Dato for udgivelse
25 Aug 2006 14:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Jan 2006 15:17
SKM-nummer
SKM2006.520.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, S-3529-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Svig, skat, moms, A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag,strafudmåling
Resumé

T blev tiltalt for med forsæt til dels unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag ved at have undladt, inden 4 uger efter meddelelsen om skatteansættelsen for indkomståret 2000, at underrette kommunen om, at ansættelsen - og dermed bidragsgrundlaget - var for lavt, hvorved der blev unddraget 87.269 kr. i skat og 18.000 kr. i AM- og SP-bidrag, og dels unddragelse af moms ved at have drevet uregistreret virksomhed i perioden fra 12. januar til den 10. december 2000, hvorved der blev unddraget 247.972 kr. i moms. T blev endvidere som indehaver af virksomheden tiltalt for med forsæt til unddragelse ved for perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. januar 2000 at have afgivet urigtige oplysninger om indeholdelsen af A-skatter og om AM- og SP-bidragsgrundlaget, hvorved der blev unddraget 328.466 kr. i skat og 109.662 kr. i AM- og SP-bidrag. Endelig blev T som indehaver af virksomheden tiltalt for med forsæt til unddragelse ved i perioden fra 1. februar til den 31. oktober 2000 at have undladt indeholdelse af A-skatter og AM- og SP-bidrag, hvorved der blev unddraget 160.683 kr. i skat og 49.865 kr. i AM- og SP-bidrag.

Byretten idømte T ubetinget fængsel i 9 måneder og en tillægsbøde på 1.000.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen, dog med den ændring at fængselsstraffen blev fastsat til 8 måneder.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2
Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3
Arbejdsmarkedsfondsloven 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b


Østre Landsrets dom af 13. januar 2006, 15. afdeling, S-3529-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Thomas Fogt, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Michael Toftager (kst.) og Claus Chr. Hansen (kst.) med domsmænd

----------

Roskilde Byrets dom af 3. oktober 2005, 5. afdeling,S 51079/05

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift af 11. april 2005, der er berigtiget under domsforhandlingen, er modtaget den 12. april 2005.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af skattekontrolloven, lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001 § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2000, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke at have underrettet kommunen om, at skatteansættelsen var for lav inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelse af 15. oktober 2001, hvorved det offentlige blev unddraget 87.269,61 kr.

1a

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven, lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002 § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. en analogi af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage staten bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget for indkomståret 2000, idet han som beskrevet i forhold 1 undlod at underrette kommunen om, at bidragsgrundlaget var for lavt, hvorved staten blev unddraget 18.000 kr. i AM- og SP-bidrag,

2.

overtrædelse af momsloven, lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.,

ved med forsæt til at unddrage staten afgift for perioden 12. januar 2000 - 10. december 2000 at have drevet registreringspligtig virksomhed uden anmeldelse til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget 247.972 kr.,

3.

overtrædelse af kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002 § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3,

ved som indehaver af H1 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige oplysninger om indeholdelsen af A-skatter for perioden 1. januar 1998 - 31. januar 2000, hvorved det offentlige blev unddraget 328.466 kr. i skat,

3 a.

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven, lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved som indehaver af H1 med forsæt til at unddrage staten bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om AM- og SP-bidragsgrundlaget for perioden 1. januar 1998 - 31. januar 2000, hvorved staten blev unddraget 109.662 kr. i AM- og SP-bidrag,

4.

overtrædelse af kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af H1 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt indeholdelse af A-skatter for perioden 1. februar 2000 - 31. oktober 2000, hvorved det offentlige blev unddraget 160.683 kr. i skat,

4a.

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven, lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved som indehaver af H1 med forsæt til at unddrage staten bidrag at have undladt indeholdelse af AM- og SP-bidrag for perioden 1. februar 2000 - 31. oktober 2000, hvorved staten blev unddraget 49.865 kr. i AM- og SP-bidrag.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde på 1.000.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i samtlige forhold, efter at anklageskriftet er blevet berigtiget blandt andet på baggrund af et møde mellem tiltaltes forsvarer og ToldSkat.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1.

Tiltalte har forklaret, at han fra omkring 1995 drev virksomheden H1 som en personlig virksomhed. Han havde ikke tidligere drevet egen virksomhed. Han var dengang i et firma, som gik konkurs. Han regnede med at kunne starte en virksomhed op på grundlag af nogle af de kunder, som det konkursramte firma havde haft. Han havde ingen regnskabsmæssig baggrund, men kørte sit bogføring- og faktureringssystem via et regnskabsprogram på sin computer. Endvidere havde han en revisor, som lavede årsregnskabet, og som bistod ham med råd, når han havde behov for det. Han har desuden deltaget i et kursus hos ToldSkat om regnskabsføring. Endeligt har ham været begyndt på at tage en merkonom-uddannelse, men han har ikke afsluttet denne uddannelse. På et tidspunkt gik hans computer itu. Det har betydet, at det har været umuligt for ham at rekonstruere alt, hvad han haft faktureret og bogført, da han ikke havde fået taget backup af de lagrede oplysninger.

I starten gav virksomheden ikke et tilstrækkeligt stort overskud til, at han kunne leve af det, men han boede dengang billigt og havde en samlever, som var i arbejde. Efterhånden følte han, at virksomheden gik bedre, og han havde masser af arbejde. Omkring 1999 begyndte virksomheden at "skrante", fordi han ikke fik betalinger ind fra nogle større ordrer.

Den 11. januar 2000 afmeldte han virksomheden under et møde i skifteretten. Det skete for at undgå konkurs. Det var hans mening at ville stoppe virksomheden, men han kom straks efter i kontakt med en virksomhedsrådgiver, som hed NV. Han kan ikke huske resten af navnet. Han kom i kontakt med NV via en kollega, som havde brugt ham som rådgiver. NV fortalte ham, at han sagtens kunne drive virksomheden videre i selskabsform, hvorefter han ikke ville være så sårbar, hvis hans debitorer ikke betalte. Han fortsatte derfor med at drive sin virksomhed. Han udstedte fakturaer med moms og havde de samme ansatte, som han havde haft før afmeldelsen af virksomheden. Han var godt klar over, at det ikke var rigtigt, men han regnede med, at det ville gå i orden, når selskabet blev registreret. I hvert fald fortalte NV ham, at han roligt kunne køre virksomheden videre, indtil et selskab var registret. Imidlertid ville ToldSkat ikke acceptere, at han drev virksomhed i selskabsform, medmindre at han stillede et stort depositum. Det havde han ikke mulighed for.

Han fortsatte med at drive virksomheden til omkring den 10. december 2000. Han holdt op, både fordi han var klar over, at det ikke gik, når virksomheden ikke var registreret, og fordi han havde problemer med sin ryg, som medførte, at han ikke kunne arbejde så meget mere. Han kan ikke huske, hvor meget virksomheden gav i overskud, inden det gik ned ad bakke, men han mener, at overskuddet højst har været på mellem 150.000 og 200.000 kr. i de allerbedste år. Det var ikke så meget på grund af ryggen, at han holdt op, men fordi han var klar over, at det ikke gik an at udstede fakturaer med moms og arbejde videre i en ikke-registreret virksomhed. På grund af rygproblemerne havde han ikke noget arbejde i de første to år efter, at han standsede virksomheden helt. I dag arbejder han som pædagogmedhjælper.

Særligt om forhold 1 - 1a har tiltalte forklaret, at det kan godt passe, at han omkring den 15. oktober 2001 fik tilsendt en skatteansættelser fra kommunen. Han reagerede ikke, da han fik den. På det tidspunkt var han allerede "gået i sort". På et tidspunkt fik han besøg af ToldSkat, som fik alle de bilag, som han var i besiddelse af. Senere var han til et møde hos ToldSkat og senere igen til et møde mere med SK, hvor han afgav forklaring. Da han modtog den reviderede årsopgørelse fra kommunen, reagerede han ikke. På det tidspunkt var han langt "nede i kulkælderen" på grund af den straffesag, som han vidste ville blive rejst imod ham. Han havde ikke penge til at betale en advokat eller revisor, hvorfor han ikke protesterede over de skønsmæssige ansættelser. I år 2000 var hans største kunde G1. Han havde kun få andre kunder. F1 finansierede de maskiner, som han brugte. Foruden de udgifter, som ToldSkat har opgjort, mener han, at han har haft væsentligt flere udgifter til materialekøb. Han købte i år 2000 mest kontant, da han på dette tidspunkt kun havde meget begrænsede muligheder for at købe på konto. Han havde på et tidspunkt et værksted i ..., som blev ryddet af udlejeren, fordi han ikke betalte lejen. Måske er nogle af hans papirer gået tabt i den forbindelse.

Særligt om forhold 2 har tiltalte forklaret, at de fakturaer, som han udskrev i år 2000, alle indeholdt moms. Den moms, som han fik indbetalt af sine kunder, blev ikke sat ind på en særskilt konto, men indgik i den almindelige drift. Han opgjorde momsen løbende via sit regnskabsprogram på computeren, men han kan ikke huske, hvordan saldoen var på det tidspunkt, hvor virksomheden ophørte i december 2000. Han ved derfor ikke, om det beløb, der er angivet i forhold 2 på 247.972 kr., passer. Da han lukkede virksomheden, havde han ingen penge til at betale moms eller andre kreditorer. Han havde heller ingen aktiver. Han havde i år 2000 arbejdet meget, men alligevel gik driften dårligt. Han trak ikke ekstraordinære midler ud til sig selv, men han mener, at han har haft betalt nogle af sine kreditorer.

Særligt om forhold 3 - 3a har tiltalte forklaret, at han lavede lønsedler til de ansatte via det lønprogram, som han havde på sin computer. Han indberettede og afregnede løbende A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Hans revisor reviderede årsregnskabet, hvorfor han har svært ved at forstå, at han ikke skulle have indberettet alt indeholdt A-skat mv. Han mener, at han i hvert fald til og med 1. halvår af 1999 sørgede for at indberette og afregne A-skatterne mv. Måske har indberetningen svigtet i den sidste periode af år 1999. Han kan ikke huske, om han lavede en indberetning for den korte tid af januar måned 2000, hvor han havde sin virksomhed registreret. Det kan godt passe, at han i 1999 har haft SN, CM, KV, JP, SS og JJ ansat i de perioder, der fremgår af opgørelsen fra ToldSkat.

Særligt om forhold 4. - 4a har tiltalte forklaret, at han efter afregistreringen af virksomheden pr. 10. januar 2000 fortsatte med at have ansatte. Det kan godt passe, at han har haft SN, CM, KV og JP ansat i de perioder, der fremgår af opgørelsen fra ToldSkat. Han fortsatte med at bruge sin computer og lønsystemet til at lave lønsedler til de ansatte. De fik deres løn udbetalt efter fratræk af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. De tilbageholdte beløb indbetalte han imidlertid ikke til ToldSkat. Beløbene blev ikke indsat på en særlig konto, men indgik derimod i den almindelige drift. Han håbede på, at han kunne indbetale beløbene til ToldSkat, når han havde fået registreret sin virksomhed igen.

Vidnet V.1 har forklaret, at hun er ansat hos ToldSkat. Det er hende, som har siddet med beregningen af tiltaltes skattesag for så vidt angår forholdene 3 - 4a. Beløbene er beregnet på grundlag af kopier af de lønsedler, som tiltalte i de omfattede perioder har haft udleveret til sine ansatte. Dem har hun sammenholdt med de lønindberetninger, som ToldSkat har haft modtaget fra tiltalte eller fra tiltaltes revisor. Hun ved ikke, om tiltalte rent faktisk har indbetalt de beløb, som han har indberettet. Tiltalte skulle i lighed med alle andre virksomheder, der har ansatte, senest den 10. i måneden efter hver lønudbetaling have indsendt indberetninger om den løn, som var udbetalt, og den A-skat m.v. som han havde indeholdt af sine ansattes lønninger.

For så vidt angår det bilag, som er fremlagt som hjælpebilag 10 om år 1999, har vidnet. forklaret, at det er hende, der har lavet dette bilag. Tiltalte har ikke indsendt lønindberetninger fra april til december måned 1999. Han kunne godt have indgivet nul-angivelser, men det er heller ikke sket. I forbindelse med sin efterkontrol har hun haft modtaget nogle bilag fra tiltaltes revisor, som hun har afstemt med de lønsedler, som hun haft modtaget kopi af.

Personlige forhold

Under sagen er der foretaget en personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Tiltalte er i henhold til en erklæring af 19. maj 2005 fra Kriminalforsorgen fundet egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

To af rettens medlemmer stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 måneder, mens et af rettens medlemmer stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Der er enighed om, at der henset til forholdets karakter ikke er grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 9 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. til dels en analogi af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og litra b, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 13. januar 2006, 15. afdeling, S-3529-05

Roskilde Rets 5. afdelings dom af 3. oktober 2005 (S 51079/05) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Landsrettens bemærkninger

Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 8 måneder.

4 voterende finder efter sagens omstændigheder og det unddragne beløbs størrelse ikke, at der er grundlag for at gøre fængselsstraffen helt eller delvis betinget.

2 voterende stemmer for, at 4 måneder af fængselsstraffen gøres betinget særligt henset til tiltaltes personlige forhold

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Der er enighed om at stadfæste dommens bestemmelse om tillægsbøde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 8 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter