Fratagelse af bevillinger og autorisationer retter sig mod igangværende virksomheder, medens nægtelse af autorisationer og bevillinger typisk retter sig mod virksomheder, der endnu ikke er i drift.

Midlet er kun anvendeligt over for den type virksomheder, der ifølge lovgivningen skal have en særlig tilladelse for at kunne udøve deres erhverv. Denne særlige tilladelse kaldes eksempelvis en autorisation eller bevilling, alt efter hvilken branche, der er tale om.

Det betyder, at midlet er uvirksomt over den type virksomheder, der kan drives uden denne særlige tilladelse, og som på den måde ikke berøres af de regler, der er beskrevet i dette afsnit. Det gælder eksempelvis forskellige virksomhedskategorier inden for bygningsfagene såsom murer-, tømrer- og snedkervirksomhed.

Når en virksomhed får inddraget eller får afslag på at få udstedt eller fornyet sin autorisation eller bevilling, har den følgelig ikke den fornødne tilladelse til at drive erhverv inden for det pågældende område. Det medfører, at virksomheden begår noget ulovligt, som er sanktioneret med straf, hvis den alligevel enten fortsætter eller begynder med at udøve det pågældende erhverv.

Når myndigheden bruger dette middel, er det ensbetydende med - i hvert fald på sigt - at tvinge den del af virksomheden, som kræver tilladelse, til at lukke. Instrumentet er på den måde beslægtet med forrige instrument, som også havde til formål at begrænse virksomhedens aktivitet, omend det instrument, der beskrives i dette afsnit, typisk er mere byrdefuldt.

Der mindes i den forbindelse om den forvaltningsretlige regel, hvorefter en mildere sanktion skal vælges frem for en strengere sanktion (proportionalitetsprincippet), hvis man på den måde kan opnå samme resultat, nemlig at virksomheden ikke oparbejder yderligere restancer til myndigheden.

Det betyder, at myndigheden først skal prøve at foranledige, at en erhvervstilladelse nægtes eller inddrages, når det ønskede resultat ikke har kunnet opnås ved at anvende et mildere middel.

Formålet med at anvende dette restanceforebyggende middel er, som også tidligere omtalt, at forhindre virksomheden i at oparbejde yderligere restancer eller eventuelt presse den til at indgå en aftale, som ikke blot forhindrer, at der opstår nye restancer, men også nedbringer de eksisterende. Herved begrænses det offentliges risiko for at lide tab.

Der er hjemmel til at nægte eller fratage en virksomhed dens autorisation eller bevilling mv., når den skylder det offentlige penge.

Det betyder, at restancer i form af fx personlig skat, selskabsskat, indeholdt A-skat, AM-bidrag, moms, lønsumsafgift, told og punktafgifter er omfattet af bestemmelserne.

Hjemlen findes i omkring 20 love, hvor adgangen til at drive erhverv er betinget af, at den erhvervsudøvende ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige. I forbindelse med en fratagelse skal den gæld, der begrunder fratagelsen, dog vedrøre den virksomhed, hvortil autorisationen eller bevillingen mv. var nødvendig, jf. afsnit D.4.2.1.

Flere af reglerne blev indsat ved lov nr. 936 af 27. december 1991 (Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.)). Ved lov nr. 364 af 13. maj 2009 og lov nr. 1383 af 21. december 2009 er der dog med virkning fra den 28. december 2009 sket en indsnævring af de erhverv, for hvilke en nødvendig autorisation eller bevilling vil kunne nægtes eller fratages i tilfælde af gæld til det offentlige. For auktionsholdere, dykkere, elinstallatører, kloakmestre, landinspektører, vekselerere og VVS-installatører er adgangen til en sådan nægtelse eller fratagelse således ophævet med virkning fra den nævnte dato.

De fleste af reglerne om nægtelse og fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. er udformet efter samme model, hvorefter den bevillingsudstedende myndighed kan nægte at udstede en autorisation, en bevilling mv. eller fratage samme, hvis ansøgeren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Hvis gælden andrager mindst 50.000 kr., vil dette i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte at udstede en erhvervstilladelse, hvorimod grænsen typisk er 100.000 kr., hvis erhvervstilladelsen skal fratages en bevillingshaver. Det kan variere, om restancen skal vedrøre tiden efter den respektive lovs ikrafttræden eller ikke.

Ved vurderingen af, om gældsposten anses for at være væsentlig, skal der tages hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling samt til, om gælden i forhold til det konkrete erhverv kan betragtes som betydelig.

Gælden skal som hovedregel vedrøre virksomhed, som er udøvet i henhold til en autorisation eller bevilling inden for samme erhverv, hvorimod det ikke er afgørende, om gælden vedrører virksomheden fra en tidligere eller eksisterende bevilling.

I afsnit D.4.3 er opregnet en række love for nogle af de oftest forekommende brancher, hvor der kræves særlig tilladelse til at drive erhverv. I den forbindelse fremgår, hvilken myndighed der har kompetence til at give og således også nægte at give erhvervstilladelser. Endelig er eventuelle undtagelser fra de her beskrevne generelle regler nævnt.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 936 af 27. december 1991, hvorefter bestemmelserne om udstedelse og fratagelse af erhvervstilladelser i tilfælde af væsentlig gæld til det offentlige blev indsat i en række love, at en bevillingsmyndighed fra andre offentlige myndigheder vil kunne indhente de oplysninger om en ansøgers økonomiske forhold, der er nødvendige for at kunne afgøre, om den pågældende har en betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Når en virksomhed ansøger om en autorisation eller bevilling, er fremgangsmåden, at den bevillingsudstedende myndighed undersøger, om ansøgeren skylder det offentlige penge og i bekræftende fald, om restanten har indgået en afdragsordning, som overholdes.

På bevillingsmyndighedens begæring skal den adspurgte myndighed over for bevillingsmyndigheden opgøre størrelsen på det offentlige krav og i den forbindelse oplyse, hvis noget af restancen hidrører fra skønsmæssige ansættelser. Derimod skal de ikke afgive en egentlig indstilling om, hvorvidt bevilling bør nægtes.

SKAT skal til den bevillingsudstedende myndighed oplyse, hvorvidt den over for ansøgeren har stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering, eller den har nægtet ansøgeren at blive registreret.

I visse tilfælde indhenter den bevillingsudstedende myndighed dog kun en tro- og love-erklæring hos ansøgeren om, at denne ikke skylder mere end 50.000 kr. til det offentlige, der jo som nævnt ovenfor, er udgangspunktet for, hvad der anses for betydelig gæld til det offentlige, når talen er om at nægte en ansøger erhvervstilladelse.

Hvis virksomheden skal drives i et aktie- eller anpartsselskab, må ingen af medlemmerne i selskabets direktion eller i dets bestyrelse skylde det offentlige mere end 50.000 kr.

Når det drejer sig om at nægte, at en virksomhed eller person får en erhvervstilladelse, er det således ikke fordringshavermyndigheden, der kan tage initiativet, hvilket er tilfældet i næste afsnit om fratagelse af erhvervstilladelsen.

Der kræves mere graverende forhold end beskrevet i det foregående afsnit, som omhandlede nægtelse af erhvervstilladelser, hvis en autorisation eller bevilling mv. på grund af bevillingsindehaverens restance til det offentlige skal tages fra en virksomhed, der måske i en årrække har drevet erhverv inden for branchen, uden at det har skabt problemer.

Den bevillingsudstedende myndighed kan derfor som udgangspunkt først tage en erhvervstilladelse fra en virksomhed, hvis bevillingsindehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, og ved betydelig gæld forstås her en gæld af en størrelsesorden på 100.000 kr. Beløbsangivelsen på 100.000 kr. skal blot betragtes som en vejledende norm, idet det dog bemærkes, at 100.000 kr. er det absolutte minimum.

Myndigheden skal således, før den tager initiativ til at søge en erhvervstilladelse frataget en virksomhed, sikre sig, at lovens objektive forskrifter er opfyldt. Det betyder nærmere, at virksomheden skal have en restance til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, og at drift af virksomhed kræver erhvervstilladelse.

Lovens bestemmelser er fakultative, hvilket vil sige, at myndigheden selv kan vælge, om man vil foranledige sanktionen bragt i anvendelse. Derfor skal det i hver enkelt sag vurderes, om den konkrete virksomhed savner en god undskyldning for, at den skylder det offentlige så meget, at lovens objektive betingelser for at fratage den erhvervstilladelsen er opfyldt.

Hvis det er tilfældet, skal den pågældende virksomhed have frataget sin erhvervstilladelse for at begrænse det offentliges tab.

Hver enkelt skyldner skal, som nævnt, have vurderet sine forhold individuelt, før den bevillingsudstedende myndighed anmodes om at tage en erhvervstilladelse fra en virksomhed.

Ved afgørelsen af, om det over for den bevillingsudstedende myndighed skal indstilles, at bevillingen/autorisationen skal inddrages, skal normalt følgende momenter vurderes:

  • om gælden på 100.000 kr. eller mere anses for væsentlig i forhold til det konkrete erhverv
  • om gælden er opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, eller om virksomheden har oparbejdet den systematisk over en længere periode
  • om skyldneren har udvist betalingsvilje og i den forbindelse har forsøgt at nedbringe sin gæld
  • om gælden vedrører den virksomhed, som erhvervstilladelsen er udstedt til

Uddybende anføres, at en gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller mere i visse tilfælde kan anses for at være mindre væsentlig, hvis det drejer sig om en virksomhed med en meget stor omsætning, fremfor en lille virksomhed med en mindre pengestrøm. Det bør således ikke automatisk komme den store virksomhed til skade, at den er stor og dermed hurtigere end den lille virksomhed kan oparbejde en stor restance. Der bør også henses til, om den store virksomhed med sin store omsætning hurtigt kan tilbagebetale en større restance.

Endvidere bør der henses til, hvilken type erhverv der er tale om, herunder om det konkrete erhverv er pålagt mange afgifter og som sådant har store tilsvar, og på den måde hurtigt får en stor restance. Der må foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Hvis gælden er opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, taler dette isoleret set for, at man skal være mere lempelig i forhold til at foranledige instrumentet bragt i anvendelse. Som eksempler på udefra kommende og pludseligt opståede omstændigheder, kan nævnes, at virksomhedens ejer er blevet alvorligt syg, eller at en meget stor kunde, regnet i forhold til virksomhedens størrelse, uventet er gået konkurs og derfor ikke kan betale til den aktuelle virksomhed.

Omvendt taler det forhold, at virksomheden systematisk har oparbejdet gælden på de 100.000 kr. eller mere over en længere periode for, at virksomheden hurtigere skal indberettes med henblik på en eventuel fratagelse af erhvervstilladelsen.

Som eksempel på, at en virksomhed systematisk har oparbejdet sin gæld til det offentlige, kan nævnes, at virksomhedsindehaveren i flere år har været forskudsregistreret for lavt, eller at øvrig gæld er steget støt igennem tiden, således at den vedrører en længere periode frem for blot et enkelt tilsvar.

Skyldneren kan typisk ikke anses for at have udvist betalingsvilje, hvis han systematisk har oparbejdet gælden, jf. det lige beskrevne. Hvis skyldneren ydermere ikke har villet indgå betalingsaftaler eller har misligholdt indgåede aftaler flere gange, måske endog uden en plausibel forklaring herpå, taler disse forhold for at anmode den kompetente myndighed om at fratage virksomheden dens erhvervstilladelse og på den måde få virksomheden stoppet.

Endelig skal der være sammenhæng (konneksitet) mellem stiftelsen af den offentlige gæld og erhvervsudøvelsen. En virksomhed kan derfor kun få frataget sin erhvervstilladelse, hvis gælden stammer fra netop den type virksomhed, hvortil autorisation eller bevilling er udstedt. Det betyder, at "uvedkommende" gæld ikke "tæller med" i opgørelsen af den betydelige gæld på 100.000 kr. eller mere.

Der kan forekomme tilfælde, hvor det beror på et skøn, hvorvidt gælden skal anses for at vedrøre den virksomhed, som bevillingen vedrører.

Som eksempel kan nævnes en advokat, der er bestyrelsesmedlem. Hvis han har oparbejdet en restance til det offentlige, fordi han har modtaget bestyrelseshonorar, fx personlig skat, AM-bidrag el.lign, skal myndigheden vurdere, om den pågældendes restance anses for at hidrøre fra hvervet som advokat.

I den vurdering skal bl.a. indgå, om advokaten er blevet bestyrelsesmedlem på grund af sin juridiske viden, eller om arbejdsopgaven skyldes andre forhold, som bopæl, skolesøgende børn, sportsaktivitet, e.a. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er der formentlig tale om honorar, som ikke skal anses for at vedrøre hvervet som advokat, og restancen, der måtte være forårsaget af bestyrelseshonoraret, skal holdes uden for beregningen af restancen på 100.000 kr. eller mere og kan således ikke medføre, at advokatbeskikkelsen fratages ham.

Det er en forudsætning, at indehaveren af autorisationen eller bevillingen mv. får mulighed for at indfri eventuelle restancer, inden erhvervstilladelsen tilbagekaldes.

Derfor skal skyldneren varsles om det påtænkte skridt, inden den udstedende myndighed anmodes om at fratage en restant dennes erhvervstilladelse.

Varslet skal gives skriftligt, indeholde en opgørelse af gælden og tydeligt tilkendegive, hvilke konsekvenser en fortsat betydelig gæld til det offentlige kan få.

Skyldneren skal, som nævnt i forrige afsnit, gives mulighed for at indfri gælden, inden der rettes henvendelse til bevillingsmyndigheden for at få den til at tilbagekalde en bevilling eller autorisation mv.

Dette er normalt ensbetydende med, at et forslag fra skyldneren til en rimelig betalingsaftale skal accepteres.

I hvert enkelt tilfælde skal skyldnerens økonomiske forhold vurderes, og på baggrund heraf fastsættes indholdet i betalingsaftalen.

En betalingsaftale kan således være en afdragsordning, der medfører betaling af hele det skyldige beløb.

Der kan dog også være tale om en kreditorordning i form af en tvangsakkord eller en frivillig akkord, hvor en del af gælden, eventuelt kun renterne, eftergives.

Hvis skyldneren har til skifteretten har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, og det skønnes, at der arbejdes seriøst på at opnå en kreditorordning, bør sagens udfald i skifteretten afventes, før videre skridt i relation til den pågældendes erhvervstilladelse foretages.

I det følgende er nævnt en række love, som indeholder hjemmel dels til at nægte, dels til at fratage erhvervstilladelser, hvis indehaveren af en autorisation eller bevilling har betydelig gæld til det offentlige. I det omfang, den enkelte lov afviger fra hovedreglerne om beløbsstørrelse og konneksitet mv., som er skitseret ovenfor, er dette anført.

Normalt er det den samme myndighed, der giver/nægter erhvervstilladelsen, som har kompetence til at fratage samme. I de få tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, er dette anført.

En advokat er ifølge retsplejelovens § 131 en person, der har eneret til at føre sager for andre.

Advokater skal have en tilladelse, en såkaldt bestalling, for at kunne praktisere som advokat.

Den bevilgende myndighed er Justitsministeriet, dvs., at det er Justitsministeriet, der kan give en person tilladelse til at drive virksomhed som advokat.

Derimod er det landsretten, der har kompetence til at fratage en advokat hans bestalling.

Det er retsplejeloven, der regulerer forholdene for advokater, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af advokatbestallinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige. Reglerne om nægtelse står i retsplejelovens § 121, stk. 3, medens reglerne om fratagelse findes i § 139, stk. 1.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor ændringslov nr. 936 af 27. december 1991 og dermed de beskrevne regler på området trådte i kraft. Se Højesterets bemærkninger i UfR 1998, 1664 H, som vedrørte en advokat, men må antages at finde analog anvendelse på andre skyldnere, der driver et erhverv, som i lighed med advokater er omfattet af ændringsloven.

En sag om fratagelse af advokatbestalling er en meget langvarig proces, hvorfor det i den konkrete situation skal overvejes, om der er andre inddrivelsesskridt, der bør foretrækkes over for en advokat, der oparbejder gæld til det offentlige. I stedet bør en konkursbegæring mod advokaten overvejes.

Restaurationsloven regulerer bl.a. muligheden for at opnå alkoholbevilling. Ansøgning om alkoholbevilling skal indgives til politidirektøren. Bevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet.

Alkoholbevilling kan nægtes, hvis den, der søger bevillingen, har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr eller derover. 

Alkoholbevillingen kan fratages af kommunalbestyrelsen, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på mindst 100.000 kr.

Busvognmænd driver erhverv med buskørsel. Herved forstås erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Buskørsel kan udføres som rutekørsel, og der gælder i så fald særlige regler herfor.

Buskørsel kræver en tilladelse, en såkaldt køretilladelse, der udstedes med en gyldighed i indtil 5 år. Der kan gives en ansøger flere tilladelser.

Den bevilgende myndighed er Persontrafikrådet. Dog træffer Færdselsstyrelsen, som er sekretariat for Persontrafikrådet, afgørelse i mindre principielle sager, bortset fra sager om rutekørsel mv.

Det er lov om buskørsel, der regulerer retsreglerne for buskørsel, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige

Den væsentlige gæld er ifølge Færdselsstyrelsens og Persontrafikrådets praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende køretilladelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Det kræves endvidere, at busvognmænd skal have økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Dette krav opfyldes ofte ved, at den enkelte busvognmand til fordel for sine kreditorer stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb, som Færdselsstyrelsen fastsætter. Sikkerhedstillelsen stilles i form af en garanti stillet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Garantien skal over for alle og enhver tjene til sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelser, som busvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har været indehaver af gyldige tilladelser.

Oplysning om der er stillet garanti kan fås ved henvendelse til Færdelsstyrelsen, tlf. nr. 33 92 91 00.

Hvis er der stillet garanti, skal RIM have busvognmanden til at godkende udbetaling over for pengeinstitutet eller forsikringsselskabet. Hvis busvognmanden ikke samtykker i udbetaling, skal RIM over for pengeinstitutet eller forsikringsselskabet dokumentere, at der er tale om et krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM desuden dokumentere, at der er tale om et krav, der er stiftet i forbindelse med vognmandens virksomhed.

Se lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003 om buskørsel og bekendtgørelse nr. 1488 af 12. december 2007 om buskørsel § 10.

En bygningssagkyndig er en person, der for sælgere af en fast ejendom (typisk parcelhus eller sommerhus) udarbejder rapporter om bygningernes fysiske tilstand - en tilstandsrapport - med den virkning, at køberen normalt ikke over for sælgeren kan påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld.

En person, der driver virksomhed som bygningssagkyndig, skal have en tilladelse, en såkaldt beskikkelse, der udløber efter 3 år, men kan fornys.

Det er Erhvervs- og Boligstyrelsen, der meddeler beskikkelse som bygningssagkyndig og som følge heraf også kan nægte eller fratage beskikkelsen.

Det er lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. samt bekendtgørelse om huseftersynordningen, der regulerer retsreglerne om bygningssagkyndige, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af beskikkelser som bygningssagkyndig, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal overstige 100.000 kr., såvel hvis beskikkelse nægtes, som hvis beskikkelse tilbagekaldes.

Den væsentlige gæld er ifølge Erhvervs- og Boligstyrelsens praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende beskikkelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse af beskikkelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen.

En dispachør er en person, der opgør søskader. Hans arbejdsområde er at foretage beregninger og opgørelser, når et skib er havareret. Her opgør han de skader, tab og omkostninger, som skyldes havariet, og fordeler dem på skibet samt dets fragt og gods.

Erhverv som dispachør kræver en tilladelse, en såkaldt beskikkelse, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er lov om dispachører, der indeholder bl.a. reglerne om nægtelse og fratagelse af beskikkelser, hvis indehaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.

En ejendomsmægler er en person, der som sit erhverv har at udbyde og sælge fast ejendom, formidler køb og salg af fast ejendom eller rådgiver i forbindelse hermed. Det er en betingelse, at den erhvervsmæssige aktivitet udføres for forbrugere, hvilket betyder, at enhver uden tilladelse kan optræde som formidler mv. i forhold til erhvervsdrivende.

For at kunne bruge betegnelsen ejendomsmægler, skal man være registreret i et offentligt register over ejendomsmæglere, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører.

Det er på den måde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der registrerer/nægter at registrere eller sletter ejendomsmæglere af registret.

Reglerne om nægtelse og fratagelse af registrering som ejendomsmægler, hvis den pågældende person har væsentlig gæld til det offentlige, findes i lov om omsætning af fast ejendom.

Den væsentlige gæld er ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende registrering. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller sletning af registrering, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen.

Ved lov nr. 391 af 25/05/2009 blev de gamle typer næringsbreve til fødevarevirksomheder afskaffet med virkning fra 1. juli 2009.

Ændringen medførte bl.a. at disse næringsbreve, fremover hedder fødevarenæringsbrev og er samlet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Udstedelse af næringsbrev sker nu ved optagelse i Næringsbasen. Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end 50.000 kr. om året skal som udgangspunkt registreres i Næringsbasen. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng som madvarer af enhver art.

Det nye fødevarenæringsbrev dækker således alle former for fødevarevirksomhed, herunder:

  • fødevarebutikker, herunder catering,
  • restaurationer og
  • fødevareengrosvirksomheder, såsom virksomheder, der transporterer, forarbejder, opbevarer eller engrosforhandler fødevarer.

Fødevarenæringsbrev kræves dog ikke til:

  • apoteker, der er omfattet af lov om apoteksvirksomhed,
  • virksomheder med søtransport af fødevarer mellem et dansk og et udenlandsk anløbssted,
  • virksomheder med transport af fødevarer fra primærproducent,
  • kantiner (Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, og for personer med ærinde i virksomheden) og
  • pensionater, der modtager overnattende gæster i mindst 30 dage.

Medmindre der skal udstedes alkoholbevilling efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., kræves fødevarenæringsbrev ikke til:

  1. virksomheder, hvor den samlede årlige omsætning ved detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og ved fødevareengrosvirksomhed ikke overstiger 50.000 kr. ekskl. moms pr. forretningssted,
  2. virksomheder i skibe, der går i fast rutefart mellem et dansk og et udenlandsk anløbssted, og hvor der foregår detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og virksomheder med modtagelse af overnattende gæster og kun med tilbud om morgenmåltid (bed and breakfast), når der ikke modtages gæster i mere end 3 værelser med tilsammen højst 8 sengepladser.

Nægtelse og fratagelse af næringsbrev

Det er den enkelte lovgivning, der regulerer forholdene mv., herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af næringsbrev, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Bekendtgørelse nr. 628 af 25/06/2009 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder indeholder nærmere regler for, hvilke oplysninger SKAT skal indberette, hvis der som følge af væsentlig gæld til det offentlige, er sket nægtelse eller fratagelse af næringsbrevet.

Indberetning af oplysninger om væsentlige lovovertrædelser og frakendelser foretages elektronisk via www.virk.dk/naeringsbasen

Lovgrundlag

Lov nr. Navn
 786 af 09/08/2005  Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
 486 af 09/06/2004  Lov om næringsbrev til fødevarebutikker
 Bekendtgørelser  
 926 af 25/06/2009  Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,
der undtager fra prøvekrav (næringsprøven
 628 af 25/06/2009  Bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevikrsomheder
 630 af 25/06/2009  Bekendtgørelse om aflæggelse af prøver til næringsbrev

Dette afsnit vedrører de personer eller selskaber, typisk med ikke nødvendigvis, fiskeauktionsholdere, der driver virksomshed med førsteomgangsomsætning af fisk.

Ved førstegangsomsætning af fisk, forstås for det første omsætning, hvorved menes: forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Danmark og samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark. Denne omsætning skal ydermere foregå i første omsætningsled ved

  • offentlig fiskeauktion
  • modtagelse eller køb af fisk uden om offentlig auktion
  • modtagelse af fisk i kommission som agent eller lignende
  • samlecentral og fiskesortering
  • andre former for modtagelse og opbevaring af fisk og
  • import af fisk

Selvstændig erhvervsvirksomhed med førstegangsomsætning af fisk kræver en bevilling.

Den bevilgende myndighed er Fiskeridirektoratet, som således har kompetence til at give, nægte og fratage en erhvervstilladelse til at omsætte fiske første gang efter, at fiskene er landet.

Det er fiskerilovens kapitel 16 om førstegangsomsætning af fisk og bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion, der regulerer retsreglerne på området, herunder reglerne om nægtelse og fratagelse af bevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Ifølge Fiskeridirektoratets praksis er det al gæld til det offentlige, der "tæller med", og således også gæld, der ikke vedrører den virksomhed, erhvervstilladelsen angår.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal andrage 50.000 kr. eller derover, hvis bevilling skal nægtes, hvorimod bevillingshaveren skal have gjort sig skyldig i grov og gentagen overtrædelse af de vilkår, der er knyttet til bevillingen, hvis fratagelse skal komme på tale.

Det betyder således, at myndigheden ikke kan bruge midlet, fratagelse af erhvervstilladelse, mod en restant, der driver virksomhed med førstegangsomsætning af fisk.

Godsvognmænd beskæftiger sig med godskørsel. Herved forstås vognmænd, der er etableret på dansk område, og som udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 3,5 tons. Det er en betingelse, at køretøjet, vogntoget mv. er registreret i Danmark.

Godskørsel i den beskrevne form kræver en tilladelse, en såkaldt køretilladelse, der udstedes med en gyldighed i indtil 5 år. Der kan gives en ansøger flere tilladelser.

Den bevilgende myndighed er Vejtransportrådet. Dog træffer Færdselsstyrelsen, som er sekretariat for Vejtransportrådet, afgørelse i mindre principielle sager.

Det er lov om godskørsel, der regulerer retsreglerne for godskørsel, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld er ifølge Færdselsstyrelsens og Vejtransportrådets praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden, før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende køretilladelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Det kræves endvidere, at godsvognmænd skal have økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Dette krav opfyldes ofte ved, at den enkelte godsvognmand til fordel for sine kreditorer stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb, som Færdselsstyrelsen fastsætter. Sikkerhedsstillelsen stilles i form af en garanti stillet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Garantien skal over for alle og enhver tjene til sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelser, som godsvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har været indehaver af gyldige tilladelser.

Oplysning om der er stillet garanti kan fås ved henvendelse til Færdselsstyrelsen, tlf. nr. 33 92 91 00.

Hvis der er stillet garanti, skal RIM have godsvognmanden til at godkende udbetaling over for pengeinstituttet eller forsikringsselskabet. Hvis godsvognmanden ikke samtykker i udbetaling, skal RIM over for pengeinstituttet eller forsikringsselskabet dokumentere, at der er tale om et krav, som i lovgivningen er tilllagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM desuden dokumentere, at der er tale om et krav, der er stiftet i forbindelse med godsvognmandens virksomhed.

Se lovbekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2003 om godskørsel og bekendtgørelse nr. 1489 af 12. december 2007 om godskørsel § 6.

Forbrugere af hjemmeserviceordningen kan under visse betingelser få dækket en del af deres udgifter til hjemmeservice, når arbejdet udføres af en virksomhed for en husstand, typisk på hustandens bopæl. Tilskuddet kan udgøre højst 40 %.

Ved hjemmeservice forstås følgende ydelser:

  • indkøb af dagligvarer
  • rengøring
  • madlavning og opvask
  • vask og strygning
  • andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde
  • afhentning af børn i daginstitutioner, når husstanden i tidsmæssig sammenhæng hermed aftager én eller flere hjemmeserviceydelser hos samme hjemmeservicevirksomhed

Virksomhed med hjemmeservice kræver en tilladelse, hvis forbrugeren skal have offentligt tilskud.

Den bevilgende myndighed er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor hjemmeservicevirksomheden ligger. Det er således Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der henholdsvis registrerer, nægter at registre eller udelukker den pågældende virksomhed fra hjemmeserviceordningen.

Det er lov om hjemmeservice, der regulerer retsreglerne for hjemmeservice, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af erhvervstilladelser til at yde hjemmeservice, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal udgøre 50.000 kr. eller mere, såvel når det gælder at nægte som at fratage en virksomhed dens erhvervstilladelse.

Den væsentlige gæld er ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden, før bestemmelserne første gang trådte i kraft den 1. januar 1994, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende erhvervstilladelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende optages eller bliver i hjemmeserviceordningen.

Ved inkassovirksomhed forstås erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre samt erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, der er købt efter, at de er forfaldet til betaling, for at inddrive dem på egne vegne.

Uden for begrebet falder den inkassovirksomhed, som eksempelvis selvstændige advokater og pengeinstitutter udøver.

Virksomhed som inkassator kræver en tilladelse, en såkaldt autorisation, der udstedes med en gyldighed i indtil 5 år.

Den bevilgende myndighed er reelt Rigspolitichefen, da Justitsministeriet har overladt administrationen til denne.

Det er lov om inkassovirksomhed, der regulerer forholdener for inkassovirksomhed, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af autorisationer, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige vedrører al konneks gæld til det offentlige, uanset hvornår den er stiftet. Det betyder, at også gæld, der vedrører tiden før den 1. oktober 1997, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, er omfattet. Dette gælder tillige dem, der på dette tidspunkt allerede drev inkassovirksomhed, idet denne gruppe fik en "frist" til den 1. april 1998 til at bringe eventuel offentlig gæld ud af verden.

Konservatorer er personer eller virksomheder, der driver erhverv med at bearbejde og udstoppe vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, således at de kan holde sig.

Konservatorvirksomhed kræver en tilladelse, en såkaldt autorisation, der formelt udstedes af miljøministeriet, som dog har uddelegeret opgaven til Skov- og Naturstyrelsen.

Den bevilgende myndighed er således Skov- og Naturstyrelsen, der således også forestår nægtelse og fratagelse af retten til at drive virksomhed som konservator.

Det er lov om jagt og vildtforvaltning samt bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter, der regulerer retsreglerne for konservatorer, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af autorisationer, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Det er al gæld til det offentlige, der anses for væsentlig gæld.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende erhvervstilladelse.

Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder autorisationen.

Virksomhedsdrift, der betinges af tilladelse efter luftfartsloven, kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis der er betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Følgende erhvervsaktiviteter på området kræver som udgangspunkt tilladelse:  

  • Bygning af luftfartøjer
  • Fremstilling af luftfartøjstilbehør/-reservedele
  • Vedligeholdelses-/reparations-/ændringsarbejder på luftfartøjer
  • Indretning og drift af flyveplads (der er visse undtagelsesmuligheder)
  • Luftfart i erhvervsøjemed (der er undtagelsesmuligheder)

Restancebeløbsgrænserne er henholdsvis 50.000 kr. (nægtelse)  og 100.000 kr.(tilbagekaldelse).

Beføjelser der i luftfartsvirksomhedsloven er tillagt trafik- og energiministeren udøves af Statens Lufthavnsvæsen.

Eventuel nægtelse/inddragelse af tilladelse kan kræves domstolsprøvet. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning; retten kan dog ved kendelse bestemme, at der under sagens behandling fortsat skal være adgang til at udøve virksomheden.

Ved marskandiservirksomhed forstås erhvervsmæssig handel med eller køb af brugte genstande, herunder ædle metaller og mønter, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed.

Begrebet køb af brugte genstande omfatter også køb af brugte genstande til håndværksmæssig eller industriel forarbejdning.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af reglerne om handel med brugte genstande :

  • handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer
  • handel med bøger og frimærker
  • opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning

Den, der driver virksomhed som marskandiser, skal have tilladelse til det, en såkaldt bevilling.

Den bevilgende myndighed er politimesteren på det sted, hvor virksomheden ønsket drevet, i København er det dog politidirektøren.

Det er lov om handel med brugte genstande og ædle metaller, der regulerer forholdene for marskandisere, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af bevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.

Ved panterlånervirksomhed menes erhvervsmæssig udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, og formidling af sådanne lån.

Uden for begrebet pantelånervirksomhed falder ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser mv.

Den, der driver virksomhed som pantelåner, skal have en tilladelse dertil, en såkaldt bevilling.

Den bevilgende myndighed er politimesteren på det sted, hvor virksomheden ønskes drevet, i København er det dog politidirektøren.

Det er lov om handel med brugte genstande og ædle metaller, der regulerer forholdene for pantelånervirksomhed, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af bevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.

En registreret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og udføre rådgivning vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art.

Virksomhed som godkendt, registreret revisor kræver en tilladelse, der omfatter en godkendelse og registrering i et offentligt revisorregister, der føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er kun revisorer, som har erhvervstilladelse som godkendte registrerede revisorer, der må betegne sig registrerede revisorer og som sådanne må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på selskabers årsregnskaber ifølge årsregnskabslovens bestemmelser (bortset fra statsautoriserede revisorer, der også har denne ret).

Det er på den måde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der registrerer en revisor, nægter en revisor registrering eller fratager samme registreringen i revisorregistret.

Det er lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), der regulerer retsreglerne om nægtelse af godkendelse eller sletning af revisorregistret, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende erhvervstilladelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Ved erhvervsmæssig rottebekæmpelse forstås et firma eller person, som mod betaling foretager bekæmpelse af rotter for at udrydde disse eller for at opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden.

Virksomhed med rottebekæmpelse kræver en tilladelse, en såkaldt autorisation, som gives af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen er på den måde den myndighed, der har kompetence til at nægte og fratage autorisationer som erhvervsmæssig rottebekæmper.

Det er miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv., der indeholder retsreglerne for rottebekæmpelse mv., herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af autorisationer, hvis den pågældende har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.

En statsautoriseret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og udføre rådgivning vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art. En statsautoriseret revisor tager sig typisk af større virksomheder og selskabers regnskabsforhold.

Virksomhed som statsautoriseret revisor kræver autorisation og godkendelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et offentligt register over de revisorer, som er godkendt som statsautoriserede revisorer.

Det er kun revisorer, som har erhvervstilladelse som statsautotiserede revisorer, der må bruge betegnelsen statsautoriseret revisor og som sådanne må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på aktieselskabers årsregnskaber ifølge årsregnskabslovens bestemmelser. Herudover må en statsautoriseret revisor udføre de samme opgaver som en registreret revisor.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der godkender statsautoriserede revisorer, nægter en revisor godkendelse eller frakender en revisor hans godkendelse.

Det er lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), der indeholder retsreglerne om nægtelse eller fratagelse af erhvervstilladelsen, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende erhvervstilladelse. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder autorisationen.

Ved taxikørsel mv. forstås erhvervsmæssig personbefordring med et dansk registreret motorkøretøj, der er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet.

Taxikørsel mv. kræver en tilladelse, en såkaldt taxibevilling, der udstedes med en gyldighed i indtil 10 år. Der kan gives en ansøger flere tilladelser.

Den bevilgende myndighed er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har eller agter at have sit forretningssted. I det storkøbenhavnske område er den kompetente myndighed dog Storkøbenhavns Taxinævn.

Det er lov om taxikørsel mv., der regulerer retsforholdene for taxikørsel, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af taxibevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Ved nægtelse af bevilling er den væsentlige gæld ifølge kommunalbestyrelsernes og Københavns Taxinævns praksis al gæld til det offentlige.

Det er således uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft 1. juli 1991, eller om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende bevilling. Anden gæld, der hidrører fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får taxibevillingen.

Ved fratagelse af bevillingen skal der dog lægges vægt på, om gælden vedrører taxivirksomheden mv.

Ved translatør eller tolk forstås erhvervsvirksomhed, som består i at foretage oversættelser for andre fra et sprog til et andet. Næringsretligt kan oversættelsesvirksomhed udøves af enhver, men det er kun de translatører og tolke, der har en erhvervstilladelse, en såkaldt beskikkelse, der må benævne sig translatør.

Den bevilgende myndighed er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som fører et register over beskikkede translatører og tolke.

Det er lov om translatører og tolke, der regulerer retsforholdene for translatører mv., herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af beskikkelser, hvis den pågældende har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.

Ved vagtvirksomhed forstås selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorved personer

  • fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang, evt. ved brug af hunde eller TV-overvågning
  • udfører værditransporter
  • udøver beskyttelse af andre personer
  • modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg
  • eller fører kontrol med disse funktioner.

Drift af en vagtvirksomhed kræver en tilladelse, en såkaldt autorisation, der udstedes for bestemte former for vagtvirksomhed for et tidsrum af højst 5 år og for én eller flere politikredse eller for hele landet.

Den bevilgsudstedende myndighed er Rigspolitichefen efter bemyndigelse fra Justitsministeriet.

Det er lov samt bekendtgørelse om vagtvirksomhed, der regulerer retsforholdene for vagtvirksomhed, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af autorisationer, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft, jf. UfR 1998, 1664 H analogt.