Dato for udgivelse
29 Oct 2002 10:52
SKM-nummer
SKM2002.536.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-412-00514
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Feriebolig, fond, arbejdsgiver, procentregler, ligningsloven § 16, stk. 5
Resumé

I den bindende forhåndsbesked blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bla. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

Reference(r)

Ligningsloven § 14 F
Ligningsloven § 16, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 5
Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996
Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9.6


Spørgsmål

1. Er fritidsboligen beliggende i Schweiz omfattet af begrebet sommerbolig i ligningsloven § 16, stk. 5, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.5 ?

2. Skal procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, lægges til grund ved pengeinstituttets udleje af fritidsboligen beliggende i Schweiz ?

3. Vil udlejningen være omfattet af procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, såfremt fritidsboligen i stedet ejes af et af pengeinstituttet ejet datterselskab ?

4.a. Skal procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, anvendes, såfremt det er en medarbejderstyret fond, der står som ejer af boligen ?

4.b. Har det nogen betydning for besvarelsen af spm. 4.a., såfremt pengeinstituttet vælger at anvende reglen i ligningsloven § 14 F om fradrag for bidrag til sociale hjælpefonde ?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

3. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

4.a. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

4.b. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold 

Ad 1 og 2. Pengeinstituttet påtænker at anskaffe en ferielejlighed i nærheden af et skiområde i Schweiz og give ansatte i koncernen mulighed for at leje boligen mod betaling af en leje.

Ansatte i koncernen betaler i dag henholdsvis 1/4 % og 1/2 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. uge jf. reglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, for leje af fritidsboliger, som ejes af pengeinstituttet.

Købsprisen for fritidsboligen i Schweiz forventes at udgøre ca. 3 mill. kr. Et normalt driftsøkonomisk afkast af den type lejligheder udgør 3 % p.a. før renter, eller ca. 90.000 kr. pr. år.

Lejligheden er beliggende i Schweiz og er under opførelse som en del af et bygningskompleks på 6-8 lejligheder. Lejligheden er efter danske forhold en 3-værelses lejlighed og har et areal på ca. 80 kvm, hvortil kommer garageareal. Der kan overnatte 4-6 personer i lejligheden. Der er ingen luksuriøse forhold i lejligheden eller i komplekset i øvrigt.

Markedsprisen udgør ifølge repræsentanten 3.500-4000 kr. pr. uge i højsæsonen, som er fra januar til marts, og i den resterende del af året 2.000-2.500 kr. pr. uge.

Repræsentanten anfører, at såfremt procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, anvendes, vil det medføre en medarbejderbetaling på 15.000 i ugerne 22-34 nemlig 1/2 % af 3. millioner kr., og for resten af året en betaling på 7.500 kr. pr. uge.

Ad 3. Alternativt overvejes det at lade et af pengeinstituttet ejet datterselskab købe ferielejligheden, og herefter stille denne til rådighed for de ansatte i koncernen mod betaling af markedsprisen fastsat med baggrund i ovennævnte udlejningspriser i henholdsvis høj- og lavsæson. Betalingen skal således tilgå datterselskabet.

Ad 4. Pengeinstituttet overvejer i stedet at etablere en medarbejderstyret fond. Fonden påtænkes stiftet og etableret med et lån fra pengeinstituttet på 3. mill kr. således, at fonden kan erhverve boligen. Herefter er det hensigten, at fonden selv via lejeindtængter skal finansiere den løbende drift herunder renteudgifter.

Fonden påtænkes oprettet således, at bestyrelsen består af 3 personer, heraf udpeges en af pengeinstituttets ledelse, og de 2 øvrige vælges af og blandt pengeinstituttets medarbejdere.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at fonden stiftes efter de fondsretlige regler. Der er ikke taget stilling til grundkapitalens størrelse, men det forventes, at fonden vil have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Grundkapitalen skal indskydes af en eksisterende personaleforening i pengeinstituttet. Foreningens midler er for halvdelens vedkommende fremskaffet via tilskud fra pengeinstituttet, og den anden halvdel er indbetalt via kontingenter fra medarbejderne. Medarbejderne og pengeinstituttet foretager løbende tilskud til foreningen med lige store beløb. Der vil ikke blive foretaget løbende indbetalinger fra foreningen til fonden. Foreningens bestyrelse består af medlemmer fra foreningen.

Fondens vedtægter udarbejdes af den eksisterende forenings bestyrelse, som også laver alt andet papirarbejde forbundet med fondens stiftelse. Det er ligeledes foreningen, der afholder de udgifter, der er forbundet med stiftelsen af fonden.

Lånet til ferieboligen optages i pengeinstituttet på markedsvilkår. Lejligheden tjener som sikkerhed for lånet på samme vilkår, der anvendes over for andre kunder i pengeinstituttet. Der vil blive etableret en kassekredit hos pengeinstituttet til de løbende driftsudgifter og et evt. underskud. Kassekreditten vil blive etableret uden sikkerhedsstillelse.

Der vælges en ulønnet formand for bestyrelsen af fonden. Bestyrelsesarbejdet, som på årsplan forventes at omfatte få timer, vil hovedsageligt foregå i arbejdstiden. Møderne vil blive afholdt i ledige mødelokaler stillet vederlagsfrit til rådighed af pengeinstituttet. Administration af udlejning, fondsadministration m.m. foretages af fondsbestyrelsen. Nødvendige administrationsudgifter betales af fonden. Evt. omkostninger som pengeinstituttet har udlæg til f.eks. porto, sekretærhjælp m.v. vil blive afregnet af fonden til markedspriser.

Udlejning af lejligheden sker via ansøgning fra de interesserede, evt. ved lodtrækning i tilfælde af flere ansøgninger på leje i samme uge. Såfremt de interne udbudsrunder ikke medfører en tilfredsstilende udlejning, vil lejligheden blive udbudt eksternt via en lokal og ekstern formidler.

Såfremt fonden på et tidspunkt opløses vil fondens midler efter dækning af kreditorer mm. udloddes til stifterne af fonden, dvs. personaleforeningen.

Det er repræsentantens opfattelse, pengeinstituttet ikke deltager i finansieringen af de løbende driftsomkostnigner, og at den skitserede ordning ikke er omfattet af ligningsloven § 16, stk. 5, idet pengeinstituttet ikke har økonomisk eller beslutningsmæssig indflydelse på fondens aktiviteter.

Styrelsens indstilling og begrundelse 

Ad 1. Stiller en virksomhed en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtig personalegode, der beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 5. I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 fremgår det, at udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign. Det er herefter styrelsens opfattelse, at den pågældende bolig i Schweiz er omfattet af udtrykket sommerbolig i ligningsloven § 16, stk. 5.

Ad 2. Efter ligningsloven § 16, stk. 3, værdiansættes personalegoder som hovedregel til markedsværdien, hvorved forstås den værdi, som godet kan erhverves for i almindelig fri handel. Anvendelse af markedsværdien fraviges i ligningsloven § 15, stk. 4-6, hvor der er anvendt standardiserede værdiansættelsesregler for firmabiler, sommerhuse og lystbåde.

Efter ligningsloven § 16, stk. 5, sættes værdien af en sommerbolig pr. uge til en procentdel af sommerboligens værdi. En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 procent pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. For sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter skøn over boligens værdi ved årets begyndelse. Det er en betingelse for beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5, at sommerhuset stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver.

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at fravige de objektive procentregler i ligningsloven § 16, stk. 5, selvom procentreglerne står i misforhold til markedsværdien. Hensigten med loven var at skærpe beskatningen af personalegoder og at undgå de mange tvister om værdiansættelsen jf. bemærkningerne til Lov nr. 483. 30/6 1993.

Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at den procentmæssige værdiansættelse ikke kan fraviges, og at den er foretaget på grundlag af den forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende sommerboligen. Styrelsen indstiller herefter, at procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5, skal lægges til grund ved pengeinstituttets udleje af fritidsboligen beliggende i Schweiz.

Ad 3. Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.1 fremgår det, at ligningsloven § 16 kun finder anvendelse på goder, der er ydet af arbejdsgiver mv. Det er styrelsens opfattelse, at boligen stadigvæk vil stillet til rådighed af pengeinstituttet, selvom boligen ejes af et af pengeinstituttets datterselskaber, idet datterselskabet vil være at sidestille med moderselskabet. Styrelsen indstiller, at der skal ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

Ad 4.a. Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.1, at ligningsloven § 16, stk. 5, "kun finder anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver m.v., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet finder anvende til, finder bestemmelsen anvendelse. Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses at være ydet af arbejdsgiveren".

Det er styrelsens opfattelse, at fonden ikke er tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Styrelsen har foretaget en heldhedsvurdering, hvor der er lagt vægt på følgende:

  • Lejligheden finansieres ved et lån optaget hos pengeinstituttet
  • Halvdelen af grundkapitalen til etableringen af fonden stammer reelt fra pengeinstituttet
  • Den eksisterende forening skal bistå med det praktiske arbejde i forbindelse med stiftelsen af fonden samt afholde de udgifter, der er forbundet hermed
  • Halvdelen af foreningens kapital nedstammer fra pengeinstituttet, som ligeledes yder løbende tilskud til foreningen
  • Pengeinstituttets ledelse vælger en person til fondens bestyrelse
  • Kassekreditten optages hos pengeinstituttet, uden sikkerhedsstillelse
  • Alt arbejde i forbindelse med fonden foregår i arbejdstiden og i lokaler vederlagsfrit stillet til rådighed af pengeinstituttet

Det er følgende efter en samlet vurdering styrelsens opfattelse, at pengeinstituttet har en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt må anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Styrelsen indstiller på den baggrund, at der skal ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

Ad 4.b. Det er styrelsens opfattelse, at det ikke vil have nogen betydning for besvarelsen af spm. 4.a., om pengeinstituttet anvender reglen i ligningsloven § 14 F. Det er som anført under punkt 4.a. tilstrækkelig for anvendelse af ligningsloven § 16, stk. 5, at pengeinstituttet har en økonomisk væsentlig indflydelse på fonden.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.