Dato for udgivelse
31 Oct 2002 11:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.544.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-3055-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Straf
Emneord
Momssvig, skattesvig, restaurationsvirksomhed, regnskab tilsidesat, omsætning ansat efter skøn, frifindelse
Resumé

T.1, T.2 og T.3 var i forening dels i forhold 1 tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til at unddrage statskassen afgift i perioden 1. maj 1992 - 30. april 1994 som eneste anpartshavere - for så vidt angår T.2 igennem T.2 Holding Aps, hvor han var eneanpartshaver - i restaurationsvirksomheden N.N. X-by ApS, for selskabet at have angivet salgsmomsen til told- og skattemyndighederne for lavt med 182.756 kr., hvorved statskassen blev unddraget dette beløb, dels i forhold 2 tiltalt for med forsæt til skatteunddragelse i selvangivelserne til skattemyndigheden for skatteårene 1994/95 og 1995/96 som eneste anpartshavere - for så vidt angår T.2 igennem T.2 Holding ApS, hvor han var eneanpartshaver - i restaurationsvirksomheden N.N. X-by ApS for selskabet at have angivet omsætningen for lavt med 363.804 kr. for 1994/95 og med 350.053 kr. for 1995/96, alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter med 223.508 kr. Tiltalens forhold 3 - 6 angik tiltale for de enkelte af de tiltaltes overtrædelse af skattelovgivningen vedrørende indkomst fra den i forhold 1 og 2 beskrevne restaurationsvirksomhed - medens forhold angik T.1´s overtrædelse af skattelovgivningen ved for indkomståret 1997 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at give meddelelse til skattemyndighederne om, at indkomstansættelsen i den modtagne meddelse var for lav, idet den var uden avance ved salg af aktier, idet den rettelig skulle være med aktieindkomst 350.419 kr. og kapitalindkomst 3.026 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 136.543 kr. T.1, T.2. og T.3 blev alle ved byretten dømt for at have begået overtrædelserne i samtlige tiltaleforhold af grov uagtsomhed, T.2 blev straffet med en bøde på 200.000 kr. og T.1. og T.3 hver især straffet med en bøde på 130.000 kr.

Under landsrettens behandling af den indankede dom blev det efter bevisførelsen for landsretten anset for usikkert, om det skøn, der dannede grundlag for beregningen vedrørende virksomhedens udholdte omsætning, var fuldt ud holdbart. Skønnet var således alene baseret på omsætningen og vareforbruget i to af en række varegrupper, og der kunne derfor og på baggrund af oplysningerne om forholdene i en sammenlignelig restaurant ikke bortses fra muligheden af, at repræsentationsandelen af hele vareforbruget kunne have været større end antaget af skattemyndighederne. Landsretten fandt på anførte baggrund, og idet den tvivl, der er med hensyn til repræsentationsandelens størrelse, måtte komme de tiltalte til gode, at der ikke var ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der var sket udeholdelse af indtægter, hvorfor landsretten tog de tiltaltes påstand om frifindelse i forhold 1 - 6 til følge. Med hensyn til forhold 7 tiltrådte landsretten, at T.1 ved ikke at have selvangivet fortjenesten ved anpartssalget havde handlet groft uagtsomt, og at han derfor var fundet skyldig i dette forhold som sket. T.1 blev straffet med en bøde på 45.000 kr. medens T.2 og T.3 blev frifundet

Reference(r)

Momsloven § 83, stk. 1, jfr. stk. 1, nr. 1
Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1


Vestre Landsrets dom af 25. juni 2002, 4. afdeling, S-3055-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Lars Henriksen)

T2
(advokat Michael Juul Eriksen)

T3
(advokat Troels Lind Pedersen)

----------

Kolding Byrets dom af 18. oktober 2001, 2. afdeling, SS566/00

1.

T.1
T.2
T.3

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1

ved i forening med forsæt til at unddrage det offentlige afgift i perioden 1. maj 1992 til 30. april 1994 som eneste anpartshavere - for så vidt angår tiltalte T.2 igennem T2 Holding ApS, hvor han var eneanpartshaver - i restautationsvirksomheden Cafe N.N. ApS, for selskabet at have angivet salgsmomsen til Told- og Skattemyndighederne for lavt med 182.756,- kr., hvorved statskassen blev unddraget dette beløb.

2.

T.1

T.2

T.3

skattekontrolovens § 13 stk. 1

ved i forening med forsæt til at unddrage det offentlige skat i selvangivelserne til X-by kommune e for skatteårene 1994/95 og 1995/96, som eneste anpartshavere - for så vidt angår T.2 igennem T.2 Holding ApS, hvor han er eneanpartshaver - i restaurationsvirksomheden Cafe N.N. X-by ApS, for selskabet at have angivet omsætningen i restaurationsvirksomheden for lavt med 363.804,- kr. for 1994/95 og med 223.508,- kr. [350.053,- kr.red] for 1995/96, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 223.508,- kr.

3.

T.2

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser for indkomstårene 1992, 1993 og 1994 til A.A. Skatte- og Registerforvaltning at have angivet sine indkomster for lavt med i alt 446.160,- kr. vedrørende indkomst fra den i forhold 1 og 2 beskrevne restaurationsvirksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 170.729,-

4.

T.3

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1

ved for indkomstårene 1992 og 1993 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelsen om indkomstansættelsen, henholdsvis udskrevet den 26. marts 1993 for indkomståret 1992 og udskrevet den 13. juni 1994 for indkomståret 1993, at underrette B.B. kommune om, at ansættelserne var for lave med [60.000,- kr. vedrørende 1992 og (udgår.red)] 194.442,- kr. vedrørende 1993, alt vedrørende indkomst fra den i forhold 1 og 2 beskrevne restaurationsvirksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 67.989,- kr.

5.

T.3

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sin selvangivelse for indkomståret 1994 til B.B. kommune at have angivet sin indkomst for lavt med i alt 140.178,- kr. vedrørende indkomst fra den i forhold 1 og 2 beskrevne restaurationsvirksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 52.800,- kr.

6.

T.1

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser for indkomstårene 1992 og 1994 til B.B. kommune at have angivet sine indkomster for lavt med i alt 111.539,- kr. vedrørende indkomst fra den i forhold 1 og 2 beskrevne restaurationsvirksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 39.596,- kr.

7.

T.1

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved for indkomståret 1997 med forsæt til at unddrage det offentlige skat inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelse om en indkomstansættelse af 7. september 1998, uden avance ved salg af aktier, at have undladt at underrette C.C. kommunes skatteforvaltning om, at indkomstansættelsen var for lav, idet den rettelig skulle være med aktieindkomst 350.419,- og kapitalindkomst 3.026,- kr. hvorved det offentlige blev unddraget skatter til 136.543- kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.3, V.4 og V.5.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Skattemyndighederne og anklagemyndigheden har påvist væsentlige mangler ved bogføringen i Cafe N.N. Det ligger klart, at der ikke har været anvendt kasseapparat, når der blev solgt drinks, at der ikke er blevet foretaget daglige effektive kasseafstemninger, og at der ikke er blevet ført noget behørigt regnskab over repræsentationsydelser med videre givet til gæster, samarbejdspartnere og personale. På denne baggrund kan retten tiltræde, at virksomhedens regnskab er blevet forkastet, sådan at der i stedet er blevet skønnet over de rette omsætningstal.

På baggrund at de foreliggende oplysninger om det sandsynlige omfang af svind og repræsentation har skattemyndighederne udarbejdet nogle skønnede tal. Heroverfor har de tiltalte ikke påvist væsentlige fejl i afgiftsmyndighedernes skøn.

På denne baggrund finder retten det tilstrækkeligt bevist, at de tiltalte har givet forkerte indberetninger, sådan som der nærmere er beskrevet i anklageskriftets forhold 1-6. Retten finder det ikke tilstrækkeligt bevist, at forholdene er begået med fortsæt til at unddrage det offentlige skatter eller afgifter, men efter beløbenes størrelse og de øvrige oplysninger må forholdene tilskrives udslag af grov uagtsomhed.

Efter rettens opfattelse har de tre tiltalte været de, der var egentlige interesserede i forretningen, og de har derfor alle tre pådraget sig ansvar for denne grove uagtsomhed. Forholdene 1-6 henføres således under momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, henholdsvis skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Efter tiltalte T.1's egen forklaring sammenholdt med det foreliggende skriftlige materiale finder retten det endvidere bevist, at denne tiltalte undlod at underrette C.C. kommunes skatteforvaltning om, at hans indkomstansættelse var for lav. Retten finder det ikke tilstrækkelig godtgjort, at tiltaltes undladelse blev begået med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, men mener, at forholdet må tilskrives grov uagtsomhed. Forholdet henføres derfor under skattekontrollovens § 16. stk. 2, jf. stk. 1.

Ved udmålingen af straffene tages der hensyn til den lange tid, der er forløbet, herunder med sagsbehandling, siden forholdene blev begået.

For T.2's vedkommende fastsættes straffen til en bøde på 200.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 50 dage.

For de øvrige tiltaltes vedkommende fastsættes straffen en bøde på 130.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

Efter sagens udfald bestemmes det, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarsalærerne.

Et nedlagt erstatningskrav tages efter retsformandens bestemmelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T.2 straffes med en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

De tiltalte T.1 og T.3 straffes hver med en bøde på 130.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

De tiltalte betaler sagens omkostninger. Dog betaler statskassen halvdelen af forsvarsalæreme.

-----------

Vestre Landsrets dom af 25. juni 2002, 4. afdeling, S-3055-01

Retten i Kolding, 2. afdeling, har den 18. oktober 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 566/2000).

De tiltalte T.1, T.2 og T.3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har i forhold til de tiltalte T.1 og T.3 påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

I forhold til tiltalte T.2 har anklagemyndigheden under henvisning til, at anklagemyndighedens anke ikke er rettidig, påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af skattemyndighederne i forbindelse med proceduren nedlagt påstand om, at de tiltalte i udeholdte skatter m.v. skal betale i alt 406.264 kr.

Det er oplyst, at der i gengivelsen af tiltalen i byrettens dom er 2 trykfejl: I forhold 2 skal tallet '223.508,- kr. for 1995/9611 således retteligt være 350.053 kr., og i forhold 4 skal ordene "60.000,- kr. vedrørende 1992 og" udgå.

Anklagemyndigheden har i et støttebilag fremlagt i forbindelse med ankesagens behandling sammenfattet den beregnede udeholdte omsætning i Cafe N.N. således:

   

1994/95

1995/96

Sammenlagt

Candy (efter 5% repræsentation)

196.335

214.180

410.515

 

Fadøl (efter fradrag af 6% svind, 6% personaleforbrug i mængde fadøl indkøbt og 10% i repræsentation i omsætning)

258.422

199.200

 

457.622

 

Entre

 

-

50.000

50.000

 

I alt udeholdt omsætning

 

454.757

463.380

918.137

 

Momsen heraf udgør

 

90.952

92.676

183.627

 

Udlodning til anpartshaverne

 

363.805

350.053

713.858

 

Udlodningen fordelt på indkomstår:

1992

1993

1994

I alt

 

T.2 gennem T.2 Holding ApS (for denne tiltalte

udlodning 1993/1994 og 1994/1995)

227.378

218.783

 

 

446.161

 

T.3

 

194.442

140.178

334.620

                             

T.1

56.844

 

54.695

111.539

 

Skattetilsvar af det udloddede:

 

T.1

                                 

170.729 kr.

T.3 (for skatteåret 1993)

     

67.989 kr.

T.3 (for skatteåret 1994)

     

52.800 kr.

T.1

     

39.596 kr.

I den revisionsrapport af 19. september 1997, der danner grundlag for sagen, er den beregnede udeholdte omsætning opgjort på baggrund af varegrupperne spiritus, fadøl og candy. Varegruppen spiritus er siden udgået af beregningen, således at denne alene er baseret på fadøl og candy.

Forsvarerne har gjort gældende, at varegruppen fadøl i virksomheden er anvendt som differencepost for alle varegrupper, og at en beregning af udeholdt omsætning baseret alene på grundlag af varegrupperne fadøl og candy derfor ikke er retvisende. Forsvarerne har på den baggrund foretaget en opgørelse af differencen mellem den indtægtsførte omsætning og den beregnede omsætning for alle varegrupper. Denne opgørelse viser en forskel mellem den indtægtsførte omsætning og den beregnede omsætning på 11,3% i 1992/93 og 9,7% i 1993/94.

Til sammenligning har forsvarerne fremlagt en opgørelse af den procentdel af vareforbruget, der i restauranten C.C. i C-by er anvendt i alt til repræsentation, reklame og personale. Opgørelsen viser, at procentdelen i 1994, 1995 og 1996 udgjorde henholdsvis 10,04, 10,44 og 11,31.

Forsvarerne har i den forbindelse anført, at opgørelsen støtter forsvarernes synspunkt om, at differencen mellem vareforbrug og indtægtsført omsætning i Cafe N.N. ikke skyldes udeholdelse af indtægter, men at der i virksomheden er sket repræsentation m.v. i videre omfang end anerkendt af myndighederne.

Anklagemyndigheden har til støtte for, at der har fundet udeholdelse af indtægter sted, henvist til den nævnte revisionsrapport med tilhørende beregninger og bilag. Der er i den forbindelse bl.a. fremlagt en række eksempler på kasserapporter fra Cafe N.N. hvorefter der den pågældende dag ikke har været entreindtægter, selv om der ifølge fremlagte avisannoncer har været arrangementer i cafeen de pågældende dage, hvortil krævedes entre.

Forsvareren for tiltalte T.1 har bestridt den opgørelse af tiltaltes privatforbrug, som skattemyndighederne har foretaget, idet det er gjort gældende, at det beregnede privatforbrug for 1992 og 1994 er for lavt. Anklagemyndigheden har for landsretten ikke bestridt, at privatforbruget for hvert af årene 1992, 1993 og 1994 retteligt kan opgøres til omkring 140.000 kr., men har i øvrigt henvist til, at privatforbrugsopgørelserne i sagen ikke skal tjene som dokumentation for, at der er udeholdt omsætning, men alene som middel til at henføre tiltaltes andel af den angiveligt udeholdte omsætning til de enkelte skatteår.

Forsvareren for tiltalte T.3 har ligeledes bestridt den forbrugsopgørelse, som skattemyndighederne har foretaget for denne tiltalte. Forsvareren har henvist til, at en gældspost, der fremgik af tiltaltes årsopgørelse for 1992, ikke fremgik af årsopgørelsen for 1993, selv om gælden ikke var betalt. Til dokumentation for, at gælden fortsat bestod, har forsvareren fremlagt en skrivelse fra tiltaltes far, til hvem pengene angiveligt skyldtes.

Med hensyn til forhold 7 har forsvareren for tiltalte T.1 ikke bestridt skattemyndighedernes opgørelse af tiltaltes fortjeneste ved salget af de pågældende anparter. Det er heller ikke bestridt, at fortjenesten var skattepligtig, men det er gjort gældende, at undladelsen af at selvangive fortjenesten alene skyldtes simpel uagtsomhed og derfor ikke er strafbar.

Forklaringer

De tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af V 6 og V.7.

Tiltalte T.1 har supplerende forklaret, at han mener, at han ejede 12,5% af selskabskapitalen. Han blev vist nok anpartshaver i 1988. Han var sammen med T.3 daglig leder af Cafe N.N.og kom i cafeen hver dag.T2 havde været eneejer, indtil tiltalte og T.3 blev medejere. Tiltalte indstillede sit arbejde i cafeen den 1. marts 1994 og udtrådte af ejerkredsen den 1. april 1994. Han har efter den tid ikke haft noget med cafeen at gøre. Når han var på vagt ved lukketid, var det hans ansvar at stemme kassen af. Andre dage blev afstemningen foretaget af T.3 eller en betroet medarbejder. Afstemningen blev foretaget meget omhyggeligt. I de senere år, han var der, var det almindeligt, at kassen i baren på 2. sal blev gjort op af den medarbejder, der stod der. Repræsentation og hvervning af kunder skete i vidt omfang ved personalets venlige optræden og ved, at man inviterede forbipasserende indenfor på en gratis drink frem for ved annoncering i medierne. Han kan ikke give en entydig forklaring på, at der på nogle dage, hvor der ifølge de fremlagte avisannoncer har været et musikarrangement, der krævede entre, ikke er blevet bogført entreindtægt. Måske har det været en dag, hvor der ikke kom så mange gæster, at der var grundlag for at kræve entre. Han kan heller ikke give nogen forklaring på den fremlagte lageroptællingsliste, der viser, at solgte vand, når antal solgte enheder divideres med salgsbeløbet, må have kostet 52 kr. pr. stk. Denne pris kan naturligvis ikke være rigtig. Han ved ikke, hvem der har udfyldt den pågældende liste. Han arbejdede nok i gennemsnit 60 timer om ugen i cafeen. T.3 havde et halvdagsjob ved siden af og arbejdede derfor kun omkring 40 timer om ugen i cafeen. Den aflønning, de fik, stod i forhold hertil. Han anskaffede i 1993 en bil, men den kostede kun 1.200 kr. Anparterne i C.C.købte han af P.P. Invest A/S, og de blev senere solgt tilbage til selskabet i en intern handel. Den fortjenestes, han fik, blev straks geninvesteret. Det var noget, V.7 tog sig af. Tiltalte tænkte ikke på at selvangive fortjenesten ved salget af anparterne, da han aldrig fik pengene mellem hænderne.

Tiltalte T.2 har supplerende forklaret, at han havde drevet Cafe N.N. alene i en periode, da T.3 og T.1 blev medejere. Derefter fik han væsentligt mindre med cafeen at gøre, idet der nu var kommet friske kræfter til. Han kom nogle gange om måneden og tog sig af papirarbejdet. Bogføringen blev foretaget af en revisor i Næstved. I en del af perioden har han levet sammen med en kvinde i hendes lejlighed, og i en anden del af perioden levede han sammen med en anden kvinde i en lejlighed, der kostede godt 800 kr. om måneden. Han vil bestemt afvise, at han har haft et så stort privatforbrug som hævdet af skattemyndighederne. Han har aldrig modtaget "sorte penge" fra cafeen.

Tiltalte T.3 har supplerende forklaret, at han godt kan huske, at han talte med V.6 fra ToldSkat i forbindelse med kontrolbesøget i 1995. Det er rigtigt, at han har underskrevet den rapport, der blev udarbejdet i den anledning. Skattevæsenets opgørelse af hans privatforbrug er forkert, idet den gæld, der fremgår af hans årsopgørelse for 1992, men som ikke fremgår af årsopgørelsen for 1993, ikke var blevet betalt. Han havde blot glemt at medtage gælden på selvangivelsen for 1992. Der var tale om en gæld til hans far, som blev nedskrevet årligt med det beløb, som forældre må give deres børn uden skattemæssige konsekvenser. Han er sikker på, at han har indgivet selvangivelse for 1992 og 1993. I den periode, som denne sag angår, boede han sammen med en kvinde, der var ansat i køkkenet på Cafe N.N. Hun tjente vel 14.000-15.000 kr. om måneden og bidrog således væsentligt til deres fælles underhold. De boede billigt til leje i en ejendom, som hans far ejede. Huslejen udgjorde omkring 1.000 kr. om måneden. Hans bil var en Opel Ascona af ældre model.

V.6 har forklaret, at han er specialkonsulent ved Told-Skatteregion C.C. Han deltog i et kontrolbesøg hos Cafe N.N. i 1995. I alt 4 personer fra skattevæsenet mødte op ved midnatstid og opholdt sig der som gæster indtil lukketid, hvorefter de identificerede sig over for En af de personer, der var tilstede, var tiltalte T.3, som de havde en samtale med. T3 oplyste, at der var kasseoptælling hver torsdag, fredag og lørdag, medens ugens øvrige dage blev slået sammen til en enkelt optælling. Der var et kasseapparat, men det blev ikke brugt til registrering, men alene til opbevaring af penge. T.3 oplyste endvidere, at der ikke var nogen særlig form for repræsentation, og at "happy hour" ikke rigtig var noget, de brugte. Personalet havde ifølge T.3 heller ikke noget stort forbrug. Vidnets samtale med T.3 fandt sted umiddelbart efter lukketid, det vil vist nok sige omkring kl. 2 om natten. De spørgsmål, vidnet stillede, relaterede sig til situationen i cafeen på det aktuelle tidspunkt og ikke til tidligere år.

V.1 har supplerende forklaret, at der ikke i materialet fra Cafe N.N. var registreret repræsentations- eller personaleforbrug. Skattemyndighederne har derfor anslået dette forbrug under hensyn til de oplysninger, man efterfølgende fik. Virksomheden oplyste, at det fortrinsvis var fadøl, der blev brugt til repræsentation, men at der også i baren befandt sig en flaske spiritus, der blev skænket af til gode kunder. Tallet 5% i revisionsrapporten er et skøn baseret på 1 flaske spiritus pr. weekend. Tallet 10% i skønnet repræsentation i form af udskænkning af fadøl er et skøn baseret bl.a. på virksomhedens annoncer i dagspressen m.v., hvor der er blevet annonceret med lavere priser i særlige anledninger. Skattevæsenet har ikke foretaget undersøgelser af eller sammenligninger med repræsentationsforbruget i branchen generelt. Skattevæsenet har i forbindelse med sagen gennemgået ugeaviserne i en periode på 2 år og har i den forbindelse kunnet konstatere, at andre restauranter m.v. i større omfang end Cafe N.N. har annonceret med lavere priser på øl i særlige anledninger. Privatforbrugsopgørelsen for tiltalte T.1 er udarbejdet som periodiseringsnøgle med hensyn til hans udbytte fra cafeen. Ved personligt ejede virksomheder anvendes en sådan privatforbrugsopgørelse også til at dokumentere eventuel udeholdt omsætning, men det er den ikke anvendt til i denne sag. Beløbet 80.436 kr. i privatforbrugsopgørelsen i overskydende skat for 1993 er nettobeløb. Det er derfor, at det beløb på 16.153 kr., som T.1 modtog i overskydende skat i 1992, ikke fremgår af opgørelsen. Opgørelsen er baseret på de beløb,T.1 selv har oplyst i sine selvangivelser. Det er rigtigt, at privatforbruget, når der tages hensyn til de unøjagtigheder ved opgørelsen, som forsvareren har påpeget før og under domsforhandlingen, har ligget på omkring 140.000 kr. i hvert af årene 1992, 1993 og 1994, hvilket ikke kan karakteriseres som et usædvanligt lavt privatforbrug. Hun er ikke i sit arbejde med sagen stødt på bilag eller andet, der konkret tyder på en udeholdt omsætning. Beskatningen hos de tiltalte af den skønnede udeholdte omsætning er alene baseret på den omstændighed, at det var de tiltalte, der var aktionærer i virksomheden. Hun er ikke stødt på dokumenter, der konkret viser, at de tiltalte har modtaget udeholdte omsætningsbeløb. Hun synes, at det udøvede skøn over fadøl medgået til repræsentation m.v. er rimeligt, også selv om det lægges til grund, at fadøl er blevet brugt som differencepost for alle drikkevarer udskænket som led i repræsentation m.v. Privatforbrugsopgørelsen for T.3 er udarbejdet med udgangspunkt i hans årsopgørelse. Posten "anden gæld" i årsopgørelsen kan bl.a. være privat gæld. At der for 1993 ikke er selvangivet "anden gæld" tyder på, at den gæld, der optrådte i årsopgørelsen for det forrige år, er indfriet. Hvis det som hævdet af T.3 lægges til grund, at gælden ikke var afviklet, vil det naturligvis påvirke privatforbrugsopgørelsen, idet T.3 så vil have haft et større beløb til forbrug. Hvis en privatforbrugsopgørelse anvendes til skatteansættelse, skal den være baseret også på en eventuel samlevers indkomstforhold. I denne sag er privatforbrugsopgørelserne imidlertid alene anvendt til fordeling af beløb på de enkelte år.

V.7 har forklaret, at han i 1995 blev økonomichef i C.C.C.koncernen. Siden 1997 har han været medejer af driftsselskabet bag denne koncern. I koncernens regnskab opgøres omsætningen efter vareforbrug. Ved de enkelte barer ligger et skema, hvorpå man anfører den teoretisk beregnede omsætning. I princippet skal kassebeholdningen stemme med antal forbrugte genstande ganget med salgsprisen. Det gør den imidlertid ikke i realiteten, idet der i dagens løb som led i virksomhedens repræsentation uddeles gratis øl m.v., som også registreres i forbrugstællerne. De ansatte har også et forbrug, der ikke registreres som salg. På den anden side af de nævnte skemaer anfører man derfor de genstande, der på den måde udgår fra baren uden salg. Det er mest almindeligt, at det er fadøl, der uddeles i form af repræsentation. T.1 var i en periode daglig leder af C.C. i C-by. Han forkælede nok kunderne lidt i form af uddeling af rabatkuponer ude i byen og lignende. Det var nu engang hans måde at drive forretning på. Andelen af vareforbrug anvendt til repræsentation lå derfor højt i denne restaurant i forhold til koncernens øvrige restauranter. Vidnet vil anslå forbruget til repræsentation m.v. i koncernens restauranter generelt til 7-8% af omsætningen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes, at skattemyndighederne som følge af væsentlige mangler ved virksomhedens bogføring har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og i stedet til brug for påligning af skat og moms ansætte omsætningen efter et skøn.

Der er ikke for landsretten fremlagt dokumenter m.v., der konkret viser, at der i virksomheden har fundet udeholdelse af indtægter sted. De eksempler på annoncer for musikarrangementer mod entre på aftener, hvor der ifølge kasserapporterne ikke har været entreindtægter, kan således ikke tillægges særskilt betydning, idet det er usikkert, om arrangementerne faktisk blev gennemført mod entre.

Der er heller ikke fremlagt dokumenter, der beviser, at de tiltalte har modtaget udeholdte indtægter. De privatforbrugsopgørelser, som skattemyndighederne har udarbejdet, har vist sig at være forbundet med betydelig usikkerhed og dokumenterer ikke - og har heller ikke haft til formål at dokumentere - at de tiltalte har haft så beskedne officielle indtægter, at de må have haft indtægter fra anden side.

Den teoretiske beregning af udeholdt omsætning, som skattemyndighederne har foretaget, er således i realiteten det eneste bevis, der er ført for, at de tiltalt har gjort sig skyldige i den rejste tiltale.

For at en sådan teoretisk beregning skal kunne føre til domfældelse i en straffesag, må der stilles betydelige krav til beregningens grundlag og nøjagtighed.

Beregningen er foretaget ved at sammenholde det registrerede varesalg med det faktiske vareforbrug, idet en skønsmæssigt anslået del af vareforbruget er anset for medgået til repræsentation m.v.

Efter bevisførelsen for landsretten må det imidlertid anses for usikkert, om det skøn, der således danner grundlag for beregningen, fuldt ud er holdbart. Skønnet er således alene baseret på omsætningen og vareforbruget i to ud af en hel række varegrupper, og der kan derfor og på baggrund af oplysningerne om forholdene i den sammenlignelige restaurant C.C. i C-by ikke bortses fra muligheden af, at repræsentationsandelen af hele vareforbruget kan have været større end antaget af skattemyndighederne.

På den anførte baggrund, og idet den tvivl, der er med hensyn til repræsentationsandelens størrelse, må komme de tiltalte til gode, er der ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der er sket udeholdelse af indtægter. Landsretten tager derfor de tiltaltes påstande om frifindelse i forhold 1-6 til følge.

Med hensyn til forhold 7, som alene angår tiltalte T.1 har tiltalte skrevet under på de aftaler, hvorved hans anparter i C.C. i V-by ApS og C.C. i C-byApS overdrages til P.P. Invest A/S for et betydeligt beløb. Det er ubestridt, at tiltalte derved opnåede den i tiltalen anførte fortjeneste. Uanset tiltaltes forklaring om, at midlerne straks blev geninvesteret, således at han aldrig fik pengene mellem hænderne, og at det hele blev ordnet af vidnet V.7 tiltrædes det på den baggrund, at tiltalte må eller dog burde have indset, at fortjenesten ved salget af anparterne var skattepligtig. Det tiltrædes derfor endvidere, at tiltalte ved ikke at have selvangivet fortjenesten har handlet groft uagtsomt, og at han derfor er blevet fundet skyldig i dette forhold som sket.

Straffen for denne tiltalte fastsættes efter størrelsen af det unddragne beløb og omstændighederne i øvrigt i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til en bøde på 45.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte T.1 betale det unddragne skattebeløb vedrørende forhold 7 på 136.543 kr. til skattemyndighederne, for så vidt dette ikke allerede er sket.

Den øvrige del af skattemyndighedernes krav mod denne og de øvrige tiltalte tages ikke under påkendelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T.1 straffes med en bøde på 45.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte T.1 skal inden 14 dage betale 136.543 kr. til skattemyndighederne.

De tiltalte T.2 og T.3 frifindes.

Tiltalte T.1 skal i sagsomkostninger betale 10.000 kr. plus moms af salæret til sin forsvarer.

I øvrigt skal statskassen betale sagens omkostninger for begge retter for alle de tiltalte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter