Dato for udgivelse
24 Apr 2002 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse
4. april 2002
SKM-nummer
SKM2002.231.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
II 109/2001
Dokument type
Dom
Emneord
Skattearrangement, kursgevinster, lånte, midler, formidlingsprovision, høring, agterskrivelse
Resumé

Ligningsrådets afgørelse i henhold til kgl. § 7 A, stk. 4, er ikke en afgørelse om beskatning, og der påhviler derfor ikke Ligningsrådet en pligt til høring og begrundelse i forhold til de enkelte investorer i det projekt, som er omfattet af Ligningsrådets afgørelse.
Det var en sagsbehandlingsfejl, at der ikke var udsendt agterskrivelse til hustru forud for forhøjelse af skatteansættelsen for hende, men efter en konkret væsentlighedsvurdering var der ikke grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen som ugyldig.
Formidlingsprovision, der skulle betales for køb og salg af andele i interessentskaber, der havde foretaget lånefinansieret investering i obligationer, medførte, at det samlede resultat for den enkelte investor vedrørende lånet og obligationerne under ét var negativt - selv uden beskatning af kursgevinsten på obligationerne. Da byttehandlerne (køb og salg af interessentskabsandele) ikke havde noget forretningsmæssigt, formål, men udelukkende havde til formål at modvirke kursgevinst beskatningen, var undtagelsesreglen i § 7 A, stk. 3, 2. pkt. dog ikke anvendelig. Formålet med undtagelsesreglen var alene at undtage tilfælde, hvori der ikke indgår skattespekulation. (stadfæstelse af SKM2001.172.ØLR, TfS 2001.292 Ø)

Reference(r)

Kursgevinstloven § 7 A (dagældende)
Kursgevinstloven § 15 (nugældende)
Forvaltningsloven § 19
Skattestyrelsesloven § 3, stk. 4
Ligningsvejledningen 2001 A.D.2.3.2
Processuelle regler 2002 E.3.5.1 og E.3.5.2

Henvisning
Ligningsvejledningen A.D.2.3.2

Parter

A
og
B
(advokat Poul G. Jensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 20. februar 2001.(Offentliggjort den 3. maj 2001 SKM2001.172.ØLR)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jørgen Nørgaard og Børge Dahl.

Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 § 1, nr. 8, indsattes følgende bestemmelse i den dagældende kursgevinstlov:

"§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentlig omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse."

I ikræfttrædelsesbestemmelsen til denne lov - § 11 - hedder det bl.a.:

"Stk. 7. § 1, nr. 8 ..., har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. ..."

I forarbejderne, Folketingstidende 1991-92, tillæg B, sp. 2525 ff, anføres bl.a.:

"Ændringsforslagene er nødvendiggjort af, at der udbydes skattearrangementer baseret på kroneobligationer, der opfylder mindsterenten, p.t. 8 pct. (blåstemplede obligationer), og som erhverves for lånte midler. Arrangementerne giver underskud før skat, men overskud efter skat som følge af, at hele renteudgiften er fradragsberettiget, hvorimod kursgevinsten på blåstemplede obligationer er skattefri for private.

...

De stillede ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af forslaget i Skattelovrådets betænkning om kursgevinster og kurstab (betænkning nr. 1050/1985, side 124-125). Ændringsforslagene indebærer en mulighed for at beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler. Forslagene foreligger i en sådan form, at det alene vil medføre en beskatning, såfremt der indgår skattespekulation i det pågældende arrangement.

Derimod forekommer der en række situationer, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler. Der kan f.eks. være tale om, at man for at udnytte en aktuel gunstig lånemulighed optager et obligationslån og indtil videre beholder obligationerne med henblik på at dække et fremtidigt kapitalbehov.

En særbestemmelse, hvis sigte er at hindre skattearbitrage, bør ikke gribe ind i dispositioner af ovennævnte karakter. Det indgår derfor i ændringsforslagene, at beskatning af kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler, ikke finder sted, hvis de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne. I tilfælde, hvor en skattepligtig optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor ikke være omfattet af beskatning efter ændringsforslagene.

Beskatning efter ændringsforslagene finder heller ikke sted, hvis lånet og fordringerne ikke giver positivt resultat efter skat ved beskatning efter mindsterentereglen. Provision, stempelafgift m.v. medregnes i denne forbindelse. Det er netop karakteristisk for de arrangementer, som ændringsforslagene er rettet mod, at der før skat er et negativt resultat, men efter skat et positivt resultat. Hvis en skattepligtig person optager et kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende obligationer, så personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger nettoafkastet af obligationerne, vil situationen ikke være omfattet af ændringsforslagene.

...

Hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse/køb af fordringer for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på under 1 mio. kr., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, som udbydes for øjeblikket.

I overensstemmelse med Skattelovrådets forslag er der tale om en midlertidig bestemmelse. Bestemmelsen har således alene virkning for fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993.

Da der er tale om en midlertidig bestemmelse, er det i overensstemmelse med forslaget i Skattelovrådets betænkning foreslået, at skattemyndighederne imod den skattepligtiges påstand alene kan bringe bestemmelsen i anvendelse, såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde tiltræder dette. Bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af fordringer m.v., vil Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under ét.

...

Ændringsforslagene ... har virkning for gevinster, som realiseres efter lovforslagets 2. behandling, og har alene virkning for fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993. For gevinster på fordringer m.v., som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringens m.v.s aktuelle værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter lovforslagets 2. behandling, omfattes af ændringsforslagene."

Højesterets bemærkninger

A er i henhold til den dagældende kursgevinstlovs 7 A, stk. 1, som deltager i C I/S blevet beskattet af kursgevinsten på en fordring erhvervet for lånte midler. Som anført af landsretten er afgørelsen om beskatning ikke truffet af Ligningsrådet, som i henhold til § 7 A, stk. 4, og i overensstemmelse med forarbejderne hertil - for deltagerne i C I/S under et - alene har tiltrådt, at reglen i § 7 A, stk. 1, blev bragt i anvendelse på arrangementet som sådant. Efter karakteren af Ligningsrådets bestemmelse tiltræder Højesteret, at der ikke påhvilede Ligningsrådet nogen høringspligt, ligesom bestemmelsen ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skatteansættelsen vedrørende A som ugyldig.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der efter en konkret væsentlighedsvurdering heller ikke er grundlag for at tilsidesætte skatteansættelsen vedrørende B som ugyldig.

De obligationer, som A som deltager i interessentskabet T I/S havde erhvervet for lånte midler, udløb den 13. november 1992. 1992-ændringsloven indebar for A som for de øvrige deltagere i T I/S og to lignende interessentskaber, herunder C I/S - at kursgevinsten blev omfattet af kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, for så vidt angår gevinsten vedrørende tiden efter den 16. juni 1992. Udelukkende for at modvirke den heraf følgende beskatning, jf. herved § 7 A, stk. 3, 2. pkt., foretog A den 14. juli 1992 indbyrdes forbundne salg af andele i T I/S og køb af andele i C I/S på vilkår, der skabte et samlet resultat vedrørende lånet og værdipapirerne omfattet af de købte C-andele, som under et var negativt efter skat selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1. Denne byttehandel havde således ikke noget forretningsmæssigt formål, men var en følge af interessen i opnåelse af den nævnte skattemæssige position. Der er herefter ikke grundlag for i medfør af § 7 A, stk. 3, 2. pkt., at anse kursgevinsten for undtaget for beskatning efter § 7 A, stk. 1. Formålet med undtagelsesbestemmelsen er nemlig alene at undtage tilfælde, hvori der ikke indgår skattespekulation.

Som følge af det anførte stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, A og B, in solidum betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter