Dato for udgivelse
26 Jul 2002 14:43
SKM-nummer
SKM2002.404.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/02-301-00680
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Moms, fritagelse, offentlig institution, statslig institution, leverance, menighedsråd, kirkegård
Resumé

Told- og Skattestyrelsen udtaler, at leverancer fra et menighedsråd til et andet menighedsråd efter momslovens § 9 ikke betragtes som en momspligtig levering.

Reference(r)

Momslovens § 3, stk. 2, nr. 3
Momslovens § 9
Momsvejledningen 2001 C.2.3, D.7


Spørgsmålet om momspligt i forbindelse med samarbejder mellem menighedsråd om drift af kirkegårde har været forelagt for Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen har udtalt, at leverancer fra et menighedsråd til et andet menighedsråd ikke er omfattet af momspligten.

Folkekirkens menighedsråd anses for en del af den offentlige forvaltning ved anvendelsen af f.eks. forvaltningsloven og offentlighedsloven. Ved anvendelsen af momslovens bestemmelser om momspligt skal menighedsrådene derfor anses for omfattet af bestemmelsen om momspligt i momslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Efter denne bestemmelse er andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder momspligtige, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Efter momslovens § 9 er leverancer fra en institution til en anden institution under samme ministerområde ikke omfattet af momspligten, når begge institutioner er omfattet af bestemmelsen om momspligt i § 3, stk. 2, nr. 3. Som institutioner under Kirkeministeriet skal et menighedsråd derfor ikke betale moms, når menighedsrådet som led i et samarbejde med et andet menighedsråd om drift af kirkegårde leverer varer og ydelser til det andet menighedsråd.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter