Dato for udgivelse
03 Oct 2002 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.480.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. A afdeling, B-0265-98
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Erstatning, selskabstømning, selvfinansiering, mellemformsag, objektiv hæftelse, omkostninger, renter
Resumé

Sælger, der i forbindelse med salg af et overskudsselskab med datterselskab, havde stillet selskabets midler til rådighed for køber, blev pålagt hæftelsesansvar efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5. Den medvirkende køberbank blev i forhold til det sagsøgende konkursbo pålagt solidarisk ansvar efter de almindelige regler men for så vidt angår spørgsmålet om ansvarsfordeling frifundet for sælgers friholdelsespåstande.

Reference(r)

Aktieselskabsloven § 115, stk. 2, stk. 4 og stk. 5


Parter

HX1 A/S under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen, og HX2 A/S under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen,
(begge Kammeradvokaten ved advokat Rasmus Anberg)

mod

A
(advokat Jørgen Horstmann) og F1 Bank A/S (advokat Kim Jybæk).

Afsagt af landsdommerne

Torben Generer, Ole Græsbøll Olesen og Henriette Frolich (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 2. februar 1998, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte A som sælger af et overskudsselskab med tilhørende datterselskab og sagsøgte F1 Bank A/S (tidligere F2 Bank A/S), der deltog i handlen som køberens pengeinstitut, er erstatningsansvarlige for det tab, skattevæsenet led som følge af, at selskaberne efter overdragelsen blev tømt for midler.

Ved stævningen nedlagde sagsøgerne, HX1 A/S under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen, og HX2 A/S under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen, bl.a. påstand om, at de sagsøgte in solidum skulle betale 7.182.518 kr., hvoraf 2.321.110 kr. udgjorde renter efter selskabsskatteloven. Den 6. marts 1998 betalte F1 Bank 75.000 kr., svarende til den provision, som banken oppebar i forbindelse med handlen, til sagsøgerne, og den 30. juni 1998 betalte A 4.830.788 kr., svarende til den pålignede skat, til sagsøgerne.

Sagsøgerne ændrede senere deres påstande over for de sagsøgte i overensstemmelse med, hvad der fremgår nedenfor. F1 Bank tog ved påstandsdokument af 27. november 2001 bekræftende til genmæle over for sagsøgernes påstand mod banken.

Sagen angår herefter spørgsmålet om As ansvar for betaling af renter efter selskabsskatteloven, hvilket beløb er ændret til det beløb, som fremgår nedenfor under sagsøgernes påstand, samt As ansvar for betaling af bl.a. boomkostninger. Endvidere angår sagen det indbyrdes forhold mellem A og F1 Bank.

Parternes endelige påstande

Sagsøgerne har påstået A dømt til at betale 2.464.527 kr. samt dømt til at anerkende, at han er forpligtet til at erstatte sagsøgerne omkostningerne ved konkursernes indtræden og boernes behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, sagsomkostninger, som sagsøgerne måtte blive pålagt at betale til F1 Bank A/S, samt rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboerne og kan rummes inden for maksimum for As hæftelse efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4.

Sagsøgerne har påstået F1 Bank A/S dømt til at anerkende, at banken in solidum med A er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab på 4.830.788 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til den 1. juli 1998.

A har i forhold til sagsøgerne påstået frifindelse.

A har i forhold til F1 Bank A/S påstået banken dømt til at betale 55.851,63 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 2. februar 1998, til betaling sker, og dømt til at friholde ham for ethvert beløb, subsidiært et mindre beløb, som han måtte blive dømt til at betale sagsøgerne.

F1 Bank A/S har i forhold til sagsøgerne taget bekræftende til genmæle og har i forhold til A påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 55.851,63 kr.

Der er mellem A og F1 Bank enighed om, at beløbet på 55.851,63 kr. udgør halvdelen af skattevæsenets tab efter fradrag af As berigelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Den 2. februar 1993 skrev SB på vegne af G1 A/S således til LC, F2 Bank A/S:

"Vedr. Afvikling af overskudsselskaber.

Med henvisning til behageligt møde den 1. februar 1993 tillader jeg mig ved nærværende skrivelse at bekræfte vor aftale om følgende stående instrukser:

Alle midler der tilflyder Dem i forbindelse med afvikling af overskudsselskaber fra andre pengeinstitutter skal uanset hvortil midlerne adresseres, indsættes på G2 Holdings løbende konto hos Dem."

Ved aftale af 3. februar 1993 solgte A, der var eneaktionær, bestyrelsesmedlem og direktør i H1 A/S selskabet med tilhørende datterselskab, H2, til G2 Holding ApS. G2 Holding ApS var et datterselskab af G1 A/S.

Af overdragelsesaftalen fremgår, at overtagelsesdagen var den 5. februar 1993. Købesummen var 17.026.941 kr. og bestod af egenkapitalen med tillæg af 81% af den afsatte skat, eller 3.912.938 kr.

Om handlens berigtigelse fremgår af overdragelsesaftalen blandt andet:

"
5.1  


Køber drager omsorg for, at købesummen på overtagelsesdagen overføres fra købers pengeinstitut til sælgers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank med valør på overtagelsesdagen.

 
 5.2

Samtidig drager sælger omsorg for, at de på selskabets konto indestående midler, i alt kr. 17.944.791 stilles til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, med valør på overtagelsesdagen."

Overdragelsesaftalen er underskrevet for køber af SB, der den 3. februar 1993 sendte aftalen i underskrevet stand til selskabernes revisor, statsautoriseret revisor CN. Revisoren havde samme dag udarbejdet en oversigt over selskabernes balancer pr. 5. februar 1993.

As bank var F3 Bank A/S. Såvel F2 Bank som F3 Bank bekræftede ved skrivelser af 4. februar 1993 til G2 Holding ApS at ville gennemføre de nødvendige pengetransaktioner, idet F3 Bank samtidig anmodede G2 Holding ApS om at oplyse, til hvilket pengeinstitut selskabernes midler skulle overføres. Ved skrivelse af samme dag til F3 Bank oplyste F2 Bank, at midlerne skulle overføres til bankens konto i Danmarks Nationalbank.

Den 5. februar 1993 blev købesummen på 17.026.941 kr. overført via Danmarks Nationalbank til As konto i F3 Bank, og samme dag blev selskabernes midler på 17.944.791 kr. overført via Danmarks Nationalbank til F2 Bank, der indsatte beløbet på G2 Holdings konto i banken. Endelig overførte F2 Bank samme dag fra G2 Holdings konto provenuet ved handlen efter fradrag af bankens formidlingsprovision på 75.000 kr. til G1 A/S' konto i F4 Bank A/S. Det overførte beløb udgjorde 842.250 kr.

Ved skrivelse af 23. april 1993 til G1 A/S specificerede statsautoriseret revisor CN posteringerne i selskaberne for perioden 1. januar 1993 til 5. februar 1993. Under H1 A/S er blandt andet anført følgende postering:

"Likvider overført til G2 Holding ApS...17.944.791"

Selskaberne, der i mellemtiden havde skiftet navn til henholdsvis HX1 A/S og HX2 A/S, blev erklæret konkurs den 6. juli 1994. Advokat Karl Stephensen blev udpeget til kurator.

Da selskabernes midler ikke kunne tilbageføres af køberen, anmodede kurator ved skrivelser af 20. januar 1998 de sagsøgte, om at indbetale den skyldige selskabsskat med tillæg af renter efter selskabsskatteloven, konkursomkostninger og retsafgift.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet trykker og overtog virksomhederne fra sin far i 1984. I 1992 solgte han aktiviteterne i selskaberne til to andre selskaber, som han også ejede. Hans revisor og rådgiver, CN, som tillige var selskabernes revisor, fortalte ham, at det ville være mere fordelagtigt at sælge de tomme selskaber frem for at likvidere dem. Han drøftede spørgsmålet med advokat JH, der bekræftede revisorens oplysninger. Overdragelsesaftalen blev underskrevet på JHs kontor, hvor også CN og hans bankrådgiver i F3 Bank, DA, var til stede. På mødet blev handlen gennemgået og revisor og DA aftalte det praktisk vedrørende pengetransaktionerne. Det blev nævnt, at såvel købesummen som selskabernes midler skulle overføres via Danmarks Nationalbank, hvilket lød betryggende. Han var ikke involveret i transaktionernes gennemførelse. Han kender ikke til korrespondancen med F2 Bank, herunder F3 Banks brev af 4. februar 1993, hvis indhold han heller ikke har drøftet med DA. Han blev først bekendt med sagen, da han modtog brevet fra kurator i januar 1998. Han blev meget rystet.

FB har forklaret, at han i dag er kontorchef i F1 Bank. I 1993 var han ansat i F2 Banks kreditafdeling, der bestod af LC og ham selv. Der var i alt 35-40 ansatte i banken. Han kendte ikke på daværende tidspunkt aktieselskabslovens forbud mod selvfinansiering. I sager vedrørende handel med selskaber modtog banken overdragelsesaftalen, men sikrede sig blot, at parternes navne stemte. Han husker ikke, om han så brevet af 4. februar 1993 fra F3 Bank til G2 Holding ApS, men banken havde en kopi af brevet. F2 Banks opgave bestod i at formidle pengeoverførslerne. Det eneste, der interesserede ham i den forbindelse, var, om der var overensstemmelse mellem de beløb, der blev overført til og fra banken, således at banken ikke løb nogen risiko. Han bestemte ikke størrelsen af formidlingsprovisionen, men den blev beregnet ud fra den renterisiko, som banken påtog sig. Hvis banken var blevet bedt om at oprette en konto i det solgte selskabs navn, havde man gjort det. Tilsvarende ville man have oprettet konti i selskabernes navne, hvis midlerne var blevet adresseret til disse. Dette skete kun i ganske få tilfælde. Midlerne blev derefter overført til G2 Holding ApS' konto. I den konkrete sag blev banken ikke bedt om at oprette konti i selskabernes navne. Det var sædvanligt, at nettoprovenuet ved handlerne blev overført til G1 A/S' konto i F4 Bank A/S. Samarbejdet med G2 Holding ApS blev indledt i november/december 1992 og indbragte F2 Bank ialt ca. 2 mio. kr. i formidlingsprovision. Det var hans indtryk, at SB var engageret i leasingprojekter. Han deltog ikke i et møde med SB forud for dennes brev af 2. februar 1993.

DA har forklaret, at han i dag er erhvervschef i F5 A/S' ....-region. I 1993 var han afdelingsdirektør i F3 Banks afdeling i ....., og han var As bankrådgiver. Han blev bekendt med selskabshandlen umiddelbart før mødet hos advokat JH. Han husker ikke, om overdragelsesaftalen forelå på mødet, men han har set den. På mødet blev pengeoverførslerne drøftet. Hans opgave bestod i over for G2 Holding ApS at bekræfte, at selskabernes likvide midler var til stede, og, når der var sikkerhed for betalingen af købesummen, at overføre midlerne til det pengeinstitut, hvor selskaberne skulle have nye konti. Da han skrev brevet af 4. februar 1993, kendte han ikke G2 Holding ApS' bank, og han adresserede derfor brevet til selskabet. Han regnede med at få en tilbagemelding fra G2 Holding ApS, men selskabet må have afleveret brevet til F2 Bank, som derefter skrev direkte til F3 Bank. Han tog for givet, at F2 Bank kendte aftalen, og fandt derfor ikke anledning til at præcisere, at F2 Bank skulle oprette konti for selskaberne. Han gik derimod ud fra, at når han i brevet henviste til overdragelsesaftalen, vidste F2 Bank, at midlerne tilhørte selskaberne og derfor skulle indsættes på nye konti for disse. A kunne ikke råde over midlerne, når de var overført til Nationalbanken.

Parternes procedure

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande over for A gjort gældende, at han som direktør og eneaktionær i selskaberne var ansvarlig for, at selskabernes midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med handlen, jf. den daværende aktieselskabslovs § 115, stk. 2. Det blev således hverken i overdragelsesaftalen eller ved en senere instruks præciseret, at midlerne skulle indsættes på nye konti for selskaberne. A indestår som følge heraf for det tab, selskaberne led ved, at køberen ikke kan tilbageføre selskabernes midler, jf. den dagældende aktieselskabslovs 115, stk. 4, jf. stk. 5. A skal derfor betale renter efter selskabsskatteloven og omkostninger som påstået.

A har til støtte for sin påstand over for sagsøgerne gjort gældende, at han ikke har truffet eller opretholdt dispositioner i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2, idet selskabernes midler ikke blev stillet til køberens, men derimod til køberbankens disposition, kendeligt med henblik på en efterfølgende kontering på selskabernes nye konti i banken. A eller hans rådgivere kunne ikke gardere sig mod, at midlerne som følge af SBs instruktion til køberbanken efterfølgende blev krediteret køberens konto. Da hæftelse efter lovens § 115, stk. 5, må forudsætte, at sælgeren er vidende om, at midlerne overføres til en konto tilhørende køberen, ifalder A alene ansvar over for sagsøgerne efter dansk rets almindelige erstatningsregler. A har i erkendelse heraf indbetalt det skyldige skattekrav til sagsøgerne, og der kan herefter ikke påhvile ham yderligere forpligtelser.

A har til støtte for første led i sin påstand over for F1 Bank gjort gældende, at banken i overensstemmelse med principperne i Højesterets dom af 24. november 1999 ("Thrane-sagen" - Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 365) skal udrede halvdelen af det beløb, der overstiger hans berigelse, eller 55.851,63 kr. Hvis der er tale om en "mellemformsag", og sagsøgerne derfor får medhold i deres påstande over for ham, har A til støtte for påstandens andet led gjort gældende, at F1 Bank ifalder et selvstændigt ansvar over for ham, idet overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet er en direkte følge af bankens adfærd, og da banken, der mod betydelige vederlag har deltaget i adskillige handler med overskudsselskaber, vidste, at selvfinansieringsforbudet blev overtrådt. F1 Bank skal derfor friholde ham for det beløb, som han måtte blive dømt til at betale sagsøgerne. Hvis der er tale om en "mellemformsag", hvori han bliver dømt i overensstemmelse med sagsøgernes påstande og ikke får medhold i sin friholdelsespåstand, er han enig i, at F1 Bank - som følge af at banken har betalt 75.000 kr. til sagsøgerne - ikke skal betale beløbet på 55.851,63 kr. til ham.

F1 Bank har til støtte for sin påstand om frifindelse over for A gjort gældende, at der er tale om en "mellemformsag". Der foreligger derfor et særligt hæftelsesgrundlag for A, men et tilsvarende findes ikke for banken. Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for A, men har alene efterlevet instrukser fra køberen og ikke ydet rådgivning eller på anden måde bistået A. Der er således ikke grundlag for et erstatningsansvar, der rækker ud over, hvad der følger af principperne i de hidtidige domme på området. Banken skal derfor til A betale 55.851,63 kr. med fradrag af de 75.000 kr., som banken indbetalte til sagsøgerne, og der er herefter ikke grundlag for at pålægge banken at betale erstatning til A. Hvis der er tale om en "bruttosag", har banken i overensstemmelse med sin subsidiære påstand taget bekræftende til genmæle over for første led i As påstand om betaling af 55.851,63 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ifølge overdragelsesaftalen skulle selskabernes midler overføres til et af køberen anvist pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank. Det fremgår ikke af overdragelsesaftalen, at midlerne skulle indsættes på nye konti for selskaberne, og A eller personer, med hvem han må identificeres, instruerede ikke F2 Bank herom. As revisor, der ikke har afgivet forklaring under sagen, har i sin skrivelse af 23. april 1993 til G1 A/S oplyst, at overførslen af midlerne i H1 A/S blev posteret som "Likvider overført til G2 Holding ApS".

Under disse omstændigheder er det godtgjort, at A, eller personer, for hvem han hæfter, traf eller opretholdt de dispositioner, hvorved selskabernes midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne i H1 A/S, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 5, jf. stk. 2. Da tilbageførsel af midlerne, jf. lovens § 115, stk. 4, er udelukket, hæfter A for selskabernes tab, jf. lovens § 115, stk. 5, og landsretten tager derfor sagsøgernes påstande over for ham til følge.

Da F1 Bank har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerne, tages sagsøgernes påstand over for banken ligeledes til følge.

Der er ikke oplyst sådanne særlige forhold, at der er grundlag for at anse F1 Bank for erstatningsansvarlig over for A. Da der efter det, der er anført ovenfor, er tale om en "mellemformsag", hvori sagsøgernes påstande over for A tages til følge, tages F1 Banks påstand over for A om frifindelse derfor til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, A, skal til sagsøgerne, HX1 A/S under konkurs, ved kurator, advokat Karl Stephensen, og HX2 A/S under konkurs, ved kurator, advokat Karl Stephensen, betale 2.464.527 kr.

A skal endvidere anerkende, at han er forpligtet til at erstatte sagsøgerne omkostningerne ved konkursernes indtræden og boernes behandling, jf. konkurslovens 93, nr. 1 og 2, sagsomkostninger, som sagsøgerne måtte blive pålagt at betale til F1 Bank A/S, samt rimelige likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboerne og kan rummes inden for maksimum for As hæftelse efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4.

Sagsøgte, F1 Bank A/S, skal anerkende, at banken in solidum med A er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab på 4.830.788 kr. med procesrente fra sagens anlæg til den 1. juli 1998.

F1 Bank A/S frifindes for As påstande.

I sagsomkostninger til sagsøgerne skal de sagsøgte in solidum betale 140.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer A 130.000 kr. heraf og F1 Bank A/S 10.000 kr.

A skal yderligere i sagsomkostninger til sagsøgerne betale 120.000 kr.

A skal i sagsomkostninger til F1 Bank A/S betale 100.000 kr.

I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til hinanden.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.