Dato for udgivelse
23 Jun 2006 13:54
Dato for afsagt dom/kendelse
01 Jun 2006 12:02
SKM-nummer
SKM2006.421.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-905-04
Dokument type
Dom
Emneord
Landbrug, kyllingefarm, ombygning, straksfradrag
Resumé

Skatteyderen opførte en kyllingestald, der blev taget i brug i indkomståret 1999. I indkomståret 2000 blev kyllingestalden færdiggjort med sokkelpuds og montering af branddør. Da udgifterne til sokkelpuds og branddør var afholdt som et led i entreprisekontrakten om opførelse af kyllingestalden, kunne udgifterne hertil ikke anses for medgået til ombygning eller forbedring af en bygning og kunne derfor ikke straksafskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, i indkomståret 2000.

Skatteyderen havde ikke ført bevis for at have afholdt udgifter til et maskinhus, der opfyldte betingelserne for at kunne afskrives eller straksafskrives i indkomståret 2000.

Skatteyderens påstand vedrørende indkomståret 1999 blev afvist på grund af manglende retlig interesse, idet Skatteministeriet under retssagen havde erklæret, at Landsskatterettens kendelse var ugyldig fs.v.a. dette indkomstår.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 18, stk. 2

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-2 E.C.4.4.4


Henvisning

 


Parter

A
(advokat Martin Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Jon Fridrik Kjølbro og Ole Hasselgaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 26. marts 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens kyllingestald er afskrivningsberettiget fra og med indkomståret 1999, og at sagsøgerens indkomstansættelse for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne med henblik på beløbsmæssig ansættelse af straksfradrag for udgifter i 2000 vedrørende sagsøgerens kyllingestald samt afskrivning/straksfradrag for udgifter i 2000 vedrørende sagsøgerens maskinhus.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, over for den del af sagsøgerens påstand, der vedrører 1999, og frifindelse for den del af påstanden, der vedrører 2000.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgtes påstand om afvisning nægtes fremsat, subsidiært at sagen fremmes.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, som i 1999 påbegyndte opførelsen af en kyllingestald og senere samme år tog stalden i erhvervsmæssig brug, har ret til afskrivning på stalden allerede fra 1999, og om sagsøgeren har ret til i 2000 at foretage afskrivning og straksfradrag blandt andet for nogle udgifter til færdiggørelse af visse entreprisearbejder på stalden.

Sagens omstændigheder

Den 27. november 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse i en klage vedrørende indkomståret 2000:

"...

Klagen vedrører ansættelsen af indkomsten på følgende punkt:

Ikke godkendt straksfradrag, jf. AL § 18, stk. 2, i forbindelse med færdiggørelse af kyllingestald

89.000 kr.

 

Godkendt afskrivning på rate 8, jf. AL § 14, 5 % af 89.000 kr.

-4.450 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i 1997 erhvervede landbrugsejendommen beliggende ... med overtagelse den 1. januar 1998. Ejendommen var bebygget med et stuehus og 5 driftsbygninger. På overtagelsestidspunktet var jordtilliggendet på 12,7892 ha, der er efterfølgende tilkøbt yderligere 5,4672 ha.

I 1999 påbegyndte klageren opførelsen af en kyllingestald på 1.872 m2. Der blev dette år selvangivet investeringer i kyllingestalden for 2.442.318 kr., som er optaget til afskrivning. Stalden blev taget i anvendelse i 1999 - pr. 31. december 1999 var der 45.470 stk. slagtekyllinger i stalden.

I begyndelsen af 2000 færdiggøres stalden, idet der bl.a. opsættes udhæng og soklen pudses. For indkomståret 2000 er der selvangivet investeringer i kyllingestalden for 97.751 kr., som straksafskrives. Heraf vedrører 8.751 kr. straksafskrivning, der er godkendt af skatteadministrationen uden fremlæggelse af dokumentation. Striden vedrører faktura 031/2000 vedr. rate 8 (færdiggørelsesraten) på 89.000 kr.

Skatteankenævnet har ikke godkendt straksfradrag, 89.000 kr., for ombygning/forbedring af kyllingestalden i 2000, men derimod godkendt ordinær afskrivning på rate 8 efter afskrivningslovens § 14 med 5% af 89.000 kr., svarende til 4.450 kr.

Ankenævnet har som begrundelse for afgørelsen bl.a. henvist til, at en bygning først kan anses for fuldført, jf. afskrivningslovens § 16, på det tidspunkt, hvor opførelsen af de bygningsdele, der normalt hører til en bygning er tilendebragt. I det foreliggende tilfælde, hvor en del af det udførte arbejde i henhold til faktura 031/2000 (rate 8 - afleveringsraten) - herunder udskiftning af branddør, opsætning af udhæng og pudsning af sokkel, først er udført i 2000, må disse arbejder anses for færdiggørelsesarbejder i forhold til det oprindelige byggeprojekt, og der kan således ikke blives tale om straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, da der ikke er tale om en tilbygning, ombygning eller forbedring.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedsat sin påstand fra et straksfradrag på 89.000 kr. til 46.549 kr., idet arbejdet med udskiftning af branddør, pudsning af sokkel og opsætning af udhæng, udført i ugerne 9-12 i 2000 alene har udgjort dette beløb.

Til støtte for påstanden henviser repræsentanten bl.a. til TS-vejledningen til afskrivningsloven 1999, afsnit 5.4.4.2, hvori det hedder:

"Modsat hvad der tidligere var gældende, følger det nu af AL § 18, stk. 3, 1. pkt., at straksfradraget foretages i det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke er (færdig)opført og benyttes erhvervsmæssigt efter reglen i AL § 16, 2. pkt. Vurderingen af, hvorvidt en udgift kan anses for at være afholdt, skal foretages efter de almindelige periodiseringsregler vedrørende driftsudgifter på skatteområdet. Efter disse regler vil det normalt kræves, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, hvorimod beløbet normalt ikke behøver at være betalt. Selv om udgiften kan fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt, er det dog som hidtil et krav, at (hoved)bygningen som sådan, hvorpå der ombygges eller forbedres, er opført og benyttes erhvervsmæssigt, jf. AL § 16.

Repræsentanten konkluderer, at der med ændringen af afskrivningsloven er sket en ændring af reglerne om straksfradrag, hvorved der er givet mulighed for at foretage straksfradrag for byggerier, der strækker sig over flere år. Det er ikke en betingelse, at hovedbyggeriet skal være afsluttet, det er alene et krav, at bygningen skal være taget i erhvervsmæssig anvendelse. Det er endvidere uden betydning om en del af det udførte arbejde i 2000 er en del af den oprindelige aftalte byggeentreprise.

I den foreliggende sag er kyllingestalden taget i erhvervsmæssig anvendelse, idet der pr. 31. december 1999 var 45.470 stk. slagtekyllinger i stalden.

Der er afholdt kontorforhandling og retsmøde i sagen, hvor repræsentanterne for klageren har haft lejlighed til at udtale sig.

Repræsentanterne redegjorde på retsmøde for sagens faktiske omstændigheder, påstand og anbringender. Det blev i denne forbindelse gjort særligt gældende, at der med den ændringen fra udtrykket "fuldføres" i den gamle afskrivningslovs § 22, stk. 1, sidste pkt., til udtrykket "opføres" i den nugældende afskrivningslovs § 16, stk. 1, var sket en fremrykning af afskrivningstidspunktet. Det er nu tilstrækkeligt, at bygningen er taget i brug til et afskrivningsberettiget formål. Bygningen behøver ikke længere være færdiggjort, hvilket, jf. praksis var et krav efter den dagældende afskrivningslovs § 22, stk. 1, sidste pkt.

Når det i bemærkningerne til afskrivningslovens § 16, stk. 1, er anført, at: "... Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til den gældende lovs § 22, stk. 1, 3. pkt. ..." betyder dette ikke, at bestemmelsen skal fortolkes på samme måde som den gamle § 22, stk. 1, 3. pkt. men derimod alene, at der fortsat gælder to betingelser for, at en bygning er afskrivningsberettiget, nemlig at 1) den er erhvervet eller opført, og 2) den er anvendt til et afskrivningsberettiget formål.

Der blev herved særligt henvist til, at arbejdsgruppen bag afskrivningslovens havde været opmærksom på problemstillingen og havde drøftet denne på flere møder. Der var ingen begrundelse for, at arbejdsgruppen valgte en anden formulering, hvis ikke den skulle have nogen betydning for forståelsen af paragraffen. Endelig blev det anført, at et medlem af arbejdsgruppen i flere efterfølgende breve havde givet udtryk for, at bestemmelsen nu var ændret, således at der nu kunne afskrives fra det tidspunkt, hvor bygningen var taget i erhvervsmæssig anvendelse til et afskrivningsberettiget formål.

Repræsentanterne anførte endvidere, at der i den nye afskrivningslov er sket en lempelse i reglerne om straksfradrag på ombygnings- og forbedringsudgifter, jf. § 18, stk. 3, 1. pkt. Dette er også anført i Ligningsvejledningen 2000, afsnit E.C.4.4.4.3. Det var repræsentanternes opfattelse, at lempelsen i reglerne om staksfradrag på forbedrings- og ombygningsudgifter, også havde været medvirkende til det ændrede ordvalg i § 16, da lempelsen i reglerne om straksfradrag ellers ikke ville have nogen effekt.

Repræsentanterne anførte samtidig, at problemstillingen ikke var et udtryk for skattetænkning, men udelukkende var et spørgsmål om udgiftsperiodisering.

Repræsentanterne henviste endvidere til, hvornår en bygning anses for opført i vurderingsmæssig og i byggeteknisk forstand, hvor det er bygningens anvendelighed og stabilitet, der er afgørende. - Ikke om bygningen er færdiggjort med den sidste finish.

Endelig gjorde repræsentanterne gældende, at kontorindstillingens fortolkning af § 16, 1. pkt. medfører en urimelig forskelsbehandling af den person, der købte en driftsbygning, og den som byggede driftsbygningen selv. Dette kan ikke være hensigten med bestemmelsen.

Det er endvidere forkert, når kontorindstillingen anfører, at arbejdsgruppens drøftelse af problemstillingen ikke er kommet til udtryk i lovforslagets bemærkninger. Drøftelserne har netop udmøntet sig i loven ved ændringen af ordvalget fra "fuldføres" til "opføres". Når der ikke er stillet spørgsmål hertil i forbindelse med lovforslagets behandling, er det fordi betydningen af denne ændring har været anset for oplagt.

Repræsentanterne anførte afslutningsvis, at bygningen i det væsentligste var blevet opført i 1999, hvor der var anvendt 2,4 mio. kr. på byggearbejdet. Det er ubestridt, at bygningen, der kunne rumme 185.000 kyllinger, blev anvendt i produktionen i 1999, hvor der var indtægter for 1,8 mio. kr. Ved årsskiftet 1999/2000 var der ca. 45.000 kyllinger i stalden. Det udførte arbejde på bygningen i 2000 bestod af pudsning af sokkel og opsætning af udhæng og måtte betegnes som ren finish uden betydning for bygningens anvendelse. Dette arbejde beløb sig til ca. 46.000 kr. Det måtte derfor være oplagt, at kyllingestalden skulle anses for opført og dermed afskrivningsberettiget i 1999.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten bemærker, at afskrivningslovens § 16, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"En bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt."

Ifølge lovbemærkningerne til § 16 svarer bestemmelsen indholdsmæssigt til den tidligere gældende § 22, stk. 1, 3. pkt., der har følgende ordlyd:

"Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning."

Nybyggeri skulle således efter den gamle afskrivningslov være fuldført, før der kunne afskrives. Der kan i denne forbindelse henvises til afgørelserne citeret i SKM2002.174.LSR og SKM2002.383.LSR.

Retten finder herefter, at kyllingestalden først kan anses for opført i 2000, jf. afskrivningslovens § 16, 1. pkt. Retten har ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at den eksisterende praksis vedrørende fortolkningen af den tidligere afskrivningslovs § 22, stk. 1, 3. pkt., på baggrund af bemærkningerne til den nugældende afskrivningslovs § 16, 1. pkt., finder anvendelse ved fortolkningen af denne bestemmelse.

Det må herefter lægges til grund, at kyllingestalden først kan anses for fuldført primo 2000. Der er herved såvel henset til benævnelsen "Rate 8 - aflevering" i faktura 031/2000, som til GFs opgørelse, hvoraf det fremgår, at fakturaen vedrører "... materialeforbrug, samt lønforbrug vedr. færdiggørelse af fjerkræstald i år 2000 ...". Endelig er der henset til det oplyste om det udførte arbejdets karakter: pudsning af sokkel, opsætning af udhæng og udskiftning branddør.

Kyllingestalden er følgelig først afskrivningsberettiget fra indkomståret 2000, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1, smh. m. § 16, 1 pkt. Der kan derfor ikke foretages straksfradrag for evt. ombygnings- eller forbedringsudgifter på stalden i 2000, jf. afskrivningsloven § 18, stk. 2 smh. stk. 3, sidste pkt.

Landskatteretten finder herefter, at indkomsten indkomståret 1999 skal forhøjes med de foretagne afskrivninger på kyllingestalden, mens indkomsten i 2000 kan nedsættes med den ordinære afskrivning på de samlede opførelsesomkostninger og forbedrings-/ombygningsudgifter i 2000, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1, smh. m. § 16, 1 pkt.

Herefter bestemmes

Kyllingestalden kan først anses for opført i 2000. Der kan følgelig først afskrives på bygningen fra 2000, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1 smh. m. § 16, 1. pkt.

Der kan følgelig ikke foretages straksfradrag på eventuelle ombygnings-, tilbygnings- eller forbedringsarbejder på kyllingestalden i 2000, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, smh. m. stk. 3, sidste pkt.

Den talmæssige opgørelse vil blive overladt til den kommunale skattemyndighed. Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

I entrepriseaftalen af 19. november 1998 var der fastsat blandt andet følgende:

"...

Byggeriet udføres efter udbudmateriale ...

 

...

 

Afleveringsdato fastsættes til den 23. april 1999.

 

Ændringer i udbudsmaterialet

 

...

 

6.

Fyrrum udføres som selvstændig brandcelle iht BR95

 

...

 

17.    

På eksisterende maskinhus og 1. plade rundet hjørnet udskiftes med nye plader. Gavl i brændehus lukkes med samme type plade

..."

Om betaling var der i entrepriseaftalen fastsat blandt andet

"...

Betalingsmåde

 

Der betales a conto efter udført arbejde eller leverance på følgende måde.

 

...

 

Rate 8

Aflevering 5%...

kr. 90.000

..."

Ved brev af 7. december 1998 meddelte kommunen byggetilladelse til opførelse af kyllingestalden.

Der blev den 5. juli 1999 afholdt afleveringsforretning med entreprenøren, GF. I et referat af 7. juli 1999 udarbejdet af TL, som var byggerådgiver for A, var der om afleveringsforretningen anført blandt andet:

"Følgende var at bemærke

...

Sokkel puds mangler.

...

Døre justeres. Branddør monteres.

...

Vedrørende økonomi. Bygherre betaler, som allerede sket, faktura 012/99 fra entreprenør. Entreprenør fremsender ikke yderligere faktura på jordarbejde. Entreprenør leverer stålplader til maskinhusets side mod gårdsplads uden beregning. Bygherre monterer selv disse plader. Til gengæld herfor accepterer bygherre skævhed i sydfacade. Bygherre betaler næstsidste rate så snart han har modtaget faktura. Sidste rate (5%) betales efter færdiggjort arbejde."

Det er ubestridt, at kyllingestalden blev taget i brug erhvervsmæssigt i maj 1999.

Færdigmelding af byggeriet skete ved brev af 28. september 1999 fra A til kommunen.

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår blandt andet vedrørende en kontospecifikation over byggeriet for 1999 og 2000:

Dato           

Leverandør

Arbejdets art

Beløb

11-02-99

G1 ApS

Rate 1 - jordarb./sokkel

325.354

18-02-99

G1 ApS

Rate 2 - spær

220.000

09-03-99

G1 ApS

Rate 3 - elementer

481.294

20-04-99

G1 ApS

Rate 4 - åser og lofter

190.000

05-05-99

G1 ApS

Rate 5 - tag og isolering

270.000

05-05-99

G1 ApS

Rate 6 - gulv og kloak

250.000

30-06-99

G1 ApS

Rate 7 - døre, porte, lys

80.000

31-03-00

G1 ApS

Rate 8 - aflevering

70.000

31-04-00

G1 ApS

Rate 8 - aflevering

8.000

31-10-00

G1 ApS

Rate 8 - aflevering

8.000

31-10-00

G1 ApS

Rate 8 - aflevering

3.000

Af et brev af 2. juli 2002 fra GF til sagsøgeren fremgår

"Herved fremsendes redegørelse af materialer, samt lønforbrug vedr. færdiggørelse af fjerkræstald i år 2000.

Materialeforbrug

 

16.799,00

Lønforbrug

119 timer á kr. 250,-

29.750,00

   

46.549,00

+ 25% moms

 

11.637,25

I alt kr.

 

58.186,25

Ovennævnte arbejde er udført i ugerne 9-12 i år 2000."

I en erklæring af 14. september 2004 fra GF til sagsøgerens advokat fremgår:

"Vedr. færdiggørelse af fjerkræstald i år 2000 - ugerne 9 -12 ...

Omfatter beklædning med stålplader på maskinhus.

Pudsning af udvendig sokkel.

Montering af branddør mellem fyrrum og service/teknikrum."

Det er under sagens behandling for landsretten oplyst, at sagsøgte, Skatteministeriet, finder, at Landsskatteretten i sin kendelse ikke har haft kompetence til at ændre skatteansættelsen for 1999. I det omfang kendelsen vedrører dette indkomstår, anser skattemyndighederne derfor kendelsen for at være ugyldig, således at kendelsen ikke vil blive påberåbt over for A.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af A, TL og GF.

A har forklaret blandt andet, at byggeriet af kyllingestalden blev færdigt omkring det aftalte tidspunkt i april 1999. Slagtekyllinger blev leveret og indsat i maj 1999, og første slagtning fandt sted i juni 1999. Han anså ikke de fejl og mangler, der blev konstateret ved afleveringsforretningen, for alvorlige. Sokkelpudsning og branddør havde ikke betydning for produktionen, og stålpladerne havde ikke noget med kyllingestalden at gøre. En række af de udestående arbejder blev udført inden udgangen af 1999, mens sokkelpudsning, montering af branddør samt opsætning af de i pkt. 17 i entrepriseaftalen omtalte plader blev udført i begyndelsen af 2000. Pladerne blev sat op i maskinhuset, der er en selvstændig bygning ved siden af kyllingestalden. Han talte jævnligt med GF om de udestående arbejder, idet han gerne ville have byggeriet færdiggjort, men de havde dog ikke den store betydning, da kyllingestalden fungerede. Rate 8 i entreprisesummen var en garanti for, at han ikke skulle betale, før de sidste ting var blevet udført. Han kan ikke huske, hvorfor betalingen af rate 8 blev splittet op som sket, men det må skyldes, at der er sket betaling i takt med, at arbejdet blev udført.

TL har forklaret blandt andet, at han var byggerådgiver for A. Entrepriseaftalens pkt. 17 om nye plader var en slags rabat, hvorved entreprenøren skulle levere en ekstra ydelse inden for den oprindeligt tilbudte entreprisesum. Bestemmelsen om betaling af rate 8 skulle sikre, at alle arbejder blev færdige. Han deltog i afleveringsforretningen, hvor det blev konstateret blandt andet, at soklen skulle pudses. Sokkelpudsning er en helt sædvanlig del af et byggeri. Det var en del af aftalen, at der skulle være en branddør. Branddøren er ikke direkte nævnt i aftalen, men den var et krav for at kunne overholde de gældende regler i bygningsreglementet.

GF har forklaret blandt andet, at han er direktør i det entreprenørfirma, der stod for at opføre kyllingestalden. Det følger af pkt. 6 i parternes aftale, at der blandt andet skulle være en branddør. Pkt. 17 i parternes aftale, hvorved entreprenøren skulle levere nye plader til maskinhuset, var en ekstra ydelse, der kom med under forhandlingerne. Det havde ikke noget med kyllingestalden at gøre. De pågældende stålplader blev opsat i februar-marts 2000. I samme periode blev der foretaget sokkelpudsning og monteret branddør. De øvrige arbejder blev udført i 1999.

Procedure

Sagsøgeren har vedrørende sagsøgtes afvisningspåstand anført, at den burde have været fremsat i svarskriftet. Det er ikke undskyldeligt, at den fremsættes så sent. Sagsøgte vil ikke lide et uforholdsmæssigt tab. I øvrigt har Landsskatteretten ikke været inkompetent som påstået af sagsøgte. Hertil kommer, at sagsøgeren har retlig interesse i at få prøvet Landsskatterettens afgørelse på dette punkt for derved at beskytte sig mod en efterfølgende forhøjelse for 1999.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at kyllingestalden skal anses for anskaffet i indkomståret 1999, idet bygningen blev opført og benyttet erhvervsmæssigt i 1999, jf. afskrivningslovens § 16, stk. 1, og at betingelserne for straksfradrag efter denne lovs § 18 i indkomståret 2000 dermed er opfyldt.

Det er ubestridt, at kyllingestalden er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret 1999, idet den blev taget i brug til sit formål i maj 1999. Kyllingestalden må anses for opført i indkomståret 1999, jf. afskrivningslovens § 16, stk. 1. Arbejdet med opførelsen blev - med undtagelse af udvendig pudsning af fundamentets sokkel og etablering af en branddør - afsluttet i 1999. I alt væsentligt var kyllingestalden således opført i 1999. Sokkelpudsning og etablering af branddør er uden betydning for staldens anvendelse som kyllingestald.

Det er sagsøgerens opfattelse, at opførelsesbetingelsen i lovens § 16, stk. 1, må forstå således, at det afgørende er, enten om bygningen i alt væsentligt er opført, eller om den er opført i en sådan grad, at den kan anvendes til sit formål. Retspraksis efter den tidligere afskrivningslov er uden præjudikatsværdi som følge af den ændring af loven, der er gennemført. I øvrigt ville betingelserne efter den tidligere lovs færdiggørelseskriterium også være opfyldt i indkomståret 1999.

Som følge af det anførte kan de pågældende udgifter, som vedrører kyllingestalden og er afholdt i 2000, og som må anses for betaling for forbedringsarbejder på stalden, straksfradrages i indkomståret 2000.

Udgifter, der kan henføres til maskinhuset, kan straksfradrages, i det omfang de ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget for maskinhuset, og i øvrigt afskrives efter afskrivningslovens regler.

Den nærmere opgørelse må ske i forbindelse med hjemvisning af sagen til skattemyndighederne.

Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Skatteministeriet har anerkendt, at Landsskatterettens kendelse som følge af kompetencemangler ikke indebærer en ændring af sagsøgerens skatteansættelse for 1999. Man kan derfor se bort fra Landsskatterettens kendelse på dette punkt, da den er ugyldig. Sagsøgeren har herefter ikke en retlig interesse i at få prøvet den del af Landsskatterettens kendelse, der vedrører indkomståret 1999. Denne del af sagsøgerens påstand må derfor afvises. Det er i øvrigt undskyldeligt, at påstanden om afvisning fremsættes så sent, da den er fremsat umiddelbart efter Skatteministeriets anerkendelse. Hertil kommer, at sagsøgeren har haft mulighed for at varetage sine interesser.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse anført blandt andet, at de omstridte udgifter til sokkelpudsning og branddør er en del af entreprisekontrakten vedrørende kyllingestalden, og de kan ikke anses for at være medgået til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Subsidiært gøres det af de grunde, som Landskatteretten har anført, gældende, at kyllingestalden først er opført i efteråret 2000, hvor byggeprojekt blev endeligt afsluttet. Da kyllingestalden således først blev anskaffet i indkomståret 2000, kan straksfradrag efter § 18, stk. 2, ikke foretage i dette indkomstår, jf. § 18, stk. 3, 2. pkt. Det gøres herved gældende, at udtrykket "opføres" i afskrivningslovens § 16, stk. 1, i stedet for "fuldføres" i den tidligere lovs § 22, stk. 1, ikke indebærer nogen ændring af retstilstanden, if. Folketingstidende 1997/98, Tillæg A, side 2514.

Med hensyn til udgifterne vedrørende maskinhuset gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at der er tale om afskrivningsberettigede udgifter. Henset til den lange tid, der er gået, siden arbejdet blev udført, må der endvidere stilles skærpede krav til beviset. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at metalpladerne er monteret på en bygning, der anvendes erhvervsmæssigt. Sagsøgeren har ikke bevist, at udgiften til metalplader ikke er omfattet af de udgifter, som er blevet godkendt som straksfradrag i 2000. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at der overhovedet er et grundlag for straksfradrag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har under sagen erklæret, at Landsskatterettens kendelse anses for ugyldig og dermed uden retsvirkninger, i det omfang kendelsen vedrører indkomståret 1999. Herefter findes A ikke at have fornøden retlige interesse i at få prøvet 1. led i sin påstand, der derfor afvises. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et spørgsmål, som landsretten kan påkende, også uden påstand fra en part.

Det blev under afleveringsforretningen den 5. juli 1999, der blev afholdt i forbindelse med byggeriet af kyllingestalden, konstateret, at der var visse udestående arbejder, herunder de i sagen omtalte arbejder med at pudse soklen og montere branddør. Ved samme lejlighed blev det ifølge referatet af afleveringsforretningen bestemt, at sidste rate af entreprisesummen - i entrepriseaftalen benævnt "Rate 8 - aflevering 5 %" -skulle betales efter færdiggjort arbejde. Sokkelpudsning og montering af branddør blev udført i begyndelsen af 2000, og efterfølgende blev sidste rate af entreprisesummen betalt.

På den baggrund finder landsretten, at de omhandlede udgifter til pudsning af soklen og montering af branddør var således knyttet til opførelsen af kyllingestalden, at de ikke kan anses for udgifter til ombygning eller forbedring af en bygning, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. punktum. Der kan derfor ikke foretages straksfradrag i indkomståret 2000 for disse udgifter.

For så vidt angår det omhandlede maskinhus bemærkes, at der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at afvise denne del af sagsøgerens påstand, selv om den først er fremkommet meget kort tid før domsforhandlingen.

Efter landsrettens opfattelse er der ikke efter det, der er fremkommet under domsforhandlingen, ført tilstrækkeligt bevis for, at nogen af de pågældende udgifter i sagen kan henføres til maskinhuset som udgifter, der opfylder betingelserne for at foretage afskrivning og straksfradag i indkomståret 2000.

Som følge af det anførte frifinder landsretten Skatteministeriet.

Efter sagens forløb, herunder navnlig at Skatteministeriets erklæring først er fremkommet umiddelbart forud for domsforhandlingen, finder landsretten, at sagens omkostninger bør ophæves, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Den del af sagsøgerens påstand, der vedrører indkomståret 1999, afvises.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Sagens omkostninger ophæves.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter