Dato for udgivelse
14 Jun 2006 08:55
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Oct 2005 12:23
SKM-nummer
SKM2006.388.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-1373-05
Dokument type
Dom
Emneord
Grov, uagtsomhed, aktieudbytte
Resumé

T blev tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved i sin selvangivelse for 1999 med grov uagtsomhed at have undladt at oplyse, at han havde modtaget aktieudbytte på 400.000 kr., hvorved der blev unddraget 60.000 kr. i skat.

Byretten idømte T en bøde på 45.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen.

Reference(r)

Skattekontrolloven 13, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2005, 5. afdeling, S-1373-05

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Paul Johansen)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Estrup, Karen Foldager og Chris Olesen (kst.)

----------

Herning Byrets dom af 4. maj 2005, 2. afdeling, SS 2C.2243/04

Anklageskrift er modtaget den 8. december 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 1999 ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige oplysninger, idet han undlod at oplyse, at han havde modtaget aktieudbytte på 400.000 kr., og hvorved det offentlige blev unddraget 60.000 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende, at der ikke foreligger grov uagtsomhed. Han har ikke bestridt ikke at have undladt at oplyse om, at han havde modtaget aktieudbytte, ligesom han ikke har bestridt, at der herved blev unddraget 60.000 kr. i skat.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at de 400.000 kr. ikke blev opgivet i selvangivelsen. H1 laver blade til landbruget samt bygge- og anlægsbranchen. Tiltalte var direktør for H1. Han har 20% af aktiekapitalen. Han var til stede, da det blev besluttet at udlodde kontantudbytte. Hovedaktionæren er H2, og det var personale herfra, som lavede udbytteerklæringen. Tiltalte bekræftede, at han har underskrevet erklæringen fremlagt som bilag 21. Det var hans bogholder, der kom og sagde, at han skulle skrive den under. Hans andel af udbyttet var 400.000 kr. Tiltalte satte 300.000 kr. ind på sin konto. Der blev indbetalt 100.000 kr. til skattevæsnet. Tiltalte har revisor V.1 eller V.2 hos R1 Revision til at udarbejde sin selvangivelse. Det er hans hustru, der samler de bilag, kontoudtog m.v., der bliver sendt til revisor. Revisor kontakter ham, hvis der mangler bilag, hvorefter han finder disse bilag eller rekvirerer nye. Tiltalte bekræftede, at han har underskrevet selvangivelsen, bilag 26. Det er R1 Revision, der har udfyldt selvangivelsen. Han havde forinden gennemgået selvangivelsen sammen med revisor V.2. Han mener, de gjorde en hel del ud af at gå den igennem. Han mener ikke, at han havde drøftet med revisor indbetalingen på 300.000 kr. på hans konto. Det er umiddelbart et stort beløb, men næsten samtidig betalte han dog 215.000 kr. i skat, som blev trukket på samme konto. Han mener ikke, at revisor har revideret hans regnskab. Tiltalte vidste ikke eller tænkte ikke over, at han skulle betale yderligere udbytteskat end de 100.000 kr., han havde betalt. Han regnede med at høre fra Toldskat, hvis der skulle indbetales yderligere skat. Han gik ud fra, at det ville gå automatisk. Han tænkte ikke over, at fordelingen af udbyttet ikke fremgik af indberetningen om udbytteudbetalingen. Tiltalte blev foreholdt, at der i selvangivelsen er angivet en udbyttebetaling på 73.144 kr. Han oplyste, at det er et andet selskab, han har, der udbetaler dette udbytte. Der udbetales hvert år udbytte i den størrelsesorden. Tiltalte kan ikke nærmere forklare, hvorfor han i forbindelse med gennemgangen af selvangivelsens angivelse af aktieindkomst ikke tænkte over, at der kun var angivet aktieindkomst med 73.144 kr. Han har først i forbindelse med sagen blevet opmærksom på, at der skulle betales mere i skat end de 25%, der tilbageholdes af udbyttet. Han bekræftede i øvrigt, at der gik 1 år fra udbetalingen af udbyttet, til han underskrev selvangivelsen.

Vidnet revisor V.1 har forklaret, at det er korrekt, at han forestår udarbejdelsen af tiltaltes private selvangivelse. Han foretager ikke revision. Vidnet husker ikke, om de bilag, han modtog fra tiltalte, også omfattede kontoudtog. Tiltalte og hans hustru plejer at sende alle bilag. Andre kunder er mere tilbageholdende med at sende kontoudtog, fordi de ikke mener, at det kommer revisor ved, hvad de bruger deres penge til. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte faktisk sendte kontoudtog for 1999. Ved udarbejdelsen af selvangivelsen lægger de normalt mere vægt på årsopgørelser og indberetninger fra banker og kreditforeninger samt serviceoplysninger fra det offentlige. Vidnet blev foreholdt bilag 22-1, side 3 øverst. Vidnet bekræftede at have forklaret som gengivet. Han husker ikke, om kontoudtogene var blandt bilagsmaterialet, men det kan de godt have været. Hvis han havde haft kontoudtogene, ville han have "fanget" beløbet på 300.000 kr. Bilagene blev returneret til tiltalte efter udarbejdelse af selvangivelsen. Det var hans medarbejder, V.2, der gennemgik selvangivelsen for 1999 med tiltalte. Vidnet husker dog, at tiltaltes privatforbrug i 1999 var steget, men det var ikke steget med 300.000 kr. eller med et beløb af en størrelse, der gjorde det nødvendigt at undersøge forholdet nærmere, idet det så normalt ud.

Vidnet revisor V.2 har forklaret, at han ikke kan huske, om kontoudtogene var der ved opgørelsen af selvangivelsen for 1999. Vidnet oplyste, at de plejer at få, hvad de beder om hos tiltalte. Vidnet er overbevist om, at de nok har haft kontoudtogene, men han husker det ikke. Vidnet forklarede, at han gennemgik selvangivelsen for 1999 med tiltalte. Han havde på forhånd udarbejdet et regnskab kaldet indkomstopgørelse. Det er tallene fra denne indkomstopgørelse, der overføres til selvangivelsen. Det er reelt indkomstopgørelsen, han gennemgik med tiltalte. De drøfter herunder alle poster, og de må derfor også have talt om posten aktieindkomst på 73.144 kr. Han tilføjede, at denne aktieindkomst vedrører et selskab, som R1 Revision er revisor for. Vidnet er ikke revisor for selskabet H1.

Rettens bemærkninger

Efter tiltaltes forklaring, som er bestyrket af vidneforklaringerne, kan det lægges til grund, at hans selvangivelse blev udarbejdet af hans revisor. Inden tiltalte underskrev selvangivelsen, blev den og det bagvedliggende regnskabsgrundlag gennemgået og drøftet med revisor. I tiltaltes selvangivelse for indkomståret 1999 var medtaget en post på 73.144 kr. som aktieudbytte. Tiltalte må derfor have været klar over, at aktieudbytte skulle selvangives. Da han i 1999 fik udbetalt udbytte med 300.000 kr., efter der var indeholdt forskudsskat med 100.000 kr., burde tiltalte have været klar over, at selvangivelsen på dette punkt ikke kunne være rigtig, idet der klart manglede beløbet på 400.000 kr. Tiltalte har derfor ved at underskrive selvangivelsen udvist en manglende omhu. Især henset til størrelsen af det beløb, der manglede på selvangivelsen sammenholdt med størrelsen af det udbytte, der blev anført i selvangivelsen, finder retten, at tiltaltes uagtsomhed kan betegnes som grov, og han findes skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 45.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2005, 5. afdeling, S-1373-05

Retten i Herning, 2. afdeling, har den 4. maj 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 2C.2243/04).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er uddannet værktøjsmager. Han har drevet virksomhed siden 1970 med reklamebureau og bladvirksomhed. På et tidspunkt blev der etableret en selskabskonstruktion med H3 og H2 som hovedaktionærer. Han har altid selv været direktør for sin virksomhed. Han har som sådan underskrevet udbytteerklæringen for H1 vedrørende den samlede udbytteudbetaling på 2 mio. kr. Han havde dog ikke noget med ekspeditionen af udbytteudbetalingen at gøre. Det stod H2 og H3 for. Han underskrev dog checkene med udbetalingen af udbyttet, efter bogholderen havde udfyldt dem. Hans check blev af et bud bragt til hans bank og indsat på hans konto. Det var økonomichefen, der stod for fordelingen af checkene. Han og hans revisor drøftede de enkelte poster i selvangivelsen, dog drøftede de ikke mere indgående beløbene under aktieindkomst, da det var det samme beløb hvert år. Han havde slet ikke tænkt på, at udbyttet fra H1 kom skattevæsenet ved, da pengene kom udefra, og da der var blevet indeholdt noget udbytteskat. Udbytteudbetalingen var blevet ham påduttet af H3 og H2, og han skænkede det ikke en tanke. Han har mange transaktioner på sin konto og husker derfor ikke de enkelte bevægelser på kontoen. Alle bilagene, herunder kontoudtogene, er for 1999 afleveret til revisoren som sædvanlig.

V.1 har supplerende forklaret, at han efterfølgende har konstateret, at revisionskontoret har haft tiltaltes kontoudtog for 1999 til rådighed, da man udarbejdede selvangivelsen for tiltalte. Mappen med tiltaltes bilag er efter afsigelsen af byrettens dom gennemgået på ny, og det er i den forbindelse konstateret, at der af revisionskontoret er sat flueben på kontoudtogene. Der er sket en fejl på revisionskontoret, som ikke må ske, idet man ikke har fanget udbytteudbetalingen. Det er korrekt, at tiltalte i første omgang, da han af revisionskontoret blev kontaktet om sagen, benægtede at have fået aktieudbytte. De fik da mappen med tiltaltes bilag udleveret igen og fandt da bankoverførslen. Han er bekendt med tilsvarende sager, hvor det ikke er pålagt skatteyder at betale bøder. Loven er nu ændret, så tilsvarende sager skulle undgås.

V.2 har supplerende forklaret, at han nu ikke længere er i tvivl om, at han havde tiltaltes kontoudtog til rådighed, da han udarbejdede selvangivelsen. Mappen med bilag er på ny blevet indkaldt fra tiltalte, og kontoudtogene er i mappen. Han er overbevist om, at de har været der hele tiden. Indkomstopgørelsen er udarbejdet på grundlag af de foreliggende bilag. Han og tiltalte gennemgik alle posterne i selvangivelsen. Tiltaltes aktieudbytte var i princippet det samme hvert år fra egne aktier. Revisionskontoret satte udbytte af hvert år pr. automatik, og det blev holdt under det beløb, der blev beskattet med 25%. De vil under deres drøftelse have været inde på dette beløb. Han har været med til afhøring hos politiet den 20. oktober 2004, og han husker, at han og V.1 da oplyste, at de ikke havde haft tiltaltes kontoudtog. Det er også korrekt, at de ved deres henvendelse til tiltalte af ham fik oplyst, at der ikke havde været tale om en udlodning. Det var tiltaltes umiddelbare reaktion. De fik faxet kontoudtogene, der viste overførslen af udbyttet. Det skyldes et hændeligt uheld, at han har overset indbetalingen af de 300.000 kr. på tiltaltes konto.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Under hensyn til størrelsen af den unddragne skat tiltrædes det, at bøden er fastsat som sket.

Landsrettern stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter