Dato for udgivelse
21 Dec 2006 11:03
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Dec 2006 15:13
SKM-nummer
SKM2006.785.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-164388
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Obligation, fremmed valuta, struktureret
Resumé

Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt en obligation i fremmed valuta, hvor afkastet afhang af udviklingen mellem kursen på to fremmede valutaer, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Skatterådet fandt, at obligationen ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, da den var omfattet af kursgevinstlovens § 16 og ikke blev reguleret med et andet grundlag, der kunne medføre, at den blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Hjemmel

06-063878

Reference(r)
Kursgevinstloven § 16
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 A.D.2.4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 A.D.2.18.2.1

Spørgsmål

  1. Vil fysiske personers gevinst og tab på den beskrevne obligation være omfattet af kursgevinstlovens § 16?
  2. Hvis spørgsmål 1 svares benægtende, vil gevinst og tab på den beskrevne obligation, så være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Svar

  1. Ja.
  2. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for anmodningen er, at forespørger ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for kunder, der ønsker at investere i en obligation.

Forespørger ønsker at tilbyde kunderne en mulighed for at investere i en obligation, hvis afkast afhænger af 2 fremmede valutaers udvikling i forhold til hinanden.

Forespørger skal markedsføre og sælge (formidle) obligationen i Danmark, men er ikke på anden måde forbunden med udsteder af obligationen. Forespørger har således hverken direkte eller indirekte ejerinteresser i det udstedende selskab eller direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i det selskab, der har udstedt obligationen.

Det er vigtigt for Forespørger, at kunne give den rigtige rådgivning til kunderne i forbindelse med salg af produktet, såvel som ved kundernes forespørgsel om udfyldelse af selvangivelse mv.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørger ønsker at formidle en ny form for obligation. Obligationen er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af udviklingen mellem 2 valutakurser på fremmede valutaer. Det maksimale afkast opnås hvis Valuta 1 er uændret eller styrket overfor Valuta 2, såfremt Valuta 2 er svækket overfor Valuta 1, reduceres afkastet løbende indtil det er helt væk.

Obligationen har følgende karakteristika:

Forespørger er formidler af obligationen, der er udstedt i en udenlandsk valuta.

Den uforrentede obligation erhverves til en kurs over pari tillagt handelsomkostninger - den nominelle kurs er 100. Løbetid er 1 år.

På udløbsdagen indfries obligationen til kurs 100 tillagt et eventuelt afkast. Størrelsen af det tillagte afkast afhænger af forholdet mellem de pågældende valutaer på udstedelsesdagen og et beregnet slutniveau. Slutniveauet beregnes ud fra kursen på de pågældende valutakurser som et gennemsnit af tre observationer over de sidste to uger i investeringsperioden. De 3 datoer fastlægges forud for udstedelsen af obligationen. Obligationen indfries som minimum til kurs 100 og maksimalt til kurs 100 + det beregnede afkast.

Det maksimale afkast fastlægges på udstedelsesdagen. Det maksimale afkast opnås såfremt forholdet mellem de to valutaer er uændret eller såfremt valuta 1 er styrket i forhold til valuta 2. Hvis valuta 1 derimod svækkes i forhold til valuta 2 formindskes afkastet i forhold til svækkelsen. Er afkastet mindre end 6 procent udbetales intet afkast, dvs. obligationen indfries til kurs 100.

Ved en svækkelse af valuta 1 i forhold til valuta 2 på mellem 0 og 6 % beregnes afkastet som forholdet mellem kurserne ganget med en konstant, der fastlægges på udstedelsestidspunktet. Denne konstant kunne for eksempel være 400 %. Det samlede afkast ved uændret eller styrket valuta 1 over for valuta 2 vil eksempelvis være 400 % x 6 % = 24 %. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Lovgivning/praksis

Obligationen anses for en pengefordring, da den giver kreditor et retligt krav på betaling i form af penge. Obligationen er omfattet af kursgevinstloven, der omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer jfr. lovens § 1.

Af kursgevinstlovens § 16, stk. 1, fremgår:

"Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. ..."

Det må overvejes, om obligationen skal beskattes efter reglerne om finansielle instrumenter. Som udgangspunkt er obligationen omfattet af definitionen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3 på strukturerede obligationer, der som udgangspunkt beskattes på samme måde som finansielle instrumenter. Obligationen er imidlertid undtaget fra beskatning efter disse regler, idet den opfylder undtagelsesbestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., der er formuleret således:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.... Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, ...."

Da obligationen ikke også reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag jfr. § 29, stk. 3, 3. pkt., skal den heller ikke af denne grund beskattes som et finansielt instrument.   

Det afgørende for afgrænsningen mellem kursgevinstlovens § 16 og kursgevinstlovens § 29, stk. 3 er, om obligationen reguleres i forhold til udviklingen i et andet grundlag end valuta.

Forespørger anser ikke obligationen for reguleret helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag ved at kurserne ganges med en konstant, der er fastlagt ud fra de pågældende valutaer på udstedelsesdagen. Reguleringen med en "konstant", hvilket betyder, at fordringen ikke kun reguleres med udviklingen i valutakurserne, men med f.eks. 400 % af udviklingen i valutakurserne, er direkte omfattet af ordlyden i kursgevinstlovens definition af fordringer, der beskattes som fordringer i fremmed valuta. I lovens § 1, stk. 2 er det fastsat, at en fordring skal betragtes som en fordring i fremmed valuta, hvis den reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Reguleringen i den beskrevne obligation er netop en regulering i forhold til en eller flere valutakurser.

Vi skal endvidere henvise til følgende passus i skatterådets bindende svar af 25. april 2006, SKM2006.307.SR:

"... Det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, at der vil kunne ske en regulering af indfrielseskursen udover kurs 100 med udgangspunkt i et optionsafkast, der kan være baseret på et valutakryds.

Det er SKATs vurdering, at et tillæg i form af et optionsafkast baseret på et valutakryds vil som udgangspunkt kunne medføre, at en fordring bliver omfattet af kursgevinstlovens § 16 om fordringer i fremmed valuta, da der vil ske en regulering af hovedstolen/restgælden i forhold til en eller flere valutakurser, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 2.

Hvis optionsafkastet alene består af flere valutakryds, vil fordringen være omfattet af kursgevinstlovens § 16 og undtaget fra § 29, jf. § 29, stk. 3, 2. pkt...."

Obligationen er tiltænkt den forsigtige investor. Der er således lagt et loft over det mulige tab ved investering i obligationen. Inden for disse rammer afhænger udviklingen af obligationens værdi alene af forholdet mellem de to valutaer (og debitors betalingsevne).

Idet kursen på obligationen udelukkende reguleres i forhold til udviklingen mellem de pågældende valutaer, er obligationen ikke omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvorfor beskatningen for personers vedkommende foretages efter kursgevinstlovens § 16. For selskabsinvestorer behandles gevinst og tab efter de almindelige regler for beskatning af fordringer i fremmed valuta i kursgevinstlovens Kapitel 2."

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, at:

"Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner."

Det er SKATs vurdering, at når en obligation er udstedt i fremmed valuta og reguleres med udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, så er obligationen ikke omfattet af § 1, stk. 2. Denne paragraf omhandler obligationer i DKK i forhold til en eller flere fremmede valutaer eller obligationer i fremmed valuta i forhold til DKK.

Det fremgår af det oplyste, at obligationen udstedes i en udenlandsk valuta og at det samlede afkast afhænger af udviklingen mellem 2 udenlandske valutakurser.

SKAT finder med baggrund i det oplyste, at obligationen ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2.

Det skal nu vurderes om obligationen opfylder betingelserne i kursgevinstlovens § 16.

Kursgevinstlovens § 16 omfatter gevinst og tab på obligationer i fremmed valuta.

Som ovenfor beskrevet er obligationen ikke omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, men da obligationen udstedes i en fremmed valuta, bevirker dette, at den er omfattet af kursgevinstlovens § 16.

Vurdering i forhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3

Det fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. pkt., at den ikke finder anvendelse på fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 16. Dette gælder dog ikke for fordringer, der bliver reguleret med udviklingen i et andet grundlag, der er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., jf. § 29, stk. 3, 4. pkt.

Det er SKATs vurdering, at en obligation, der udstedes i danske kroner og reguleres med udviklingen på en eller flere fremmede valutaer er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 16. En sådan obligation vil alene være omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. pkt. og vil derfor ikke skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29.

SKAT finder ikke, at en obligation, der er udstedt i fremmed valuta og reguleres med en eller flere fremmede valutaer, skal behandles anderledes end hvis den havde været udstedt i danske kroner, jf. ovenfor.

Det er SKATs opfattelse, at "udviklingen i et andet grundlag" skal forstås på den måde, at der reguleres med noget andet, end en regulering, der ville medføre, at obligationen blev omfattet af kursgevinstlovens § 16.

Prøvelsen, der skal foretages af obligationen i den konkrete sag, er en prøvelse af selve den enkelte regulering i forhold til kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., hvis obligationen havde været udstedt i danske kroner. 

I den konkrete sag udstedes obligationen i en udenlandsk valuta og det samlede afkast afhænger af udviklingen mellem 2 udenlandske valutakurser. Det er SKATs vurdering, at den i sagsfremstillingen beskrevne regulering ville medføre, at obligationen havde været omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., hvis den havde været udstedt i danske kroner.

SKAT finder med baggrund i ovenstående, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 16, og at den ikke reguleres med et andet grundlag, der ville medføre, at den alligevel var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKAT indstiller med baggrund i ovenstående, at obligationen ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og den derfor er omfattet af kursgevinstlovens § 16.

Det indstilles at svare ja til spørgsmål 1 og at spørgsmål 2 bortfalder.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter