunder fra den lokale restaurationsbranche. I 1997-98 havde han omkring 15-20 kunder, der drev virksomheder af samme type som As. Bruttoavancen i branchen ligger fra 40 % til 55-60 %. For 1999 har skattemyndighederne godkendt, at virksomhedens bruttoavance er 50,17 %.

Sagsøger 2) har gjort gældende, at regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesætteligt for hans vedkommende, idet de påviste fejl i bogføringen vedrører perioden efter 1. juli 1997, hvor han ikke længere var indehaver af virksomheden.

Begge sagsøgere har gjort gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten hviler på et ufuldstændigt grundlag og må tilsidesættes. Der er ikke taget højde for varelageret ultimo 1998, og beregningerne bygger ikke på de priser, der var gældende, før det nye menukort blev taget i brug. Der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til konkurrencesituationen og rabatordningerne m.v. Skattemyndighederne har lagt en bruttoavance på 65 % til grund, hvilket er alt for højt og ikke dokumenteret af sagsøgte.

Sagsøgte har gjort gældende, at også regnskabsgrundlaget for første halvår af 1997 er tilsidesætteligt. Det er ikke godtgjort, at der var nævneværdige lagerforskydninger, at det udleverede menukort ikke blev anvendt, og at der blev ydet rabat, således at bruttoavancen på 65 % ikke blev realiseret.

Rettens bemærkninger

Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, er regnskabsmaterialet for 1997 ikke egnet som fyldestgørende grundlag for skatteansættelse.

Det kan ikke på grundlag af den under retssagen fremlagte liste eller det i øvrigt foreliggende fastslås, at der ved udgangen af 1998 forelå lagerforskydninger af en størrelse, der påvirker den foretagne indkomstansættelse. Skrivelsen af 8. oktober 1999 kan ikke anses som bevis for, at virksomheden anvendte andet menukort end det, som skattemyndighederne har lagt til grund. Det må betragtes som ganske ubestyrket, at der er ydet rabatter i det af sagsøgerne hævdede omfang. Der er ikke tilvejebragt oplysninger, der fører til, at sagsøgernes konkurrencesituation og dens betydning for omsætningen må bedømmes på anden måde, end skattemyndighederne har gjort.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det ved skatteansættelserne udøvede skøn, der bygger på nærmere opgørelser, idet skønnet ikke findes udøvet på klart forkert grundlag og heller ikke findes at føre til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s  for  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgerne, A og B, en for begge og begge for en 45.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter