Dato for udgivelse
24 Nov 2006 13:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Nov 2006 17:21
SKM-nummer
SKM2006.710.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-148320
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Medarbejderaktier, ansatte, udenlandske datterselskaber, filialer
Resumé

Skatterådet bekræfter, at betingelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 2, om, at alle ansatte i virksomheden skal omfattes af en medarbejderaktieordning er opfyldt, i en situation hvor den påtænkte ordning omfatter alle ansatte i et dansk selskab og selskabets danske filialer, men ikke omfatter de ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber og filialer.

Hjemmel
06-069533
Reference(r)

Ligningsloven § 7 A.

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 A.B.1.10

Spørgsmål  

Kan Skatterådet bekræfte, at betingelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 2, om, at alle ansatte skal omfattes af en medarbejderaktieordning er opfyldt, såfremt den påtænkte ordning omfatter alle ansatte i den danske del af koncernen, men ikke de ansatte i koncernens udenlandske datterselskaber og filialer?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ligningslovens § 7 A giver de ansatte skattemæssige begunstigelser ved tildeling af medarbejderaktier m.v. Det er en betingelse for at blive omfattet af ligningslovens § 7 A, at adgangen til at erhverve aktier m.v. står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Da de skatteregler, der gælder i udlandet, normalt ikke er udformet i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, vil ansatte i udlandet typisk blive beskattet på en uhensigtsmæssig måde, såfremt de modtager medarbejderaktier.

Selskabet er øverste moderselskab i koncernen og er noteret på Københavns Fondsbørs. Koncernen består af en række datterselskaber.

Koncernen har uden for Danmark etableret sig i en række lande.

En del af koncernens udenlandske aktivitet er etableret som filialer af det danske moderselskab. Andre dele af koncernens udenlandske aktivitet er pt. etableret som datterselskaber til selskabet.

Koncernen har i 2005 og 2006 haft en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 A. Ordningen har omfattet alle ansatte i koncernen med undtagelse af de ansatte i to datterselskaber. De ansatte i disse datterselskaber er på et senere tidspunkt i 2006 blevet tilbudt at deltage i medarbejderaktieordninger, der var afpasset efter lokale regler. Denne anmodning om bindende svar omfatter ikke de allerede tildelte medarbejderaktier.

Oplysninger om dispositionen

Koncernen påtænker at tildele sine ansatte i de danske dele af koncernen aktier i selskabet i medfør af ligningslovens § 7 A. Ordningen skal omfatte alle ansatte i koncernens danske selskabers hovedkontorer og filialer i Danmark.

De ansatte i de udenlandske filialer og udenlandske datterselskaber påtænkes ikke omfattet af ordningen. Tilsvarende gælder de ansatte i udenlandske filialer og udenlandske datterselskaber, som på et senere tidspunkt måtte blive etableret eller erhvervet af koncernen. Dette skyldes, at ansatte uden for Danmark efter lokale regler typisk vil blive beskattet af værdien på tildelingstidspunktet ved modtagelse af gratisaktier. Endvidere findes der i andre lande ofte andre former for incitamentsordninger, som er skattemæssigt gunstigere.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ligningslovens § 7 A og kravet om alle ansatte i virksomheden

Ligningslovens § 7 A, stk. 2, 1. og 2. punktum, har følgende formulering:

"Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes."

I Ligningsrådets praksis er det accepteret, at ansatte i udenlandske datterselskaber kan holdes uden for en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A. I SKM2001.3.LR (TfS 2001, 116 LR) udtalte Ligningsrådet således:

"Det var Ligningsrådets opfattelse, at man godt kan tilbyde et datterselskab deltagelse i en medarbejderaktieordning, uden at andre datterselskaber får mulighed herfor. Man kan derimod ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A tilbyde fire medarbejdere i et selskab medarbejderaktier uden at give resten af datterselskabets medarbejdere samme mulighed."

Endvidere accepterede Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen i TfS 2001, 148 LR, at man konkret tildelte medarbejderaktier til ansatte i et amerikansk datterselskab på andre vilkår end ansatte i andre selskaber i koncernen.

Ifølge Ligningsvejledningen og i overensstemmelse hermed skatteministerens svar ved behandlingen af lovforslag L 56 fra 2005 skal en medarbejderaktieordning også omfatte ansatte ved udenlandske filialer. Det er endvidere anført, at det ikke kan være et alment kriterium at afskære ansatte, alene fordi de arbejder i en filial af et selskab, idet dette ville være det samme som at afskære f.eks. de ansatte i regnskabsafdelingen, Ligningsvejledningen 2006-1, A.B.1.10 (Ansatte i udlandet) og skatteministerens svar af 6/12 2005 og af 12/12 2005, Folketingsåret 2005/06, lovforslag L 56.

Rådgivers indstilling

Det stillede spørgsmål 1 bør besvares med "Ja".

Det gøres gældende, at det vil virke hindrende for (og i visse tilfælde reelt afskære muligheden for), at danske selskaber med datterselskaber og filialer i udlandet kan tildele sine ansatte medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7 A, hvis det er en betingelse, at ordningen også skal omfatte ansatte ved selskabets udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer.

Vedrørende de ansatte i koncernens udenlandske datterselskaber gøres det gældende,

1. at formuleringen "står åben for alle ansatte i virksomheden" (1. punktum) ikke stiller krav om, at også de ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber skal være omfattet,

2. at det under alle omstændigheder bør anerkendes som et alment kriterium (2. punktum) at holde ansatte i udenlandske datterselskaber uden for ordningen,

3. at det i administrativ praksis er accepteret, at ansatte i udenlandske datterselskaber kan holdes uden for en medarbejderaktieordning, og

4. at det vil være i strid med restriktionsforbuddet i EF-traktatens art. 43, såfremt det er en betingelse, at også de ansatte i de udenlandske datterselskaber skal omfattes af ordningen, idet

  • selskabet herved stilles dårligere, fordi selskabet har stiftet datterselskaber i udlandet frem for i Danmark, hvilket udgør en hindring for den frie etableringsret, og
  • en sådan hindring ikke lader sig retfærdiggøre med tvingende almene hensyn og i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Vedrørende de ansatte i selskabet's udenlandske filialer gøres det gældende,

1. at formuleringen "står åben for alle ansatte i virksomheden" (1. punktum) ikke stiller krav om, at også de ansatte i selskabets udenlandske filialer skal være omfattet,

2. at det under alle omstændigheder bør anerkendes som et alment kriterium (2. punktum), at holde ansatte i udenlandske filialer uden for ordningen, og

3. at det vil være i strid med restriktionsforbuddet i EF-traktatens art. 43, såfremt det er en betingelse, at også de ansatte i de udenlandske filialer skal omfattes af ordningen, idet

  • selskabet herved stilles dårligere, fordi selskabet har etableret filialer i udlandet frem for i Danmark, hvilket udgør en hindring for den frie etableringsret, og
  • en sådan hindring ikke lader sig retfærdiggøre med tvingende almene hensyn og i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Det er som nævnt accepteret i Ligningsrådets praksis, at det ikke er en betingelse, at en ordning står åben for ansatte i udenlandske datterselskaber. Dette er også antaget i den skatteretlige teori, jf. Søren Rasmussen og Erik Banner-Voigt: Aktieløn, 3. udg., p. 194. Forarbejderne til ligningslovens § 7 A taler også for en sådan fortolkning. Der henvises herom til redegørelsen for forarbejderne i responsum af 29. maj 2006 (vedlagt som bilag II).

For så vidt angår ansatte ved udenlandske filialer af danske koncernselskaber er det i Ligningsvejledningen og i overensstemmelse hermed skatteministerens svar ved behandlingen af lovforslag L 56 antaget, at en medarbejderaktieordning også skal omfatte disse ansatte.

Indtil indførelsen af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, i 2005 var et dansk selskab som udgangspunkt skattepligtig af sin globale indkomst. Indtil da kunne den beskrevne praksis muligvis forklares med henvisning til, at selskaber var omfattet af det skattemæssige globalindkomstprincip.

Efter indførelsen af det skattemæssige territorialprincip i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, i 2005 kan et dansk selskab ikke ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst til Danmark foretage fradrag for udgifter ved en medarbejderaktieordning til ansatte, der er tilknyttet udenlandske filialer. Det er på baggrund heraf nærliggende at fortolke kravet om, at alle ansatte i "virksomheden" skal med i medarbejderaktieordningen på samme måde, hvad enten selskabet har etableret sig med et datterselskab eller et fast driftssted i en anden stat. Det er naturligt at fortolke udtrykket "virksomhed" (§ 7 A, stk. 2, 1. punktum) således, at udenlandske filialer ikke omfattes. Tilsvarende gælder ved fortolkning af udtrykket "virksomhed" i afskrivningslovens § 5, stk. 1, således at kun driftsmidler omfattet af dansk beskatning kan berettige til afskrivninger.

Hverken Ligningsrådet eller Skatterådet har, rådgiver bekendt, hidtil taget udtrykkelig stilling til den praksis, der er beskrevet i Ligningsvejledningen og i skatteministerens svar, og hvorvidt denne praksis er i overensstemmelse med EF-traktatens art. 43.

Det skal understreges, at denne praksis under alle omstændigheder "kun" er en administrativ praksis, som kan lempes.

Under alle omstændigheder giver ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. punktum, sikker hjemmel for, at det som en begrænsning efter almene kriterier kan tillades, at en medarbejderaktieordning ikke skal stå åben for ansatte i udenlandske filialer.

Et krav om, at også ansatte i de udenlandske dele af koncernen skal omfattes af ordningen, fører til en merbeskatning af disse ansatte. De ansatte i de udenlandske dele af koncernen vil typisk være skattepligtige i de pågældende lande af værdien af de modtagne medarbejderaktier. Herved fratages koncernen muligheden for som alternativ at tilbyde sine ansatte andre form for incitamentsaflønning, som skattemæssigt er mere gunstig efter lokale regler. Denne ulempe kan ikke begrundes med sammenhængen til selskabets fradragsret i Danmark. Der er nemlig ikke fradragsret for aktier, der er tildelt medarbejdere i udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Vedrørende forholdet til EU-retten er der nedenfor redegjort for, at det vil være i strid med EF-traktatens art. 43, såfremt det er en betingelse, at også de ansatte i de udenlandske dele af koncernen skal omfattes af en ordning efter ligningslovens § 7 A.

Ligningsrådet har i sin praksis tidligere - efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen - fortolket bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 2, i overensstemmelse med EU-retten. Dette er således tilfældet i afgørelserne SKM2001.464.LR, SKM2001.560.LR og SKM2005.174.LR, hvor ligningslovens § 7 A, stk. 2, blev fortolket i lyset af diskriminationsforbud i direktiverne om tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte. Det skal særligt bemærkes, at den EU-retlige begrundelse ikke fremgår af den forkortede offentliggjorte version af SKM2001.464.LR.

EF-traktatens art. 43 har direkte anvendelse (umiddelbar anvendelighed) og skal derfor som følge af princippet om EU-rettens forrang lægges til grund, uanset en dansk lovbestemmelse måtte være formuleret i strid med bestemmelsen. Da en godkendelse af den påtænkte ordning utvivlsomt kan rummes inden for ordlyden af ligningslovens § 7 A, stk. 2, handler sagen imidlertid ikke om tilsidesættelse af en dansk lovbestemmelse, men - som det mindre i det mere - om, at ligningslovens § 7 A, stk. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, jf. tilsvarende de ovennævnte afgørelser fra Ligningsrådet.

Rådgivers indstilling vedrørende forholdet til EF-traktatens art. 43

EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, herunder art. 43 om den fri etableringsret, indeholder ifølge EF-domstolens faste praksis såvel et diskriminationsforbud som et restriktionsforbud.

Der er her tale om, at Danmark i forhold til EF-traktatens art. 43 er oprindelsesstaten. EF-domstolen har i sagerne om hindringer i oprindelsesstaten for en etablering i en anden medlemsstat sammenlignet med en indenlandsk etablering og konstateret, at en forskelsbehandling på den inden- og udenlandske etablering som udgangspunkt er i strid med EF-traktatens art. 43. Se herom ved etablering af selskaber i udlandet EF-domstolens dom af 16.7.1998 (ICI), sag C-264/96, EF-domstolens dom af 18.11.1999 (X AB og Y AB), sag C-200/98, EF-domstolens dom af 18.9.2003 (Bosal), sag C-168/01 og, EF-domstolens dom af 13.12.2005 (Marks & Spencer), sag C-446/03 og ved etablering af en filial i udlandet EF-domstolens dom af 14.12.2000 (Amid), sag C-141/99, præmis 27 ff.

Det er derfor afgørende, om selskabet ved etablering af et datterselskab eller en filial i en anden medlemsstat (eller et EØS-land) er stillet dårligere end ved etablering af et datterselskab eller en filial i Danmark.

Da de ansatte i en udenlandsk filial eller et udenlandsk datterselskab typisk vil være hjemmehørende uden for Danmark, mens de ansatte i den danske del af koncernen typisk vil være hjemmehørende i Danmark, vil tildelingen af en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A ofte medføre uheldige eller uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for de ansatte i den udenlandske del af koncernen.

Krav om udstrækning af ordningen rammer selskabet

Såfremt et dansk selskab med et datterselskab/en filial i udlandet ikke har samme adgang til at tilbyde sine ansatte i Danmark en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A som danske selskaber, der alene har datterselskaber og filialer i Danmark, udgør dette en hindring i oprindelsesstaten for at etablere sig med datterselskaber og filialer i andre EU-medlemsstater.

Det kan indledningsvis fastslås, at det medfører en ulempe for det danske selskab, selv om de skattemæssige fordele direkte knyttes til de ansatte i selskabet. Såfremt et dansk selskab med et datterselskab eller en filial i udlandet ikke har mulighed for at tilbyde sine ansatte i Danmark en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, vil selskabet være nødsaget til at udbetale en yderligere løn til sine ansatte, såfremt disse skal stilles, som om betingelserne i ligningslovens § 7 A var opfyldt.

Endvidere vil en betingelse om, at koncernen udstrækker en medarbejderaktieordning til de ansatte i udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer medføre, at koncernen tvinges til at påføre sine ansatte i udlandet en uhensigtsmæssig aflønningsform. Andre former for incitamentsaflønning vil ofte være skattemæssigt begunstiget i andre lande og vil derfor være bedre alternativer for såvel de ansatte som for koncernen, f.eks. den svenske ordning med "vinstdelning".

Endvidere vil de ansatte, når der ikke er noget skattemæssigt incitament, ofte hellere have kontant aflønning end aktier, idet de ansatte ved kontant aflønning selv kan beslutte, om lønnen skal benyttes til køb af aktier eller til andre formål. Selskabet fratages muligheden for at aflønne på den mest hensigtsmæssige måde efter de lokale forhold, såfremt der stilles et krav om, at en medarbejderaktieordning skal omfatte de ansatte ved de udenlandske dele af selskabet.

Kravet udgør en hindring for den frie etableringsret

Et dansk selskab med et datterselskab eller en filial i udlandet vil blive ramt hårdere end et sammenligneligt dansk selskab med et datterselskab eller en filial i Danmark, når selskabet stilles over for et krav om, at en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A også skal stå åben for de ansatte i det udenlandske datterselskab, henholdsvis den udenlandske filial.

Et dansk selskab, der kun har aktivitet i Danmark, og som ved tildeling af en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A bliver stillet over for et krav om at tilbyde alle sine ansatte at deltage i ordningen, vil opnå, at alle eller de fleste ansatte faktisk får glæde af skattebegunstigelsen.

Derimod vil et selskab med et datterselskab eller en filial i udlandet, som ønsker at tilbyde sine ansatte i Danmark en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, indirekte blive ramt hårdere, såfremt alle selskabets ansatte skal tilbydes at deltage i medarbejderaktieordningen. Dette skyldes, at der i udlandet typisk ikke er regler, som er identiske med de danske, hvorfor selskabet i givet fald tvinges til at tilbyde sine ansatte i udlandet en medarbejderaktieordning, som ofte medfører uheldige eller uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

Denne forskelsbehandling, som opstår alt efter, om datterselskabet/filialen etableres i udlandet eller i Danmark, tilskynder i sig selv danske selskaber til at etablere deres aktivitet i Danmark frem for i udlandet. Eller sagt på en anden måde: Denne forskelsbehandling udgør en hindring for, at danske selskaber etablerer sig med datterselskaber/filialer i udlandet. En sådan hindring er som udgangspunkt i strid med EF-traktatens art. 43, jf. art. 48, medmindre hindringen kan retfærdiggøres af tvingende almene hensyn, som opfylder kravet til proportionalitet.

Hensyn, der kan retfærdiggøre forskelsbehandlingen

Da der er tale om en hindring af den frie etableringsret til skade for etablering af aktivitet uden for Danmark, skal det undersøges, om der er tvingende almene hensyn, der kan retfærdiggøre denne hindring.

EF-domstolen har i sin hidtidige praksis generelt set været tilbageholdende med at acceptere, at tvingende almene hensyn konkret kan retfærdiggøre en forskelsbehandling.

De hensyn, EF-domstolen i sin retspraksis hidtil har accepteret som hensyn, der kan retfærdiggøre en hindring af den frie bevægelighed, kan ikke begrunde denne forskelsbehandling. Hensynet til sammenhængen i skattesystemet må afvises allerede fordi, der ikke er nogen fordel med tilknytning til den ulempe, der udgør hindringen. Det er endvidere vanskeligt at se, at et krav om, at en medarbejderaktieordning også skal stå åben for ansatte ved et udenlandske selskabs udenlandske hovedkontor og udenlandske filialer, forhindrer skatteunddragelse, dobbeltfradrag eller en forrykkelse af fordelingen af beskatningsretten mellem staterne. Kravet tilgodeser heller ikke skattekontrollen.

Det kan således konkluderes, at ingen af de hensyn, som ifølge EF-domstolens hidtidige praksis har kunnet retfærdiggøre en forskelsbehandling, kan tillægges nogen relevans ved vurderingen af, om forskelsbehandlingen vedrørende ligningslovens § 7 A kan retfærdiggøres.

Det skal herefter vurderes, om forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres ved formålet bag kravet om, at alle ansatte skal omfattes af en medarbejderaktieordning.

Hovedformålet med kravet om, at en medarbejderaktieordning skal stå åben for alle ansatte, må antages at være, at ingen gruppe af ansatte favoriseres, jf. det dagældende cirkulære til ligningsloven og gengivet i bemærkningerne til lovændringen ved lov nr. 166 fra 1999 (skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 87 af 13. november 1998, til § 14, nr. 5 og 6.):

"For at et selskab kan opnå godkendelse af en medarbejderaktieordning kræves, at adgangen til at erhverve aktier som udgangspunkt skal stå åben for alle ansatte i virksomheden, således at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret."

Efterfølgende praksis understreger, at hovedformålet med kravet om alle ansatte må antages at være, at ingen gruppe af ansatte favoriseres, jf. således Ligningsrådets afgørelse SKM2001.560.LR (TfS 2001, 968 LR).

Det må erkendes, at et krav om, at også ansatte i udlandet skal med i en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, forhindrer, at danske selskaber reelt favoriserer bestemte grupper af ansatte ved at lade bestemte grupper af ansatte være knyttet til den danske del af koncernen og andre grupper knyttet til den udenlandske del.

Risikoen for omgåelse må imidlertid anses for forsvindende lille, og kravet om, at også alle ansatte i den udenlandske del af koncernen skal med i medarbejderaktieordningen, kan under alle omstændigheder ikke anses for at opfylde kravet om proportionalitet. Man kunne f.eks. ved en mindre indgribende foranstaltning udforme bestemmelsen således, at de ansatte ved den udenlandske del af koncernen kan holdes uden for medarbejderaktieordningen efter ligningslovens § 7 A, medmindre dette er udtryk for en favorisering af en gruppe af ansatte.

Konkret er det under alle omstændigheder klart, at selskabet ikke har etableret sig med datterselskaber og filialer i udlandet med henblik på omgåelse af kravet om alle ansatte i ligningslovens § 7 A, stk. 2. Det er alene forretningsmæssige, og ikke skattemæssige forhold, der ligger bag.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at muligheden for at vælge international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A ikke kan tillægges betydning i denne sammenhæng. Dette skyldes, at ulempen for det danske selskab er knyttet til den uheldige eller uhensigtsmæssige beskatning af de ansatte. De skattemæssige forhold for de ansatte, der er knyttet til et fast driftssted i udlandet, vil ikke blive påvirket af, om arbejdsgiverselskabet omfattes af international sambeskatning.

Konklusion vedrørende forholdet til EU-retten

En betingelse om, at den påtænkte medarbejderaktieordning i koncernen efter ligningslovens § 7 A skal være åben også for ansatte i koncernens udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer, udgør en hindring for den frie etableringsret, idet en sådan betingelse i sig selv indebærer en tilskyndelse til at etablere sig i Danmark. Denne hindring lader sig ikke retfærdiggøre af tvingende almene hensyn og er dermed i strid med EF-traktatens art. 43.

Der foreligger derfor i medfør af EF-traktatens art. 43 sammenholdt med ligningslovens § 7 A en EU-retlig forpligtelse til at indrømme selskabet adgang til at tilbyde sine ansatte i den danske del af koncernen en medarbejderaktieordning uden at være tvunget til at lade ordningen stå åben for de ansatte i den udenlandske del (dvs. udenlandske datterselskaber og filialer) af koncernen. Den EU-retlige forpligtelse kan opfyldes ved fortolkning af ligningslovens § 7 A, stk. 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Det er en betingelse for skattefritagelse efter ligningslovens § 7 A stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 2.

Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.

I den konkrete situation ønskes ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer ikke omfattet af ordningen og spørgsmålet er, om de ansatte i selskabets udenlandske datterselskaber og udenlandske filialer kan holdes ude for ordningen.

Begrebet "ansatte i virksomheden" er ikke defineret i bestemmelsen eller forarbejderne til loven.

Det er nødvendigt at fastlægge, hvorledes begrebet "ansatte i virksomheden" som anvendes i ligningslovens § 7 A, stk. 2 skal fortolkes.

Det hensyn der ligger bag betingelsen om, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer mv. står åben for alle ansatte i virksomheden, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 2., er som det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 3.4, at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.

Ansatte i udenlandske datterselskaber.

I bindende svar af 22. august 2006 (SKM2006.514.SR) har Skatterådet bekræftet, at der er valgfrihed med hensyn til om et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske datter og datterdatterselskaber at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A.

Det fremgår af afgørelsen, at det er SKATs opfattelse, at bestemmelsens nuværende ordlyd, efter ophævelsen af definitionen af selskabets ansatte i forbindelse med lovændringen i 2003, giver mulighed for, at begrebet "ansatte i virksomheden" kan fortolkes på flere måder.

Skatterådet imødekommer i afgørelsen SKATs indstilling til, at Skatterådet på dette punkt foretager en ændring af praksis, således at der er valgfrihed med hensyn til om et selskabet tilbyder obligationsordningen til ansatte i datterselskaber i udlandet.

Indstillingen er endvidere begrundet med følgende:

"Hensynet til, at virksomheder kan tilpasse aflønningsformen efter de regler, der gælder i den nationalstat, hvor arbejdsgiverselskabet er beliggende, taler på afgørende måde for at fortolke begrebet "ansatte" lempeligt. De danske skatteregler bør således som udgangspunkt være de ansatte uvedkommende, som ikke er skattepligtige til Danmark."

Ansatte i filialer i udlandet

De samme hensyn, som taler for at fortolke begrebet "ansatte i virksomheden" lempeligt i forholdet til ansatte i udenlandske datterselskaber, gør sig gældende for ansatte i udenlandske filialer. "De danske skatteregler bør således som udgangspunkt være de ansatte uvedkommende, som ikke er skattepligtige til Danmark."

Det er SKATs vurdering, at hensynet bag betingelsen ikke tilsidesættes, når en ordning alene tilbydes de ansatte i det danske selskab og de ansatte i selskabets udenlandske filialer ikke er omfattet af ordningen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det er muligt, at etablere en ordning, hvor der tildeles ansatte i et dansk selskab samt selskabets filialer beliggende i Danmark aktier i selskabet, selvom ordningen ikke står åben for de ansatte i selskabets udenlandske filialer.

SKAT indstiller derfor, at praksis ændres, således at der er valgfrihed med hensyn til om et selskab skal tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske filialer at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A.

Det indstilles at spørgsmålet besvares med ja. 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er enig i indstillingen og begrundelsen.